En kvinde med lyst hår og sort jakke træder ind af døren i livsstilsbutikken Bahne i Odense den 26. oktober 2016 klokken 11.29. I samme sekund knipser et overvågningskamera billeder af hende. Billederne bliver senere printet ud og sat i butikkens "forbryderalbum". 

I teksten kan man læse, at kvinden har forsøgt at stjæle en Stine Goya-skjorte, at hun har "kedeligt hår - lyst og fladt" og at hun er blevet bortvist fra butikken.

En andet eksempel er et billede af en mand, der i albummet omtales "Elefantmanden", fordi han mistænkes for at have stjålet fire elefant-figurer i butikken.

"Han er narkoman og ikke velkommen i butikken. Ring til vagten, hvis I ser ham igen," står der i beskrivelsen.

I flere år har butikken Bahne registreret formodede butikstyve i et ringbind, de selv har døbt "forbryderalbum". TV 2 Fyn er kommet i besiddelse af ringbindet, efter den blev fundet af en såkaldt skralder, der var på jagt efter indretningsfund i en åben container ved Bahne-butikken i efteråret 2022.

Ringbindet omfatter billeder af i alt 61 personer, som alle er mistænkt for at have begået tyverier i Bahne.

I flere tilfælde er det lykkedes butikken at finde frem til navne og profiler på sociale medier på de pågældende personer. Alt materialet stammer fra perioden 2016 til 2019.

Ulovligt og forkert

Ifølge advokat og GDPR-ekspert Thomas Grønbek Andersen er mappen på flere måder i strid med loven. 

- At opbevare sådan en mappe, hvor flere af billederne var over fem år gamle, da de blev smidt ud, er klart i strid med Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, konstaterer han.

- Man kan have ret til at opbevare oplysningerne med henblik på en politianmeldelse, men så snart politiet afslutter efterforskningen, skal materialet også bortskaffes forsvarligt. En butik må også opbevare materiale på baggrund af en mistanke, men så snart man har konstateret, at der ikke er stjålet noget, så skal data bortskaffes, forklarer Thomas Grønbek Andersen.

Ifølge advokaten er det mest graverende i sagen, den måde mappen er blevet bortskaffet på.

- Det er alt for lemfældigt at komme af med det ved at smide det i en container uden låg og lås, vurderer advokaten.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan den slags ting straffes, bliver det formentligt ikke specielt dyrt for virksomheden, siger Thomas Grønbek Andersen:

- Det bliver sandsynligvis straffet med en bøde, og vi snakker ikke en bøde i millionklassen.

Men bøden forudsætter, at Datatilsynet overhovedet tager sagen med videre.

- Det sker desværre ret sjældent, at en GDPR-sag ender med en bøde.

"Utroligt kede af det"

TV 2 Fyn har foreholdt mappens indhold og stedet hvor den blev fundet for Bahnes administrerende direktør Benjamin Røpke. Han tager sagen meget alvorligt:

"Vi er utrolig kede af hændelsen. Jeg vil gerne præcisere, at det på ingen måde er vores politik at lave den slags album/registrering. Den lemfældige bortskaffelse af disse informationer er heller ikke i overensstemmelse med vores retningslinjer, skriver han i en mail.

Ud over at indberette datalækket til Datatilsynet har Bahne sat gang i et internt opklaringsarbejde om, hvordan mappen endte i containeren. Det mysterium mener Benjamin Røpke at have opklaret.

"Vi mener nu at have opklaret, at det er sket i forbindelse med flytning af et butikslejemål fra bymidten til Rosengårdscenteret, hvor vi i den forbindelse har foretaget en større oprydning."

"Vi har talt med den lokale butikschef, som har været butikschef i fire år uden at bruge albummet. Butikschefen oplyser, at hun på grund af omfanget af oprydningen desværre ikke har været opmærksom på materialets indhold. Det vil sige, det er en beklagelig menneskelig fejl, som vi hele tiden arbejder på at undgå," skriver han til TV 2 Fyn.

Butikskæden har nu afholdt et internt telefonmøde med samtlige af kædens butikschefer for at sikre, at der ikke gemmer sig lignende sager i andre af kædens forretninger.

Bahne har i alt 22 butikker landet over.

Desuden oplyser Benjamin Røpke, at sagen har givet anledning til at gentage procedurer for bortskaffelse af fysiske dokumenter indeholdende almindelige eller personfølsomme data.

Disse retningslinjer indførte Bahne i 2018 i forbindelse med GDPR-reglernes indførelse, altså mens indsamlingen af billeder i butikken i Odense har fundet sted. 

Antal af butikstyverier på himmelflugt

Siden fjerde kvartal af 2021 har antallet af anmeldte butikstyverier i Danmark været på himmelflugt, afslører data fra Danmarks Statistik. Her blev der anmeldt 3.747 butikstyverier. I andet kvartal af 2023 har antallet været næsten dobbelt så højt med i alt 6.134 butikstyverier.

Ifølge fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed ved Dansk Erhverv, Henrik Lundgaard Sedenmark, er tallet for butikstyverier i virkeligheden meget højere, da der bliver begået flere, end der bliver anmeldt.

Det er første gang, han hører om en butik, som har lavet et fysisk forbryderalbum på den måde som Bahne i Odense har gjort det. Dog mener han, at der er brug ændret lovgivning, så butikker kan opbevare og dele data om kendte butikstyve.

- Der er rigtig mange gengangere, som igen og igen stjæler fra butikkerne. I 2018 lovliggjorde man at dele billeder mellem butikkerne, men i praksis er det stadig ikke muligt, da lovgivningen omkring det simpelthen er for kompliceret, siger han.

Dog er der også kommet en mulighed for at opbevare den slags data internt i et lukket system, som nogle butikker benytter sig af. 

- Jeg kunne godt tænke mig, at der blev lavet mere forebyggende arbejde fra politikere, kommuner og politi. Det tror jeg, er langt mere effektivt, end at efterforske, når først forbrydelsen er sket, siger han.

Tocifret millionbeløb årligt

Bahnes administrerende direktør Benjamin Røpke forklarer, at det, siden GDPR-lovgivningen kom til i 2018, er blevet markant sværere at håndtere og forebygge tyveri og svindel.

"Vi oplever, at organiserede kriminelle udnytter denne svaghed og uretmæssigt stjæler for et tocifret millionbeløb årligt i vores butikker. Dertil oplever vi en voksende frustration hos vores personale over, at politiet ikke har ressourcer til at håndtere de butikstyve, som det lykkes at fange," skriver han.

Dog ænser han også et håb i form af et nyt værktøj, som kæden har taget i brug.

"I foråret begyndte vi at anvende Crimestat, som er udviklet af detailbranchen i samarbejde med Dansk Erhverv. Crimestat har nu cirka 4.600 butikker som en del af sit system og indgår i et godt samarbejde med politiet om forebyggelse af kriminalitet mod detailhandlen. Vores butikschefer føler, at dette værktøj hjælper dem," forklarer Benjamin Røpke.

I systemet Crimestat blev der registreret 16 procent flere tyverier i 2022 end i 2021, og det ser ud til, at tendensen fortsætter ind i 2023, oplyser Dansk Erhverv.