Fynboer svigter bussen: Solveig har to timer i bus til job - så hun tager dieselbilen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når Solveig Rasmussen skal fra hjemmet på Sydfyn til arbejdspladsen i Odense, tager det op mod to timer med bus. Derfor kører hun i sin "gamle dieselhakker". Hun er langt fra den eneste i den situation, for de seneste år er antallet af busafgange og køretimer skåret drastisk ned.
Det kan tælles på ganske få fingre, hvor mange gange Solveig Rasmussen har taget bussen fra bopælen i Oure på Sydfyn til arbejdspladsen i kantinen hos Nature Energy i Odense.
- Det har kun været, når bilen har været på værksted, bedyrer hun og understreger, at det efterhånden også er et par år siden. For nu beder hun om en lånebil, når uheldet er ude.
- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre med det offentlige, tilføjer hun.
Solveig Rasmussen møder på forskellige tidspunkter i løbet af en arbejdsuge, henholdsvis klokken 06, 06.30 og 07.
- Om mandagen, hvor jeg møder klokken seks om morgen, skal jeg tage afsted med bussen dagen før, hvis jeg skal møde til tiden.
Efterlyser realisme
Hvis Solveig Rasmussen skal tage offentlig transport til Nature Energy på Ørbækvej i Odense de dage, hvor hun møder klokken 07, vil hun komme fem til 20 minutter for sent. Også selvom hun tager den absolut tidligste bus fra Oure omkring klokken 05.30.
Transporttiden vil vare én time og 29 minutter til én time og 50 minutter. Og hun vil skulle køre med to busser, letbane og gå et stykke vej.
Til sammenligning tager turen med bilen, som hun omtaler som en gammel dieselhakker, 35 til 45 minutter alt afhængig af trafikken.
- Og så har jeg slet ikke medregnet de dage, hvor jeg skal blive en halv time ekstra, hvis arbejdet ikke er færdigt. Så nej, bussen er ikke noget, der vil være muligt for mig, siger hun.
Derfor efterlyser hun en mere realistisk tilgang fra politikere, når de opfordrer folk til at hoppe ind i bussen i stedet for bilen.
- Det kan altså ikke lade sig gøre i dag for os, der bor på landet. Og det kunne jeg godt tænke mig, at politikerne tænkte over, når de siger, at vi skal køre mere i bus og tog i stedet for nærmest at udskamme os, der bor udenfor byerne, siger hun.
Bestyrelsesformand for Fynbus, Tim Vermund (S), der også er klima- og miljørådmand i Odense Kommune, understreger, at det ikke er meningen, at folk som Solveig Rasmussen skal skille sig af med deres biler.
- Vi må som samfund bare acceptere, at der er nogen, som bor i tyndtbefolkede områder, hvor det er helt okay, at de kører bil. Så er det så op til os andre, der bor tæt på højfrekvent kollektiv trafik, at begynde at bruge det lidt mere i hverdagen, siger han.
Transportminister Thomas Danielsen (V) svarer på kritikken
- Jeg er i hvert fald den opfattelse, at vi flere steder simpelthen ikke være den kollektive transport bekendt. Så der skal gøres noget. Og det er jo skiftende regeringer, som ikke er lykkedes med at løse den udfordring, vi har med kollektiv transport og kollektiv mobilitet, siger han og tilføjer:
- Og i det spørgsmål, der er det jo tog og busser, der er grundstammen. Men det er også tog og busser, som jeg tror i virkeligheden, man skal kigge mere bredt på det. Og derfor har vi netop nedsat fra regeringens side et eksperteudvalg, som skal både kigge på vores kollektive transportsektor, men der skal nok lukkes op for mere smidighed og en bredere palette af muligheder, hvor privatbilisme og andre løsninger også tænkes ind.
Hvordan skal den konkret gentænkes?
- Det kan være måden, man kører bus på. Nu understøtter vi så med vores landdistriktsudspil bus på bestilling. Og det er et udtryk for, at mange af de steder, hvor bussen er tom, når den kører rundt i provinsen, der er det, fordi det tager alt for lang tid at komme fra A til B, fordi bussen kører ind omkring alle mulige små stoppesteder, hvor der ikke står nogen mennesker og skal med.
Betyder gentænkningen også, at der skal skydes flere penge i busdriften?
- Jeg har ikke lagt mig fast på, hvad det skal koste. Vi kender jo ikke løsningen, derfor er det lidt svært at tale om pris.
Færre passagerer
Solveig Rasmussen er langt fra den eneste, der har valgt bussen fra.
Tal fra Fynbus, der driver busserne på hele Fyn, viser, at antallet af passagerer er faldet med 2,3 millioner siden 2014. Fynbus angiver, at da vi generelt kører mere i bil og køber flere biler, betyder det færre passagerer i busserne og dermed færre kroner i kassen.
Tim Vermund kan godt huske, da busserne kørte langt oftere. Særligt da han var barn.
- Kigger man på budgetterne fra dengang, blev der også lagt væsentligt flere kroner per bus og per kørt kilometer, men det ændrede sig, da man ændrede selvforsyningsgraden for busserne. De blev langt mere afhængige af billetindtægterne, og det er de negative konsekvenser, vi ser i dag, siger han.
Som et forsøg på at vende bøtten og få flere besatte sæder i de fynske busser har Fynbus derfor ændret markant på køreplanerne. I begyndelsen af august blev der lanceret særlige A-ruter, der skal binde de fynske knudepunkter sammen - særligt de større byer.
- Vi kan se, at hvis man skal have folk til at tage bussen i større omfang, så handler det om, at der er hovedruter, der kører ofte. Så hvis man ikke når den første bus, så kan man tage den næste.
Ønsker penge fra Folketinget
Ifølge Tim Vermund har det været en prioritet for Fynbus, at busserne kommer hurtigere frem end tidligere, hvilket også skal skaffe flere passagerer.
- Det handler om at få noget kollektiv trafik, der kører bedre rundt økonomisk, fordi der er flere passagerer i busserne. Og derfor er det klogt at øge antallet af afgange de steder, hvor der er et passagergrundlag til det, siger han.
Skal de tidligere fynske busruter genoprettes, kan Fynbus og de fynske kommuner ikke løfte det på egen hånd, mener Tim Vermund. For busområdet er blevet forbigået gang på gang på finansloven, pointerer han.
- Vi kan kun gøre det, vi kan, med de skærpede budgetter, vi har. Så vil man have et ordentligt løft af det, så kræver det noget national medfinansiering. Og så er det vores opgave at holde vores kolleger på Christiansborg oppe på det.
I Oure åbner Solveig Rasmussen for at parkere bilen, hvis der kommer en busløsning, der giver mening.
- Busser behøver jo ikke at have plads til 50 mand. Det kunne da godt være, at en lille bus på el med plads til 10 ville være en løsning, siger hun.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.