Glade studenter, men:
- Vi har set frem til studenterkørsel i tre år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Om kommende studenter skal fejre afslutningen på studenterkørsel er endnu uvist. Det hele afhænger af forsamlingsforbuddet og grønt lys fra regeringen - noget flere håber på snart.
Der bliver delt kram, high-fives og lykønskninger ud til kammeraterne, da Christian Hoffbeck Jess træder ud af eksamenslokalet og storsmilende udbryder:
- Jeg fik syv! Det er konge!
Uden for skolen står familien klar til at sætte huen på den nyudklækkede student. Alt emmer af fest og glade dage, indtil snakken falder på den foreliggende studenterkørsel, som normalt er et naturligt led i fejringen af de glade studenter.
De første huer er på:
- Det er fedt, men jeg er ikke student endnu
Tirsdag fik nogle af de første fynske afgangselever studenterhue på. Og det var på trods af, at de ikke ved, om de er bestået endnu.
Bobler, blomster og håndsprit. Det var udstyret på Tietgen Handelsgymnasium, hvor Andreas Ovesen tirsdag fik studenterhue på.
- Jeg er ikke helt student endnu, men jeg er glad for at have været til sidste eksamen, som gik rigtig godt, siger han med et smil.
“Jeg synes, de har gjort det på en fin måde. Det er bare dejligt, vi kan komme ud og se ham”
Hans familie er kommet for at fejre ham på dagen. De har taget plads under en af de mange sorte pavilloner, der står side om side udenfor og markerer det område, hvor familie og venner må samle sig, så der er god afstand.
Andreas Ovesen er en af de 444 handelsskoleelever på Tietgen, der i løbet af de næste seks dage kan kalde sig student – eller næsten. For de mangler stadig lidt undervisning og deres årskarakterer for at bestå deres studentereksamen. Og dem får de først i slutningen af juni.
Vil have huen på med det samme
Tietgen Handelsgymnasium og alle andre gymnasier har fået aflyst alle mundtlige eksamener på nær én. Og den ene har ikke været mulig at rykke. Derfor har Tietgen-eleverne deres sidste eksamen allerede nu.
Ledelsen har været i dialog med elevrådet og eleverne, der var helt enige om, at huen skulle på efter sidste mundtlige eksamen.
- Der var stor enighed om denne løsning. Dagen, hvor de har præsteret til en mundtlig eksamen for sidste gang, er der mange følelser knyttet til. Og det er der, eleverne har følt, at mor og far skulle sætte huen på. Så det har vi imødekommet, siger Dorthe Wang, der er rektor på Tietgen Handelsgymnasium.
De var ikke interesserede i en ekstra begivenhed i slutningen af måneden, som ellers bliver tilfældet på mange andre fynske gymnasier, der holder en særskilt huedag.
Dorthe Wang påpeger også, at eleverne er klar over, at huen er symbolsk, og at de selv vælger, om de vil tage den på allerede nu.
Ærgerligt med kun ti til fejring
Andreas Ovesen fik huen på af sin bedstefar, som var der for at fejre ham. Hans forældre, søskende, kæreste og andre bedsteforældre var der også – men så måtte de heller ikke være mange flere.
- Vi må maks være 10 personer. Det er ret ærgerligt, men vi får det til at fungere. Derhjemme inviterer vi nogle flere over, så vi kan fejre det, siger han.
Også hans mor Dorthe Hjort Toftelund Ovesen var rigtig glad for at kunne være med:
- Jeg synes, de har gjort det på en fin måde. Det er bare dejligt, at vi kan komme ud og se ham, siger hun.
Planerne for fremtiden er stadig lidt uklare for Andreas Ovesen. Enten vil han søge ind på jurastudiet eller holde et sabbatår.
Men hans planer for aftenen er imidlertid helt faste; der skal festes.
Om den traditionsrige tur i en vogn fyldt med alkohol og fest kommer til at foregå i år afhænger nemlig af, om forsamlingsforbuddet bliver slækket, og det bekymrer de færdige studenter, som i tre år har glædet sig til studenterkørslen.
- Det er en ting, vi aldrig kommer til at opleve igen. Det er once in a lifetime, siger Christian Hoffbeck Jess, der håber at få fejret afslutningen på landevejene til sommer.
