3. jun. 2020 kl. 21:50
Rasmus Rask

Jublende glade: Studenter får lov til den traditionsrige tur

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Kommende studenter får lov til at fejre afslutningen i en studentervogn. Det blev besluttet af regeringen og Folketingets partier onsdag, og det glæder eleverne.

Simone Thrane holder godt fast i studenterhuen. Inden længe skal den ikke kun sidde på hovedet, den skal bruges til at drikke shots af, viftes med og flashes på en studentervogn til sommer.

Onsdag besluttede regeringen og folketingets partier at tillade studenterkørsel i år, og det vækker stor begejstring hos de kommende studenter.

- Det er så fedt. Det er sådan helt ubeskriveligt, storsmiler Simone Thrane, der er lykkelig for, at hendes årgang på HF og VUC Odense ikke skal være den eneste årgang, der ikke kommer til at opleve den traditionsrige tur på landevejene.

Læs også: Regeringen tillader studenterkørsel
Gå tilbage Del
3. jun. 2020 kl. 17:54
Fyn

Regeringen tillader studenterkørsel

Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Der bliver alligevel studenterkørsel til de nyudklækkede studenter i år. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Tirsdag fik de første elever studenter fra Tietgen Handelsgymnasium i Odense hue på, men glæden var hurtigt erstattet af frygten, om der villle blive studenterkørsel til dem. I løbet af juni bliver de resterende elever på de fynske ungdomsuddannelser studenter.

Onsdag har regeringen og Folketingets partier besluttet at tillade studenterkørsel i år.

- Jeg er megaglad. Jeg er rigtig lettet over, at vi skal afsted, siger Simone Thrane, der bliver student fra HF og VUC Fyn, der har været med til at planlægge studenterkørsel for klassen.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

De nærmere retningslinjer for forsvarlig gennemførsel af arrangementerne er under udarbejdelse.

- For de unge er studenterkørslen helt uden sammenligning den vigtigste begivenhed, og derfor er det glædeligt at de unge får lov til at sætte et festligt punktum for deres uddannelse og i øvrigt for et svært forår i Coronaen tegn. Det er så velfortjent. Vognkørsel er en stor oplevelse, man kun har én gang i livet, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Af hensyn til smittetrykket skal der tages forholdsregler i forbindelse med fejring af afslutninger på uddannelser som translokation, dimissioner og lignende arrangementer. Her bør fejringerne foregå ved, at man kun samles klassevist og holdvist - og ikke i større forsamlinger. Der vil dog være mulighed for, at nærmeste familie også kan deltage.

Retningslinjerne for både studentervognkørsel og andre afslutningsarrangementer for hele uddannelsesområdet vil blive drøftet med sektoren og ventes at være klar inden for de næste dage.

Har altid glædet sig

Det er slet ikke til at fjerne smilet fra Simone, som slet ikke kan forklare, hvor fantastisk det er, at klassen alligevel skal på studenterkørsel.

Hun husker stadig som lille at have set vognene fyldt med festglade studenter, og hun ville være ked af ikke at skulle have samme oplevelse.

- Det er noget, jeg har set frem til. Helt fra jeg var lille, har jeg set folk køre rundt i de lastbiler. Båttet med de horn der. Det vil jeg bare så gerne prøve også, siger hun.

Også hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er de glade for, at politikerne har valgt at prioritere studenterkørsel.

- Jamen, det er fremragende, og jeg glæder mig over, at det kan lade sig gøre, siger formanden for sammenslutningen, Martin Mejlgaard og fortsætter:

“Det er noget, jeg har set frem til. Helt fra jeg var lille, har jeg set folk køre rundt i de lastbiler. Båttet med de horn der. Det vil jeg bare så gerne prøve også.”

— Simone Thrane, kommende student

- Det er lige præcis det der øjeblik af fuldstændig frihed. Man har knoklet for at komme igennem alle tre år, aflevere opgaver og gå til eksamen, og nu får de lov til for alvor at fejre det.

Ikke bange for smitte

Et nyt dansk forskningsstudie viser, at de store forsamlinger er med til at holde pandemien i gang gennem superspredning. Dette gør sig dog ikke gældende ved studenterkørsel, hvor 30 unge, der går i klasse sammen til dagligt, kører i samme vogn. Problemet opstår først, hvis vognen gør holdt flere steder, hvor studenter mødes på kryds og tværs.

Læs også: Glade studenter, men:
  • Vi har set frem til studenterkørsel i tre år
Gå tilbage Del
2. jun. 2020 kl. 22:13
Opdateret: 2. jun. 2020 kl. 22:59

Glade studenter, men:
  • Vi har set frem til studenterkørsel i tre år

William Borst

Om kommende studenter skal fejre afslutningen på studenterkørsel er endnu uvist. Det hele afhænger af forsamlingsforbuddet og grønt lys fra regeringen - noget flere håber på snart.

