Politikerne i Økonomiudvalget i Odense Kommune samles mandag på et ekstraordinært møde for blandt andet at blive præsenteret for budgettet for Odense Letbane og Fynbus i 2025. TV 2 Fyn erfarer, at der er tale om et trecifret millionunderskud, som i så fald skulle dækkes af kommunen.
Inden mødet snakkede TV 2 Fyn med politikere fra udvalget, og de tager sagen alvorligt.
Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har forud for mandagens møde ikke ønsket at stille op.