Hjemløse til julefrokost:
- Det er væltet ind med tilmeldinger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndag holder Bryggeriet Flakhaven julefrokost for hjemløse og deres hunde i Odense Kommune. Julefrokosten har fået 75 tilmeldinger, som var langt flere end forventet.
Søndag bliver Bryggeriet Flakhaven fyldt med 75 hjemløse, deres firbenede venner og et korps af frivilligt personale og andre hjælpere.
Restauranten har nemlig inviteret de odenseanske hjemløse til julefrokost med både mad, underholdning, en klipning til både mennesker og dyr samt julegaver og dans om det store juletræ på Flakhaven.
Julefrokost for udsatte med overskudsmad fra Netto
Selv om de fleste nok har spist alt for meget her i juledagene, så er butikkerne langt fra tømt for julemad. For at den ikke skal gå til spilde, har Netto doneret sine datovarer til Kirkens Korshær, som anden juledag bød på julefrokost for ensomme og socialt udsatte i Svendborg.
Anden juledag damper gryderne i køkkenet hos Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg. Svendborg er en blandt en række byer i Danmark, hvor Netto donerer overskudsmad til Kirkens Korshær.
Maden, der ellers ville overskride sidste salgsdato, bliver forvandlet til en lækker julefrokost af kokken Thomas Skovsmose-Falck fra Hotel Stella Maris.
- I dag har vi selvfølgelig and. Det er jo julefrokost. Vi har fiskefrikadeller, og vi har høns i asparges, siger Thomas Skovmose-Falck.
Sammen med en række frivillige fra Kirkens Korshær er han mødt op i varmestuen for at lave julefokost til socialt udsatte og ensomme.
- Jeg synes, det kunne være rart at hjælpe nogle andre mennesker, nu hvor jeg selv har haft en dejlig jul, siger Thomas Skovmose-Falck.
Julen varer længe som enlig
En af dem, der nyder godt af overskudsmaden fra Netto, er Gert Jørgensen fra Svendborg, der mener, at julen godt kan føles lidt lang, når man bare er sig selv.
- Enten har man familie, og så er det rigtig fedt, når det er jul. Eller også har man ikke nogen familie, og så er julen altså lang, siger Gert Jørgensen.
Netto donerer
Over 100 Netto-butikker har landet over tilmeldt sig til at donere overskudsmadtil varmestuer i julen.
Overskudsmaden, som Netto donerer, består af friske råvarer, som enten vil overskride sidste salgsdato på grund af julens mange lukkedage, eller som er blevet lettere beskadiget under transporten.
- Vi deltog også i julen sidste år, derfor var vi ikke et sekund i tvivl, da hovedkontoret spurgte, om vi ville hjælpe med overskudsmad til julefrokosten. Projektet er i sin grundessens positivt. Vi gør noget ved madspild, og vi hjælper lokale, som har behov for hjælp i julen, siger Tejs Berg Assendrup, butikschef hos Netto i Svendborg.
- Jeg synes, det er rigtig godt, men jeg synes måske, at maden skal deles ud til nogle flere, for vi har jo fået så vi kunne lave mad til 500 personer. Og det er rigtig meget. Så jeg kunne ønske, at maden ville kunne komme nogle flere til gavn, siger Dorte Schiller, der er daglig leder i Kirkens Korshærs varmestue i Svendborg.
Taknemmelig for mad, tid og overskud
Til dagens julefrokost er der kommet 30 mennesker, og Gert Jørgensen er taknemmelig for de mange frivilliges tid og overskud:
- Jeg synes, at det er flot, at der er nogen, der er kommet og har lavet mad og gidet at bruge deres anden juledag på det. Det betyder, at jeg har et sted at gå hen. Et sted at møde andre mennesker, siger han.
- Sidste år havde vi efter julefrokosterne på restauranten en del mad tilovers. Det synes vi egentlig, kunne være lidt fedt at give til nogen, der har glæde af det. Men det ville hurtigt virke, som om vi bare gav vores rester til de hjemløse, og det var ikke det vi ville. Så i år fik vi stablet julefrokosten på benene, siger Hanne Sandal, der er indehaver af Bryggeriet Flakhaven.
