Frygter anklager: Fynsk virksomhed kæmper med at bevise sin bæredygtighed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To kvinder fra Odense har opfundet et hygiejnebind, der er lavet af plantefibre og dermed et bæredygtigt alternativ. De kæmper blot med at bevise det.
- Der er ingen retningslinjer for, hvordan man beviser sin bæredygtighed, siger Frederikke Dahl, der er den ene medstifter af virksomheden Mewalii.
Sammen med Simone Westergaard driver de virksomheden, der er i sin spæde opstart. De har opfundet et hygiejnebind, der er plantebaseret. Du vil faktisk kunne smide bindet i organisk affald, når du er færdig med at bruge det.
“Hvis vi bliver anklaget for greenwashing, så vil kunderne miste tilliden til os”
Den helt store problemstilling på skrivebordet i disse dage er, at de falder over dokumentationen, når det kommer til at påvise produktets bæredygtighed.
- Skal vi gøre det hele op i CO2? Hvordan sammenligner vi os med vores konkurrenter? Vores konkurrenter har i hvert fald ikke noget offentligt CO2-regnskab, siger Frederikke Dahl om problemerne.
Grøn idé: Studerende vil lave hygiejnebind af planter
Tre studerende ved Syddansk Universitet står bag idéen til et nyt bæredygtigt hygiejnebind. Bindet består af plantefibre og skal fungere som et grønt alternativ til klassiske engangsbind og tamponer.
Det kan være svært at få øje på et miljørigtigt alternativ til de almindelige hygiejnebind og tamponer, når man tager turen gennem det lokale supermarked.
Sådan tænkte de tre studerende Frederikke Dahl, Simone Westergaard og Emilie Søby Eriksen fra Syddansk Universitet, der nu har taget sagen i egen hånd og udviklet en ny type bind af bæredygtige plantefibre.
- Vi står jo i en krise lige nu hvad angår miljøet. Det her er et produkt, der bliver brugt i stor stil. Og så er det bare et område, hvor man kan gøre en forskel, siger Frederikke Dahl.
Pigerne er ved at opstarte virksomheden under navnet Mewalii. Med konceptet håber de på at komme til at sælge de bæredygtige bind gennem en abonnementsordning og på længere sigt også tamponer.
Behovet er der
I dag består 70 procent af alle bind på markedet af plastikfibre, der belaster klimaet på grund af deres indhold af råolie. Andre bind indeholder bomuld, som kræver store mængder vand til produktionen.
Det var de forhold, som fik de tre studerende til at få øjnene op for i stedet at opbygge bindene af plantefibre.
- Fibrene kan dyrkes i Europa, hvor bomuld dyrkes i tropiske lande. Derudover kræver fibrene kun en femtedel af den mængde vand, som bomuldsproduktionen kræver, fortæller Frederikke Dahl.
Præcis hvilke planter, fibrene skal komme fra, vil pigerne ikke afsløre, da de er ved at søge patenter på produktet. De har dog testet fibre fra blandt andet brændenælder med gode resultater.
Grønne alternativer ikke gode nok
Der findes allerede alternative hygiejneprodukter i butikkerne, som er mere miljøvenlige. Blandt andet er genanvendelige menstruationskopper af silikone ved at vinde større indpas på markedet, og kvinder har også mulighed for at købe bind af stof, som kan vaskes efter brug.
Eksistensen af disse alternativer er de tre studerende også bevidste om, men de mener, at der er plads til forbedringer.
- Genbrugsbind af stof holder kun et par timer, inden de skal skiftes. Og så er der også menstruationskopper, men de fungerer ikke for alle, fordi de ikke altid sidder godt og holder tæt. Så vi ville lave noget derimellem, som også har et lavt CO2-forbrug, fortæller Frederikke Dahl.
Mangler producent
Det sidste halve år har pigerne tilbragt i laboratoriet for at undersøge forskellige plantefibres sugeevne, vandforbrug og kemikalieforbrug.
Foreløbigt mangler de at få udviklet en protype på produktet, så de kan begynde at lede efter investorer. Ligeledes arbejder de på at få kontakt til folk i produktionsbranchen, som kan hjælpe med at sætte produktionen i gang.
- Vi skal lige finde nogen, som vil komme andre fibre i deres maskiner. Ellers kan det være, at vi skal ud og købe vores eget produktionsanlæg, siger Frederikke Dahl.
Pigerne forventer at stå klar med en endelig prototype på bindet ved udgangen af 2020.
Hun forklarer den udfordring, som mange virksomheder døjer med i disse dage. Talrige virksomheder vil gerne dokumentere deres bæredygtighed, men mangler værktøjerne til at påvise det. Og frygten for det såkaldte greenwashing hænger de to kvinder fra Odense ud af halsen.
