14. mar. 2020 kl. 20:56
Morten Urup Skov

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Mens de fleste fynske attraktioner holder lukket, er der stadig delvist åbent i Odense Zoo. Forsamlingsforbuddet gælder nemlig kun indendørs attraktioner.


Selvom sundhedsstyrelsen sammen med statsminister, Mette Frederiksen, onsdag meldte ud, at forsamlinger over 100 mennesker frarådes, holder Odense Zoo stadig delvist åbent.

“Vi appelerer meget til, at folk selv tager ansvar. Vi har bare åbnet dørene, så folk har mulighed for at være udenfor”

— Nina Collatz Christensen, vicedirektør, Odense Zoo

De gør de, fordi forsamlingsforbuddet kun gælder indendørs attraktioner.

- Vi har fulgt myndighedernes anbefalinger, og da vi ikke er en indendørs kulturattraktion, så har vi fortsat med at holde åbent. Men vi holder kun delvist åbent, og man kan som gæst ikke komme indendørs nogen steder, fortæller vicedirektøren i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen.

Driften alligevel i gang

Det betyder heller ikke det store for de ansatte i Odense Zoo, om de holder lukket eller åbent. Driften er nemlig i gang uanset hvad.

- Vi har en masse levende dyr, der skal passes, så vi skal holde åbent alligevel, fortæller Nina Collatz Christensen og fortsætter:

- Vi har selvfølgelig sendt en masse personale hjem for at arbejde hjemmefra, men dyrepasserne er her stadig hver dag.

Alt er ikke, som det plejer

Men selvom Zoo stadig holder åbent, så er alt ikke som det plejer. Både restauranten, alle huse og også staldene holder lukket. Men der er stadig åbent for, at folk kan komme og gå sig en tur i haven.

- Ligesom man kan komme ud i skoven for at gå en tur, så kan man også komme i zoologisk have og gå en tur, fortæller Nina Collatz Christensen.

Læs også: Fanget på ferie: Fynboer kan ikke komme hjem
Gå tilbage Del
14. mar. 2020 kl. 17:09
Fyn

Fanget på ferie: Fynboer kan ikke komme hjem

Fredag opfordrede udenrigsministeriet til, at alle danskere i udlandet skulle komme hjem. Det gælder blandt andet en masse fynboer, som nu forsøger at komme hjem. Men der er meget lidt hjælp at hente.


Iben Friis Jensen er en af de fynboer, der har forsøgt at komme hjem, efter udenrigsministeriet fredag eftermiddag opfordrede danskere i udlandet til at komme hjem. Men det har været en kende besværligt.

Iben Friis Jensen er med sin mand på øen Gosu nord for Malta, hvor ferien blev afbrudt af telefonkø og et forsikringsselskab, der er gået på weekend.

Fredag eftermiddag meldte Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ud, at ministeriet opfordrer alle danskere til at rejse hjem til Danmark. Den melding fik også Iben Friis Jensen til at ringe til blandt andet forsikringsselskabet, men uden at få svar.

- Vi er i knibe. Vi vil gerne følge opfordringen fra myndighederne om at komme hjem, men det er lidt svært, når vi ikke kan få fat på nogen, siger Iben Friis Jensen.

Potentielt 100.000 danskere

De har prøvet at ringe til både flyselskab, forsikringsselskab og udenrigsministeriet. Meldingen om at udrejste danskere skulle komme hjem er Iben Friis Jensen ikke utilfreds med.

- Jeg synes, det er en god idé. Man vil jo ikke være en byrde i et andet land heller. Ligesom en høne, der får alle kyllingerne hjem. Jeg synes bare, det er lidt umuligt, siger Iben Friis Jensen.

Også Jørgen Bjerring fra Vissenbjerg er fanget i udlandet. Han er i Australien med sin kone for at besøge sine børn.

- Vi skal have fundet ud af, hvordan vi kommer retur til Danmark. Er der stadig afgange hjemtil, så venter vi 14 dage. Hvis flyselskabet standser flyvninger til Danmark, så må vi se, om vi kan komme med indenfor kort tid, siger Jørgen Bjerring.

Potentielt er der 100.000 danskere i udlandet på nuværende tidspunkt.

- Vi synes, det er lidt åndssvagt at forcere noget. Vi lever jo lige så sikkert hernede, som vi ville gøre i Danmark, siger Jørgen Bjerring.

Ligeledes frygter de tanken ved, at alle hjemrejste danskere skal stimle sammen i lufthavnene.