Pres på regeringen
Regeringen har endnu ikke hverken sagt ja eller nej til studenterkørsel, men Christian og vennerne fra Tietgen Handelsgymnasium håber, at de skal på den traditionsrige tur.
- Vi har set frem til det i tre år. Når du ser frem til noget og har glædet dig så meget, så er det jo klart, at det er vigtigt for os, siger Sebastian Korsholm, der er kommende student.
De fire gymnasieelever er ikke alene om det store ønske. Flere end 17.000 har meldt sig til begivenheden "Red vores studentertid", hvor kommende studenter ønsker at lægge et pres på politikerne.
Vi håber på at kunne råbe regeringen op og få lavet en løsning, så alle os kommende studenter kan komme ud og opleve studentertiden, som så mange andre før os har nydt, skriver de på facebooksiden.
“Det er en ting, vi aldrig kommer til at opleve igen. Det er once in a lifetime.”
Og presset på regeringen kommer ikke uden belæg. Et nyt dansk forskningsstudie viser, at de store forsamlinger er med til at holde pandemien igang gennem superspredning. Dette gør sig dog ikke gældende ved studenterkørsel, hvor 30 unge, der går i klasse sammen til dagligt, kører i samme vogn. Problemet opstår først, hvis vognen gør holdt flere steder, hvor studenter mødes på kryds og tværs.
Corona-risiko: "Superspredere" kan sætte Generator i stå
Forskning viser at såkaldte "superspredere" smitter i det offentlige rum og de store forsamlinger. Studiestartsfestivalen Generator fortsætter planer om gadefestival i Odense i starten af september.
At tæmme de såkaldte "superspredere" er nøglen til bekæmpelse af coronavirus. Det viser ny forskning.
En "superspreder" er en smittet person, der smitter mange andre, og forskningen peger på, at festivaler og andre store forsamlinger bør lukkes for i år.
Men forskningen får ikke studiestartsfestivalen Generator i Odense til at trække stikket. Her fastholdes planerne om en festival, der skal byde nye studerende velkommen til byen.
- Vi har valgt at lave rigtig mange pladser á ikke så mange mennesker, forklarer Tine Nyland Østergaard.
Hun er leder af Generator, som over tre dage sidste år havde omkring 19.000 gæster.
Tine Nyland Østergaard fortæller, at der er planlagt seks store udendørspladser med maks 500. Dertil cirka 20 arrangementer som afvikles i samarbejde med aktører i byen.
Generator afvikles fra 3. til 5. september. Forsamlingforbuddet, som gælder indtil 31. august, er i øjeblikket på maks ti personer, men ventes hævet, hvis alt går som det skal. Her er håbet, at antallet vil blive sat op ad flere omgange.
Er det ikke risikabelt så tæt på den skræringsdato, som vi har lige nu?
- Jo. Selvfølgelig synes jeg, det er risikabelt, men vi føler, at så længe vi følger alle retningslinjer, så kan vi gøre det, så det er etisk korrekt over for vores gæster, vores artister, vores frivillige, vores ansatte.
Men den nye forskning om "superspredere" kan blive et benspænd for Generator. For til festivaler kan "superspredere" være til stede, og det øger risikoen for, at covid-19 igen spreder sig.
- "Superspredere" virker kraftigst, hvis de får lejlighed til at møde mange forskellige mennesker. Fordi så kan de smitte alle de her forskellige mennesker.
- Hvis vi har et samfund, hvor vi hver for sig ikke møder så mange forskellige mennesker i løbet af et par dage, så vil "supersprederen" heller ikke møde så mange og smitte dem, og så vil han ikke blive "superspreder", forklarer Kim Sneppen, professor i Biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet.
Ifølge forskerne kunne man holde hele samfundet åbent, hvis alle store arrangementer blev lukket ned.
- Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det okay at åbne arbejdspladser, det er okay at åbne skoler, og det er okay at være derhjemme, fordi man møder de samme mennesker gang på gang på gang. Så det er ikke der, "superspredningen" sker. Det er i det offentlige rum og de store forsamlinger, uddyber pandemiforsker og professor i folkesundhed Lone Simonsen, Roskilde Universitet.