Greenwashing vil smadre troværdigheden
Hvis I ved, at I er bæredygtige, hvorfor markedsfører I jer ikke bare med det?
- Jamen, hvis der nu skulle ske det, at der er noget, vi har misset, og vi bliver anklaget for greenwashing, så vil kunderne miste tilliden til os, siger Frederikke Dahl, og Simone Westergaard tilføjer:
Hvad er greenwashing?
Du har måske allerede opdaget det. Flere og flere virksomheder markedsfører sig på, at de er bæredygtige, klimavenlige og miljøvenlige. Det må virksomheder også godt, så længe det er i overensstemmelse med virkeligheden. Forbrugerombudsmanden sætter ord på begrebet:
- Det er, når virksomheder reklamerer med, at deres produkter skader miljøet mindre end andre konkurrerende produkter. Eller at de ved deres produktion har udledt mindre CO2, end de tidligere har gjort, uden at det er korrekt, siger Christina Toftegaard Nielsen, der er forbrugerombudsmand.
- Det ville være virkelig træls. Vi bruger så mange timer på at få frem, at vi netop er mere bæredygtige i hele vores værdikæde. Det er fra planten bliver sået, til den ligger på hylderne, at vi er mere bæredygtige, siger Simone Westergaard.
Der er god grund til at være påpasselig med den grønne markedsføring. Der er nemlig flere og flere virksomheder, som bliver anklaget for greenwashing. Der har over de seneste par år været en stor stigning i klager til forbrugerombudsmanden.
"Klagerne er steget med 100 procent"
Hvordan har tendensen været med klager over de seneste par år?
- De senere år, der er antallet af vores klager steget. De er sådan set steget med 100 procent, siger Christina Toftegaard Nielsen, der er forbrugerombudsmand, og fortsætter:
- I 2019 fik vi 19 klager. Og i 2020 steg det tal til 64 klager. Og i år har vi indtil videre fået 33 klager, siger Christina Toftegaard Nielsen.
Bæredygtig mad: Frokostordningen skal følge resten af samfundet
Den grønne omstilling er ikke kun noget, vi til- eller fravælger i vores egne køkkener derhjemme. Bæredygtige frokostordninger hos fynske virksomheder bliver mere og mere populære.
Den grønne omstilling breder sig i det fynske landskab, og nu er den nået til kantinerne. Medarbejdere hos fynske virksomheder efterspørger i højere grad muligheden for at få en klimavenlig og bæredygtig frokost.
Hos cateringfirmaet Havnens Gourmet - som ikke ligger på havnen, men i Åsum - mærker man også den grønne bølge, der har bredt sig mere og mere.
Her står de og forbereder frokost til fynske virksomheder, hvor hovedingrediensen er bæredygtighed.
- Vi har jo set tendensen længe i København. Nu er det endelig kommet til Fyn, siger Merete Hansen, der er indehaver af Havnens Gourmet.
Fynboerne spiser mindst salat
Den voksende efterspørgsel på en bæredygtig frokost har fået frokostfirmaet Able til at lægge hele virksomheden om.
Hos Able formidler de frokostsultne virksomheder videre til lokale catering firmaer, der kan levere frokosten til medarbejderne. Indtil foråret 2019 hed virksomheden bare Frokost. Men i foråret 2019 ændrede de navn til Able, og lavede et grønt og bæredygtigt manifest.
Nu har Able primært fokus på grøn omstilling og bæredygtighed, og på Fyn er der fem valgmuligheder til en mættende frokost, der også giver en grønnere samvittighed.
Umiddelbart er der langt til et bæredygtigt spisende Fyn, for ifølge Coop Analyse er Fyn det sted, hvor færrest spiser salat til frokosten.
Gør en forskel
Hos Esoft i Odense får man leveret maden fra Havnens Gourmet. Det giver nogle gode samtaler om frokosten, der følger med den grønne bølge, mener Niclas Villumsen.
- Det giver logisk mening, at frokostordningen følger resten af samfundet, siger Niclas Villumsen, der er ansat hos Esoft.
Ifølge Karen Harbo, der er manager hos Esoft, er et tilvalg af en bæredygtig frokost, en af de ting man kan gøre for klimaet, som er med til at gøre en forskel.
- Vi prøver at gøre medarbejderne bevidste om, at med de her små valg vi træffer i hverdagen, kan vi være med til at gøre en forskel, siger Karen Harbo fra Esoft.
Christina Toftegaard Nielsen forklarer, at antallet af klager af greenwashing er lavt i forhold til det samlede antal klager, forbrugerombudsmanden normalt får.
Men forklaringen til det er, at det ikke er gennemsigtigt for forbrugerne, hvornår den grønne markedføring er korrekt, og hvornår det ikke er korrekt, forklarer Christina Toftegaard Nielsen.
