Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er kommet færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Odense, men man ligger stadig omkring 13 procentpoint over landsgennemsnittet.
Jan Mostafa Maimi arbejder på Restaurant Carlslund i Odense.
Han kom til Danmark som flygtning for fem år siden, og forud for jobbet på restauranten, var han på offentlig forsørgelse.
Det lavede et aktiveringsforløb med praktik og løntilskud dog om på, og siden februar har han arbejdet fuld tid på Carlslund.
- Arbejdet er meget godt. Arbejdet i Restaurant Carlslund. Der er gode kammerater, gode mennesker og et godt køkken, siger han til TV 2/Fyn.
Flygtninge og indvandrere får hjælp til NemID:
- Nu kan vi klare os selv
25 flygtninge og indvandrere er samlet på Lærdansk Sydfyn, hvor de lærer alt om at betale regninger, tilmelde sig betalingsservice og bruge NemID.
På Lærdansk i Svendborg sidder en hel klasse klar til at modtage undervisning.
- Noget af det, vi skal tale om i dag, er, hvordan, vi kan gøre hverdagen lettere. Hvad man kan gøre, og hvor man måske kan spare nogle penge, forklarer Thorbjørn Jeppe, der er privatrådgiver i Danske Bank.
Danske Bank, Svendborg Kommune og Lærdansk er gået sammen om at uddanne flygtninge og indvandrere til lettere at klare økonomien, bruge NemID og få styr på danske bankvaner. Mandag var 25 kursister samlet på Lærdansk Sydfyn.
“Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er meget nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er meget godt for os.”
En nemmere hverdag
På tavlen i klasselokalet står der ord som "betalingsservice", "regninger" og "dagpenge". Ord som er simple for mange danskere, men som giver anledning til frustration og spørgsmål for flere af deltagerne på kurset.
Flemming Kruse, der er souschef i Danske Bank, sætter pris på, at de kan hjælpe til en bedre forståelse blandt kursisterne.
- Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandrere er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem, forklarer han.
Han har oplevet, hvordan flere af indvandrerne står i kø i banken med helt simple spørgsmål, som de nemt ville kunne finde svaret på andre steder.
- Man kan spørge, hvorfor de står dernede, men man kan også vende det om og spørge, hvorfor vi ikke har givet dem uddannelse til ikke at stå i kø med de spørgsmål. Så vi håber at give dem en nemmere økonomisk hverdag, fortæller Flemming Kruse.
I klassen sidder Tewabech Adane, som bor i Svendborg og kommer fra Etiopien.
- Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er rigtig godt for os, forklarer hun.
Starter fra bunden
Kursisterne går alle på Lærdansk Sydfyn, hvor de har været gennem en danskuddannelse, de startede på for lidt over to år siden. Her har de lært dansk helt fra bunden og er startet et sted, hvor de hverken kunne sige deres eget navn eller spørge efter andres på dansk.
Og nu sidder de alligevel i et klasselokale og forsøger at lære hele det digitale banksystem at kende.
- Det er meget relevant for dem alle. Det er nødvendigt, at man er selvhjulpen, at man har en indsigt i sin økonomi og har et godt overblik. Det er ikke altid, der er så mange penge at gøre godt med, og så er det rigtig vigtigt, at de ikke kommer til at betale ekstra meget for en regning eller få rykkere, som gør, at de spilder penge, de faktisk ikke har råd til at spilde, forklarer Sanne Simonsen, der er skoleleder på Lærdansk Sydfyn.
“Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandre er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem.”
I klasselokalet står Thorbjørn Jeppe foran kursisterne og fortæller om mobilbankens fordele.
- Kan man gøre andet end at betale sine regninger i mobilbanken? spørger han ud i klassen.
Kanyaarat Innok, der kommer fra Thailand og deltager på kurset, rækker hånden op.
- Jeg har automatisk betaling, siger hun og nikker med et stort smil.
For hende har det været fantastisk at være på kurset.
- De kommer og viser os, hvad vi skal lære og det er meget, meget fint, understreger hun.
En enorm udfordring
Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg Kommune, mener, at det er vigtigt, at både flygtninge og indvandrer får hjælp til at forstå de mange begreber i den finansielle verden.
- Hvad end man kommer her, fordi man har fundet kærligheden, et job eller er kommet her som flygtning, så er det en enorm udfordring at tilegne sig alle de færdigheder, som man skal have for at begå sig godt i et samfund, forklarer han.
Han forstår godt, at det kan være svært at håndtere NemID, e-boks og homebanking, når de kun lige har lært sproget. Derfor er han glad for, at Danske Bank kan hjælpe kursisterne godt på vej.
