Flere uheld på Fynske Motorvej: Fire biler i harmonikasammenstød
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fire biler er stødt sammen på Fynske Motorvej i Odense. På Vestfyn har en bilist tabt det ene hjul.
Der er sket et par uheld på Fynske Motorvej i myldretrafikken fredag eftermiddag ved 16-tiden.
Ved afkørsel 51 i det sydlige Odense har fire biler været involveret i et harmonikasammenstød. Det oplyser vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.
Tyveri hos Facebook: Værktøj for 200.000 kroner stjålet
Facebook datacenteret, der bygges i Odense, har været udsat for et større tyveri. Tyve har stjålet genstande for en værdi omkring 200.000 kroner
Facebook bygger som bekendt et større datacenter her i Odense. Torsdag morgen mødte medarbejderne op på arbejde til et hegn, der var savet i stykker og to container, der var brudt op. Ifølge Fyns Politis døgnrapport, er der stjålet for cirka 200.000 kroner.
Klokken 8.35 torsdag morgen modtog Fyns Politi anmeldelsen fra Facebooks byggeri i Odense. To containere, der stod indhegnet på pladsen, var brudt op.
Hegnet blev omkring containerne blev afstrippet og åbnet, og tyvene fik på den måde adgang til pladsen, hvor containerne stod.
Containerne skar tyvene op med vinkelsliber og andet elværktøj.
- Der er videoovervågning der ude, og på det kan man se tre personer, men ikke nogen man kan genkende, siger Finn Wegner, politikommisær ved Fyns Politi og leder af indbrudsgruppen.
I containerne var der arbejdsværktøj som blandt andet vinkelslibere, murbindere, borehammer og skruemaskiner, og ifølge anmeldelsen, der fremgår af døgnrapporten, løb værktøjet op i en værdi af cirka 200.000 kroner.
Tyvene benyttede sig af trillebøre på pladsen, til at køre arbejdsredskaberne væk og ud gennem hegnet. I processen har de dog efterladt sig nogle af værktøjerne ved hegnet og trillebøren.
Der er endnu ikke et samlet overblik over hele tyveriet.
- Vi har ingen andvendelige spor, så vi har ikke noget at gå efter, siger Finn Wegner.
- Det er selvfølgelig nogen, der har adgang til det rigtige værktøj - det er ikke hobbyværktøj, der er brugt, siger Finn Wegner.
Politikommisær Finn Wegner opfordrer til, at man ringer til politiet på 1-1-4, hvis man har oplysninger eller set noget.
Ifølge Vejdirektoratet er der vragdele i alle spor, og de fire implicerede biler holder i nødsporet, så de andre bilister på motorvejen skal passe ekstra på.
Ifølge Lars Thede er der ikke kommet nogen personer til skade i forbindelse med harmonikasammenstødet, og der har ikke været sendt en ambulance til stedet.
Tabte det ene hjul
Klokken 15.53 skete et andet uheld på Fynske Motorvej. Mellem rastepladsen Ålsbo og afkørsel 56 ved Ejby er en bil havareret. Det oplyser Vejdirektoratet.
Ifølge Lars Thede fra Fyns Politi har bilen mistet et hjul og holder i midterrabatten.
Heller ikke i dette uheld er der sket personskader. Der er sendt en ambulance til stedet, men ikke med udrykning.
Det er ikke kun på Fynske Motorvej, at trafikken har drillet. Et dyr, der var blevet kørt ned, resulterede i kø på Svendborgmotorvejen tidligere fredag eftermiddag. Køen blev dog hurtigt afviklet igen.