Der bliver delt kram, high-fives og lykønskninger ud til kammeraterne, da Christian Hoffbeck Jess træder ud af eksamenslokalet og storsmilende udbryder:

- Jeg fik syv! Det er konge!

Uden for skolen står familien klar til at sætte huen på den nyudklækkede student. Alt emmer af fest og glade dage, indtil snakken falder på den foreliggende studenterkørsel, som normalt er et naturligt led i fejringen af de glade studenter.

Om den traditionsrige tur i en vogn fyldt med alkohol og fest kommer til at foregå i år afhænger nemlig af, om forsamlingsforbuddet bliver slækket, og det bekymrer de færdige studenter, som i tre år har glædet sig til studenterkørslen.

- Det er en ting, vi aldrig kommer til at opleve igen. Det er once in a lifetime, siger Christian Hoffbeck Jess, der håber at få fejret afslutningen på landevejene til sommer.

Pres på regeringen

Regeringen har endnu ikke hverken sagt ja eller nej til studenterkørsel, men Christian og vennerne fra Tietgen Handelsgymnasium håber, at de skal på den traditionsrige tur.

William Borst
Christian Hoffbeck Jess er glad for at have huen på hovedet. Men han er bekymret for, om årets studenterkørsel bliver aflyst.

- Vi har set frem til det i tre år. Når du ser frem til noget og har glædet dig så meget, så er det jo klart, at det er vigtigt for os, siger Sebastian Korsholm, der er kommende student.

De fire gymnasieelever er ikke alene om det store ønske. Flere end 17.000 har meldt sig til begivenheden "Red vores studentertid", hvor kommende studenter ønsker at lægge et pres på politikerne.

Vi håber på at kunne råbe regeringen op og få lavet en løsning, så alle os kommende studenter kan komme ud og opleve studentertiden, som så mange andre før os har nydt, skriver de på facebooksiden.

“Det er en ting, vi aldrig kommer til at opleve igen. Det er once in a lifetime.”

— Christian Hoffbeck Jess, kommende student

Og presset på regeringen kommer ikke uden belæg. Et nyt dansk forskningsstudie viser, at de store forsamlinger er med til at holde pandemien igang gennem superspredning. Dette gør sig dog ikke gældende ved studenterkørsel, hvor 30 unge, der går i klasse sammen til dagligt, kører i samme vogn. Problemet opstår først, hvis vognen gør holdt flere steder, hvor studenter mødes på kryds og tværs.

Også på Christiansborg bliver der opfordret til at komme med et klart svar til de kommende studenter.

- Jeg skubber på, hvad jeg kan over for ministeren. Vi er nødt til at have de her retningslinjer. Vi kan ikke være bekendt ikke at fortælle de unge, hvordan de kan gøre det på en forsvarlig måde, siger medlem af folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Melder klar til afgang

Håbet om turen i studentervognen hører ikke kun hjemme på gymnasierne.  Også vognmændene er ærgerlige over, at studenterkørslen er i fare.

- Det er vi selvfølgelig kede af, især på de unge menneskers vegne. De har set frem til det her i tre år, og så er det ærgerligt, hvis de ikke kommer afsted. Men vi må følge de retningslinjer, der er, siger Poul Henrik Schou, der er direktør i Poul Schous Vognmænd.

“Vi synes, at det er vigtigt, at man får lov til at opleve det der lille øjeblik af fuldstændig frihed, som det er, når man er i studentervognen.”

— Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Han står på laddet af vognen og kigger sig omkring. Alt andet en festglade studenter er helt klar til afgang.

- Vi har bilerne, vi har laddene, vi har højtalere klar, programmene er lagt. Så vi er helt klar. Vi mangler sådan set bare at få et go fra regeringen, så kører vi, siger han.

William Borst
Poul Henrik Schou, der er direktør i Poul Schous Vognmænd, håber at få vognene fyldt med glade studenter til sommer.

Sundhedsmæssigt forsvarligt

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er der bred enighed - studenterne fortjener en studenterkørsel.

- Vi synes, at det er vigtigt, at man får lov til at opleve det der lille øjeblik af fuldstændig frihed, som det er, når man er i studentervognen, siger formand i sammenslutningen, Martin Mejlgaard.

Han er klar over, at man ikke kan holde den anbefalede afstand i en festlig studentervogn, og derfor opfordrer han myndighederne til at komme med et klart svar til de kommende studenter.

