K glade for nyt forslag:
- Nu skal I yde for de penge, I får
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen vil have indvandrere, der er på offentlig forsørgelse, til at være i aktivering 37 timer om ugen. Den idé er Konservative i Odense begejstrede for.
I et nyt forslag lægger regeringen op til, at indvandrere på overførselsindkomst skal være i praktik, nyttejob eller på kursus i 37 timer om ugen - ellers får de ingen penge.
Forslaget har mødt kritik fra Radikale Venstre og Enhedslisten, der har kaldt det udtryk for diskrimination.
Men hos Konservative i byrådet i Odense er idéen populær. Så populær, at Tommy Hummelmose, der er medlem af beskæftigelses- og socialudvalget, vil foreslå, at man straks implementerer den i Odense Kommune.
- Vi har for eksempel et Vollsmose, hvor over halvdelen af indvandrerne er arbejdsløse, og det duer simpelthen ikke. Derfor siger vi nu: Nu skal I yde for de penge, I får fra kommunen, siger han til TV 2/Fyn.
Millioner at spare, men: Odense kæmper med at få indvandrere i job
Der er kommet færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Odense, men man ligger stadig omkring 13 procentpoint over landsgennemsnittet.
Jan Mostafa Maimi arbejder på Restaurant Carlslund i Odense.
Han kom til Danmark som flygtning for fem år siden, og forud for jobbet på restauranten, var han på offentlig forsørgelse.
Det lavede et aktiveringsforløb med praktik og løntilskud dog om på, og siden februar har han arbejdet fuld tid på Carlslund.
- Arbejdet er meget godt. Arbejdet i Restaurant Carlslund. Der er gode kammerater, gode mennesker og et godt køkken, siger han til TV 2/Fyn.
Så nemt går det dog ikke for alle de ikke-vestlige indvandrere i Odense. For selvom der er kommet færre på offentlig forsørgelse, ligger kommunen stadig knap 13 procentpoint over landsgennemsnittet.
Nationalt set er 28,4 procent af ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst, mens tallet i Odense Kommune er 41,3 procent.
Og det ville betale sig at få tallet længere ned. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge den ville der være 250 millioner kroner at spare for Odense Kommune, hvis man fik antallet af offentligt forsørgede indvandrere ned på landsgennemsnittet.
Beskæftigelsesrådmand i Odense Kommune, Brian Dybro (SF), mener også, kommunen har noget at gøre for, at flere går samme vej som Jan Mostafa Maimi.
- Vi skal også have mange flere af den her slags eksempler. En del af problemet er faktisk fortidens synder, hvor man sådan set har svigtet mange af de ikke-vestlige. I dag har vi en hel anden tilgang til nytilkomne flygtninge, som handler om, at man skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet, og der starter man i nogle praktikker, samtidig med man lærer dansk, siger han til TV 2/Fyn
Han peger på, at kommunen skal have et tættere samarbejde med Odenses virksomheder for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.
- Vi er jo pinligt bevidste om, at vi kan spare masser af penge på at få en masse mennesker ud af ledighedskøen, siger han og fortsætter.
- En af løsninger handler om at være god til at lave opkvalificering sammen med virksomhederne. Vi skal meget tættere på virksomhederne, fordi de kan fortælle præcis, hvad det er for nogle kompetencer, de har brug for.
Jan Mostafa Maimi, der er syrisk kurder, er glad for, at han nu kan tjene sine egne penge. Fra at få en overførselsindkomst på omkring 5.000 kroner, hvoraf det meste gik til huslejen, kan han nu se fremt til en løncheck for enden af hver måned.
- Når jeg arbejder her i Restaurant Carlslund, får jeg 20.000 kroner om måneden. Det er meget dejligt, siger han til TV 2/Fyn.
Han er ikke den eneste med indvandrerbaggrund, der arbejder i restauranten. For to år siden blev Onkobrhan Netserab ansat. Han kom til Danmark fra Eritrea for fem år siden.
Og restauratør Niels-Henrik Hansen er godt tilfreds med sine ansatte.
