Gymnasieelever dropper cyklen og tager bilen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ny undersøgelse af de odenseanske gymnasieelevers transportvaner viser, at de starter med at cykle i 1.G og dropper cyklen til fordel for bil i 3.G
Cyklen bliver valgt fra til fordel for bil, når de odenseanske gymnasieelever kommer i 3.G. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af gymnasielevernes transportvaner.
I 1.G cykler eller går 55 procent af eleverne til gymnasiet. Når de kommer i 3.G er det tal faldet til 38 procent. Og undersøgelsen viser, at det er bilen, der tager over, når gymnasieeleverne møder i 3.G.
Blandt eleverne i 1.G er det 12 procent af eleverne der kommer i skole i bil, mens det i 3.G er hele 44 procent af eleverne, der kommer i skole i bil.
Cyklen er grøn og sund
Og det tal vil Odense Kommune gerne have ændret, både af hensyn til udledningen af CO2, men også af hensyn til gymnasieelevernes sundhed.
- Hvis vi vil være en sund by og en grøn by, så skal vi gøre det nemt at cykle, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).
Farvel til kræften: Emma sætter punktum for sygdomsforløb med over 1.100 kilometer på cykel
Emma Greve nåede fredag i mål i Odense til det, der var afslutningen på både en cykeltur på over 1.000 kilometer og en ti år lang kamp mod kræft.
Det var et følelsesladet øjeblik, da Emma Greve fredag nåede i mål efter en 180 kilometer lang cykeltur fra Vordingborg til Odense. Til lyden af bifald og hujen kunne det gulklædte Team Rynkeby-felt køre under målporten omkring klokken 16.30.
Hele Emma Greves familie - med undtagelse af far, Mogens, der selv kørte med på ruten - stod klar ved målet i Kongens Have til at tage imod den 25-årige odenseaner og resten af Team Rynkeby Odense.
Med tårer i øjnene omfavnede Emma Greve sin mor Annelise efter en strabadserende uge, hvor hun har tilbagelagt 1.112 kilometer på cykel rundt i Danmark.
Målet i Kongens Have var dog ikke kun afslutningen på en udmarvende cykeltur, men også en symbolsk afslutning på en ti år lang kamp mod kræft.
- Det er en kæmpestor dag. Det er meget stort, siger hun.
Ti års kamp
I 2011 da Emma Greve var 14 år gammel fik hun konstateret lymfekræft. Det betød en ende på en spæd sportsdanserkarriere, og efter diagnosen fulgte en lang, hård kamp mod kræft.
I sommeren 2011 var hun egentlig færdigbehandlet, men i september 2012 vendte kræften tilbage, og hun måtte igennem hele 104 kemokure på to år. Sidste behandling fik hun i 2014, og efter fem år med kontroller blev hun konstateret rask i 2019.
- Efter mit sygdomsforløb gav jeg mig selv halvandet år til at lægge mit liv om. Den tid er gået nu, og jeg kan helt ærligt sige, at jeg har fået mit liv igen nu.
- Så det er stort, siger hun til TV 2 Fyn.
Velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby cykler hvert år til Paris, og de penge, der bliver doneret, går til at hjælpe kritisk syge børn. Og under sit sygdomsforløb besluttede Emma Greve sig for at ville køre turen.
- Min far har cyklet med Team Rynkeby før, og da jeg blev syg tilbage i 2011 stiftede vi bekendskab med Team Rynkeby. Det har været en ventil for familien, så da jeg var syg, sagde jeg til mig selv, at hvis jeg er så heldig, at jeg bliver rask, så skal jeg cykle med, og det har jeg lige gjort siger hun med både et smil og tårer i øjnene.
Fantastisk punktum
I år gik turen ikke til Paris, men snoede sig rundt på de danske landeveje på grund af coronasituationen. Emma Greve har tilbagelagt de mere end 1.100 kilometer sammen med sin far, Mogens Greve.
- Det betyder alt. Det er guld værd. Det er ikke noget, man kan sætte en prismærke på. Det er en kæmpe, kæmpe oplevelse, og det giver så meget på alle parametre. Det er rigtig stort, siger hun.
Og den følelse er gengældt hos Mogens Greve.
- Det har været et klimaks på en rejse, der begyndte for halvandet år siden, da vi blev enige om, at vi ville sætte punktum for hendes sygdom ved at cykle til Paris.
- Vi startede stille og roligt op med at træne. Hun kunne ikke cykle 20 kilometer i timen, og på den sidste uge har hun cyklet 1.100 kilometer uden at kny. Hun er ikke blevet skånet på noget tidspunkt, og hun har ført de føringer, hun skulle.
- Jeg er megastolt af hende, og vi får sat et fantastisk punktum, siger Mogens Greve.
