Gravid Odense-spiller: Sådan overkom vi chokstart
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En mandsopdækning gav pote for Odense Håndbold, fortæller Susanne Madsen, der forventer at være på banen igen, kort efter hun har født.
Ambitionerne er høje i Odense Håndbold, men onsdag aften fik cheftræner Jan Pytlicks tropper en katastrofal start og kom bagud 1-7 mod SK Aarhus.
Det lykkedes dog fynboerne at gøre comeback, og Odense Håndbold besejrede aarhusianerne med 31-29. Susanne Madsen, der ikke spillede med, fordi hun er gravid, erkender, at hendes holdkammerater kom virkelig skidt ud på banen.
Ambitiøse Odense sejrer smalt over bundhold
Odense Håndbold måtte slide for sejren hjemme over SK Aarhus, mens Silkeborg-Voel KFUM slog Nykøbing Falster.
Odense Håndbold har ikke lagt skjul på ambitionerne i dansk kvindehåndbold. Jan Pytlicks tropper måtte dog slide for det onsdag aften, da Odense hjemme besejrede SK Aarhus smalt med 31-29.
Med sejren indtager Odense tredjepladsen i Primo Tours Ligaen med 18 point, mens Aarhus-klubben ligger i den tunge ende med syv point for 13 kampe.
Holdene gik til pause med en føring på 14-13 til Odense, men hele ni scoringer af Maja Jakobsen i opgøret var blandt andet med til at sikre de to point.
Fremtiden for SK Aarhus er stadig uvis, da hovedaktionæren Claus Hommelhoff indstiller sin økonomiske opbakning efter denne sæson.
Klubben arbejder på at finde en model, så man kan fortsætte i ligaen, hvis man også er at finde i den bedste række efter sæsonen.
Lykkes det ikke at drive SK Aarhus videre, overdrages klubbens licens til Skovbakken. Silkeborg-Voel KFUM vandt hjemme 29-27 over Nykøbing Falster Håndboldklub, og dermed spillede Silkeborg-holdet sig op på femtepladsen i rækken med 15 point.
Randers HK vandt smalt 20-19 hjemme over Ringkøbing Håndbold. Randers ligger på ottendepladsen med ni point, mens Ringkøbing er næstsidst med seks point.
- Vi var ikke klar. De kommer med et meget højere tryk. Vi er simpelthen ikke klar. Vi vinder ikke vores dueller i forsvaret. Det er tydeligt at se, at vi er lille smule svækkede. Det får vi så rettet op på, siger Susanne Madsen, der peger på, at en mandsopdækning af Mette Tranborg gjorde det taktiske udslag.
Tilbage på banen kort efter fødsel
Netop Mette Tranborg skifter til Odense Håndbold efter sommerferien, og først når SK Aarhus-spilleren kommer til den ambitiøse odenseanske klub, vil man også kunne se Susanne Madsen på banen igen. Hun er gravid med sit første barn.
- Det er specielt, da jeg er tvunget til at gå ud af banen, og det har jeg et eller andet sted ikke lyst til, men på et eller andet tidspunkt skal der også ske noget i ens almindelige liv, forklarer Susanne Madsen.
- Det kribler i fingrene. Jeg har allerede lyst til at spille igen. Det bliver en lang halvsæson for mig, fortsætter hun.
Selv om de fleste mødre kan se frem til et års barsel, har Susanne Madsen planer om, at hun allerede skal være tilbage på håndboldbanen, to måneder efter hun har født.
Med sejren over SK Aarhus indtager Odense Håndbold tredjepladsen i Primo Tours Ligaen med 18 point. Fynsk topscorer blev Maja Jakobsen med ni mål.