Elev blev truet med kniv i omklædningsrum - skoleleder lukkede sagen med en samtale
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En række forældre var forundrede over, at det ikke fik nogen konsekvens i form af en hjemsendelse, da en elev på Agedrup Skole blev truet med en kniv af en anden elev i januar sidste år.
"Christian tror ikke på straf."
Sådan står det refereret i et møde, som skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal i februar 2023 havde med en gruppe forældre på et af de ældre klassetrin på Agedrup Skole.
Mødet var indkaldt, fordi en række af forældrene var utilfredse med, hvordan skolelederen havde håndteret en episode, hvor en elev - ifølge David Kieler - havde truet hans søn.
Ifølge Davids søns forklaring til sine forældre, følte han sig truet af en anden elev, der holdt en kniv i hånden i skolens omklædningsrum, mens vedkommende råbte: "Vil I fucke med mig? Vil I fucke med mig?"
Knive, kvælertag og 11-års tæsk: 113 forældre råber op om uacceptabel elevadfærd på skole
113 forældre sender bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune. Elever helt ned til 4. klasse har ifølge skrivelsen været udsat for trusler med kniv.
Tre initiativtagere med underskrifter fra 113 forældre på Agedrup Skole i Odense beskylder skolens medarbejdere for ikke at handle i tilstrækkelig grad på uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
TV 2 Fyn er i besiddelse af brevet med underskrifterne og beskyldningerne, der i dag er afleveret til skoleledelsen og embedsværket.
Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.
Ifølge forældregruppen er der grundet de manglende konsekvenser opstået en forrået kultur blandt eleverne, hvor der opildnes til den brutale adfærd, og hvor mange elever er utrygge i dagligdagen.
I bekymringsskrivelsen fremgår det, at ingen af de konkrete episoder har medført bortvisning - hverken midlertidigt eller permanent.
Konkrete eksempler
Initiativtagerne har opridset denne liste, som de mener repræsenterer konkrete tilfælde af uacceptabel opførsel på skolen:
Trusler med kniv (4., 5., 8., 9. årgang)
Indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen og i skoletiden (8. årgang)
Episode med fyrværkeri, hvilket resulterede i, at en elev fik en andengradsforbrænding (8. årgang)
Salg af euforiserende stoffer på skolen/i skoletiden (8. årgang)
Elever forlader skolen i pauser for at hente euforiserende stoffer
Elever kaster op i klassen grundet alkohol- og hashindtag
Overfald på elev i omklædningsrum (trusler med kniv) (8. årgang)
Krænkelser af seksuelle karakter
Børn tager kvælertag på andre børn
En gruppe havde sparket og slået en anden elev og skrevet luder på hendes tøj (8. årgang)
Børn, der fylder 11 år, udsættes for de såkaldte “11 års tæsk”
Vold
Trusler og selvtægt
Tyveri
Hærværk
Vaping i klasserne/timerne
Elever vælger at holde til i boden for at undgå det hårde miljø i pauserne (8. årgang)
"Handlingslammede"
Det fremgår af skrivelsen, at forældrene har forsøgt at konfrontere skolen med, hvordan det kan være, at skolen ikke straffer de elever, der udøver den grænseoverskridende opførsel.
Men ifølge initiativtagerne til bekymringsskrivelsen er det deres opfattelse, at lærerne føler sig handlingslammede, frustrerede, trætte og opgivende. Forældrene beretter om en påfaldende tavshed, når der stilles spørgsmålstegn ved skolens "konsekvensløse pædagogik".
Initiativtagerne skriver sidst i skrivelsen, at de af flere gange har forsøgt at råbe skolens ledelse op. Derfor har de følt sig nødsagede til at skrive bekymringsskrivelsen, som også er sendt til flere medier.
- En pokkers masse unge er bange
TV 2 har talt med David Kieler, der er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder – blandt andet er hans egen søn blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.