- Jeg får en god arbejdskraft. Det giver mig en god følelse af, at jeg gør noget for både dem og for Odense Kommune og for skatteborgerne i Odense Kommune, når vi også kan ansætte den slags folk, siger han.
Det er udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der står bag forslaget.
Baggrunden er blandt andet, at knap hver tredje ikke-vestlige indvandrer i Danmark er på offentlig forsørgelse.
I Odense er tallet 41,3 procent, og ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, ville der være omkring 250 millioner kroner at spare for Odense Kommune, hvis man fik antallet af indvandrere på overførselsindkomst ned på landsgennemsnittet.
- I Odense har vi en speciel udfordring i forhold til arbejdsløse indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse. Og der siger vi nu, at vi nu, at vi synes, at regeringens forslag er rigtig godt, og det vil vi gerne have implementeret straks.
- Nu tager vi kontakt til de øvrige partier, og så håber vi, at der er flertal for, at vi får sat den her proces i gang i Odense straks og ikke venter på, at regeringen får et flertal.
Ny strategi: Flere skal gøre som Jesper og gå efter ledige job
Flere ledige skal opkvalificeres og i arbejde. Det mener politikerne i Odense Kommune, der har vedtaget en ny strategi for, hvordan man får flere i arbejde.
Fremover skal ledige i Odense klædes bedre på, når de søger job.
Det vedtog Beskæftigelses- og socialudvalget tirsdag med den såkaldte opkvalificeringsstrategi, som skal hjælpe kommunen til at få ledigheden bragt ned på landsgennemsnittet.
Med strategien vil jobcentrene fremover spille en mere aktiv rolle og tilbyde kurser, som er målrettet arbejdsmarkedets behov. Samtidig får ledige mulighed for at komme i praktik hos lokale virksomheder, der kan vurdere, hvilke kompetencer den ledige mangler.
- Det handler om at løfte nogle ledige, som mangler nogle kompetencer til at gå ud i de job, der er. Undervejs skal de bruge noget opkvalificering, og der er det bare vigtigt, at det foregår i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
De senste ledighedstal fra september 2019 viser, at Odense Kommune har en ledighed på 4.8 procent, mens den på landsplan er 3,7 procent.
“Det har været berigende for mig at komme lidt tilbage på skolebænken og møde andre mennesker.”
- Vi har en stor gruppe af ledige, ikke mindst ufaglærte og kortuddannede, som har behov for at blive opkvalificeret til de job, der er. På den anden side har vi nogle virksomheder, som mangler arbejdskraft. Og det er det, det handler om; at løfte nogle ledige, som mangler nogle kompetencer til at gå ud i de job, der er, forklarer Brian Dybro (SF).
Til gavn for virksomhederne
En af de virksomheder, som allerede samarbejder med kommunen, er transportvirksomheden Bergholdt. Virksomheden er en del af en branche, hvor det lige nu er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Derfor er de positive over for kommunens nye strategi, hvor ledige skal opkvalificeres.
- Overordnet set, så handler det jo om, at vores branche bliver ved med at have mennesker nok, der gider at hjælpe os med at køre for vores kunder. Og det får vi ud af det på den lange bane, fortæller John Bergholdt, der er vognmand hos Bergholdt.
En af de ledige, som er i gang med opkvalificering, er Jesper Bekker Rasmussen fra Odense. I april måned sagde han sit daværende job op med ønsket om at prøve noget andet. Det fortalte han på jobcenteret, der sendte ham videre i et opkvalificeringsforløb.
- Det har været berigende for mig at komme lidt tilbage på skolebænken og møde andre mennesker. Men det vigtigste er nok jobbet, der er kommet i sigte, siger Jesper Bekker Rasmussen.
Indtil videre er han i gang med at tage kørekort til bus og erhverv ved AMU-Fyn. Når det er overstået, er planen, at han skal starte op som chauffør hos Bergholdt til januar 2020.
- Jeg satser på, at det er et job, hvor jeg glæder mig til at komme på arbejde. Og det forventer jeg nu, fortæller Jesper Bekker Rasmussen.