- Det virker tosset, at vi skal stå måske 10.000 danskere i lufthavnen fra alle steder i hele verden, siger Jørgen Bjerring.

Medarbejderne i Odense Zoo kommer dog ikke til at agere politibetjente i haven. De stoler på de besøgendes sunde fornuft.

- Vi appelerer meget til, at folk selv tager ansvar. Vi har bare åbnet dørene, så folk har mulighed for at være udenfor, og så må folk selv stå for ikke at stimle sammen og sørge for at holde afstand til hinanden, fortæller Nina Collatz Christensen.

Gæster er godt tilfredse

Odense Zoos beslutning om at holde delvist åbent falder også i god jord hos de besøgende.

- Det var rigtig dejligt at komme ud i det gode vejr. Det er jo heldigvis ikke et problem at bevæge sig ud i den frie natur, og det er Odense Zoo jo en del af, mener en af lørdagens besøgene, Peter Barnkob.

Også Camilla Andersen tog lørdag turen ned til zoologisk have for at nyde det gode vejr.

- Vi trængte til at komme ud og få luft i det gode vejr. Så det var dejligt, vi kunne komme herned, siger Camilla Andersen.

Læs også: Drive-in-telte ved OUH:
  • Vi er bange for, det bliver en form for McDrive-klinik
Gå tilbage Del
14. mar. 2020 kl. 15:57

Drive-in-telte ved OUH:
  • Vi er bange for, det bliver en form for McDrive-klinik

Sara Fuglsig

På OUH screener man ikke længere for coronavirus i drive-in-teltene. Om folk er smittede eller ej er nemlig ikke længere den vigtigste information for sundhedsvæsenet. Drive-in-teltene bruges i stedet til at vurdere, om patienter skal indlægges.


I OUHs drive-in-telte screener de ikke længere for coronavirus. Da teltene onsdag blev indviet var formålet ellers at teste for corona, men som smitten udvikler sig, er den vigtigste viden ikke længere, om man er smittet eller ej.

Sara Fulgsig
I teltene ved OUH vurderes det nu, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der er corona-positiv uden at have svære sygdomsmanifestationer. Det er ikke særlig givende for os at vide, om en patient er positiv eller negativ, hvis patienten ikke har svære symptomer, fortæller den ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelsen på OUH, Michael Hansen-Nord.

I teltene skal det nu i stedet vurderes, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der har lidt hoste og forkølelse, og som er bekymrede for corona, men de kræver ikke nødvendigvis en indlæggelse, siger Michael Hansen-Nord og uddyber:

- Teltene er til for at fange dem, der egentlig godt kan være hjemme, uden de behøver et hospital.

Politiet er klar til at støtte op

OUHs drive-in-telte er kun for patienter, der er blevet visiteret af egen læge, og som er blevet henvist til at blive indlagt.

- Det er meget vigtigt, at folk forstår, at teltene er til for patienter, der er visiteret til indlæggelse. Patienterne, der kommer her, starter deres indlæggelse i teltet. Det er ikke for andre, slår Michael Hansen-Nord fast.

“Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik”

— Michael Hansen-Nord, Ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelsen, OUH

Og for at sikre, at det kun er visiterede patienter, der lægger vejen forbi drive-in-teltene, har OUH allieret sig med Fyns Politi.

- Vi vil gerne sikre, at det kun er patienter, der er blevet henvist til indlæggelse, der kommer ind i området. Hvis der bliver behov for det, så kommer politiet og visiterer indkørslen, så patienter, der ikke er henvist hertil, bliver holdt væk, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Politiet har lovet os, at de kan stille med bevogtining inden for ti minutter, hvis der bliver behov for det.

Ingen screening i teltet

I drive-in-teltene kommer patienterne til at møde en speciallæge og en sekrætær, men der foretages ikke en screening.

- De eneste remedier, der er til rådighed i teltet, er et blidtryksapperat og et termometer, så i teltene foretages ene og alene en klinisk vurdering af, om en patient har behov for indlæggelse eller ej.

Speciallægen må hverken tage blodprøver, de må ikke pode og de må ikke lave hjertekardiogram. Derfor er en screening i teltene slet ikke mulig.

-Vi har oplevet, at folk er mødt op på skadestuen med et ønske om at blive screenet for corona. Men vi screener ikke længere, så folk skal lade være med at komme og tro, at de kan blive testet, siger Michael Hansen-Nord.

