Ekspert om letbane-idéer:
- Det er ligesom at smide barnet ud med badevandet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det rumler, og det bumler, og det hviner. Ikke kun, når letbanen triller rundt i Odense og laver testkørsler.
Der er nemlig også alvorlige mislyde i hele projektet Odense Letbane. I hvert fald, hvis man spørger Mogens Fosgerau, som er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.
Han nærmest ryster på hovedet og fnyser, når han skal kommentere, hvilke idéer der rumles med hos Odense Letbane for at få bugt med dystre udsigter om langt færre passagerer end forventet i togene, når de kommer til at køre for alvor.
Politiet jagtede fusk på motorvejen
Fynske Motorvej var onsdag præget af en tungvognsrazzia, som havde indtaget og lukket rastepladserne Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd.
Politiet og andre myndigheder havde onsdag kørt det store skyts i stilling på og omkring den vestfynske motorvej.
Her blev der lavet en razzia mod tunge køretøjer som lastbiler, busser og varebiler med trailer.
- Formålet er at få standset og kontrolleret en rigtig stor mængde af tunge køretøjer, specielt lastbiler, fortalte vicepolitiinspektør Jesper Engelund, leder af Tungvognscenter Syd, mens razziaen var i fuld sving.
“Vi har prøvet at lægge en lille bræmme på tværs af Fyn”
På trods af at både Færdselsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Forsvaret - bare for at nævne nogle af de deltagende myndigheder - havde kastet et fintmasket net ud over de to Kildebjerg-rastepladser mellem afkørsel 53 og 54, så var der ingen garanti for, at alle de køretøjer, som razziaen var målrettet imod, kørte i fælden.
- Det er jo sådan, at alle de røde lamper blinker på alle mulige apps om, at der er noget politi i nærheden, fortalte Jesper Engelund og tilføjede:
- Så de, der har noget rigtig slemt, opdager det nok, inden de kommer hertil og kører slet ikke forbi her. Men dem er vi også ude at fiske op. Vi er ude at samle nogen op, der holder i nødsporet - hvad laver de der? - og får dem kontrolleret.
Det var således ikke kun omkring de to rastepladser Kildebjerg Nord og Kildebjerg Syd, at razziaen foregik.
- Vi prøver at være rigtig, rigtig brede og til stede både på motorvejen og på det bagvedliggende og underordnede vejnet, sagde Jesper Engelund.
Mange spørgsmål afklaret med det samme
Med en større samling myndigheder samler razziaen ikke kun så mange kompetencer som overhovedet muligt, men sikrer også, at så mange som muligt af sagerne kan blive hurtigt afklaret.
- Så kan vi få folk videre i trafikken. Men vi er også stærke på den måde, at vi umiddelbart har de faglige kompetencer inden for faktisk alle områder til stede, og kan afklare rigtig mange spørgsmål med det samme, forklarede Jesper Engelund.
Politi her der og allevegne
De to Kildebjerg-rastepladser var i dagens anledning var lukket. Dertil kom, at politiet stod klar på motorvejsbroerne - blandt andet hvis nogen forsøgte at undslippe kontrollen via afkørsel 53 Odense V og Middelfartvej.
- Vi har prøvet at lægge en lille bræmme på tværs af Fyn, så al den trafik, der går på tværs af Fyn, rammer nogle af vores kontrollanter.
Fusk med papirerne
Kontrollen af de tunge køretøjer skal afsløre blandt andet farligt gods, overlæs på for eksempel grisetransporter, overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne og om lastbilchauffører har papirerne i orden.
- Vi har indtil videre set nogle køre- og hviletidsovertrædelser og nogle, der kører på andre folks kort i deres lastbiler. Det er nogle af de typiske overtrædelser, sagde vicepolitiinspektøren, mens aktionen var i fuld gang.
Ifølge Jesper Engelund var det på niveau med det forventelige.
Razziaen var tilrettelagt, så den foregik i de travle dagtimer og sluttede ved 16-tiden.
Fakta
Onsdagens aktion blev ledet af Sydøstjyllands politi, hvorunder Tungvogncenter Syd hører.
