Forvaltning udtaler sig om mareridts-sag fra Agedrup Skole
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ekstra Bladet kan søndag fortælle, at en elev i en af de yngste klasser på den omstridte Agedrup Skole i Odense blev udsat for krænkende adfærd, da han af andre elever blev tvunget til at drikke urin.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra rådmand Susanne Crawley (RV) om sagen. Det har ikke været muligt, men i stedet har Børn- og Ungeforvaltningen givet nedenstående svar:
"Det er med alvor, at vi hører om disse oplevelser. Vi er generelt bekendt med en række hændelser i forbindelse med Agedrup Skole og har igangsat flere tiltag, som skal sikre en tryg skolehverdag for alle børn i et samspil mellem skole og de sociale myndigheder. I Odense Kommune har vi en åben anonym rådgivning, hvor alle familier kan henvende sig for hjælp og sparring, ligesom der er en familiebehandler til rådighed på Agedrup Skole for alle med behov for det."