David Kieler forklarer, at mange forældre på tværs af årgangene på skolen i halvandet år ifølge dem selv har forsøgt at råbe skoleledelsen op.
- Enten har skolen ikke de rigtige værktøjer og ellers bliver de ikke brugt, hvis de værktøjer findes. Vi har haft nogle voldsomme episoder, og vi har en pokkers masse unge mennesker, der er bange for at være på skolen, siger han.
Der er problemer på alle årgange, forklarer forælder
Sammenlagt har forældrene på 8. årgang ifølge David Kieler i løbet af halvandet år været til fire eller fem møder på skolen – både fællesmøder og individuelle møder.
- Vi efterlyser konkrete tiltag, men vi har på møder fået at vide, at ledelsen ikke tror på straf eller konsekvenser, og at de tror, at pædagogikken vil sejre. Vi er bange for, at det tager for lang tid, siger han.
Ifølge David Kieler er der ikke tale om en bestemt gruppe af børn eller unge, der står bag de mange episoder, men derimod en kultur, der er løbet løbsk på alle skolens årgange. I februar startede en gruppe af forældre med børn i alle aldre derfor en underskriftsindsamling.
- I den forbindelse fik vi mange flere nye henvendelser om episoder og problemer, som vi ikke kendte til, siger han til TV 2.
Det var blandt andet TV 2s dækning af overgreb og vold på Borup Skole i Køge, der nu har fået forældrene til at sende bekymringsskrivelsen bredt ud.
Kommune er ved at danne sig et overblik
Odense Kommune skriver i en mail til TV 2 Fyn, at kommunen ser på sagen med stor alvor. Man har dog ikke haft tid til at undersøge indholdet af brevet endnu:
- Forvaltningen har modtaget henvendelsen samtidigt med pressen. Vi ser på sagen med stor alvor. Vi er naturligvis interesserede i, at vores skoler er gode og tillidsvækkende. Det gælder for både børn, forældre og medarbejdere. Vi er i gang med at danne os et overblik over de rejste kritikpunkter, hvordan der er handlet på de konkrete punkter, samt ikke mindst hvad det måtte kalde på af handling den kommende tid, siger Odense Kommunes skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Christian Gantzhorn Hovendal, der er skoleleder på Agedrup Skole. Han har dog meddelt at han ikke ønsker at stille op til interview..
I det efterfølgende møde mellem skolelederen og forældrene er Christian Gantzhorn Hovendal refereret for at gengive situationen:
"En ... havde en kniv med i skole. En anden tager den frem ... Andre elever tilkalder lærere. Lærere går til Christian (skoleleder, red.)."
"Ingen konsekvenser"
Efterfølgende forklarer skolelederen, at han konfiskerede kniven og tilkaldte politiet, der tog en snak med eleven, som havde taget kniven med, samt eleven der truede Davids søn med kniven. Skolelederen vurderede efterfølgende, at politiets samtale med de to elever og elevsamtaler med de involverede elever var nok.
Artiklen forsætter under billedet
"Det vil have præventiv effekt. Altså ingen politianmeldelse af mindreårige fra skolens side i dette tilfælde", fremgår det af referatet, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Den beslutning er David Kieler uforstående over for:
- Vi blev præsenteret for, at vi har en skoleledelse, der ikke tror på straf. De tror, at pædagogikken vil sejre. Inklusionen skal nok klare det. Jeg mener heller ikke, vi skal snakke straf, når vi har med børn at gøre, men vi kan godt snakke konsekvens, siger han og uddyber:
- Når man kun taler inklusion, så skal man nogle gange have pendanten til det, og det er eksklusion, og det er det, vi efterlyser her, siger David Kieler.
Davids søn blev truet med kniv i skolen: - Der er ingen konsekvenser
TV 2 Fyn har mandag fortalt om 113 forældre fra Agedrup Skole i Odense, der har indsendt bekymringsskrivelse til politikere og embedsværk i Odense Kommune.