Sådan undgår man klager om greenwashing
Hvis man som virksomhed vil markedsføre sig som en bæredygtig og grøn virksomhed, skal man passe på, at man ikke snubler i markedføringsloven. Herunder er de to bestemmelser, virksomheder skal være opmærksomme på, inden de udråber sig til klimaforkæmper.
- Der er to bestemmelser i markedføringsloven, man som virksomhed skal være opmærksom på. Den ene er forbud mod vildledning. Det, man oplyser, skal være rigtigt. Ellers kan man straffes. Den anden regel er, at man skal kunne dokumentere de faktiske oplysninger, som man giver i sin markedsføring. Hvis man for eksempel oplyser, at emballagen er lavet af genbrugsplast, så skal man kunne dokumentere, at emballagen faktisk er lavet af genbrugsplast, siger Christina Toftegaard Nielsen, der er forbrugerombudsmand.
Et forenklet system for klimaets skyld
På kontoret i Odense har de to iværksættere besluttet, at de vil gøre deres grønne arbejde så håndgribeligt som muligt. For at undgå misforståelser, fortæller de så konkret som muligt, hvordan deres produkt sparer klimaet, uden at mislede kunderne på nogen måde.
Dog håber de begge, at man i fremtiden kan gøre hele systemet lettere, så det i sidste ende bliver mere gennemsigtigt for forbrugeren.
Turister vil have miljørigtige oplevelser: Fynsk attraktion klar til ny trend
Bæredygtighed er med på tjeklisten, når der skal planlægges ferier, viser en ny undersøgelse fra VisitDenmark. Fynske attraktioner melder sig klar til de nye opgaver.
Den lange flyvetur og den røde bøf er skiftet ud med affaldssortering og lokale produkter. Det viser en stor undersøgelse, som Visit Denmark har foretaget.
Undersøgelsen tegner et billede af, at flere og flere turister forventer, at bæredygtighed og miljøhensyn vil påvirke deres fremtidige rejsevalg.
“Vi er klar på opgaven, og vi arbejder allerede med bæredygtighed på mange områder”
Hos terrariet i Vissenbjerg er man fuldt ud bevidst om de nye tendenser.
- Terrariet her i Vissenbjerg arbejder med bæredygtighed på den måde, at vi har en masse bevarelsesprogrammer. Så det er en måde at tænke bæredygtighed på. Så vi er allerede inde i tankegangen med bæredygtighed, siger Morten Jørgensen, der er direktør i terrariet i Vissenbjerg, og fortsætter:
- Vi er klar på opgaven, og vi arbejder allerede med bæredygtighed på mange områder.
Tyskerne er ”grønne idealister”
Det er særligt de tyske turister, der holder øje med de bæredygtige løsninger, når ferien skal vælges.
Ifølge undersøgelsen forventer 44 procent af tyskerne, at miljøvenlige og bæredygtige hensyn i høj eller meget høj graf vil få betydning for deres fremtidige rejsevalg.
- Vi ser en klar tendens på at den målgruppe, der kalder sig selv grønne idealister, at den er stigende, siger Laura Raidla, der er udviklingschef i Visit Fyn.
Hvad vil det sige at være grøn idealist, når man er turist?
- At være grøn idealist betyder, at man efterspørger løsninger, hvor der er taget højde for naturbevarelse. De efterspørger løsninger, hvor der er brugt lokale produkter. De søger en turistoplevelse, hvor man også får en grøn oplevelse, siger Laura Raidla.
Terrariet i lære som bæredygtig
Hos terrariet i Vissenbjerg fokuserer man målrettet på de bæredygtige løsninger.
- Jeg tror, at der er rigtig mange, der kigger i den mere bæredygtige vej, når de skal besøge et sted. Folk tænker på, om det er et bæredygtigt sted, og der gør vi rigtig meget her på terrariet, siger Morten Jørgensen og fortsætter:
- Vi er med i et program, hvor vi får noget konsulenthjælp til, hvordan vi kan blive endnu mere bæredygtige.
Og den konsulenthjælp får de fra Visit Fyn.
- Vi tager en rolle, hvor vi på den ene side er inspirator. Vi holder nogle arrangementer, hvor vi kommer med nogle gode ideer.
- Og på den anden side kan vi tilbyde noget sparring til virksomhederne, hvor vi kan hjælpe dem med at blive koblet op med de gode programmer, så de bliver mere bæredygtige, siger Laura Raidla, der er udviklingschef i Visit Fyn.
- Hvis vi skal kunne sammenligne os med andre, så burde der være nogle retningslinjer, der sagde præcist, hvordan man skal måle sin bæredygtighed. Og så kan man begynde at sammenligne, ellers så kan man ikke, siger Frederikke Dahl.
Hvis alt går efter planen, regner de to iværksættere med, at man kan hive et plantebaseret hygiejnebind fra Mewalii ned fra hylderne i slutningen af 2021.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her