Tine Nyland Østergaard sætter sin lid til de retningslinjer, som gives fra myndighederne:
- Vi følger alle de retningelinjer, der kommer. Vi prøver så vidt muligt med sprit og afstand og luft mellem folk. Vi sørger for at informere vores gæster om, hvordan de passer på sig selv og hinanden. Vi har jo også nogle fornuftige gæster.
Planen for Tine Nyland Østergaard og Generator er ikke at nå op på sidste års antal deltagere. Man går nærmere efter en halvering, hvor byens spillesteder, barer og restauranter kommer til at huse mindre arrangementer.
Læs artikel om "supersprederne"
Nyt studie: Forbud mod store begivenheder er årsag til lav smitte
Ganske paradoksalt har genåbningen af Danmark indtil videre ikke ført til øget smitte med coronavirus i befolkningen.
To danske forskere mener nu at have forklaringen: Det er et lille antal mennesker og et lille antal større begivenheder, der er årsagen til langt den meste smitte, skriver Politiken.
Det er pandemiforsker og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet Lone Simonsen og Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, der står bag studiet.
Studiet har ifølge Politiken forsøgt at modellere ny international viden om, at ti procent af befolkningen ser ud til at stå for 80 procent af smittespredningen.
Konkret er de to danske forskere kommet frem til, at det er de såkaldte superspredere, der står for størstedelen af smitten. Og dem er der ganske få af.
En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre. Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, ved forskerne endnu ikke, skriver Politiken.
Samtidig viser studiet, at smitten i høj grad sker ved store begivenheder, eksempelvis festivaler og koncerter.
Og fordi Danmark fortsat har forbudt større arrangementer, har man også begrænset superspredernes maksimale antal kontakter med andre.
- Vores forskning bekræfter, at superspredere er en vigtig motor i epidemien, og forklarer, hvorfor smitten ikke er gået op, efter at vi åbnede for samfundet, siger Lone Simonsen til Politiken.
Kim Sneppen siger samtidig til avisen, at man kan holde smitten nede, ved at undgå store forsamlinger i samfundet.
Studiets modeller viser også, at det er mindre vigtigt at lukke skoler og arbejdspladser, hvor kontaktfladerne er de samme hver dag.
Lone Simonsen nævner over for Politiken studenterkørsel som et eksempel på, at mindre begivenheder ikke har den store betydning i forhold til smitte.
Hun er således ikke så bekymret for, at 30 unge skal køre sammen i studentervogn.
Hun bliver først bekymret, hvis vognen standser på Kongens Nytorv, og studenterne mødes med tusind andre studenter, lyder det.
/ritzau/
Også på Christiansborg bliver der opfordret til at komme med et klart svar til de kommende studenter.
- Jeg skubber på, hvad jeg kan over for ministeren. Vi er nødt til at have de her retningslinjer. Vi kan ikke være bekendt ikke at fortælle de unge, hvordan de kan gøre det på en forsvarlig måde, siger medlem af folketinget Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Melder klar til afgang
Håbet om turen i studentervognen hører ikke kun hjemme på gymnasierne. Også vognmændene er ærgerlige over, at studenterkørslen er i fare.
- Det er vi selvfølgelig kede af, især på de unge menneskers vegne. De har set frem til det her i tre år, og så er det ærgerligt, hvis de ikke kommer afsted. Men vi må følge de retningslinjer, der er, siger Poul Henrik Schou, der er direktør i Poul Schous Vognmænd.
“Vi synes, at det er vigtigt, at man får lov til at opleve det der lille øjeblik af fuldstændig frihed, som det er, når man er i studentervognen.”
Han står på laddet af vognen og kigger sig omkring. Alt andet en festglade studenter er helt klar til afgang.
- Vi har bilerne, vi har laddene, vi har højtalere klar, programmene er lagt. Så vi er helt klar. Vi mangler sådan set bare at få et go fra regeringen, så kører vi, siger han.
Sundhedsmæssigt forsvarligt
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning er der bred enighed - studenterne fortjener en studenterkørsel.
- Vi synes, at det er vigtigt, at man får lov til at opleve det der lille øjeblik af fuldstændig frihed, som det er, når man er i studentervognen, siger formand i sammenslutningen, Martin Mejlgaard.
Han er klar over, at man ikke kan holde den anbefalede afstand i en festlig studentervogn, og derfor opfordrer han myndighederne til at komme med et klart svar til de kommende studenter.