- Vi opfordrer ikke til, at man gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt, men den gradvise åbning handler om prioriteringer, og der synes vi, at studenterkørsel har en stor betydning. Alle os, der har prøvet det, ved, hvilken symbolsk værdi, det har, fastslår Martin Mejlgaard.

Martin Mejlgaard er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Han håber, ligesom de kommende studenter, at de får den festlige oplevelse i en studentervogn til sommer.

Mens Christian Hoffbeck Jess smiler over den hue, der nu sidder på hovedet, fylder bekymringerne om studenterkørslen en del.

Men hvad er vigtigst? Studenterkørsel eller at passe på folk, der ikke kan tåle at blive smittet?

- Man har i Danmark åbnet for så mange andre ting, blandt andet barer, hvor der også er rigtig mange mennesker, der bliver fulde og er samlet. Hvorfor skulle vi ikke måtte køre i en studentervogn, når vi alligevel har set hianden hver dag i undervisningen, spørger Christian Hoffbeck Jess.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener de, at der kan laves gode alternativer til netop det.

- Jeg tænker, at det kan være, at man nøjes med at køre forbi husene, hvor forældrene så kan vinke, i stedet for at gøre holdt, foreslår Martin Mejlgaard, der venter spændt på reglerne fra sundhedsmyndighederne.

Men frygten for smitte kan ikke få Simone Thrane ned med nakken.

-  Det handler om, at man holder sig til sine egne drikkevarer, tror jeg. Vi har sørget for at købe hver vores fløjter, så vi ikke skal dele mundvand med andre, siger hun og bryder i et endnu større smil:

- Jeg synes egentlig bare, det er fedt!

27. dec. 2024 kl. 22:24

Købmand håber på ny lukkelov

LYT
Del
Link
kopieret!

En ny lukkelov kan være på vej, og det kan give endnu flere butikker lov til at holde åbent på helligdage.

Det er sød musik i ørene på købmand Peter Kirkegaard i Meny i Bogense.

- Nu har vi lige haft julelukket, og tre dage betyder bare flere indkøbsvogne med varer, som vi er nødt til at smide ud, og som vi ikke kan gøre noget ved, forklarer han.

Købmanden spår også at en ny lukkelov kan gavne turister, som kan købe ind mens de er på ferie i Bogense - også på helligdage.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.

Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.

Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.

Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.

27. dec. 2024 kl. 21:08

14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel

LYT
Del
Link
kopieret!

Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.

Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.

Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.

Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.

- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.

27. dec. 2024 kl. 20:12

Video viser bil der kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.

Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.

27. dec. 2024 kl. 19:12
Fyn
"Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix"

Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.

- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.

Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.

Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.

- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.

Men det bliver tiden aldrig rigtig til.

Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.

Skandaler og uretfærdighed

Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.

Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.

- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.

Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.

Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?

- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner. 

Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.

Hvorfor modsagde du dem ikke bare?

- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.

Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?

- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.

Den mest bizarre historie

Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.

- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.

Indefra?

- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.

Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.

Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:

- Undskyld.

Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.

I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.

Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?

- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.

Stormvejret tog til

Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.

Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.

- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.

Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?

- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.

Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?

- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.

Hold dig fra politik, hvis du vil elskes

Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.

Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.

Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.

Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.

- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.

Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:

- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.

Elsket kan man blive i sin familie.

27. dec. 2024 kl. 18:05

OB-spiller stopper i fodbold

LYT
Del
Link
kopieret!

20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.

Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.

- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted. 

27. dec. 2024 kl. 17:09
Fyn
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande

LYT
Del
Link
kopieret!

De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.

Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.

- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.

Alle rester skal bruges

Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.

Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.

- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.

Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.

Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.

Opskrifter med rester fra julen

Risalamande-boller

toogoodtogo.dk

Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.

Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.

Du kan finde resten opskriften her.

Flæskestegssandwich

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.

Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.

Biksemad med and og brunkartofler

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.

Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.

Kartoffelgratin med and og brunsovs

toogoodtogo.dk

Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.

Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.

Du kan finde opskriften her.

Flæskesteg i rød karry

toogoodtogo.dk

Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.

Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.

Du kan finde opskriften her.

27. dec. 2024 kl. 16:12

Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder

LYT
Del
Link
kopieret!

I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.

Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.

Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.

- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.

Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.

27. dec. 2024 kl. 15:12
Fyn
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

På denne ø er sygefraværet stukket helt af

LYT
Del
Link
kopieret!

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.

Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.

Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.

Tallene er fra arbejdsåret 2023.

Svarer til 2800 fuldtidsjobs

Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.

Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.

- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.

Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.

27. dec. 2024 kl. 14:15
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr

LYT
Del
Link
kopieret!

På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.

Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.

Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.

Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.

Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.

De fem udvidede fyrværkeriråd

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her