Adfærden dækker ifølge forældrene over en lang liste af konkrete tilfælde, der blandt andet indeholder trusler med kniv i helt ned til 4. klasse, seksuelle krænkelser, tæsk når en elev fylder 11 år kaldet "11-års tæsk" og indtag af alkohol og euforiserende stoffer på skolen.
David Kieler er en af initiativtagerne bag skrivelsen. Han er far til en dreng på skolens 8. årgang, hvor der især har været flere episoder. Han fortæller, at hans egen søn er blevet truet med en kniv i skolens omklædningsrum.
- Det er blevet et meget råt miljø over en 3-årig periode, hvor der er kommet flere episoder frem, som er blevet synlige for os. Det har kørt, kørt og kørt. Det er som om, at det ikke aftager. Derfor tror vi ikke på, at det, der er sat i gang, har en indvirkning her og nu, siger David Kieler.
Han fortæller om flere børn, der føler sig utrygge, når de møder ind i skole. Ifølge ham er der ikke blevet gjort nok.
- Der har ikke været en konsekvens. Der kan godt have været nogle enkle, vi ikke kender til, at nogle er blevet sendt hjem en halv dag, men det er ikke det, vi ser. Et hav af dialogmøder, hvor vi ikke er kommet videre, udover at vi skal tro på, at pædagogikken sejrer, siger David Kieler.
Hvis elever ikke kan opføre sig ordentligt, er det ifølge David Kieler ikke et sted for dem at være.
- Det kan ikke være rigtigt, at vi sender vores kæreste eje i skole, med den tro på at de kommer ind til trygge rammer, og at de så går og har ondt i maven, det kan ikke være rigtigt, siger David Kieler.
Den holdning møder opbakning hos flere af klassens forældre, viser en Aula-korrespondance mellem flere forældre på det pågældende klassetrin, som TV 2 Fyn har læst, og som fremgår af billedet herunder.
Artiklen fortsætter under billedet
Ingen tillid til ledelsen
- Havde det gjort en forskel med en bortvisning for jeres vedkommende?
- Ja, det vil jeg mene. Og det vil jeg også mene, det havde gjort for hele klassen, for der var meget uro. Når det er konsekvensløst, hvad er så det næste, der sker? Det er den følelse, vi sidder med, fortæller David Kieler.
Han understreger dog, at han ikke ønsker en konsekvens på bagkant her et år efter. For ham er problematikken større:
- Vi skal også huske på, at dem, der står på den anden side, også er børn. Jeg synes, man skal kigge på den forrådte kultur, der er kommet på skolerne, siger han og fortsætter:
- Jeg synes, man skal kigge på ledelsens brug af de værktøjer, de har til rådighed, de værktøjer, de forhåbentligt bliver beføjet nu, og så kigge på, hvad vi gør fremadrettet.
Er du tryg ved at sende dit barn i skole her et år efter episoden?
Ja, jeg er tryg, for jeg synes, de har nogle fantastiske lærere på skolen. Det skal lige siges. De har nogle lærere, der kæmper meget for vores børn.
- Men hvis du spørger mig, om jeg har tillid til, hvad der sker på skolen, så er svaret nej. Absolut ikke. Og det får jeg heller ikke med den ledelse, der sidder der.
Alle skoleledere kaldes til møde: Flere handlinger sættes i værk - alle skoler skal undersøges
En lang liste på mere end 20 tiltag sættes i værk med det samme.
Det oplyser børn- og ungerådmand Susanne Ursula Crawley Larsen (R) på pressemødet ovenpå det ekstraordinære udvalgsmøde torsdag aften.
Hun fremhæver især fire konkrete handlinger, der blandt andet omfatter en undersøgelse af samtlige af byens skoler.
- Der iværksættes en undersøgelse af, hvorvidt skolelederne på andre af byens skoler oplever, at der kan være lignende tendenser på deres skoler. Og der laves en vurdering af, om de har tilstrækkelige muligheder. Den undersøgelse starter i morgen, hvor alle skoleledere er kaldt ind i forvaltningen, siger Susanne Ursula Crawley Larsen.