Studenterkørsel kan være i fare: Kommende studenter får en anderledes sommer
Dimission, studenterkørsel og studentergilder hænger i en tynd tråd for de mange gymnasieelever, der bliver studenter til sommer.
Rettelse
Coronaen har vendt op og ned på mange ting. Det gælder ikke mindst for de kommende studenter.
For selvom de fynske gymnasier nu er i gang med at forberede sig på at skulle undervise studerende i 2. hf og 3. g, bliver det en markant anderledes fejring, de kommende studenter kan se frem til.
Sommerens festivaler er allerede aflyst, og grænsen er lukket, så rejser må også vente. Gallafest, studenterkørsel og dimission er også i overhængende fare for at blive aflyst på grund af forbuddet mod større forsamlinger.
Trist og frustrerende
Det ærgrer Freja Mølgaard, der går i 3. g på Nordfyns Gymnasium i Søndersø.
- Det er mega frustrerende ikke at vide, hvad der sker. Det er dimission, galla, det hele. Vi har ingen ide om, hvad der skal ske lige nu, og det er da trist og frustrerende, siger hun.
Freja Mølgaard var allerede begyndt at snakke med en veninde om at rejse til Sri Lanka og Bali, når studentereksamen var overstået.
Men selvom den plan nu må udskydes på ubestemt tid, forstår hun godt nødvendigheden af at lukke ned.
- Jeg forstår, det er nødvendigt. Jeg ville ikke selv have lyst til at miste nogen, jeg kender, til corona. Så jeg forstår godt, at der bliver gjort, som der bliver gjort, forklarer Freja Mølgaard.
Skoler og gymnasier åbner delvist igen
Mandag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at daginstitutioner, elever fra 0. til 5. klasse, samt afgangselever på de gymnasiale uddannelser skal tilbage i skole efter påsken.
Derfor er personalet på Det Blå Gymnasium Vestfyn i Glamsbjerg nu i gang med at indrette lokalerne, så de lever op til anbefalingerne.
Det forklarer rektor Carsten Hogrefe.
- Vi kan stille en hel kantine til rådighed til hver af de to klasser i 3. g og et dobbeltlokale til et lille EUX-hold. Underviserne skal mindst muligt herud, så eleverne har det samme fag i to-tre blokke i rap, forklarer rektoren.
Færre eksamener til sommer
Nikolaj Petterson er én af eleverne i 3. g på Det Blå Gymnasium, og han er spændt på, hvordan det bliver at vende tilbage til gymnasiet igen efter nogle uger med hjemmeundervisning.
- Det bliver rigtig mærkeligt. Nu hører jeg noget om, at vi kun skal være ti i en klasse, og vi er jo mere end ti per klasse, så det bliver rigtig mærkeligt at sidde forskudt og se, hvordan man kommer til at køre undervisningen, siger han.
Ligesom Freja Mølgaard havde Nikolaj Petterson også set frem til studenterkørsel til sommer, og han var også begyndt at tænke på at rejse til USA efter sommerferien, men det er ikke så vigtigt lige nu, mener han.
- Det handler stadigvæk om at gøre, hvad vi kan for at redde de svage i samfundet. Det er simpelthen vigtigere at redde liv lige nu, siger Nikolaj Petterson.
Elever i 3. g skal til sommer op til tre eksamener mod normalt syv eller otte. På hf skal afgangselever op til fire eksamener.
Det er resultatet af en aftale mellem regeringen og flere af folketingets øvrige partier.
- Vi opfordrer ikke til, at man gør noget, der ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt, men den gradvise åbning handler om prioriteringer, og der synes vi, at studenterkørsel har en stor betydning. Alle os, der har prøvet det, ved, hvilken symbolsk værdi, det har, fastslår Martin Mejlgaard.
Mens Christian Hoffbeck Jess smiler over den hue, der nu sidder på hovedet, fylder bekymringerne om studenterkørslen en del.
Men hvad er vigtigst? Studenterkørsel eller at passe på folk, der ikke kan tåle at blive smittet?
- Man har i Danmark åbnet for så mange andre ting, blandt andet barer, hvor der også er rigtig mange mennesker, der bliver fulde og er samlet. Hvorfor skulle vi ikke måtte køre i en studentervogn, når vi alligevel har set hianden hver dag i undervisningen, spørger Christian Hoffbeck Jess.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.