Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hverdagen bliver ikke den samme for eleverne på Rågelund Efterskole, når de vender tilbage mandag.
Opdatering
- Vi sidder alle sammen klar ved computeren og venter på, at retningslinjerne bliver opdateret.
Sådan lyder det fra Tom Viberg, der er forstander på Rågelund Efterskole i Odense.
“Jeg tænker også over, om de mon er klar over, hvad det er, de kommer tilbage til”
Der er fire dage tilbage, før efterskoleelever landet over må vende tilbage til undervisningen og vennerne. Men spørger man Tom Viberg, er der stadig meget, der mangler at falde på plads.
- Vi skal træffe forholdsregler i forhold til, hvordan eleverne må bo. Der bliver også snakket meget om små "familier" eleverne i blandt, hvor der godt må være tættere kontakt. Det er nogle af de ting, der stadig er uklare. Hvor store må de familier for eksempel være?, siger han til TV 2/Fyn.
Ny billig festival:
- Vi regner med at samle 5.000 mennesker
Til efteråret kan studerende i Odense se frem til en ny festival. Det nyopstartede firma Imparium står bag.
Der er godt nyt på vej til dem, der ellers havde opgivet alt håb om en festival i 2020.
I Odense er nemlig en ny festival med navnet "Imparium Festival" på vej, og konceptet bag festivalen er, at priserne skal passe til størrelsen på tegnebogen for en typisk studerende.
- Vi ville gerne gøre noget anderledes for de studerende, og derfor fandt vi på at afholde en billig festival med SU-venlige priser, siger Morten Monin, talsmand for Imparium Festival, til TV 2/Fyn.
En billet til festivalen kommer til at koste 100 kroner, og al mad og drikke på pladsen vil koste 30 kroner, oplyser Morten Monin.
Håber at kunne udbrede konceptet
Det er det nyopstartede firma Imparium, der står bag den nye festival. Ifølge dem selv har de høje ambitioner med den nye festival.
“I korte træk har vi skabt en portal, hvor studerende og virksomheder kan mødes på tværs.”
- Hvis festivalen i år bliver en succes, så forestiller vi os at kunne brede det ud til i alt tre byer næste år. Vi har kig på Odense, Aabenraa og Slagelse. Fortsætter succesen, så er det ikke svært at forestille sig, at konceptet kunne udbredes yderligere. Der er i hvert fald vores drøm og vision, siger Morten Monin.
Artiklen fortsætter under billedet..
Morten Monin håber også, at det sociale liv, som har været sat på pause som følge af coronavirus, vil kunne genstartes med den nye festival, hvor han som udgangspunkt regner med at kunne lukke 5.000 gæster ind.
- Vi regner med, at vi til den tid godt kan samle 5.000 mennesker, men skulle vi være nødsaget til at aflyse på grund af corona, så er det et koncept, vi har tænkt os at videreføre næste år, siger han.
Overskuddet skal gå til virksomhedens portal
Imparium beskæftiger sig normalt ikke med at arrangere festivaler. Virksomheden er en online portal, hvor studerende og virksomheder kan mødes for at løse projekter i fællesskab og søge studiejobs og praktikpladser.
- Vores virksomhed befinder sig lige nu i sin spæde opstart, for vi har kun eksisteret siden januar. Men i korte træk har vi skabt en portal, hvor studerende og virksomheder kan mødes på tværs, siger Morten Monin.
Ifølge Morten Monin er festivalen ikke tænkt som en konkurrent til andre fynske festivaler.
- Det er ikke meningen, at festivalen skal give os et decideret overskud. Men hvis vi får et overskud, så vil vi bruge pengene på at forbedre vores portal, så der kommer endnu flere tilbud til de studerende i fremtiden, siger han.
Festivalen afholdes på Dyrskuepladsen i Odense. Portene slås op lørdag 19. september.
De fynske efterskoler huser tilsammen årligt mellem 4.000 og 5.000 elever.
En ny hverdag venter
Tom Viberg savner en afklaring.
- Vi vil gerne i gang på mandag, så jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at være klar. Vi skal have en genåbningsplan, som holder, når vi går i gang, siger han.
Under alle omstændigheder bliver hverdagen anderledes end den, eleverne forlod, da regeringen lukkede efterskolerne sammen med resten af landets undervisningsinstitutioner for at begrænse spredningen af coronavirus.
- Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne glæder sig til at komme tilbage, men jeg tænker også over, om de mon er klar over, hvad det er, de kommer tilbage til, siger Tom Viberg og tilføjer:
- Det er jo ikke den samme måde at være sammen på. Der vil være mange restriktioner.
Rågelund Efterskole huser i år 94 elever.
Udendørs samlinger med højtaleranlæg
På Svendborg Efterskole ser man også frem til at modtage de endelige retningslinjer. I mellemtiden har efterskolen gjort sig tanker om, hvordan de vil imødekomme den nye virkelighed.
- Vores samlinger kommer til at foregå udendørs med et højtaleranlæg. Den, der taler, kommer til at stå på en balkon, og så er eleverne samlet udenfor på vores plæne, siger konstitueret forstander Lars Luplau.
Genåbning af restauranter: Flere må spise og drikke udenfor
Restauranter og caféer i Odense får muligheden for at udnytte udendørs plads på nabo- og genboarealer, uden at skulle søge om det først. Det skal hjælpe dem til at få gang i forretningen igen.
Restauranter, caféer og værtshuse kan fra på mandag åbne for sultne og tørstige fynboer, som i over to måneder har hungret efter at kunne spise ude igen.
