26. apr. 2021 kl. 22:10
Fotograf: Redigering:

Er ikke pæne nok: Flere tons kartofler kan gå til spilde

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

For mange og for grimme kartofler har sat kartoffelavler Morten Jensen i en svær situation. Derfor har han indledt et nyt samarbejde for at undgå, at op mod 500 tons kartofler destrueres i løbet af året.

Duer ikke, væk. 

Det er ifølge den økologiske kartoffelavler Morten Jensen, der er ejer Syrengården i Fjordager øst for Odense, sådan hans kartofler bliver modtaget af danske supermarkeder. Alene fordi de ikke er pæne i skrællen.

Derfor risikerer han nu at skulle destruere seks tons kartofler. For 2020 viste sig at være et aldeles glimrende kartoffelår, hvilket var uheldigt, når restauratørerne holdt lukket og derfor ikke købte Morten Jensens kartofler.

Læs også: Landmand fortvivlet over lov:
  • Det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug
Gå tilbage Del
26. apr. 2021 kl. 8:53

Landmand fortvivlet over lov:
  • Det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug

Fotograf: Redigering: Josefine Lygum

En lov fra 1992 gør, at landmænd skal genetablere jorddiger på deres marker på samme sted, som de tidligere har ligget. Det giver problemer for flere landmænd.

På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på. 

Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret. 

En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.

- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.

Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.

Slut med at være økolandmand

Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.

“I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn”

— Erling Bonnesen (V), fødevareordfører

- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.

Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.

Nils Anton Gyde Jensen
De gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har været placeret. De vil altså komme til at ligge lige midt på Niels Erik Maegaards mark.

Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.

- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.

Naturhegn som erstatning

Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.

“Ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet”

— Niels Erik Maegaard, økologisk landmand

Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.

- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.

Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå. 

Nils Anton Gyde Jensen
Naturhegnet ligger på kanten af Niels Erik Maegaards mark, hvor det giver mening for ham.

- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.

- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.

Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.

TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt. 

- Vi kan ikke lave så pæne kartofler, men vi kan lave nogle, der smager godt. De er sunde og fri for giftstoffer. Vi vil hellere have, at folk går op i, at de får en sund vare, mere end den ser godt ud, siger han.

Derfor var det kærkomment, da virksomheden Too Good To Go kontaktede ham for at lave et samarbejde om at undgå madspild.

- Der har været lidt virak om, at vi smider 500 tons kartofler ud. Så ringer Too good to go og spørger, om vi ikke skal lave et eller andet setup på det. Det gør vi så. 

Jeanette Torndahl Fournier
Morten Jensens økologiske kartofler er for grimme til at blive solgt i supermarkederne, fortæller kartoffelavleren. Han håber, at der fremover kommer større fokus på kvalitet frem for æstetik.

Grimt ydre

I løbet af sæsonen må Morten Jensen smide 500 tons af sine økologiske kartofler ud, uden at de fejler noget. 

- Den har lidt sølvskud i overfladen, som gør, at vi får den kasseret som spisekartoffel. Så vil man hellere i supermarkederne sælge egypterkartofler, som har en pæn overflade, siger han. 

Derfor vil han næste år reducere produktionen, så han ikke er nødt til at destruere kartoflerne. Men det ærgrer ham, når han samtidig kan se, at der bliver solgt udenlandske kartofler i stor stil. 

Læs også: Voldtægtsforsøg mod 12-årig: 15-årig anholdt og sigtet
Gå tilbage Del
26. apr. 2021 kl. 6:22

Voldtægtsforsøg mod 12-årig: 15-årig anholdt og sigtet

Arkivfoto/Local Eyes

Politiet anholdte søndag den formodede gerningsmand, der fredag forsøgte at voldtage en 12-årig pige i Fraugde.

Fredag eftermiddag forsøgte en ung mand at voldtage en 12-årig pige i Odense-forstaden Fraugde. Fyns Politi oplyser mandag, at man har anholdt og sigtet en person søndag eftermiddag, som del af efterforskningen.

- Efterforskningen førte frem til en person, der blev anholdt og sigtet igår klokken 17.50, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Steen Nyland.

Der er tale om en 15-årig dreng, der søndag blev anholdt og sigtet. Efter endt afhøring har politiet dog valgt at løslade ham igen.

- Vedkommende er blevet sigtet, afhørt og løsladt, efter det blev besluttet, at der ikke skulle ske fremstilling, fortæller Steen Nyland.