Derudover kommer hun med en klar opfordring til alle kommunens skoleledere med en indskærpelse af den bekendtgørelse, der gør det muligt for skoleledere at hjemsende børn, skærme dem fra andre børn og i sidste ende flytte dem til andre skoler.
- Vi sender her et klart signal om, at vi ønsker, at den bekendtgørelse benyttes mere konsekvens og målrettet, end den har været gjort hidtil. Det er for at sikre respekt og tryghed for de børn, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd, siger rådmanden.
Odense Kommune vil desuden afdække potentialet for andre typer af skoletilbud.
- Det handler om at afdække, om vi har mulighed for at oprette skoletilbud, som ikke findes i dag, hvor vi kan placere børn, der har krænket andre, siger Susanne Ursula Crawley Larsen.
Det sidste tiltag hun selv fremhæver er en kritisk gennemgang af aktive børnesager på Agedrup Skole.
- Det skal ske for at se, om der er børn, der bør visiteres til andre skoletilbud.
Forvaltningens afdækning har vist, at ledelsen på Agedrup Skole har kendt til en række af de problemer, som mere end 100 forældre i mandags skrev under på. Blandt andet bekræfter skolen, at den har kendskab til tre episoder med trusler med kniv.
Afdækningen viser også, at fire af skolens elever er blevet meldt til politiet.
Klapper i
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra skoleleder på Agedrup Skole Christian Gantzhorn Hovendal.
Vi ville gerne have foreholdt ham, at David Kieler ikke har tillid til skoleledelsen, og bedt ham uddybe hvorfor han mener, at straf ikke virker.
Vi ville også gerne have spurgt skolelederen om, hvordan han tror, det påvirker de forældre, hvis børn er blevet truet, at de føler, der ikke er nogen konsekvens ved at true andre elever med en kniv.
Er der tillid til den udskældte skoleleder fra Agedrup Skole? Her er svarene fra udvalget
Torsdag aften var de syv medlemmer af Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune samlet til et ekstraordinært udvalgsmøde. Her blev der iværksat fire konkrete handlingsmetoder efter voldsomme episoder på Agedrup Skole. Men tilliden til skolelederen er stadig vævende.
Har udvalgsmedlemmerne i Børn- og Ungeforvaltningen tillid til skolederen på Agedrup Skole i Odense, Christian Hovendal? Et spørgsmål, der for nogle af udvalgsmedlemmerne var svært at svare på.
Kommunen har de seneste dage arbejdet på højtryk for at besvare en lang række spørgsmål, der har trængt sig på, eftersom at 113 forældre til elever på Agedrup Skole med en mail mandag gjorde opmærksom på en lang række konkret eksempler på det, de kaldte uacceptabel adfærd blandt skolens elever.
Torsdag aften mødtes udvalgsmedlemmerne til et ekstraordinært møde om episoderne på Agedrup Skole. Skolelederen har i et skriftligt svar anerkendt, at der har været voldsomme sager på skolen.
Har udvalget tillid til Christian Hovendal?
Mads Thomsen (S)
For Mads Thomsen er svaret klart.
- Ja. På nuværende tidspunkt har jeg tillid til ham. Han (red. Christian Hovendal) får nogle redskaber og noget støtte af både politikere og forvaltningen. Han skal have mulighed for at bruge de redskaber og værktøjer, der blev præsenteret torsdag aften.
Rikke Beider (K)
Rikke Beider (K) er derimod af en anden opfattelse.
- Jeg har ikke set noget i den her sag, som indikerer at jeg skulle være tryg ved situationen.
Og der er særlig én grund til, at det for hende er svært.
- Igen i dag (fredag) har jeg fået en mail fra forældre på Agedrup Skole, som ikke har tillid til den hjælp, de får. Så det er svært at bevare den tillid, siger Rikke Beider (K).
Birgitte Nørrelund (K)
Birgitte Nørrelund (K) afventer undersøgelsen, inden hun direkte vil snakke om tillid.