Ikke en McDrive-klinik

Hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus, skal man tage kontakt til vagtlægen eller egen læge.

- Hverken vagtlægen eller egen læge må se de patienter, der ringer ind med mistanke om coronavirus. De skal visiteres over telefonen, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Men det kan være svært for lægen at danne et indtryk af, hvor syg en patienten er, når man ikke har personen over for sig. Derfor bliver de henvist til en indlæggelse.

Sara Fuglsig
Patienter, der ikke har en henvisning fra vagtlægen eller egen læge, kan ikke konsulteres ved drive-in-teltene.

Men man kan altså ikke bare køre forbi uden en henvisning fra lægen.

- Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik. Vi håber, at folk har forståelse for, at det her er til patienter, der er visiteret og har talt med en læge og ikke alle mulige andre.

Nina Collatz Christensen fortæller også, at det virker til, at folk bakker op om Odense Zoos beslutning om at holde delvist åbent.

- På facebook kan vi se, at vores gæster bakker fuldstændig op omkring det. De synes, det er en fin ting, også fordi vi gør mere, end myndighederne anbefaler ved at holde huse og stalde lukkede, siger Nina Collatz Christensen.

På en almindelig lørdag med godt vejr har Odense Zoo normalt omkring 1800 gæster. I dag var der omkring en tredjedel besøgende.

Odense Zoo er en udendørs attraktion, og derfor holder de stadig delvist åbent.

I går kl. 18:30
Tophistorie

Fredag begyndte taburetten under Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), at vakle, da hans partikollega Kristian Hald opfordrede borgmesteren til at trække sig.


Kristian Hald beskyldte borgmesteren for at lyve i en sag om en vejbod i kommunen. Beskyldninger, som borgmesteren selv har kaldt urimelige "personangreb".


Nu har sagen taget en dramatisk drejning, for Kristian Hald har fået en indkaldelse til et ekstraordinært gruppemøde torsdag 23. januar.


Læs også: Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn
Gå tilbage Del
17. jan. 2025 kl. 19:02

Partikollega kræver borgmesters afgang: - Han har løjet, og han har løjet om sin løgn

Anton Kranf

Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) bliver beskyldt for at have løjet for byrådet i december.


Beskyldningerne kommer fra hans egen partifælle Kristian Hald (S), og de to andre byrådsmedlemmer Malte Jäger (I) og Anne Fiber (C), hvor førstnævnte mener, at han bør gå af som borgmester.


- Jeg håber, borgmesteren går hjem og holder weekend og tænker sig rigtig godt om, og at der ligger en mail på mit skrivebord mandag om, at han har trukket sig som borgmester, siger Kristian Hald til TV 2 Fyn.


Vejbod er omdrejningspunktet

Sagen handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde.

Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.

Svaret fra ministeren handler om en sag, der tager sit udgangspunkt i en langstrakt politisk føljeton om en vejbod i lokalsamfundet. Skovløkke Frilandsgrønt har i flere år kæmpet for at få lov til at fordoble arealet på deres lille vejbod.

Først fik ægteparret bag Verena og Michael Junge afslag fra Kerteminde Kommune. En afgørelse, som senere blev stadfæstet af Planklagenævnet.

Politikerne ville gerne hjælpe ejerne af vejboden, men kunne ikke på grund af lovgivningen. Derfor havde Kerteminde Kommune skrevet til ministeren. Og tre dage før et byrådsmøde i december kom svaret så: ministeren ville ikke gå ind i den konkrete sag.

- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn

Kristian Hald mistænkte Kasper Ejsing Olesens oprigtighed omkring mailen, og derfor søgte han aktindsigt. Og her viste det sig, at borgmesteren ikke talte sandt. Derfor kræver Kristian Hald, at borgmesteren træder af. En opfordring, han første gang kom med torsdag til Kjerteminde Avis, og som han gentager fredag.

- Han skriver i sin mail, at han netop havde modtaget skrivelsen 10 minutter inden byrådsmødet, og det er jo ikke sandt. Det konfronterer jeg ham med i en mail og beder ham om at redegøre for, fortæller Kristian Hald til TV 2 Fyn og opsummerer sin version af borgmesterens ageren i sagen:

- Han har løjet, og han har løjet om sin løgn. Min tillid til borgmesteren er væk.

I et svar til Kristian Hald fra Kasper Ejsing Olesen lyder svaret fra borgmesteren, at det var vigtigt for ham, at han fik fat i parret bag vejboden, inden han videresendte den omtalte mail.