Fyns Politi oplyste fredag, at der var tale om voldtægt ved såkaldt andet seksuelt forhold end samleje. Efter straffeloven er der også tale om voldtægt, når der er tale om andet seksuelt forhold end samleje, når det sker uden samtykke.

- Vi bliver lidt pisset af, når vi går ud i butikkerne - jeg går altid hen til kartoffelhylden og ser, hvad der ligger af kartofler. Fra juletid af der er cirka 50 procent af de kartofler udenlandske kartofler, siger Morten Jensen.

Han håber, at danskerne vil begynde at gå højere op i indhold og mindre op i kosmetik. For de svampesygdomme, der blandt andet kan ramme de danske kartofler, skal man ifølge landmanden ikke være bange for. 

“Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det”

— Morten Jensen, kartoffelavler

- Det er kun ting, der sidder uden på skrællen. Men de fleste piller eller skræller kartoflerne, og hvis man gør det, kan man ikke se det mere. Inden under har man en rigtig lækker, god dansk kartoffel, siger han. 

I løbet af den kommende tid vil han sælge sine kartofler ved sin vejbod, via Too Good To Go og på torvet i Odense. Hvis der noget tilbage efter det, bliver de brugt til dyrefoder eller destrueret. 

- Så ryger de bare ud og bliver brugt som gødning på jorden - pløjet ned. Vi destruerer dem, så de ikke gror igen, og så er det det.  

Læs også: Odenses borgmester blandede sig direkte i kontroversiel annonce
Gå tilbage Del
26. apr. 2021 kl. 15:04

Odenses borgmester blandede sig direkte i kontroversiel annonce

Alex Syrik

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) havde klare holdning til udfærdigelsen af skattebetalt annonce, viser aktindsigt. Borgmesteren nægter at udtale sig i sagen, men Konservative har bedt Ankestyrelsen se på sagen, ligesom de i dag har spurgt borgmesterforvaltningen til aktindsigten.

Skattebetalt promovering af borgmesteren.

Sådan lyder dommen fra borgerlige partier i Odense over en annonce, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fyldte store dele i både tekst og billeder. Men sagen viser sig at være mere speget end som så.

En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser nemlig, at borgmesteren havde klare holdninger til, hvordan annoncen skulle være, inden den blev trykt i et tillæg til Fyens Stiftstidende 17. april.

Indtil videre har det ellers lydt, at det var borgmesterens embedsfolk alene, som bar ansvaret for annoncen. En juridisk redegørelse, som konkluderer, at dele af annoncen ikke i tilstrækkelig grad markerer, at det Odense Kommune og ikke borgmesteren, som er afsender, skriver juristerne i kommunen ellers, at borgmesteren ikke kan bebrejdes annoncen, da han alene er blevet forelagt annonceteksten. 

Nu viser en aktindsigt i samarbejdet mellem Borgmesterforvaltningen og det bureau, som har lavet annoncen, at Peter Rahbæk Juel udtrykte klare holdninger til tekstindholdet og foreslog deciderede rettelser, inden borgmesteren blev interviewet til annoncen.

Konservative har bedt Ankestyrelsen vurdere, om den konkrete annonce er tilladt, ligesom de også mandag har stillet byrådsspørgsmål om det, aktindsigten afslørede:

- Hvorfor er der i den juridiske vurdering angivet at 'Borgmesteren har alene været forelagt tekst'?, lyder spørgsmålet som Konservatives Tommy Hummelmose har sendt i et byrådsspørgsmål til borgmesterforvaltningen.

Nævnt seks gange

I den juridiske rapport lavet af jurister i Odense Kommune, vurderer man, at annoncen har overskredet rammerne for, hvordan kommunen skal kommunikere med offentligheden.  

Ifølge rapporten, er det det samlede udtryk i annoncen med to store billeder af borgmesteren, samt en tekst, der indeholder hans navn seks gange, som giver anledning til vurderingen.

Til sammenligning er Odense Kommune kun nævnt to gange i brødteksten, og byrådet nul gange.

I den juridiske rapport kan man også læse, at Venstres Claus Houden sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget borgmesteren havde fingre i tilblivelsen af annoncen, som skulle formidle klimamål vedtaget af byråd.