- Det betyder enormt meget. Et er, at de kommer her i Lærdansk og lærer sproget, men de møder også en masse nye mennesker og støder på Danske Bank, som skal coache dem i at gebærde sig i vores finansielle system. Og jeg vil også sige, at når man netop har en smal økonoi, som mange af de her borgere har, så er det utrolig vigtigt, at man ved, hvordan man håndterer det.
- Jeg er blevet klogere
Tilbage i klasselokalet er der godt gang i kurset. Thorbjørn Jeppe hjælper på skift de kursister, som har brug for at få noget fra mobilbanken forklaret. Og det glæder Flemming Kruse, at de får vejledning fra kyndige fagpersoner.
- Jeg har oplevet, at de har stået ved mig i banken og betalt gebyr for et girokort, og det er helt unødvendigt. Så jeg håber, at de går hjem med en forståelse for, hvordan man er digital i Danmark og hvorfor vi er på vej mod et kontantløst Danmark, forklarer han.
For både Tewabech Adane og Kanyaarat Innok har det fire timer lange kursus mandag været meget givende.
- Jeg kan det 100 procent nu. Jeg er blevet klogere i hvert fald, fortæller Kanyaarat Innok.
- Det er svært, men det hjælper at have undervisning her. Nu kan vi klare os selv, bakker Tewabech Adane op.
Så nemt går det dog ikke for alle de ikke-vestlige indvandrere i Odense. For selvom der er kommet færre på offentlig forsørgelse, ligger kommunen stadig knap 13 procentpoint over landsgennemsnittet.
Nationalt set er 28,4 procent af ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst, mens tallet i Odense Kommune er 41,3 procent.
Og det ville betale sig at få tallet længere ned. Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge den ville der være 250 millioner kroner at spare for Odense Kommune, hvis man fik antallet af offentligt forsørgede indvandrere ned på landsgennemsnittet.
Ny strategi: Flere skal gøre som Jesper og gå efter ledige job
Flere ledige skal opkvalificeres og i arbejde. Det mener politikerne i Odense Kommune, der har vedtaget en ny strategi for, hvordan man får flere i arbejde.
Fremover skal ledige i Odense klædes bedre på, når de søger job.
Det vedtog Beskæftigelses- og socialudvalget tirsdag med den såkaldte opkvalificeringsstrategi, som skal hjælpe kommunen til at få ledigheden bragt ned på landsgennemsnittet.
Med strategien vil jobcentrene fremover spille en mere aktiv rolle og tilbyde kurser, som er målrettet arbejdsmarkedets behov. Samtidig får ledige mulighed for at komme i praktik hos lokale virksomheder, der kan vurdere, hvilke kompetencer den ledige mangler.
- Det handler om at løfte nogle ledige, som mangler nogle kompetencer til at gå ud i de job, der er. Undervejs skal de bruge noget opkvalificering, og der er det bare vigtigt, at det foregår i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
De senste ledighedstal fra september 2019 viser, at Odense Kommune har en ledighed på 4.8 procent, mens den på landsplan er 3,7 procent.
“Det har været berigende for mig at komme lidt tilbage på skolebænken og møde andre mennesker.”
- Vi har en stor gruppe af ledige, ikke mindst ufaglærte og kortuddannede, som har behov for at blive opkvalificeret til de job, der er. På den anden side har vi nogle virksomheder, som mangler arbejdskraft. Og det er det, det handler om; at løfte nogle ledige, som mangler nogle kompetencer til at gå ud i de job, der er, forklarer Brian Dybro (SF).
Til gavn for virksomhederne
En af de virksomheder, som allerede samarbejder med kommunen, er transportvirksomheden Bergholdt. Virksomheden er en del af en branche, hvor det lige nu er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Derfor er de positive over for kommunens nye strategi, hvor ledige skal opkvalificeres.
- Overordnet set, så handler det jo om, at vores branche bliver ved med at have mennesker nok, der gider at hjælpe os med at køre for vores kunder. Og det får vi ud af det på den lange bane, fortæller John Bergholdt, der er vognmand hos Bergholdt.
En af de ledige, som er i gang med opkvalificering, er Jesper Bekker Rasmussen fra Odense. I april måned sagde han sit daværende job op med ønsket om at prøve noget andet. Det fortalte han på jobcenteret, der sendte ham videre i et opkvalificeringsforløb.
- Det har været berigende for mig at komme lidt tilbage på skolebænken og møde andre mennesker. Men det vigtigste er nok jobbet, der er kommet i sigte, siger Jesper Bekker Rasmussen.
Indtil videre er han i gang med at tage kørekort til bus og erhverv ved AMU-Fyn. Når det er overstået, er planen, at han skal starte op som chauffør hos Bergholdt til januar 2020.
- Jeg satser på, at det er et job, hvor jeg glæder mig til at komme på arbejde. Og det forventer jeg nu, fortæller Jesper Bekker Rasmussen.
