Patient klagede efter kræftdiagnose

Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.

I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.

Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.

I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.

Ingen underretning trods tegn på depression

I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.

Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.

Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.

Fuldt navn offentliggjort

Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.

- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.

- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.

Lovligt at købe - ulovligt at fyre af

Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.

I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.

Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.

En hjertevarm kollega

Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.

- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.

Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.

For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.

Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.

Langt over en meters nedbør

De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.

Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.

Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.

I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.

Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.

Næstvådeste år nogensinde

At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.

Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.

Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.

Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.

De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.

For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.

Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.