Flemming kan ikke fordrage moderne arkitektur: - Det er hæsligt og kedeligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Foreningen Arkitekturoprøret kritiserer moderne arkitektur for at mangle tradition og æstetik. Og mener, at bygningers udseende er afgørende for menneskets livskvalitet.
De kan være høje eller lave, med takker eller flade, nye eller gamle - ja, bygninger kommer i mange former og farver. Og det er ikke alt, der falder i alles smag.
Og moderne arkitektur er ikke den slags, der falder i Arkitekturoprørets smag. Det er en forening, der kæmper imod moderne arkitektur.
De seneste dage har TV 2 Fyn i kampagnen "Fyn er fin" sat fokus på de områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Det gælder for eksempel nedrivningsparate, forladte huse, der er i forfald og farlige.
Et af medlemmerne i foreningen er Flemming Finn Hansen, og han har set sig sur på Thomas B. Thriges gade i Odense, hvor han mener, at den moderne arkitektur har overtaget den gamle æstetik.
Netop Thomas B. Thriges gade, er en af de gader i Odense, hvor kontrasterne mellem gammelt og nyt byggeri bliver malet tydeligst op. Her læner gamle, skæve og farverige middelalderbygninger sig op ad højhuse dækket af beton.
Og det er lige præcis de høje betonbygninger, som Flemming Finn Hansen definerer som "grim moderne arkitektur". Og som han mener skæmmer bybilledet og fjerner idyllen.
Ikonisk område på forladt ø forfalder - og nabo er bekymret
Overalt på Odense Havn er nye byggerier og indbydende oaser skudt frem de senere år. Men i midten af det hele står Siloøen og forfalder. Udviklingen omkring den gør bydelens naboer nervøse.
En slidt, gennembanket dør byder en skummel form for velkommen til en af Siloøens tre store bygninger.
Området er et af de mest ikoniske på Odense Havn, selvom det har været forladt i årtier. For mens det ene nybyggeri efter det andet er skudt op på havnen, så er der intet sket med de gamle industribygninger på Siloøen midt i inderhavnen. Tværtimod har bygningerne fået lov til at stå og forfalde.
TV 2 Fyn sætter med kampagnen "Fyn skal være fin" i denne uge fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Siloøen fylder noget i mange fynboers bevidsthed. Derfor er det også vores første stop.
For hvad skal der ske med Siloøen? Skal den bevares eller rives ned?
- Det kan vi ikke tillade os at gøre det forkert. Så hellere tage den tid, der skal til for at gøre tingene rigtigt end at stresse omkring det, siger Jonas Kirkeby.
Han er projektudviklingschef hos entreprenørselskabet A. Enggaard. Det er ham, der sammen med Odense Kommune og Odense Havn skal sørge for, at Siloøen finder sin renæssance. Han har inviteret TV 2 Fyn med ind i de forfaldne bygninger.
- Mulighederne er uendelige, siger han og kigger rundt inde i Muus' Pakhus. Det er den store røde bygning på øen.
- Der er lige sådan en svag duft af død fugl og fuglemøg, siger han med et lille smil, der mest af alt afslører hans eklatante underdrivelse.
Nabo vil bevare historien
Restauranter, cafeer, kulturaktiviteter og lejligheder er nogle af de muligheder, der kan blive fremtiden for Odenses Siloø.
Spørger man en af områdets naboer, Axel Lund Henriksen, er det altafgørende, at man ikke bare erstatter Siloøen med nybyggeri.
- Når man ser sådan en silo, tænker man "havnemiljø". Det synes jeg egentlig, er væsentligt i bevarelsen af historien hernede, siger han.
Emnet ligger ham meget på sinde, fordi han er formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, som er en af havneområdets naboer.
Men han har også en bekymring. Og den vokser sig kun større, mens Siloøens omgivelser gør det samme.
Billeder af et ramponeret industriområde
De mest velkendte er de tre silobygninger, men der ligger også små administrationsbygninger samt en lagerhal, som knytter sig til to af siloerne.
Den ældste af bygningerne, Muus' Pakhus, er fra 1885 og står først for, når man træder igennem hegn og barrikader på Siloøen.
I 1950'erne og 1960'erne blev der behov for flere siloer og bygninger, og derfor er øen relativt tæt bebygget i dag. Men Jonas Kirkeby anslår, at de ikke har været i drift i mere end 20 år - og det kan ses.
- De har det ikke godt, bygningerne. Betonkvaliteten er dårlig. Det har den været formentlig fra starten af langt hen ad vejen. Og så resulterer det jo i, at armeringen også har taget skade, forklarer han.
Det er også særligt tydeligt inde i bygningerne, at tidens tand har bidt hårdt - og det har hele gebisset fra diverse hærværksmænd også for den sags skyld.
Overalt i bygningerne er der malet graffiti, stole og borde er blevet smidt rundt og ledninger er revet ud af væggene.