Lægger sig fladt ned

Det lykkedes akkurat på vej til temamødet, fremgår det af det mailsvar, som borgmesteren har sendt til Kristian Hald, og som TV 2 Fyn er i besiddelse af.

Men til TV 2 Fyn fortæller Verena og Michael Junge, at de aldrig modtog et opkald fra borgmesteren. Ifølge dem har de heller ikke ubesvarede opkald fra Kasper Ejsing Olesen den dag.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke haft mulighed for at stille op til interview fredag, men oplyser til Kjerteminde Avis, at han havde glemt, at han aldrig fik fat i Verena Junge.

Det fremgår af artiklen, at han “lægger sig fladt ned” og beklager, men samtidig understreger han, at han har forsøgt at ringe til Verena, men at hun ikke tog telefonen.

På kant med hinanden tidligere

Det er ikke første gang, at Kristian Hald og Kasper Ejsing Olesen er kommet på kant af hinanden.

I februar sidste år var det Kristian Hald, der var under beskydning fra sine egne partifælder og var tæt på at blive ekskluderet af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

En udlægning, som borgmester Kasper Ejsing Olesen dog var uenig i. Årsagen lød dengang på samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe.

Vil ekskludere partikollega

TV 2 Fyn er i besiddelse af indkaldelsen, som har et punkt på dagsordenen. Et lukket punkt, vel at mærke.

Heraf fremgår det, at der er stillet forslag fra byrådsmedlem John Eriksen (S) om, at Kristian Hald udelukkes fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune.

Forslaget om at udelukke Kristian Hald kommer med begrundelse om “den aktuelle situation.”

Den aktuelle situation handler om en mail fra en ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), som Kasper Ejsing Olesen modtog fire dage inden et byrådsmøde i december.

Læs også: Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Gå tilbage Del
19. jan. 2025 kl. 22:17

Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske

TV 2 Fyn

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.


Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.


- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.


- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.


Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.


Opfordret til at trække sig

I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.

På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.

Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.

Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.

Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.

Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.

Beskyldt for flere usandheder

Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.

I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.

De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.

Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.

Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.

Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.

Siger stop

Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.

I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.

- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.

- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.

Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?

- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen

Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.

- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.

Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.

- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.

Beskidt spil

Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.

- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.

- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.

Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.

- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.

Er politik blevet et mere beskidt spil?

- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.

Men borgmesteren fortalte sine kollegaer under et byrådsmøde, at svaret "netop" var tikket ind før mødets start. Sagen kunne derfor ikke nå at komme på den officielle dagsorden.

- Jeg har ikke gjort noget forkert. Det er demokratiet, der er på spil, hvis ikke vi kan tro på de oplysninger, vi får fra borgmesteren, siger Kristian Hald tirsdag til TV 2 Fyn.

Borgmesteren har erkendt, at han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig med sine formuleringer og beskrivelser af konkrete hændelsesforløb.

Ikke første gang

Derfor har Kasper Ejsing Olesen hasteindkaldt byrådet til et møde onsdag, efter at der de seneste dage har været diskussioner om hans troværdighed.

Og det er efter det møde, at den socialdemokratiske gruppe i Kerteminde Kommune skal stemme om, hvorvidt Kristian Hald skal ekskluderes.

- Jeg tænker, at de denne gang har forberedt sig lidt bedre, og så får de mig smidt ud, lyder vurderingen fra Kristian Hald.

Han henviser til, at det ikke er første gang, at han er til debat i den socialdemokratiske gruppe. Tilbage i februar sidste år blev der afholdt et møde i gruppen med det præcis samme punkt på dagsordenen.

Læs også: Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde
Gå tilbage Del
26. feb. 2024 kl. 1:36

Byrådsmedlem målløs efter bizar afslutning på internt møde

Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix/arkiv

Byrådsmedlem i Kerteminde Kristian Hald ved ikke, om han har en fremtid i Socialdemokratiet, efter spørgsmålet om en udelukkelse fra partiet blev udskudt på et ekstraordinært gruppemøde søndag aften.


Der var kun ét punkt på dagsordenen på det ekstraordinære gruppemøde søndag aften i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde, nemlig hvorvidt byrådsmedlemmet Kristian Hald skulle ekskluderes af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Men mødet sluttede uden en udelukkelse af Kristian Hald, og nu vil den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen. Det viser en udtalelse sendt fra den resterende del af byrådsgruppen, herunder borgmester Kasper Ejsing Olesen.

