- Jeg er klar til at bekæmpe islam sammen med alle.
- Det vigtigste er, at vi får militser rundt om i landet, som modtager våbentræning.
Sådan lyder to eksempler på kommentarer, som Hiba Tabbara og Malak Harty fra Odense synes, de ser flere og flere af på sociale medier som Facebook og Instagram.
Vores kulturer er forskellige, men vi er alle sammen mennesker.
De konkrete beskeder er udpluk fra samtaler, der har fundet sted i gruppen 'Ja til frihed - nej til islam.' Gruppen er en lukket gruppe med 3.500 medlemmer, der flere gange før har været i medierne på grund af medlemmernes yderligtgående holdninger.
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har kontaktet dem, der har skrevet beskederne samt en administrator for gruppen. Ingen, der har svaret, har ønsket at udtale sig.
Ifølge Hiba Tabbara og Malak Harty er sådanne beskeder med til at skabe frygt blandt muslimer.
- Jeg føler mig mest tom indeni. Hvor kommer de tanker fra? Skal jeg til at have skudsikker vest på, inden jeg tager på arbejde?
Racismeparagraffen
Hiba Tabbara spørger retorisk og med et smil på læben, men hendes undren er reel.
Hvor kommer hadet fra?
De to veninder fortæller, at de begge har oplevet ondskabsfulde kommentarer på internettet og når de har gået på gaden. Men Malak Harty frygter, at truslerne om vold en dag eskalerer og bliver til virkelighed.
- Er der en, der skubber til mig næste gang, spørger hun.
- Jeg tænker også over, hvad der kan ske mine veninder eller min lillesøster, som har sværere ved at tale sin sag, end jeg har.
I Danmark kan nogle hadefulde ytringer - såvel på internettet som i det offentlige rum - være ulovlige i kraft af straffelovens paragraf 266 b, der også er kendt som racismeparagraffen.
Vil gerne mødes med folk, der er uenige
Hvis man er interesseret i at blive præsenteret for et andet syn på islam og muslimer, er de to veninder klar til at tage snakken, fortæller de.
- Vores kulturer er forskellige, men vi er alle sammen mennesker. Vi er i hvert fald klar, siger Hiba Tabbara.
Malak Harty supplerer:
- Jeg håber da, at folk kunne have lyst til at blive klogere. Vi giver kage.
Har du lyst til at møde Hiba og Malak?
Begge piger har tidligere prøvet at havne i dikussioner om kultur og religion. Især Hiba Tabbara har blandet sig meget i debatten, siger hun.
- Jeg har prøvet det mange gange. Også på sociale medier. Men jeg synes ofte, at dem, der har yderligtgående holdninger er svære at komme igennem til, husker hun.
I modsætning til Hiba Tabbara har Malak Harty forsøgt at undgå diskussionerne.
- Jeg prøver ikke at læse beskederne på sociale medier, men det kan godt være svært, fortæller hun.
Alligevel er de begge overbeviste om, at dialog er løsningen på det, de begge oplever som et stigende had mod muslimer.
- Måske bliver man aldrig helt enige, og man kommer nok ikke til at sige: "Du har ret, jeg tog fejl," men måske kan man alligevel rykke lidt på noget, siger Hiba Tabbara.
Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 en rapport, der viste, at de tre emner, som oftest medfører hadefulde ytringer på mediers Facebook-sider, er emner som "Religion og tro," "Flygtninge, migration og asyl" samt "Ligestilling."
TV 2/Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, har været i kontakt med en administrator af Facebook-gruppen "Ja til frihed - nej til Islam" samt et medlem af gruppen, der tog del i den konkrete debat, der til dels er inddraget i indslaget. Ingen af dem har ønsket at udtale sig, men de gør opmærksom på, at de pågældende beskeder oprindeligt er postet i 2017. Ifølge Hiba Tabbara og Malak Harty er beskederne ubehagelige uanset oprindeligt udgivelsestidspunkt, ligesom korrespondancen fra 2017 er blevet gen-postet efter terrorhandlingen i New Zealand i marts måned flere steder på sociale medier. I forbindelse med samme terrorangreb er Facebook-gruppen "Ja til frihed - Nej til Islam" desuden omtalt i medierne, fordi flere medlemmer ifølge Berlingske udtrykte sympati for terroristen.