Beskæftigelsesrådmand i Odense Kommune, Brian Dybro (SF), mener også, kommunen har noget at gøre for, at flere går samme vej som Jan Mostafa Maimi.
- Vi skal også have mange flere af den her slags eksempler. En del af problemet er faktisk fortidens synder, hvor man sådan set har svigtet mange af de ikke-vestlige. I dag har vi en hel anden tilgang til nytilkomne flygtninge, som handler om, at man skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet, og der starter man i nogle praktikker, samtidig med man lærer dansk, siger han til TV 2/Fyn
Han peger på, at kommunen skal have et tættere samarbejde med Odenses virksomheder for at få flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.
- Vi er jo pinligt bevidste om, at vi kan spare masser af penge på at få en masse mennesker ud af ledighedskøen, siger han og fortsætter.
- En af løsninger handler om at være god til at lave opkvalificering sammen med virksomhederne. Vi skal meget tættere på virksomhederne, fordi de kan fortælle præcis, hvad det er for nogle kompetencer, de har brug for.
Middelfart sætter dansk jobrekord
Det går rigtig godt i Middelfart Kommune, der både har lav ledighed og skaber mange nye job. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv.
Der er fuld fart på arbejdsmarkedet i Middelfart Kommune.
Med skabelsen af hele 1.117 nye fuldtidsjob i det seneste år slår kommunen jobrekord i Danmark med den største procentmæssige fremgang i job blandt landets 98 kommuner.
Det påviser en ny analyse fra Dansk Erhverv, som tager udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.
- Grundlæggende handler det om gode rammebetingelser. Det tiltrækker de rigtige virksomheder, der er gode til at lave vækst. De ansætter medarbejdere og er i stand til det, fordi vi ligger så centralt. Så selv om nogen taler om knaphed i arbejdskraften, så er vi privilegerede i Middelfart, siger Niels Christian Hammelev, der er erhvervschef i Middelfart Erhvervscenter.
Selv om den fordelagtige geografiske placering spiller en stor rolle, gør det det ikke alene, mener erhvervschefen.
- Det er en del af det sammen med gode samarbejder med kommune og jobcenter. Men dybest set er det de dygtige virksomhedsledere, vi har, siger Niels Christian Hammelev.
Progressivt
En af dem er Jan Hyldgaard, der kommer fra virksomheden SafeLight, der lever af at producere og sælge sikkerhedsbelysning og talevarsling.
Han roser både hele erhvervsmiljøet i kommunen og i særdeleshed Erhvervscentret, som han kalder progressivt og samlende.
- Der er mange gode tilbud med hensyn til uddannelse på mange forskellige områder. Det er en forskel fra andre byer, jeg har arbejdet i. Jeg synes, de er rigtig dygtige, siger Jan Hyldgaard, der er direktør og medejer i SafeLight.
Netværkssucces
Middelfart Erhvervscenter arbejder for at støtte kommunens arbejdspladser i forhold til både udvikling, visioner og tiltrækning af den rette arbejdskraft. Det har de medvind med, blandt andet på grund af en lang række netværk, som erhvervscentret faciliterer.
- Her kan virksomhedslederne inspirere hinanden til, hvordan de kommer videre med virksomhederne. Det har vi stor succes med, og det vil vi fortsætte med, siger Niels Christian Hammelev.
Han kan ikke garantere, at den positive udvikling fortsætter, men han kan omvendt heller ikke se, hvad der skal stoppe den fremgangsrige kommune.
- Vi er utrolig stolte. Men nu er det herfra og videre, siger erhvervschef Niels Christian Hammelev.
Middelfart Kommune har med tre procent samtidig også den laveste ledighed blandt de ti fynske kommuner.
Jan Mostafa Maimi, der er syrisk kurder, er glad for, at han nu kan tjene sine egne penge. Fra at få en overførselsindkomst på omkring 5.000 kroner, hvoraf det meste gik til huslejen, kan han nu se fremt til en løncheck for enden af hver måned.
- Når jeg arbejder her i Restaurant Carlslund, får jeg 20.000 kroner om måneden. Det er meget dejligt, siger han til TV 2/Fyn.
Han er ikke den eneste med indvandrerbaggrund, der arbejder i restauranten. For to år siden blev Onkobrhan Netserab ansat. Han kom til Danmark fra Eritrea for fem år siden.
Og restauratør Niels-Henrik Hansen er godt tilfreds med sine ansatte.
- Jeg får en god arbejdskraft. Det giver mig en god følelse af, at jeg gør noget for både dem og for Odense Kommune og for skatteborgerne i Odense Kommune, når vi også kan ansætte den slags folk, siger han.
