14. mar. 2020 kl. 20:56
Morten Urup Skov

Fynboer nyder det gode vejr: Odense Zoo holder delvist åbent

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens de fleste fynske attraktioner holder lukket, er der stadig delvist åbent i Odense Zoo. Forsamlingsforbuddet gælder nemlig kun indendørs attraktioner.

Selvom sundhedsstyrelsen sammen med statsminister, Mette Frederiksen, onsdag meldte ud, at forsamlinger over 100 mennesker frarådes, holder Odense Zoo stadig delvist åbent.

“Vi appelerer meget til, at folk selv tager ansvar. Vi har bare åbnet dørene, så folk har mulighed for at være udenfor”

— Nina Collatz Christensen, vicedirektør, Odense Zoo

De gør de, fordi forsamlingsforbuddet kun gælder indendørs attraktioner.

- Vi har fulgt myndighedernes anbefalinger, og da vi ikke er en indendørs kulturattraktion, så har vi fortsat med at holde åbent. Men vi holder kun delvist åbent, og man kan som gæst ikke komme indendørs nogen steder, fortæller vicedirektøren i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen.

Driften alligevel i gang

Det betyder heller ikke det store for de ansatte i Odense Zoo, om de holder lukket eller åbent. Driften er nemlig i gang uanset hvad.

- Vi har en masse levende dyr, der skal passes, så vi skal holde åbent alligevel, fortæller Nina Collatz Christensen og fortsætter:

- Vi har selvfølgelig sendt en masse personale hjem for at arbejde hjemmefra, men dyrepasserne er her stadig hver dag.

Alt er ikke, som det plejer

Men selvom Zoo stadig holder åbent, så er alt ikke som det plejer. Både restauranten, alle huse og også staldene holder lukket. Men der er stadig åbent for, at folk kan komme og gå sig en tur i haven.

- Ligesom man kan komme ud i skoven for at gå en tur, så kan man også komme i zoologisk have og gå en tur, fortæller Nina Collatz Christensen.

Læs også: Fanget på ferie: Fynboer kan ikke komme hjem
Gå tilbage Del
14. mar. 2020 kl. 17:09
Fyn

Fanget på ferie: Fynboer kan ikke komme hjem

Fredag opfordrede udenrigsministeriet til, at alle danskere i udlandet skulle komme hjem. Det gælder blandt andet en masse fynboer, som nu forsøger at komme hjem. Men der er meget lidt hjælp at hente.

Iben Friis Jensen er en af de fynboer, der har forsøgt at komme hjem, efter udenrigsministeriet fredag eftermiddag opfordrede danskere i udlandet til at komme hjem. Men det har været en kende besværligt.

Iben Friis Jensen er med sin mand på øen Gosu nord for Malta, hvor ferien blev afbrudt af telefonkø og et forsikringsselskab, der er gået på weekend.

Fredag eftermiddag meldte Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ud, at ministeriet opfordrer alle danskere til at rejse hjem til Danmark. Den melding fik også Iben Friis Jensen til at ringe til blandt andet forsikringsselskabet, men uden at få svar.

- Vi er i knibe. Vi vil gerne følge opfordringen fra myndighederne om at komme hjem, men det er lidt svært, når vi ikke kan få fat på nogen, siger Iben Friis Jensen.

Potentielt 100.000 danskere

De har prøvet at ringe til både flyselskab, forsikringsselskab og udenrigsministeriet. Meldingen om at udrejste danskere skulle komme hjem er Iben Friis Jensen ikke utilfreds med.

- Jeg synes, det er en god idé. Man vil jo ikke være en byrde i et andet land heller. Ligesom en høne, der får alle kyllingerne hjem. Jeg synes bare, det er lidt umuligt, siger Iben Friis Jensen.

Også Jørgen Bjerring fra Vissenbjerg er fanget i udlandet. Han er i Australien med sin kone for at besøge sine børn.

- Vi skal have fundet ud af, hvordan vi kommer retur til Danmark. Er der stadig afgange hjemtil, så venter vi 14 dage. Hvis flyselskabet standser flyvninger til Danmark, så må vi se, om vi kan komme med indenfor kort tid, siger Jørgen Bjerring.

Potentielt er der 100.000 danskere i udlandet på nuværende tidspunkt.

- Vi synes, det er lidt åndssvagt at forcere noget. Vi lever jo lige så sikkert hernede, som vi ville gøre i Danmark, siger Jørgen Bjerring.

Ligeledes frygter de tanken ved, at alle hjemrejste danskere skal stimle sammen i lufthavnene.

- Det virker tosset, at vi skal stå måske 10.000 danskere i lufthavnen fra alle steder i hele verden, siger Jørgen Bjerring.

Medarbejderne i Odense Zoo kommer dog ikke til at agere politibetjente i haven. De stoler på de besøgendes sunde fornuft.

- Vi appelerer meget til, at folk selv tager ansvar. Vi har bare åbnet dørene, så folk har mulighed for at være udenfor, og så må folk selv stå for ikke at stimle sammen og sørge for at holde afstand til hinanden, fortæller Nina Collatz Christensen.

Gæster er godt tilfredse

Odense Zoos beslutning om at holde delvist åbent falder også i god jord hos de besøgende.

