Den norske forretningsmand og investor i hoteller, Asmund Haare, redder Grand Hotel i Odense.
Det sker efter Asmund Haare og hans kolleger i den norske hotelkæde Tribe Hotel Management Danmark gik konkurs for et par uger siden.
Tribe Hotel Management Danmark havde 44 hoteller i Skandinavien - de tre i Danmark, hvoraf det ene var Grand Hotel på Jernbanegade i Odense.
De to andre var prestigehotellet Kong Frederik i København og First Hotel Aalborg.
Ifølge Fyens Stiftstidende og Finans er driften af Grand Hotel overdraget til et nyt selskab, Host Odense Drift.
Selskabet er ejet af Asmund Haare, der også ejer den ejendom hotellet ligger i.
Ingen diskussion
Kurator i konkursboet efter Tribe Hotel Management, advokat Per Astrup Madsen, oplyser til Fyens Stiftstidende, at aftalen om overdragelsen blev færdig tirsdag 28. juli.
- Der var ikke så meget at diskutere, for ifølge kontrakten kunne driften af hotellet ikke overdrages til andre, fortæller advokat Per Astrup Madsen.
Grand Hotel har siden konkursen fortsat været i drift.