Men naturen har også meldt sin ankomst for længst med træer og græs, der skyder op overalt. På omtrent 18. etage af FAF-siloen havde en fugl også dristet sig til at placere to æg.
Men intet af det betyder noget for Axel Lund Henriksen, som gerne vil beholde de tre ikoniske siloer.
- Vi vil gerne bevare det her maritime miljø, det her industrielle miljø, sådan så vi husker, hvad vi kommer fra. Så vi ikke bare river det hele ned og bygger tomme glasfacader, siger han med henvisning til noget af det nybyggeri, der flankerer næsten hele Siloøen.
En reel bekymring
Udviklingen af Odense Indre Havn begyndte i 2003. Imens er der skudt lejligheder, kontorbygninger, padelbaner og meget andet op lige omkring den falmende Siloø.
Men der er en grund til, at Siloøen halter så meget efter i forhold til naboområderne, fortæller Jonas Kirkeby:
- Det skal gøres på en måde, så det her bliver en god, sammenhængende bydel.
Selvom Axel Lund Henriksen godt ved, at man skal passe på med smagsdommeri inden for arkitektur og byudvikling, mener han på ingen måde, at det er den rigtige beslutning, hvis der ender med at være flere firkantede kontor- og lejlighedsbyggerier på Siloøen.
- Det er jo en klar og reel bekymring, at det kan blive sådan. Jeg håber virkelig, man vil tænke mere langsigtet og lave noget, som giver større værdi for flere brugere, siger han.
Men inden noget som helst kan gå i gang, skal Odense Kommune have en plan på plads. Derefter sælger Odense Havn, som ejes af kommunen, Siloøen til A. Enggaard, som skal føre planerne ud i livet.
- Jeg drømmer om noget kultur dernede. En attraktion, der kan trække en masse mennesker til, ud over at der skal bo folk på havnen, og vi skal have en bydel, der fungerer, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
Rådmanden kan ikke komme noget entydigt svar på, hvornår planen eller Siloøen er færdigudviklet. Han skyder dog på, at planen for området er klar om maksimalt tre år.
Fyn skal være fin
I uge 24 sætter TV 2 Fyn fokus på de slidte, forladte og mindre kønne bygninger rundt om på Fyn. Hvad der er grimt, og hvad der er pænt, er en smagssag. Alligevel er det vores håb, at vi ved at sætte fokus på steder, der trænger til en kærlig hånd, kan være med til at gøre Fyn finere.
Thomas B. Thriges gade, der de seneste år har været genstand for en kæmpemæssig byfornyelse, ligger side om side med nogle af Odense bys ældste gader såsom Overgade, Nedergade og H.C. Andersen kvarteret. Og det er netop den kontrast, som Flemming Finn Hansen ikke bryder sig om.
- Det er betonfunktionalisme af værste slags. Det er hæsligt, simpelthen bare, jeg bliver deprimeret af det, siger Flemming Finn Hansen, mens han står og kigger tomt ind på Arbejdernes Landsbank.
- Jeg vil med meget stor glæde se det der blive revet ned, afslutter han.
Forbedrer livskvaliteten
Flemming Finn Hansen er medlem af Arkitekturoprøret for at kritisere modernismens traditionsløshed.
Han mener, at arkitektur er afgørende for menneskets velvære.
- Man bliver glad af at kigge på pænt arkitektur, det forbedrer livskvaliteten, siger Flemming Finn Hansen.
Den arkitektur, som Flemming definerer som grimt, beskriver han som mørk, stor og ensartet. Og han er bekymret for, om det kommer til at overtage bybilledet.
- Den gør mig deprimeret at kigge på. Den kan bringe mit pis i kog, siger han.
Men er det ikke op til den enkelte at definere, hvad der er pæn og grim arkitektur?
- Jo, det er det. Det her er også min subjektive holdning, det er derfor jeg sætter så mange betegnelser på, hvad det præcis er, der gør at jeg synes noget arkitektur er grimt. Det er netop høje, mørke betonbyggerier.
Bygninger har også en funktion
Simon Peter Falktoft er uenig. Han er arkitekt i firmaet Speakk i Odense. Han anerkender, at arkitektur vækker følelser i folk, og også at det kan påvirke livskvaliteten.
- Det betyder mere, end hvad vi nok selv går og regner med, men vi skal prøve at hæve os over 'synsninger', siger Simon Peter Kaltoft og fortsætter:
- Arkitekturen og kvaliteten i bygningen handler også om, hvordan funktionen er løst i bygningen. Vi kan ikke bare definere ud fra en smagssag, for bygninger har også en funktion, der skal løses.
Her snyder ejer af forladt fabrik journalist: - Hedder du ikke Finn?
I mere end 20 år har stålfabrik på Midtfyn stået tom og været i forfald. Ejeren bor i Tyskland, og vil ikke svare på spørgsmål.
Han tager telefonen med det samme.
- Ja, hallo?
