Her går mænd hen, når de knækker
kopieret!
Når man træder ind på Tolderlundsvej 1 i Odense, skal man igennem to døre. En ulåst og en låst.
Dør nummer to bliver altid åbnet af en af medarbejderne på centret, fordi det er ikke hvem som helst, der får lov til at træde ind bag trædørene og det røde murværk.
Bag den første dør til højre sidder Michael Panduro Hammer. Han er leder på Mandecentret Odense. De tager imod mænd, der på forskellige måder er kriseramte.
I 2023 tog mandecentrene imod 303 mænd.
- Vi får mange henvendelser, hvor mænd har været forbi eksempelvis psykiatrien, psykiatrisk skadestue, hvor livet er blevet så svært for dem, at de har sagt: Kan det betale sig at være her mere? Det, de oplever, er, at vi har en specialiseret viden om det at være mand, at være udsat mand.
Mandecentret i Odense er ét af syv centre, der går under navnet Mandecentret.
- Vi er jo for nuværende et krisecenter, som rækker ud til både mænd, som har brug for hjælp i forbindelse med deres skilsmisse og den deroute, der er. De kan være hjemløse, de kan være funktionelt hjemløse, siger Michael Panduro Hammer og tilføjer, at voldsudsatte mænd og deres børn også er velkomne på centeret.
Fordelt på alle syv mandecentre var der i 2023 1.600 henvendelser fra mænd i krise.
Minister: - Det var på tide
I 2024 har Mandecentret fået mulighed for at hjælpe flere mænd, end de nogensinde har været i stand til.
I april 2024 trådte der en lov i kraft, der gjorde, at Mandecentret ikke blot kunne modtage mænd, som kvalificerede sig under sociallovgivningens paragraf 110, men nu også paragraf 109.
Før april 2024 kunne mandecentrene kun tage imod mænd med “særlige sociale problemer”, som der står i servicelovens paragraf 110, og som “har et akut behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.”
Siden er der blevet gennemført en lovændring, som ligestiller mænd med kvinder. Det vil sige, at det nu også er muligt for voldsramte mænd og deres børn at få ophold på et mandekrisecenter.
- Det var på tide. Alt for længe har vores lovgivning understøttet en forældet tankegang om, at mænd ikke kunne være udsat for partnervold og have brug for hjælp. Nu får mændene endelig den anerkendelse og hjælp, de kan have brug for. Det er en kæmpe ligestillingssejr, skriver ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar.
Lovændringen blev stemt igennem i 2024 og trådte i kraft i april samme år. Ændringen kom efter lang tids arbejde fra Venstres Marie Bjerre, da hun sad som ligestillingsminister.
- Der er jo også en væsentlig forskel på, når vi både fra politisk hold og fra samfundet anerkender, at mænd kan blive udsat. Det gør jo også noget for selvforståelsen i, hvordan vi hjælper.
- Det giver jo også mulighed for, at den enkelte mand, der er derude, måske kan spejle sig lidt i det og sige: “Okay, det her er også en hjælp for mig”, siger Michael Panduro Hammer.
Mandecenter Fyn har plads til 12 mænd på centret. Seks af de pladser er godkendt til paragraf 109. Det vil sige voldsramte mænd, der søger hjælp på Mandecentret.
I november 2024 var alle disse pladser optaget. I sådanne tilfælde er Mandecentret i Odense nødt til at afvise voldsramte mænd, som søger hjælp på centret.
- Beklageligvis tror jeg ikke, vi er færdige med at vokse, fordi behovet er der. Så det handler lidt om kendskabsgraden, fortæller centerlederen.
I 2023 var omkring 800 mænd til gratis ambulant rådgivning. Det er fordelt på de syv mandekrisecentre i landet.
Styrke i fællesskabet
Mandecentret tilbyder en masse former for hjælp. Det fællesskab, Thomas Ringbo Jensen taler om, indebærer selvfølgelig, at flere mænd bor sammen og omgås hinanden naturligt i hverdagen.
- Det er jo lige så meget for fællesskabet. Det der med, at fællesskabet kan, at man får snakket med nogle andre. Nu er vi her jo mange af de samme mænd, men man får en snak og tænker på noget andet. Det er med til at give noget godt til mig i hvert fald, fortæller Thomas Ringbo Jensen fra Otterup, som er beboer på Mandecentret.
Der bliver også arrangeret en masse aktiviteter: Hver fredag spiller mændene padel. Hver onsdag er der fællesspisning, hvor man som minimum kan spise med, men også være med til at lave maden. Derudover er der også et væld af kulturaktiviteter, som mændene kan tage med til.
- Jeg tror, rigtig mange mænd får et stort udbytte af at være sammen, siger Svend-Aage Madsen. Han opfordrer også til, at mænd skal prøve at droppe vittighederne en gang imellem og lytte til det, der bliver sagt.
Livet på Mandecentret har dog også fokus på udbedring af de problemer, man blev indlogeret med:
- Vi har både ydelser, der er dækket af vores pædagogiske personale. Vi har psykologer tilknyttet, som kan give samtaler. Vi har socialfagligt personale, som er socialrådgivere, som kan tage vare på de socialfaglige problematikker.Og så har vi tilknyttet enten jurister og advokater, hvor der er brug for det i familieretlige sager.
Følelser i fokus
Foruden de 12 pladser på selve centret i Odense modtager de også omkring 200 om året i det, der hedder ambulant behandling, hvor de pågældende mænd ikke får ophold, men løbende hjælp på matriklen.
- Helt generelt og firkantet er vi mænd jo fiksere. Vi vil gerne have tingene til at styre. Vi er ikke særligt gode til at sætte ord på, hvordan vi har det. Karikeret sagt, når vi er til familiefest, er det sjældent, vi spørger hinanden: Hvordan har du det. Så spørger vi mere: hvad laver du?
Behovet for sådanne tilbud er nødvendige på nuværende tidspunkt. Det er Svend-Aage Madsen enig i. Han mener, det handler om de relationer, mænd indgår i.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Evnen til at tale fortroligt om livets svære ting er noget af det, Thomas Ringbo Jensen har tilegnet sig i tiden på Mandecentret.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