- Man donerer jo bare 100 kroner
Idéen til den store julefrokost kom sig af en snak rundt om mødebordet.
Dagens program
Udover det gode julefrokostbord, vil dagen byde på flere indslag:
- Der kommer en hundeklipper, som klipper, renser og ordner de hjemløses hunde.
- Der kommer en barber, som klipper herrene.
- Der kommer en damefrisør.
- Der vil være underholdning med sang.
- Roya Moore fra byrådet holder tale og ønsker dem glædelig jul.
- Vi snakkede om, at vi alle sammen i ny og næ donerede 100 kroner til gode formål, men egentlig gør man ikke noget. Man sender bare pengene, og så er det bare det. Selvfølgelig er det en god ting at donere de penge, men det er lidt let, fortæller Hanne Sandal og fortsætter:
- Og så gik det bare op for os, at vi da skulle holde en julefrokost for de hjemløse og udsatte, når vi er færdige med alle julefrokosterne på restauranten.
De tog fat i Sand, som er er en forening for de hjemløse, som hjalp med at distribuere invitationer til arrangementet på både væresteder og i diverse foreninger som Frelsens Hær. Og det har hurtigt givet pote.
- Det er bare væltet ind med tilmeldinger. Vi håbede på omkring 50 styks, men vi har fået hele 75, så vi måtte lukke ned for tilmeldingerne, da vi ellers ikke havde nok borde og stole, forklarer Hanne Sandal.
Julefrokost for ledige: Det handler om netværk
Julen nærmer sig med hastige skridt og for mange betyder det firmajulefrokoster. Men det kollegiale samvær må jobsøgende undvære. Derfor arrangerede a-kassen CA i Odense mandag en julefrokost for deres ledige medlemmer. Og det handler om meget mere end sildemadder og rød Ålborg.
Charlotte Mohr fra Tåsinge er it-projektleder, men har været ledig siden august. Derfor er hun for første gang med til a-kassens julefrokst.
- Vi sidder bare derhjemme hver især og putter os. Vi har vores jobsøgning alene og har ikke noge at dele det med. Herinde sidder jeg sammen med en hel masse, som er i samme situation som mig, siger Charlotte Mohr.
Sildemaderne, snapsen og fællesskabet sikrer julestemningen for Charlotte Mohr. Men julefrokosten er meget mere end det.
- Ikke mindst for at sparre med andre, og for at netværke, siger Charlotte Mohr.
Og netop det at udbygge det faglige netværk er én af grundene til at afholde en julefrokost for a-kassens jobsøgende medlemmer.
- Vores medlemmer tænker rigtigt meget i netværk. Det kommer selvfølgelig til julefrokosten, fordi det er hyggeligt samvær, men det er helt sikker også et spørgsmål om at netværke. Her kan de få tips til jobsøgning, siger Ghita Rasmussen, der er karriererådgiver i CA.
Selvom der ikke er nogen arbejdsgivere tilstede ved dagens julefrokost så kan den ifølge både Charlotte Mohr og Ghita Rasmussen være med til at skaffe et job.
- Der er måske nogen, der kender en kontaktperson på en virksomhed, siger Ghita Rasmussen.
- Jeg kan teste mig selv, om jeg nu gør de rigtige ting, når jeg søger job, siger Charlotte Mohr.
Det er anden gang a-kassen CA i Odense holder julefrokost for ledige medlemmer.
Syede 70 halsedisser
Hanne Sandal og resten af Bryggeriet Flakhaven har oplevet en overvældende interesse for arrangementet. Ikke kun fra de 75 hjemløse, også fra borgere, der gerne vil give en hjælpende hånd med selve julefrokosten eller julegaveindkøb.
De mange tilmeldte kan nemlig gå fra julefrokosten med en gave under armen, som er doneret af både virksomheder og private mennesker.
- Vi har faktisk bedt pænt om kun at få nye ting doneret. De hjemløse får rigtig mange brugte ting rundt omkring på værestederne, hvor folk er gode til at aflevere ting, men det er ikke så mærkeligt, at man gerne vil have noget i gave, som man er den første, der får, siger Hanne Sandal.