- Det er ingen hemmelighed at der er samarbejdsvanskeligheder i den socialdemokratiske gruppe. Vi har desværre i gruppen ikke et ens syn på, hvordan fællesskabet står stærkest. Derfor vælger vi at kontakte vores partiorganisation for at få deres hjælp til igen at blive et stærkt socialdemokrati i Kerteminde kommune. 

Udtalelsen er sendt af byrådsmedlem Sebastian Nielsen på vegne af hele den socialdemokratiske byrådsgruppe undtagen Kristian Hald.

- Jeg har ikke yderligere kommentar på nuværende tidspunkt, skriver Sebastian Nielsen.

- Jeg er målløs

Kristian Hald bekræfter i en sms søndag aften over for TV 2 Fyn, at han selv var til stede ved mødet.

- Hvis man vil forsøge at smide mig ud af mit parti, så skal man som minimum kigge mig i øjnene, imens man gør det, skriver han.

Ifølge Kristian Hald skiftede gruppen undervejs i mødet mening om, hvorvidt han skulle smides ud.

- Jeg er helt oprigtigt i tvivl om, hvad det var, jeg var vidne til. Jeg er målløs. Først ønskede de at behandle punktet, så skiftede de mening, og sådan gik det frem og tilbage i mere end en time. De turde ikke træffe en beslutning. Slutteligt begærede jeg punktet til afstemning, så vi kunne komme videre, men efter alverdens søforklaringer og stik imod vores forretningsorden, valgte man at udskyde punktet og indkalde et eksternt mæglingsudvalg fra partiet, skriver Kristian Hald.

Til Kjerteminde Avis uddyber han, at han ikke giver op uden kamp.

Ekskluderingen kommer i kølvandet på en noget turbulent tid for Kristian Hald, da han for få uger siden var i vælten for at have refereret fra et lukket møde, efter han påpegede Alex Haurands (SF) dårlige væremåde i et skriv til Kerteminde Avis.

Og i selvsamme avis rettede han i december også kritik af nuværende og tidligere kommunaldirektør i Nyborg og Kerteminde Tim Jeppesens rolle i forskellige sager. Herunder biogassagen i Kerteminde og en skandale på det sociale område i Nyborg.

Kristian Hald skriver til TV 2 Fyn, at han er personligt ramt af sagen.

- Det er pisse hårdt, det vil jeg slet ikke lægge skjul på. De fleste havde nok taget deres gode tøj og var gået på nuværende tidspunkt. Men jeg bliver så voldsomt ramt på min retfærdighedssans, når en lille skare af lokalpolitikere i Kerteminde Kommune tror, de skal definere, hvilket parti jeg må være en del af.

TV 2 Fyn har søndag aften forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Nielsen, men han har foreløbigt ikke svaret på vores henvendelse.

Dengang sluttede mødet uden en udelukkelse af Kristian Hald. I stedet ville den socialdemokratiske gruppe række ud til partiorganisationen for at løse situationen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra henholdsvis Kasper Ejsing Olesen om det møde, han har taget initiativ til og gruppeformanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Kerteminde Kommune, Karen Dalsgaard Ibsen, om det ekstraordinære gruppemøde.

Vi har også forsøgt at få en kommentar fra John Eriksen, der har stillet forslaget om at ekskludere Kristian Hald.

Ingen af dem har dog lyst til at udtale sig.

I går kl. 16:34
Tophistorie
Anton Kranf

I efteråret stod det klart, at Skibhusvej i det centrale Odense skulle lukkes for gennemkørende biltrafik.


Det skete efter en tre timer lang debat i byrådet, og mens demonstranter ude foran rådhuset gav deres besyv med.


Torsdag 16. januar begyndte jungletrommerne dog at true med at trække tæppet væk under aftalen, der blev lavet i enighed mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne.


Og tirsdag slår et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen så fast, at det det ikke kan lade sig gøre at lukke Skibhusvej, hvis et nyt lovforslag vedtages.


Lovforslaget fra regeringen er netop sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.

Læs også: Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
Gå tilbage Del
16. jan. 2025 kl. 15:37
Fyn

Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe

Sophie Gommesen

En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.


Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.


Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.


Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).


- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.


Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.


- Det er rigidt

Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.

- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.

- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.

Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.

Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.

Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil. 

En bombe under mobilitetsplanen

I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.

- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.

Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.

- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.

Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.

Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.

Minister tager til genmæle

Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.

- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.

TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Frihed til ikke at kunne noget

- Det her er det største indgreb i det kommunale selvstyre, jeg har været vidne til. Vi er chokerede over det her forslag, siger klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).

Han undrer sig over, at myndighederne, der ønskede at give kommunerne mere frihed, i hans øjne har indskrænket selvsamme.

- Med det her får vi frihed til ikke at kunne gøre noget, siger rådmanden.

Konkret lægger lovforslaget op til, der fremover skal fastsættes konkrete kriterier for, hvor kommunerne må gøre brug af trafikale greb som ensretning, indkørselsforbud, vejspærring og hastighedsnedsættelse. Kriterier, der er baseret på, hvor mange biler der dagligt kører på en given strækning.

Læs også: Nu bliver det forbudt for bilister at køre gennem Skibhusvej
Gå tilbage Del
14. nov. 2024 kl. 0:00

Nu bliver det forbudt for bilister at køre gennem Skibhusvej

Thomas Bjerre-Larsen

Den omdiskuterede Skibhusvej i Odense C lukker for gennemkørende biltrafik til foråret. 

Det står nu klart, efter et flertal i Odense Byråd bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Moderaterne onsdag aften har stemt forslaget igennem.

Konservative, Venstre og Liberal Alliance forsøgte at få et ændringsforslag gennemført, men det blev nedstemt, og dermed godkendes den oprindelige plan for Grøn Mobilitet i Skibhuskvarteret.

Der etableres en sluse midt på vejen, så kun cykler, busser og varevogne med særligt ærinde må køre igennem.

Det bliver altså ikke tilladt for billister at køre på strækningen. Ud over det etableres der på et stykke af vejen en cykelgade, hvor bilister skal holde sig bag cyklister.

En hastighedsbegrænsning på 30 kilometer i timen indføres i det meste af Skibhuskvarteret.

Debatten varede i mere end tre timer, og du kan læse alt om, hvordan den forløb her.

Inden aftenens debat var der demonstrationer foran Odense Rådhus, hvor personer demonstrerede både for og imod forslaget.

Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej, hvilket altså ikke bliver muligt, når planen er gennemført.

Flere projekter må lægges i graven

Ifølge notatet får den nye lovgivning direkte konsekvenser for en lang række af projekterne, der er en del af den grønne mobilitetsplan - “herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret.”

Disse tiltag kan ikke realiseres med den nye lov

  • En lang række af projekterne i Grøn Mobilitetsplan, herunder ensretning af Jernbanegade og indførelse af trafikøer inden for ring 2 som i Skibhuskvarteret

  • Forbedring af fodgænger- og cykelflow fra bymidten til havnen via Lerchesgade

  • Byudvikling omkring Odense Banegård Center

  • Tryghed på boligveje

  • Handlingsplan mod vanvidsbilisme

  • Trafiksikkerhedsarbejde og diverse borgerønsker

    Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen

By- og kulturrådmand, Søren Windell (K), glæder sig over, at loven kan sætte en stopper for lukningen af Skibhusvej. Men her stopper jublen også.

Søren Windell fortæller, at lovgivningen sætter en stopper for at gøre fremkommeligheden i byen bedre. I det hele taget mener han, at lovgivningen er udemokratisk.

- Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal i byrådet kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.

Disse tiltag ville ikke kunne laves i dag, hvis loven var vedtaget tidligere

  • Omdannelse af Thomas B. Thriges Gade fra firesporet vej til et levende byudviklingsområde

  • Ensretning og omdannelse af Overgade

  • Omdannelse af den inderste del af Nørregade til gågade med cykling tilladt

  • Kilde: Notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen

Læs også: Ekspert om lukning af Skibhusvej - kan give andre problemer
Gå tilbage Del
28. okt. 2024 kl. 20:01

Ekspert om lukning af Skibhusvej - kan give andre problemer

Borgere i Skibhuskvarteret i det nordlige Odense holder vejret i disse dage. For i den her uge skal kommunens politikere beslutte, om Skibhusvej skal lukkes af for gennemkørende biltrafik.

Helt konkret er der lagt op til at omdanne vejen til en cykelgade, hvor cyklister har fortrinsret.

Annika Agger, der er forsker ved Roskilde Universitet (RUC) og har en skrevet Ph.d. i borgerinddragelse i byplanlægningen, peger på, at man ikke med et knips fjerner biltrafik.

Lovforslag er i høring

Loven er som nævnt sendt i høring, og derfor er der ikke nogen endelig beslutning endnu.