- Du skriver, at borgmesteren ikke har været inddraget i annoncen, men der er alligevel taget billeder og lavet interview. Hvilken kommunikation har der været med borgmesteren om annoncen?, lyder Houdens spørgsmål, som han stiller til stadsdirektøren, der tidligere har udtalt sig i sagen.

Har sat rammen

Nu viser aktindsigten, at borgmesteren er kommet med klare forslag til, hvordan det endelige udtryk i annoncen skulle være. I en mail til den person i Borgmesterforvaltningen, som har arbejdet med annoncen, skriver borgmesterens presserådgiver blandt andet:

"… Peter ønsker i hvert fald, at fortællingen om CO2-målet også er en fortælling om årsagerne bag alle de grønne tiltag," lyder det blandt andet fra Peter Rahbæk Juels presserådgiver i en mail til folkene, der sad med annoncen.

“Aktindsigten viser jo, at Peter Rahbæk Juel har været med til at sætte hele rammen for, hvordan annoncen skulle være.”

— Tommy Hummelmose, byrådsmedlem for Konservative

"...Men det er omtanken for hinanden og for vores børn, der styrer retningen – og den del, altså årsagerne bag, ønsker Peter også inddraget i fortællingen fremfor en fortælling, der er mere fokuseret på fakta," står der endvidere i mailen. 

TV 2 Fyn har flere gange forsøgt at få borgmester Peter Rahbæk Juel til at forholde sig til sagen og for at få ham til at forklare, hvor meget han har været involveret i tilblivelsen af annoncen. Borgmesteren ønsker ikke at udtale sig om sagen, men henviser via sin presserådgiver til stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.

- Naturligvis har borgmesteren været bekendt med indholdet. Sådan må det naturligvis være, når man deltager i et interview, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

- Det, borgmesteren ikke har, er at kende annoncerne i deres helhed, ligesom han ikke har set billeder og billedtekst.

De konservatives Tommy Hummelmose efterlyser en undskyldning fra borgmesteren. Hummelmose mener, at borgmesteren eller Socialdemokratiet bør betale udgiften til annoncen på knap 25.000 kroner.

Han er overrasket over, at en aktindsigt afslører, at borgmesteren har blandet sig direkte i annoncens udformning. 

- I den juridiske vurdering lyder det, at borgmesteren alene var forelagt teksten, men det viser det sig nu ikke at passe, siger Hummelmose.

- Aktindsigten viser jo, at Peter Rahbæk Juel har været med til at sætte hele rammen for, hvordan annoncen skulle være.

19. dec. 2024 kl. 19:00
Tophistorie

Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget

LYT
Del
Link
kopieret!

Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.

De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.

Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.

Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.

- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.

Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt. 

- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.

Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.

Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.

Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.

Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom

På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.

- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.

Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.

Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.

- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.

Til blodet sprøjtede

Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.

Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.

- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.

Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.

- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.

På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.

- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.

Tanker om fremtiden

Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.

Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.

Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.

- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.

- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.

Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.

- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.

Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.

- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.

Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.

19. dec. 2024 kl. 20:46
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen

Tinka-gris populær som aldrig før - men Gitte Øffesen lever ikke længere

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan du huske for et par år siden, da den karakteristiske nissehue fra Tinka-julekalenderen blev flået ned fra butikkernes hylder?

I år er det grisen Øffert, som alle børn bare må have, og er meldt udsolgt overalt.

Kælegrisen Gitte Øffesen, som den i virkeligheden hed, blev som et-årig tv-stjerne i TV 2-julekalenderen Tinka, men levede sit liv nær vestfynske Vissenbjerg.

Øffert er desværre ikke i live mere. Hun blev syg og måtte aflives, men hun lever videre i Else Marie Kristensens minder - og i tv-optagelser som i disse dage ruller over skærmen i bedste sendetid.

20. dec. 2024 kl. 5:00

Kold men solrig dag i vente

LYT
Del
Link
kopieret!

Dagen starter blæsende, men op af formiddagen bryder solen gennem skyerne og giver en smule varme og lys.

Specielt høje varmegrader skal vi dog ikke forvente. Temperaturen ventes at toppe på seks grader først på eftermiddagen, mens dagens laveste temperatur bliver fire grader.

Prognoserne lover tørvejr hele dagen, men det er anbefalelsesværdigt at iklæde sig en vindjakke og et halstørklæde fra morgenstunden.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
19. dec. 2024 kl. 22:17
Fyn
IBU/Osula

Fodbold var ikke lykken – nu jagter tidligere OB-spiller noget helt andet

LYT
Del
Link
kopieret!