Med en hård kamp i bagagen, betyder det også langt mere end slutningen på en cykeltur at krydse målstregen.
- Det er starten på et nyt liv. Mit liv med kræft er slut, og jeg er endelig færdig. Kræften har ikke magt over mit liv længere, siger hun.
Rådmanden vil derfor gerne have, at der skal laves flere cykelstier, så folk naturligt vil vælge at cykle.
- Vi skal lave flere supercykelstier, som klimataskforcen også anbefaler det, så det bliver nemt at vælge cyklen. Jeg mener, at det skal være gulerod og incitamenter, der skal få folk til at vælge cykel fremfor bil, og ikke forbud, siger Christoffer Lilleholt.
Undersøgelse er en øjenåbner
På Skt. Knuds Gymnasium er undersøgelsen en øjenåbner for vicerektor Thomas Secher Lund, og gymnasiet vil nu lave en kampagne, der skal få eleverne til at fastholde de gode cykelvaner, selvom de får et kørekort undervejs i deres gymnasietid.
- Jeg er glad for, at vi har så stor andel, der cykler eller går i skole, men jeg synes ikke, at vi er i mål endnu. Derfor sætter vi i starten af skoleåret gang i en kampagne, der skal fremme elevernes cykelvaner, forklarer vicerektor på Skt. Knuds Gymnasium Thomas Secher Lund.
Vicerektoren forestiller sig, at kampagnen, som kommer til at hedde "Knuds knokler sammen" skal bestå af små motiverende konkurrencer, der skal få eleverne til at cykle mere.
- Vi kommer til at lave små konkurrencer, hvor vi har præmier til nogle af de klasser der cykler mest i skole. Lidt som man kender det fra kampagnen "Vi Cykler til Arbejde". Målet er at fastholde andelen af dem der cykler i 1.G, så de cykler i 3.G, forklarer Thomas Secher Lund.
Vaner grundlægges tidligt
Også Odense Kommune arbejder for at give gymnasieeleverne mere bæredygtige transportvaner. I november sidste år satte By- og Kulturudvalget penge af til, at arbejde sammen med gymnasierne om at få flere til at cykle, gå eller tage offentlig transport til gymnasiet.
- Undersøgelsen gør mig opmærksom på, hvad det er for nogle vaner man tillægger sig tidligt i livet. De følger med resten af livet, og det er vigtigt at få vi får odenseanerne til at tage cyklen, når det ikke er nødvendigt at tage bilen, siger Christoffer Lilleholt.
Corona-lempelser på vej til skolerne
Sundhedsstyrelsen forventer at komme med opdaterede coronaretningslinjer i næste uge for skolerne.
Der kan snart være nyt på vej til skolerne om, hvordan de skal forholde sig til coronavirus i starten af det nye skoleår.
Det skriver Politiken.
Sundhedsstyrelsen barsler med coronalempelser for skolerne og håber på at have dem klar til næste uge.
Fra politisk side er der blevet rejst kritik af, at der få dage inden skolestart endnu ikke er kommet nye retningslinjer for skolerne.
- Vi håber på at præsentere lempelser på skoleområdet i næste uge, hvor målsætningen er, at børnene får en skolegang med så få afbrydelser som muligt på grund af corona, siger Andreas Rudkjøbing fra Sundhedsstyrelsens enhed for beredskab og smitsomme sygdomme til Politiken.
De gældende retningslinjer er fra 5. februar. Af dem fremgår det, at hvis et barn i en klasse er smittet, så er alle elever i klassen per automatik nære kontakter og skal sendes hjem til test og isolation.
Og netop her åbner Sundhedsstyrelsen for, at man måske kan lempe på retningslinjerne.
- Det er blandt andet, vi kigger på lempelser af. Styrelsen for Patientsikkerhed skal have mulighed for at håndtere større udbrud på skoler, men det er klart, at vi i vidt omfang godt vil undgå hjemsendelser af hele klasser og skolelukninger. Det er en sundhedsfaglig prioritet at få en så normal skolegang som muligt, siger Andreas Rudkjøbing til Politiken.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at der først nu er fagligt grundlag for, at man kan lempe retningslinjerne. Det skyldes, at vaccination af børn mellem 12 til 15 år er kommet ordentligt i gang, da mange i løbet af de sidste par uger har bestilt tid.
Der er knap 700.000 elever i grundskolen, der bliver påvirket af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Undersøgelsen er lavet blandt 4.664 elever på de otte gymnasier i Odense. Undersøgelsen viser, at der er flest elever, der går eller cykler til de to gymnasier i midten af Odense, Odense Katedralskole og Skt. Knuds Gymnasium, mens 47 procent af elever på Tietgen HHX ankommer i bil.