Det er den forkerte måde at gøre det på. Så er der bare ikke nogen steder, hvor en kommune med et flertal kan påvirke byen på borgernes vegne, og det er udemokratisk og forkert, synes jeg.

I sidste uge lød det fra transportminister Thomas Danielsen (V) til TV 2 Fyn om kritikken fra de to rådmænd:

- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skrev ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.

Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.

For 43 minutter siden

Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.

Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.

Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.

Anton Kranf

Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.

- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.

Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.

- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.

Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.

Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
Anton Kranf
/
arkiv

Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.

Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.

- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.

Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Familiedynastiet fortsætter i et par år endnu, efter at Kasper Kildelund har underskrevet en ny kontrakt med GOG, hvor hans far Søren også har spillet, og hans mor Vivi arbejder på kontoret.

I en pressemeddelelse oplyser den sydfynske håndboldklub, at de har forlænget Kasper Kildelunds aftale til sommeren 2027, og dermed tager den 30-årige højrefløj turen med til Arena Svendborg.

- Vi kan mærke, at der er noget stort i vente, og det bliver fantastisk at komme ud i den nye hal. Jeg tror, det bliver en rigtig, rigtig god hjemmebane, vi får derude, siger Kasper Kildelund i pressemeddelelse.

I går kl. 20:27
Fyn
Ida Alstrup Klausen

Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.


Siden Folketinget i 2024 vedtog en ny skærpet lov, har der været nok at lave for dem, der gør sig i at pille for eksempel tag ned.


Det er det livsfarlige asbeststøv, almindelige mennesker og håndværkere skal sikres mod. Og for at gøre det, trådte de nye regler på området i kraft, da 2024 blev til 2025.


Den nye lovgivning skærper kravene til at arbejde med asbest, og det kommer til at betyde noget for både borgere og medarbejdere.


Men man behøver ikke få stress over sit asbestholdige tag, hvis man ikke allerede har fået en aftale med en håndværker. Sådan lyder det fra Tina Jensen, der er chefkonsulent og civilingeniør i kemi hos arbejdsmiljørådgivningsfirmaet Joblife.

- Som udgangspunkt behøver det ikke være problematisk, at man har materialer, der indeholder asbest i sit hjem, så længe materialerne er hele, og de dermed ikke er kompromitteret. Så bliver asbesten der, hvor den skal, siger hun.

Mange problemer

En af de væsentligste nye regler går ud på, at det kun er firmaer med en særlig autorisation, der må rive asbest ned.

Ifølge Gert Porse, der er arbejdsmiljørådgiver og ekspert i asbest ved rådgivningsvirksomheden WSP-Danmark, har der i mange år været problemer med, at virksomheder ikke har fulgt reglerne.

- Nedrivningen har været foretaget af nogle, som ikke har forstået, hvad de har haft med at gøre og ikke har forstået alvorligheden af opgaven, siger han.

Autorisationen kommer fra Sikkerhedsstyrelsen, og den skal sikre, at håndteringen af asbesten foregår på en faglig korrekt og sikker måde.

- Om en autorisation hjælper, må tiden vise. Der har været lovløse tilstande på området, og jeg mener, at der skal endnu mere kontrol på området, siger Gert Porse.

Mange private er forsigtige

En af de andre betydelige nye regler handler om, at private ikke selv må pille sit asbesttag ned. Dog må man gerne selv lave et kortvarigt og mindre nedrivningsarbejde som at pille enkelte tagplader ned.

- Man skal være professionel for at lave den slags arbejde. Men hvis en privat gør det en gang i livet, og gør det efter reglerne, er det ikke noget, man vil dø af. Mange af de private, jeg har talt med, er meget forsigtige og har brugt værnemidler, siger Gert Porse.

Reglerne blev vedtaget i 2024, og 1. juli samme år begyndte en overgangsperiode, hvor firmaer kunne gå i gang med at søge om autorisation, og hvor de kunne forberede sig på de nye regler.

Bryder et firma de nye krav om autorisation, kan det give en bøde, som ifølge Beskæftigelsesministeriet vil ligge på 30.000 kroner. I grove tilfælde kan bøden blive endnu større.

Anton Kranf

En gruppe beboere fra Vestfyn, der bor tæt på Fynske Motorvej, oplever “invaliderende støj”, efter at et skovstykke er ryddet for at gøre plads til en ny højhastighedsbane.

Læs også: Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør
Gå tilbage Del
I går kl. 6:00

Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør

Anton Kranf

De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.


Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.


De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.


Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.


Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.


- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.

Som at få fjernet et støjværn

Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.

- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.

Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.

- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.

Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.

- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.

Nu går turen til Christiansborg

Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.

- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:

- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.

Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.

Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?

- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.

Beplantning er ikke støjværn

Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:

- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.

Ifølge dem er støjen fra motorvejen blevet værre, efter at træerne er blevet fjernet og ønsker, at der kommer nye træer til at reducere støjen. Det skal de dog ikke forvente, skriver chefkonsulent i Vejdirektoratet, Jakob Fryd i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

- Beplantning kan i visse tilfælde have en støjreducerende effekt, hvis der er tale om store og brede beplantninger. Det er dog generelt svært at dokumentere, og derfor indgår beplantning ikke i støjberegninger.

Anton Kranf

Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.

Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.

Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.

Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.

I går kl. 14:55
Anton Kranf

Indtil nu har borgerne i Nordfyns Kommune betalt renovationsgebyr to gange årligt af 2.000 kroner. Men fremover skal der betales 4.000 kroner på én gang. Det kunne de læse på kommunens facebook-side, hvilket har fået flere af kommunens borgere til tasterne. Her undres der over, hvorfor Nordfyns Kommune arbejder med så kort varsel, og hvad ændringen egentlig skal gavne.


Borgmester går ind i sagen

Samtidig er der også flere, som påpeger, at de har budgetteret med den oprindelige opkrævningsform, ligesom der også er flere, der beretter, at de ikke har fået nogen information om ændringerne andre steder som eksempelvis i e-boks.

Og de har en god pointe.

Sådan lyder det fra borgmesteren i Nordfyns Kommune Mette Landtved-Holm (V).

Hun tøver ikke med at sige, at kommunens kommunikation omkring ændringen i renovationsgebyret kunne gøres bedre end et opslag på facebook.

- Er det den rigtige løsning? Det tænker jeg da ikke lige, at det er. Jeg tænker måske, at e-boks ville være det oplagte. Jeg skal ikke kunne sige, at man ikke har fået en besked der – men jeg tror det ikke, siger hun til TV 2 Fyn.

Af samme årsag er hun klar til at tage ændringen op i Økonomiudvalget og se på, om det for indeværende år skal være muligt at dele sin betaling over i to, som man plejer.

Hun påpeger samtidig, at ændringen med at betale en gang om året kan være en fordel for dem, der overvejer at købe eller sælge bolig.

I går kl. 14:08
Anton Kranf

En taxachauffør er tirsdag formiddag blevet stukket med kniv i Svendborg.


Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.


Taxachaufføren er blevet kørt til behandling på hospitalet, og tirsdag eftermiddag oplyser politiet, at han er uden for livsfare. De pårørende er blevet underrettet.


Overfaldet fandt sted omkring klokken 09.45.


Gerningsmand stadig på fri fod

Fyns Politi har kun et sparsomt signalement af gerningsmanden, der beskrives som værende ikke etnisk dansk af udseende. Han skal desuden have været iført mørkt tøj, oplyser politiets presseafdeling.

Gerningsmanden er tirsdag eftermiddag fortsat på fri fod.

- Fyns Politi arbejder intensivt på at anholde personen, lyder det.

Politiet har som følge af knivstikkeriet været til stede på Klosterpladsen i det centrale Svendborg. Klokken 13.15 er det færdige med undersøgelserne på stedet.

Efterforskere har blandt andet indsamlet videomateriale fra de tryghedsskabende kameraer, som er sat op ved Klosterpladsen. Politiet oplyser ikke, om knivstikkeriet er blevet fanget på videoovervågningen.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvis du er en af de 150.000 danskere, der har en gammel Brobizz liggende, kan det meget vel være, at du har penge til gode.

I skuffer rundt omkring ligger der nemlig for op mod 30 millioner kroner gamle Brobizzer, der er betalt depositum for, skriver Jyllandsposten.

Årsagen skal findes i, at langt de fleste har skiftet til nummerpladebetaling, hvilket betyder, at der er omkring 150.000 aktive Brobizzer, som er bestilt før februar 2021. hvor nummerpladebetalingen blev indført.

I 2022 og 2023 var 93 pct. af alle nye bestillinger hos Brobizz’ privatkunder nummerpladebetaling, og i 2024 er tallet omkring 94 pct. Nummerpladebetaling er gratis, mens en ny Brobizz koster 220 kr.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her