- Det var rigtig dejligt at komme ud i det gode vejr. Det er jo heldigvis ikke et problem at bevæge sig ud i den frie natur, og det er Odense Zoo jo en del af, mener en af lørdagens besøgene, Peter Barnkob.

Også Camilla Andersen tog lørdag turen ned til zoologisk have for at nyde det gode vejr.

- Vi trængte til at komme ud og få luft i det gode vejr. Så det var dejligt, vi kunne komme herned, siger Camilla Andersen.

Læs også: Drive-in-telte ved OUH:
  • Vi er bange for, det bliver en form for McDrive-klinik
Gå tilbage Del
14. mar. 2020 kl. 15:57

Drive-in-telte ved OUH:
  • Vi er bange for, det bliver en form for McDrive-klinik

Sara Fuglsig

På OUH screener man ikke længere for coronavirus i drive-in-teltene. Om folk er smittede eller ej er nemlig ikke længere den vigtigste information for sundhedsvæsenet. Drive-in-teltene bruges i stedet til at vurdere, om patienter skal indlægges.

I OUHs drive-in-telte screener de ikke længere for coronavirus. Da teltene onsdag blev indviet var formålet ellers at teste for corona, men som smitten udvikler sig, er den vigtigste viden ikke længere, om man er smittet eller ej.

Sara Fulgsig
I teltene ved OUH vurderes det nu, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der er corona-positiv uden at have svære sygdomsmanifestationer. Det er ikke særlig givende for os at vide, om en patient er positiv eller negativ, hvis patienten ikke har svære symptomer, fortæller den ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelsen på OUH, Michael Hansen-Nord.

I teltene skal det nu i stedet vurderes, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der har lidt hoste og forkølelse, og som er bekymrede for corona, men de kræver ikke nødvendigvis en indlæggelse, siger Michael Hansen-Nord og uddyber:

- Teltene er til for at fange dem, der egentlig godt kan være hjemme, uden de behøver et hospital.

Politiet er klar til at støtte op

OUHs drive-in-telte er kun for patienter, der er blevet visiteret af egen læge, og som er blevet henvist til at blive indlagt.

- Det er meget vigtigt, at folk forstår, at teltene er til for patienter, der er visiteret til indlæggelse. Patienterne, der kommer her, starter deres indlæggelse i teltet. Det er ikke for andre, slår Michael Hansen-Nord fast.

“Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik”

— Michael Hansen-Nord, Ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelsen, OUH

Og for at sikre, at det kun er visiterede patienter, der lægger vejen forbi drive-in-teltene, har OUH allieret sig med Fyns Politi.

- Vi vil gerne sikre, at det kun er patienter, der er blevet henvist til indlæggelse, der kommer ind i området. Hvis der bliver behov for det, så kommer politiet og visiterer indkørslen, så patienter, der ikke er henvist hertil, bliver holdt væk, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Politiet har lovet os, at de kan stille med bevogtining inden for ti minutter, hvis der bliver behov for det.

Ingen screening i teltet

I drive-in-teltene kommer patienterne til at møde en speciallæge og en sekrætær, men der foretages ikke en screening.

- De eneste remedier, der er til rådighed i teltet, er et blidtryksapperat og et termometer, så i teltene foretages ene og alene en klinisk vurdering af, om en patient har behov for indlæggelse eller ej.

Speciallægen må hverken tage blodprøver, de må ikke pode og de må ikke lave hjertekardiogram. Derfor er en screening i teltene slet ikke mulig.

-Vi har oplevet, at folk er mødt op på skadestuen med et ønske om at blive screenet for corona. Men vi screener ikke længere, så folk skal lade være med at komme og tro, at de kan blive testet, siger Michael Hansen-Nord.

Ikke en McDrive-klinik

Hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus, skal man tage kontakt til vagtlægen eller egen læge.

- Hverken vagtlægen eller egen læge må se de patienter, der ringer ind med mistanke om coronavirus. De skal visiteres over telefonen, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Men det kan være svært for lægen at danne et indtryk af, hvor syg en patienten er, når man ikke har personen over for sig. Derfor bliver de henvist til en indlæggelse.

Sara Fuglsig
Patienter, der ikke har en henvisning fra vagtlægen eller egen læge, kan ikke konsulteres ved drive-in-teltene.

Men man kan altså ikke bare køre forbi uden en henvisning fra lægen.

- Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik. Vi håber, at folk har forståelse for, at det her er til patienter, der er visiteret og har talt med en læge og ikke alle mulige andre.

Nina Collatz Christensen fortæller også, at det virker til, at folk bakker op om Odense Zoos beslutning om at holde delvist åbent.

- På facebook kan vi se, at vores gæster bakker fuldstændig op omkring det. De synes, det er en fin ting, også fordi vi gør mere, end myndighederne anbefaler ved at holde huse og stalde lukkede, siger Nina Collatz Christensen.

På en almindelig lørdag med godt vejr har Odense Zoo normalt omkring 1800 gæster. I dag var der omkring en tredjedel besøgende.

Odense Zoo er en udendørs attraktion, og derfor holder de stadig delvist åbent.

22. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her