Odense Håndbold skal have ny cheftræner, efter at det er kommet frem, at Ole Gustav Gjekstad stopper efter denne sæson, fordi han skal træne Norges kvindelandshold.
Klubbens sportsdirektør Trine Nielsen understreger over for TV 2 Sport, at man ikke har travlt med at finde en afløser. Derfor ønsker hun ikke at kaste navne ind i debatten om klubbens fremtidig cheftræner. Det gør TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard dog gerne.
Han peger blandt andet på Jakob Larsen, der til sommer stopper i NFH, Ulrik Kirkely, der blev fyret i ungarske Györ. Derudover nævner Bent Nyegaard også navne som Martin Albertsen, der blev fyret i Ferencvaros, samt Anders Thomsen.