Og By- og Kulturforvaltningen i Odense er nu klar til at give restauranter og caféer de bedste muligheder for en vellykket genåbning.
Vilkårene for udeservering er nemlig blevet midlertidigt ændret, så caféer og restauranter kan benytte sig af ledige nabo- og genboarealer til udeservering, uden først at skulle søge tilladelse til det.
- Det her er vores første forsøg på, hvordan vi med hurtig ageren kan forsøge at understøtte de pressede restauranter og caféer, for vi vil rigtig gerne understøtte og hjælpe, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) til TV 2/Fyn om det nyligt godkendte forslag.
Medarbejdere står klar til at hjælpe
Idéen om at lempe reglerne for udeservering kom fra byrådsmedlem i Odense Christoffer Lilleholt (V). Og nu er den idé altså blevet godkendt af By- og Kulturudvalget.
Inden ugens udgang vil der derfor blive sendt et midlertidigt regulativ ud til byens restauranter, så de kender principperne for, hvordan de ledige arealer fordeles og under vilkår, områderne kan lånes, fortæller Jane Jegind.
- I løbet af ugen vil der desuden være medarbejdere fra kommunen i gågaden, som kan hjælpe og vejlede restauranter caféer. Telefonen er også åben, hvis man får brug for hjælp, siger hun og tilføjer:
- Vi regner med, at vores håndsudrækning ikke vil blive overudnyttet, for der skal stadig være plads til vareleveringer og gående i gågaden.
Idéen kommer ikke alle til gode
Ejeren af Froggys Café i Odense, Emil Rasoulinia, ser meget positivt på den nye løsning med at ydnytte ekstra plads til udendørsservering, fortalte han søndag, da forslaget kom frem.
“Jeg kender ikke nogen, der har lyst til at sidde og brug 7-800 kroner på en middag og fryse ihjel”
Der er dog ikke alle restauratører, der mener, at det vil komme dem til gavn, herunder Restaurant Bacchus i Vestergade.
- Vi lever af indendørsservering, og jeg kender ikke nogen, der har lyst til at sidde og brug 7-800 kroner på en middag og fryse ihjel. Det duer ikke, siger ejeren Libourel Stephane.
Han peger også på, at det samtidig ville være en ekstra omkostning for ham at gå ud og købe borde og stole til udendørsservering. Det betyder dog ikke, at han synes, det er en dårlig idé, understreger restaurantejeren.
- Vi har alle fortjent at komme igennem krisen på en ordentlig måde, og jeg er kun glad for, at andre kan få noget ekstra omsætning. Det er bare ikke beregnet til mig og nogle af mine kollegaer. Vi bliver nødt til at finde på noget andet, siger Libourel Stephane.
Ring med gode idéer
By- og Kulturforvaltningen er da også lydhør for andre idéer til at få gang i restaurationsbrachen, lyder det.
Torsdag eftermiddag afholder rådmanden sammen med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) et møde over skype med restauratører for at opstøve andre gode idéer til branchen.
- Jeg vil gerne kraftigt opfordre til, at hvis man sidder med en god idé, så sidder vi med telefonerne åbne. Vi vil være så fleksible, som vi overhovedet kan i forhold til at opfylde gode idéer, siger Jane Jegind.
Regulativer til caféer og restauranter
Selvom det endelige regulativ endnu ikke er sendt ud til Odenses restauranter og caféer, fulgter der med dagsordenen fra By- og Kulturudvalgets møde en foreløbig liste over hensyn, der skal tages i forbindelse med de nye muligheder for udeservering.
Listen er ikke udtømmende.
- Alt udstyr skal være hurtigt flytbart af 1 person uden brug af redskaber af hensyn til brandsikkerhed.
- Udstyr må ikke fastgøres i belægningen, og der må ikke opstå behov for retablering af belægninger eller ske skade på byudstyr, beplantning med videre.
- Der må ikke placeres udstyr til udeservering på beredskabsveje.
- Udstyr til udeservering kan tidligst stilles frem kl. 11. Foran butikker og så videre dog tidligst 15 minutter efter butikkernes lukketid. Udstyret fjernes fra arealet, når udeserveringen lukker.
- Arealer udlagt til stadepladser kan som udgangspunkt ikke lånes til udeservering.
- Arealer, hvor der er givet tilladelse til arrangementer, kan ikke lånes de dage, hvor der er arrangementer, eller der gøres klar til arrangementer.
- Arealer, der bruges til andre formål, kan som udgangspunkt ikke lånes til udeservering.
- Politi og beredskab kan nedlægge veto mod lån af et areal.
- Hvis naboer, genboer eller øvrige interessenter har indvendinger mod, at arealet lånes, vil kommunen vurdere, om muligheden for at låne det pågældende areal bortfalder. Dette kan ske med dags varsel.
- Hvis et tomt erhvervslejemål bliver udlejet, bortfalder muligheden for at låne det pågældende areal med dags varsel.
- Vi regner også med at spise med en meters afstand, så vi udvider spisesalen til også at omfatte vores gårdmiljø, hvor vi har indkøbt partytelte. Og så vil vi begrænse kontaktflader, så eleverne for eksempel skal bruge toiletter på værelserne i stedet for de fælles toiletter.
De fynske efterskoler, der ikke kan nå at tilpasse sig de nye retningslinjer, er ikke tvunget til at åbne.
Regeringen har meldt ud, at disse efterskoler ikke vil miste deres tilskud, men at de skal opretholde fjernundervisning som hidtil, indtil de nødvendige forholdsregler er truffet.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her