- Hej Finn, det er Kristian Wraae, jeg er journalist hos TV 2 Fyn.
Men samtalen stopper kort tid efter - inden den rigtigt kommer i gang.
Vi ville gerne spørge ejeren af en forladt stålfabrik ved Aarslev på Midtfyn, hvorfor fabrikken sumper hen. Mange brugere har tippet TV 2 Fyn om fabrikken, efter vi som en del af kampagnen "Fyn skal være Fin" har bedt om eksempler på forfaldne bygninger for at sætte fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd.
I 2017 konkluderede forskningscenteret Vive, at der dengang var op mod 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Og jo længere ud på landet - desto flere af dem. Her på Fyn er der procentvis flest nedrivningsparate huse i Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Nordfyns kommuner. Historierne bag ruinerne spænder vidt.
I Sdr. Højrup ved Aarslev på Midtfyn kort før årtusindeskiftet gik Fønix Staalindustri konkurs. En fynsk forretningsmand, Finn, købte fabrikken og lejede en del af den ud. Men den anden del lod han forfalde. Til stor frustration for naboerne.
- Når det blæser, flyver tagpladerne ud over marken. Vi oplever også, at mange går på opdagelse i bygningen, selvom det er farligt. Og så skæmmer det jo landsbyen, siger Karsten Thorsen, der er nabo til Fønix Staalindustri.
Karsten Thorsen bakkes om af Yvonne Koch, som er formand for Søllinge Lokalråd.
- Vi har haft henvendt os til kommunen, og jeg taler jævnligt med formanden for Miljø- og teknikudvalget om sagen. Fabrikken skæmmer området, og den er farlig for de unge mennesker, som går ind i den, siger Yvonne Koch.
Der findes en såkaldt nedrivningspulje, hvor man som ejer kan søge om økonomisk hjælp til nedrivning af udtjente bygninger. Tilskuddet skal søges i kommunen, hvor den pågældende ejendom ligger.
For at puljen kan komme i spil kræver det dog som minimum, at der rent faktisk er en ejer - og at vedkommende har lyst til selv at bidrage til at rive sin ejendom ned.
- Det er ikke mig i hvert fald
Men det har ejeren af Fønix Staalindustri angiveligt ikke. Ifølge Karsten Thorsen har naboerne gentagne gange forsøgt at kontakte både ejeren og kommunen for at finde en løsning.
Vi forsøger også at kontakte ejeren Finn.
Vi ringer på det telefonnummer, naboerne plejer at benytte. Desuden har vi har tjekket telefonnummeret. Det står som kontaktoplysning til et selskab i Kerteminde, som altså er datterselskab til det selskab, der ejer Fønix Staalindustri-ejendommen. Begge selskabers ejer bor i Flensborg i Tyskland. Det fremgår af CVR-registret.
Men da vi får fat i ham, afviser han, at han er den person, vi søger efter - inden vi overhovedet får fortalt ham, hvad det drejer sig om.
- Jeg kender ikke... Det er ikke mig i hvert fald.
- Hedder du ikke Finn?
- Næ.
Samtalen blev overhørt af naboen Karsten Thorsen, som har talt med Finn flere gange, og han er ikke i tvivl.
- Var det ham?
- Det var det. Den stemme kan man ikke glemme sådan lige. Så det var Finn, du snakkede med.
Da TV 2 Fyn efterfølgende ringer ham op, tager han ikke telefonen.
- Kan du have det godt, min ven?
Nogle dage senere forsøger vi at kontakte Finn igen.
- Hej Finn, jeg ringer til dig for at tale med dig om det gamle Fønix Staalindustri.
Finn, som vi af hensyn til hans privatliv, kun omtaler med fornavn, er ikke meget for at bekræfte sit navn.
Han svarer:
- Fønix Staalindustri, det eksisterer overhovedet ikke mere.
Men det er dig, der ejer ejendommen, ikke?
- Kan du have det godt, min ven.
Herefter bliver røret lagt på.
Yvonne Koch forstår ikke, hvorfor stålfabrikkens ejer ikke vil være med til at rive ejendommen ned.
- Man siger, at ejendomsretten er ukrænkelig, og vi kan jo ikke tvinge ham til at rive fabrikken ned. Men omvendt så synes jeg, han krænker vores andres ejendomsret ved ikke at vedligeholde sin ejendom, siger Yvonne Koch.
Flemming Finn Hansen håber på, at man i fremtiden vil gå mere tilbage til den håndværksmæssige byggestil.
- Selvom det er dyrere, så er det dejligere at se på, fastslår han.
Fyn skal være fin
I denne uge sætter TV 2 Fyn fokus på de slidte, forladte og mindre kønne bygninger rundt om på Fyn. Hvad der er grimt, og hvad der er pænt, er en smagssag. Alligevel er det vores håb, at vi ved at sætte fokus på steder, der trænger til en kærlig hånd, kan være med til at gøre Fyn finere.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.