Og det er i den grad lykkes for Bryggeriet at få nye julegaver ind ad døren.
- Der er kommet rigtig mange gaver fra både virksomheder og private, som har været inde i byen for at købe noget. En dame har endda selv syet 70 halsedisser, som de kan få i gave, fortæller Hanne Sandal, som er taknemmelig over de mange donationer.
Stor dans om juletræet
Udover de mange donationer, har Hanne Sandal modtaget mange beskeder og opkald fra borgere, der gerne vil komme og hjælpe. Personalet i restauranten arbejder frivilligt under frokosten, hvor både kokke og tjenere vil hjælpe til at give de hjemløse en helt rigtig restaurantoplevelse.
Alle de frivillige og dem, der har doneret gaver, er blevet inviteret til at danse med om det store juletræ med de hjemløse.
- Jeg tror, at det bliver mega hyggeligt, og at alle får det sjovt, et godt grin og en god oplevelse. Vi har lagt os rigtig meget i sele for at gøre noget ekstraordinært, og det håber jeg, at de tilmeldte kan mærke, siger Hanne Sandal.
Jagten på firbenede besøgsvenner:
- Hunden er en døråbner
TrygFonden skulle lørdag finde nye besøgshunde til de fynske plejehjem. Med til optagelsesprøven var Newfoundlænderen Thor og ejeren Susanne Madsen.
- Jeg tester Thors adfærd og ser hvilken reaktion, han har på forskellige situationer, siger hundeadfærdskonsulent hos TrygFonden, Irene Jarnved, mens hun klapper Thors sorte, tykke pels.
Derfor er hunde så gode besøgsvenner
- Hunde inviterer til kontakt og gode samtaler
- Hunde vækker minder
- Hunde taler med kroppen og kan både vække og dæmpe følelser
- Hunde forstår og elsker kærtegn og klap. Det er godt for dem, der mangler sprog og socialt overskud
- Hunde får beboere op af stolen og ud at gå
Kilde: besoegshunde.dk
Den 4-årige Newfoundlænder Thor er med sin ejer Susanne Madsen mødt op til optagelsesprøven som besøgshund på Plejecenter Havebæk II i Odense.
- Du har ikke nogen godbidder fremme vel? For det bliver sådan en stor konkurrent til mig, siger Irene Jarnvad og kigger på Susanne Madsen, der ryster på hovedet.
Det er TrygFonden, der står for besøgshundene, der skaber glæde blandt beboere på plejecentre og plejehjem.
23. november blev Thor og 26 andre hunde testet for at blive en del af de i alt 750 besøgshunde i Danmark, hvoraf 46 af dem er fynske. For der er stor efterspørgsel, da der lige nu er flere besøgssteder end besøgshunde.
Skaber gode samtaler
Besøgshundeordningen så dagens lys i 2010 på et plejecenter i Kerteminde, hvor TrygFonden rekrutterede hundeejere i kommunen. Det har siden taget fart, og i dag er 66 fynske plejehjem tilkyttet ordningen.
“Jeg plejer at kalde dem en døråbner, for det er virkelig en måde at åbne en dør ind til de her liv, som sidder på plejecentrene. Det er noget, rigtig mange mennesker kan forholde sig til, og det er dejligt at sidde og mærke en hunds varme.”
Lørdag var de fremmødte hunde og deres ejere klar til at blive vurderet og måske blive godkendt som besøgshunde, så der kan komme endnu flere af de firbenede venner ud på de fynske plejehjem.
- Der er brug for besøgshunde, fordi der sidder rigtig mange mennesker ude på landets plejeboliger og plejehjem, som gerne vil have den her kontakt til hunde, og som ikke har mulighed for at have den mere. Og så er det super, at der kommer et rigtig dygtigt og dejligt menneske ud med sin hund på besøg, siger Galina Plesner, der er projektchef i TrygFonden.
Hun tager imod Susanne Madsen og Thor, da de ankommer til optagelsesprøven. Hun skal have en samtale med Susanne om alle de ting, man skal være klar over, når man har en besøgshund.