Tungvogncenter Syd varetager den såkaldte operative kontrol af tunge køretøjer.
Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet.
Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt carbotagekørsel.
Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Politi.dk
Flere idéer er på bordet. Blandt andet dyrere parkeringspladser og bilfri dage, men det er ikke løsninger, som Mogens Fosgerau finder vil have en effekt.
- Vi ved fra hele landet - og hele verden, sådan set -, at der ikke er ret meget overflytning imellem bil og kollektiv trafik.
- Man kan godt reducere biltrafikken, men der er ikke ret mange af de forsvundne bilister, der dukker op i den kollektive trafik.
“Det er "best case", hvis de ender med at have et underskud på 22 millioner”
Professoren mener, at man kan kigge på projektet på en anden måde; hvad er meningen med et letbane-projekt?
- Og det er at give bedre mulighed for at komme de steder hen, hvor man gerne vil. Og det er ligesom det, man gør op, når man ser på samfundsøkonomien i det.
- Altså, er det her projektet pengene værd i forhold, hvor meget tilgængelighed vi får.
- Og hvis man så begynder målrettet at forringe tilgængeligheden for bilister for at få lukket et hul i kassen, så ender det med at være en virkelig dårlig idé, fordi så får man forværret tilgængeligheden og samtidig brugt en hel masse penge, siger han og tilføjer:
- Så er det ligesom at smide barnet ud med badevandet.
Fakta
Aarhus Letbane er et letbanesystem i Aarhus og de omkringliggende kommuner.
Den første del blev taget i brug 21. december 2017. Der er 51 stationer.
Odense Letbane forventes i drift omkring maj i år.
Banen er 14,5 km lang og har 26 stationer.
Odense Kommune har 180.000 indbyggere.
Aarhus Kommune har 353.000 indbyggere.
Kilde: Wikipedia
Letbaner kan sammenlignes
Odense Letbane slås med en målsætning på 9,8 millioner påstigninger i 2023, og det finder Mogens Fosgerau for påfaldende, når der sammenlignes med Aarhus.
Her ville man gerne op på ni millioner påstigninger, men har højst har været oppe på 4,5 millioner.
- At Odense skulle nå op på ti, så skal der være en eller anden særlig grund til, at de kunne nå op det dobbelte.
Han mener, at man godt kan sammenligne letbanerne i Aarhus og Odense på et overordnet niveau.
- Aarhus er en lidt større by end Odense, så man må forvente med en letbane i samme størrelse, måske endda lidt større, at de også har flere passagerer.
- Så mit umiddelbare gæt uden at komme længere ned i detaljen er, at der bliver færre passagerer i Odense end i Aarhus.
Havudsigt: 300 boliger skal bygges på gamle færgearealer
Hen over en årrække vil der drypvis blive udlejet eller solgt lejligheder, der hvor færgerne i sin tid lagde til i Nyborg.
Den sidste bid af DSB's færgearealer i Nyborg blev torsdag afhændet til det fynske ejendomsudviklerfirma Togt.
Firmaet vil bygge i omegnen af 300 boliger - flere med havudsigt - på i alt 25.000 kvadratmeter, og nogle af boligerne vil komme til at ligge lige ud til kajkanten.
Men det har været en lang proces at nå dertil, fortæller Søren Beck-Heede, administrerende direktør i DSB Ejendomsudvikling.
Processen har nemlig indebåret, at der blandt andet skulle fjernes skinner, en bro skulle væk, og der skulle etableres en kanal.
- Indimellem har konjunkturen jo også gået op og ned. Og det er klart, at når det er lavkonjunktur, så er det svært at komme af med med byggeretter og sælge grundene.
- I hvert fald, hvis man skal have en given pris, siger direktøren og tilføjer:
- Det har været en omkostningstung affære at skulle rydde op efter sig. Man har trods alt været rigtig mange år, og man havde også svinet lidt.
Dermed er der i øjeblikket over 900 nye boliger på vej i Nyborg.
Der bliver tale om både ejer- og lejeboliger. Byggeriet vil blive gennemført i etaper, og første spadestik forventes at blive taget til sommer næste år.