- Jeg har tillid, indtil det modsatte er bevist. Jeg vil meget gerne have fakta på bordet, og at en ekstern undersøgelse hurtigst muligt bliver gennemført, siger hun.
- Vi er stadig optaget af, at der skal placeres et ansvar i forhold til det, der er foregået på Agedrup Skole. Den eksterne undersøgelse skal være med til at placere et ansvar for, at det er kommet så vidt. Jeg forventer, at vi taler om undersøgelsen på udvalgsmødet på tirsdag, og dermed finder et hurtigt arbejdende konsulentfirma, tilføjer Birgitte Nørrelund (K).
Susanne Crawley Larsen (RV)
Susanne Crawley Larsens (RV) presserådgiver skriver til TV 2 Fyn, at hun ikke har yderligere kommentarer end dem, hun gav torsdag aften.
Torsdag aften udtalte hun således:
- Umiddelbart har jeg tillid til, at nu starter vi på ny på den måde, at både skolederen på Agedrup Skole, men også andre skoler i Odense, bliver bekendt med- og har deres politikere i ryggen, når de bruger nogle af de her værktøjer, der ikke har været brugt særlig meget som bortvisning, skærmning af elever, visitering til andre skoletilbud og så videre.
Mark Grossmann (V)
Mark Grossmann (V) kan endnu heller ikke give et klart svar.
- Jeg venter med at tage stilling til, om jeg har tillid til skolelederen.
- Lige nu skal de indsatser, vi har lavet, lande. Og så skal de modtages af ikke mindre end forældrene. Jeg er bange for, at vi glemmer dem i farten. Det handler stadig om forældrene og børnene. Jeg er spændt på den reaktion, der kommer. Det er vigtigt for mig at forhindre, at det gentager sig.
Hvorvidt han har tillid til skolelederen, er ikke et spørgsmål, han kan svare på i dag.
- Lige nu har vi undersøgt alt muligt, som har været omdrejningspunktet i denne sag. Alle de forslag handler om at skærme børnene, og at få en normal hverdag, hvor det ikke gentager sig. Hvis der kommer nogle ting op, der ikke fungerer, er det en ny diskussion, der skal tages op om skoleledelsen. Men sagen er ikke slut endnu.
TV 2 Fyn har desuden taget kontakt til Anne-Mette Ebensgaard (S) og Rasmus Rytberg Høyer (S), men de er ikke vendt tilbage på henvendelserne.
TV 2 Fyn har ligeledes foreholdt sagen for formanden for Børn- og Ungeudvalget Susanne Crawley samt skolechef i Odense Kommune Nikolaj Juul Jørgensen. Vi ville også gerne spørge, om deres holdning til, at skoleleder på Agedrup Skole Christian Gantzhorn Hovendal ikke tror på straf, og hvorvidt trusler med en kniv burde føre til en hjemsendelse.
I et skriftligt svar fra både for skoleleder, skolechef og Børne- og Ungerådmanden, lyder det:
”Børn- og Ungeforvaltningen oplyser, at forvaltningen og skolen ikke har kommentarer til konkrete hændelser. Vi er optaget af at arbejde med de opgaver, vi har i forbindelse med spørgsmålene om Agedrup Skole."
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra formanden i skolebestyrelsen på Agedrup Skole, Anita Skoven Jensen. Vi vil gerne have spurgt, hvad hun mener om, at der er forældre på skolen, som oplever, at episoden ikke havde nogen konsekvens.
Hun oplyser, at man ønsker den lokale dialog og ikke en debat i medierne.
Samme dag som David Kielers søn blev truet med en kniv af en anden elev på Agedrup Skole kørte David ind på politistationen og anmeldte episoden til politiet. Men da vedkommende var under den kriminelle lavalder, henlagde politiet sagen, fremgår det af en afgørelse, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Odense Bulldogs sænket i målrig affære
kopieret!
Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.
De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.
Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.
Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her