- Elitesport er ingen dans på roser.

Det er nærmest de første ord, der kommer ud af munden på Osvald Klokker Grønning på telefonlinjen fra Ridnaun i Norditalien på grænsen til Østrig.

Den 21-årige odenseaner har taget turen til Alperne for at deltage i IBU Junior Cuppen i skiskydning. På den måde er han en del af en lille eksklusiv skare af danskere, der forsøger at sætte et land uden is, sne og bjerge på landkortet i en sport, der domineres af klassiske vintersportsnationer.

Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.

Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.

- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.

Var omkring OB

Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.

I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.

- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.

Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.

Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.

Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.

Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.

Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.

Baldret og tidligt i seng

Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.

Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.

- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.

Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.

Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.

- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.

Drømmer om OL

Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.

- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.

Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.

Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.

- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.

- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.

På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.

Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:

- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.

19. dec. 2024 kl. 21:31
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fynsk-ejet firma har serviceret mistænkt skyggeflådeskib

LYT
Del
Link
kopieret!

Tre danske selskaber har serviceret flere af de russiske tankskibe, som mistænkes for at være en del af den såkaldte skyggeflåde.

Det skriver Danwatch og Dagbladet Information.

De to af selskaberne er nordjyske Saga Shipping og L&N Supply Ships. Det sidste - SDK Shipping - er ejet af Torben Østergaard-Nielsens selskab USTC Group.

Torben Østergaard-Nielsen og USTC Group har tidligere fået kritik i sagerne om Dan-Bunkering og Nordic Waste.

Ifølge Dagbladet Information og Danwatch har de tre virksomheder tilsammen handlet med mindst 59 skibe, som mistænkes for at være en del af skyggeflåden, i 2024 i Skagen.

Det bygger de to medier på tal fra tjenesterne Kpler og MarineTraffic, hvor man kan overvåge skibe.

Den såkaldte skyggeflåde er skibe, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.

Et eksempel er, at SDK Shipping ifølge de to medier, i mindst et tilfælde har serviceret skibet "Main", som tidligere var ejet af et rederi, der blev sanktioneret af Storbritannien.

SDK Shipping afviser at forholde sig til det konkrete skib, men oplyser til Danwatch og Dagbladet Information, at de ikke har kundeforhold til sanktionerede skibe eller virksomheder.

19. dec. 2024 kl. 20:00
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Billede af diktator fik Mohamad indkaldt til samtale i Folketinget

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag fik 37-årige Mohamad og et par tusinde andre grønt lys til et dansk statsborgerskab fra Folketinget. Og selvom vejen til statsborgerskabet nok ikke har været specielt lige for nogen, dukkede en uventet hindring op på Mohamads vej på faldrebet.

Han blev nemlig som den første nogensinde indkaldt til en sindelagssamtale i Folketinget, da et billede på sociale medier havde gjort dem i tvivl om hans demokratiske sindelag.

Diktator i vejen

Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.

- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.

Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.

Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.

- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.

Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.

Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.

19. dec. 2024 kl. 17:56

OB køber venstreback for flere millioner

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.

Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.

TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.

Opdatering: OB har bekræftet salget, og skriver at Kontrakten mellem Adam Sørensen og Odense Boldklub løber frem til den 30. juni 2029.

19. dec. 2024 kl. 17:23

Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer

LYT
Del
Link
kopieret!

Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.

Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.

Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.

Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.

19. dec. 2024 kl. 16:51

Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej

LYT
Del
Link
kopieret!

Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.

Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.

I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.

19. dec. 2024 kl. 16:14

Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video

LYT
Del
Link
kopieret!

Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.

Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.

Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.

19. dec. 2024 kl. 15:32
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.

Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.

- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.

I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.

Flere ofre

Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.

- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.

I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.

Frygt ej

Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.

- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.  

Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.

- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.

19. dec. 2024 kl. 14:42
Fyn
TV 2 Underholdning

Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn

LYT
Del
Link
kopieret!

Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.

Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.

Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.

Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.

Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.

TV 2/arkiv

- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.

Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.

For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?

TV 2/arkiv

- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.

Men så blev det lavvande.

- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.

I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.

- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.

Specialist fra Harry Potter-film

'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.

Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.

Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.

- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.

TV 2/arkiv

En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.

På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.

Lavpraktisk, men effektivt.

TV 2/arkiv

Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.

Den optagelse er lavet i en svømmehal.

- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her