Men først skal Thor gennemgå en længere øvelse, som afgør, om han er egnet til at besøge de ældre borgere.
God til mennesker
Irene Jarnved sætter sig i en kørestol i et aflukket område. Hun kalder Thor hen til sig, der hurtigt stikker hele hovedet op til hende.
- Er det det typiske billede, du ser af ham? spørger Irene.
- Ja, det er det. Han elsker folk, der vil snakke. Han elsker børn, han elsker ældre, han elsker al kontakt, siger Susanne om Thor.
Som hundeadfærdskonsulent skal Irene Jarnved tjekke, hvor glad Thor er for at være sammen med fremmede mennesker, at han kan magte voldsomme bevægelser og hævede stemmer, hvordan han reagerer på lyde og kan finde ud af ikke at tage godbidder, før han får lov.
Mindes egne hunde
Mens Thor bevæger sig igennem de mange øvelser med Irene, er de 26 andre hunde også i gang med at blive vurderet. For Galina Plesner er det skønt at se sådan en tilslutning til optagelsesprøven, for hun ser dem gøre en stor forskel for de ældre på plejehjemmene.
- De bringer jo et lille afbræk i en måske lidt ensformig hverdag. Men først og fremmest, så er det jo et dejligt møde med en dejlig hund, hvor man får lov til at sidde og give en godbid, give et kærtegn og sidde og snakke om den her dejlige hund. Måske kan man så komme til at mindes de hunde, man selv har haft og snakke om dem. Så skabes der bare nogle rigtig gode samtaler, fortæller Galina Plesner.
Frivillig indsats
Det er en frivillig indsats at være ude med en besøgshund.
Der er ikke noget krav til, hvor meget man skal ud, men der stiles efter 2-4 gange om måneden, så man kommer en gang i ugen eller hver 14. dag.
Det er både for hundenes skyld, så de får en rutine i at besøge de ældre, ligesom det er for beboernes skyld, så de kommer til at glæde sig til at få besøget.
Og der er en årsag til, at det er hunde, der er udvalgt som besøgsvenner.
- Jeg tror hundene går meget intuitivt ind til mennesker. Jeg plejer at kalde dem en døråbner, for det er virkelig en måde at åbne en dør ind til de her liv, som sidder på plejecentrene. Det er noget, rigtig mange mennesker kan forholde sig til, og det er dejligt at sidde og mærke en hunds varme. Og så er det dejligt at få lov til at give en godbid, forklarer projektchefen.
“Han elsker folk, der vil snakke. Han elsker børn, han elsker ældre, han elsker al kontakt.”
- Det vil også glæde mig
Tilbage hos Thor er optagelsesprøven så småt ved at være overstået for ham, og det gik helt som det skulle.
- Alt er godt. Nu skal du ud og tale med Galina om, hvordan I kommer i gang, siger Irene Jarnved og sender Thor og Susanne videre i systemet.
Susanne Madsen er stolt af sin glade, pjuskede hund. Og det var netop Thors åbenhed, der fik hende til at melde dem til optagelsesprøven.
- Det er for at glæde andre. For jeg ved, at han elsker mennesker, elsker børn, elsker alt, hvad der kan stå på to ben. Han er så kærlig, og hvis det kan gavne andre at klappe ham, så er det jo det. Det ville jo også glæde mig, siger den glade ejer.
Optagelsesprøven er slut, og Thor kan vende snuden hjemad med sin ejer. Inden længe er han at finde på plejehjem, hvor han også kan være med til at skabe gode oplevelser for de ældre fynboer som en del af TrygFondens besøgshunde.
Se indslaget med Thor til optagelsesprøven
De hjemløse kan se frem til et klassisk julefrokostbord med sild, samt hvad der ellers hører sig til fra 15.00-18.00. Selv sidder Hanne Sandal med et håb for dagen.
- Jeg kan jo ikke styre det så meget, fordi alle gør det frivilligt. Men jeg håber, at vi bliver mange til at danse om juletræet. Og så håber jeg, at det ikke regner, siger hun og griner.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her