Mogens Tveskov, administrerende direktør i Togt, fortæller, at der formentlig vil komme 50 boliger til salg eller udlejning hvert halve år.
Og det var det tempo, som nok var afgørende for, at grunden gik til Odense-baserede Togt.
- Jeg fornemmer, at både DSB og Nyborg Kommune vil have en flot havn, en pæn havn, der er bygget med noget kvalitet, end nogen der rykker ind, rykker ud og tager hjem til til Kina, siger Mogens Tveskov.
Ud over Togt havde også kinesiske investorer vist interesse for det attraktive havneareal, hvor togfærgerne i sin tid lagde til.
Nord for de tidligere færgearealer har Nyborg Kommune købt en grund af DSB. Her skal der etableres et sundhedshus. Desuden har DSB solgt grunde, hvor der bygges almene boliger og seniorbofællesskab.
Professoren: Det virker meget optimistisk
I et "worst case-scenario" frygter Odense Letbane at ende med et driftsunderskud på 22 millioner kroner om året. Hvilke konsekvenser vil sådan et underskud få?
- Så skal de have nogle flere penge af nogen, er Mogens Fosgerau hurtige svar, inden han tilføjer:
- Men hvis de ender med at komme til at mangle to tredjedele af de passagerer, de havde regnet med, så er det nok ikke "worst case", så er det "best case", hvis de ender med at have et underskud på 22 millioner.
Han tilføjer med et opgivende fnys, at det virker meget optimistisk.
Det er blandt andet forsinkelsen af Nyt OUH, som får Odense Letbane til at frygte færre passagerer. Desuden har corona fået flere til at vælge bilen til fordel for den kollektive trafik.
Odense Letbane forventes at åbne i slutningen af maj.
Stjålne kanoer: Modtager af dusør på 20.000 kroner er fundet
Fredag vil en ældre dame blive 20.000 kroner rigere. Det var hende, som fandt Odense Aafarts stjålne kanoer i en vejkant i det nordlige Odense.
Torsdag er det lykkedes for Odense Aafart at få sat navn på den person, som var den første, der ringede til Fyns Politi og fortalte, at der stod 19 efterladte kanoer i en vejkant i det nordlige Odense.
- Vi glæder os til at overdrage pengene til hende, siger en glad Eva Pasgaard, der som direktør for Odense Aafart vil uddele dusøren på 20.000 kroner.
De mange kanoer forsvandt fra aafartens vinteropmagasinering i begyndelsen af marts. Her fik Odense Aafart stjålet 22 af deres 25 kanoer. Ud over 22 kanoer forsvandt også tre trailere, så der i alt blev stjålet for en værdi af omkring 400.000 kroner.
Dirigerede politiet frem til kanoerne
Navnet på modtageren afsløres først, når dusøren gives fredag formiddag, siger Eva Pasgaard, men hun fortæller, at det drejer sig om en ældre dame, der lørdag i påsken var tidligt på færde for at se på sin fars dødsbo.
- Hun havde læst om det og tænkte, at det må være dem, så hun ringede til politiet og fik via sin mobiltelefon dirigeret dem det rigtige sted hen, fortæller Eva Pasgaard.
Politiet havde navnet
Det er efterforskerne ved Fyns Politis indbrudsgruppe, der har sat navn på den person, som først meldte om de stjålne kanoer.
- Politiet har hørt bånd igennem for at høre, hvem der lavede den første anmeldelse. Så vi nu er sikre på, at den rigtige anmelder får pengene, fortæller Eva Pagaard.
Den ældre dame ringede til politiet klokken 07.16 - otte minutter senere kom der en anmeldelse mere.
- Vi blev selv kontaktet, da vi var på vej derud, fortæller aafartens direktør.
Politiets indbrudsgruppe efterforsker stadig sagen, men der er indtil videre ikke noget nyt.
- Jeg er selv meganysgerrig på, hvad der er sket. Tyvene må have været i nærheden, for det er jo ikke langt fra Odense, de blev fundet, siger Eva Pasgaard.
Med fundet af 19 kanoer mangler der stadig tre kanoer.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.