25. okt. 2018 kl. 5:30
/

Jakob er dragqueen: - Mit navn er Paige Noir

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

24-årige Jakob Smidt bruger gerne fire til fem timer fredag og lørdag aften på at forvandle sig til Paige Noir.

Lange, røde lokker, sorte læderstøvler med snører og lange kunstige øjenvipper.

Det er fredag aften i Bolbro i Odense, og Jakob Smidt har brugt fem timer på aftenens look.

Makeuppen er ikke en klassisk hverdagsmakeup, men nærmere en maske, der skjuler Jakobs mandlige træk og som forvandler ham til en kvinde.

De lavtstående øjenbryn er blevet limet fast til huden og er derefter blevet dækket med uanede mængder af foundation og pudder. De nye øjenbryn er tegnet en centimeter længere oppe i panden end de rigtige, og med det helt perfekte knæk i midten.

Kindbenene har fået et tykt lag rouge, og som finish har Jakob pudret sig med en glimmer-pudder. Nu er han ikke længere Jakob Smidt. Nu er han Paige Noir.

Fra Jakob til Paige

Det er knap fire år siden, at Jakob for første gang begyndte at eksperimentere med dragqueen-miljøet, men det er ikke noget nyt, at han klæder sig ud som kvinde.

- Jeg kan huske, at min mor fortalte, at jeg som barn kunne finde på at tage en paryk på og så en kjole. Bagefter gik jeg op til købmanden i fuldt outfit, husker Jakob Smidt.

- Og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det som voksen? Jeg elsker at være Paige Noir.

Det at være drag har også hjulpet Jakob Smidt til at acceptere sig selv og ikke være bange for, hvad andre folk tænker om ham.

- Jeg er homoseksuel, og Paige Noir har været min redning på rigtig mange punkter. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag og være nået så langt, som jeg er, uden Paige, siger han.

- Paige er meget mere udadvendt, hvor Jakob normalt trækker sig tilbage og gemmer sig, og her kan Paige hjælpe Jakob til ikke at gemme sig, erkender Jakob Smidt.

Det er ikke nemt at være drag i Odense

Kendte personligheder som Vera fra børneprogrammet Rutsj og Dame Edna var med til at gøre fænomenet mere alment kendt, men også nyere tv-show som amerikanske Rupaul’s Drag Race har fået miljøet til at blomstre.

“Mange ville vende sig om og sige, "Hvad fanden er det?"”

— Jakob Smidt

Ifølge Jakob har dragmiljøet i Odense ikke samme fremgang som i mange andre større byer.

- Hvis jeg troppede op som dragqueen i gågaden i Odense, tror jeg, mange ville vende sig om og sige: Hvad fanden er det? Men havde jeg været hoppet ud som drag i København, havde det været meget mere acceptabelt, fortæller han.

- I Odense er der mange, der tror, man som drag er transkønnet, men det er jeg ikke. Jeg er en dragqueen, der elsker at klæde sig ud i dametøj, konstaterer Jakob Smidt.

Hos foreningen Nattens Dronning i Odense er man enige i, at det kan være svært at gå rundt som dragqueen i Odense.

- Jeg kunne aldrig finde på at gå rundt i Odenses gader i dragoutfit, fordi der er mange, der ikke forstår det, siger formanden for foreningen Niels-Martin Sand.

- I Odense er vi vant til at kigge på mennesker, der ligner os selv. I København derimod er der mange flere forskellige typer mennesker. Når folk ser noget, der ikke ligner det, de er vant til, bliver de utrygge, og her reagerer folk på forskellige måder og i værste tilfælde ved fysisk vold, fortæller Niels-Martin Sand.

- Personligt tager jeg taxa frem og tilbage, hvis jeg skal gennem byen i Odense i mit dragkostume. Det kan lægge op til ballade, selvom man ikke har gjort noget, konstaterer han.

Nattens Dronning er blandt andet kendt for at afholde Danmarksmesterskaber i dragqueen-konkurrencer.

I sidste uge valgte Niels-Martin Sand og andre fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra Nattens Dronning at forlade deres poster.

- Vi trænger til nyt blod i bestyrelsen. Her i Odense mangler der udvikling i dragmiljøet og derfor håber jeg, at flere unge som Jakob, vil være en del af foreningen, siger Niels-Martin Sand.

29. nov. 2024 kl. 7:34

Forsvundet person ved Flemløse Biogas fundet død

LYT
Del

I alt tre personer har mistet livet i en ulykke ved Flemløse Biogas.

Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.

Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at personen blev fundet klokken 19 torsdag aften.

Efterforsker stadig ulykken

Der er tale om en belgisk mand på 53 år.

Politiet og beredskabet har arbejdet på at finde den savnede person siden tirsdag aften klokken 18, da en silo ved Flemløse Biogas faldt sammen.

Redningsarbejdet blev besværliggjort af, at taget på siloen var under støbning, da det faldt sammen. Det vil sige, at betonen var ved at hærde. Derfor krævede det særlig redskaber at arbejde sig igennem betonen.

I alt har tre mennesker mistet livet i forbindelse med ulykken i Flemløse.

Udover den belgiske mand har også to rumænske statsborgere mistet livet.

Fyns Politi oplyser, at de i samarbejde med relevante myndigheder vil fortsætte efterforskningen af årsagen til ulykken, men for nuværende har vi ikke yderligere til dette.

29. nov. 2024 kl. 6:00

14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" på politiker: - Jeg blev selv mobbet som barn

LYT
Del

En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.

En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.

Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.

Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.

Ikke tryg ved at gå i skole

Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.

Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.

Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.

/

Håbede at brev til skolen ville hjælpe

I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.

- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Politiker: - Sådan skal ingen have det

TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.

- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.

- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).

Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.

Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Medhold fra kommunen

En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.

TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:

Skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Børns Vilkår: Lærere savner redskaber

Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.

DF: - Nu er det op til skolerne

På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.

- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.

Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.

For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.

- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.

S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om

Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.

- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.

Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.

- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).

Afventer trivselskommission

Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.

- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.

Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.

Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.

- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.

29. nov. 2024 kl. 8:54

MitID er i øjeblikket ustabilt

LYT
Del

Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.

Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.

Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.

- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.

29. nov. 2024 kl. 8:10
Thomas Larsen-Bjerre

Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald

LYT
Del

Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.

Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.

Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.

Var tæt på afdøde

- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.

I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.

- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.

Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb

TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.

Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.

29. nov. 2024 kl. 7:57

Politi og brandvæsen rykkede ud til mystisk brand

LYT
Del

Fyns Politi fik fredag morgen klokken 04.34 en anmeldelse om kraftig røgudvikling i Lærkeparkens Købmand i Lærkeparken i Odense. Det bekræfter Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi, til TV 2 Fyn.

- Vi kører derud sammen med brandvæsenet og kan konstatere, at der er ild i noget i Lærkeparkens Købmand.

Vagtchefen fortæller videre, at politiet stadig arbejder på stedet, men at det er for tidligt at sige noget om årsagen til branden.

29. nov. 2024 kl. 7:00

Louise laver pakkekalendere til trængte familier

I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

29. nov. 2024 kl. 6:37

Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse

LYT
Del

Opdateret klokken 07.50: Den savnede person blev fundet død torsdag aften, oplyser Fyns Politi fredag morgen.

Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.

Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.

- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.

Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her