Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
25 flygtninge og indvandrere er samlet på Lærdansk Sydfyn, hvor de lærer alt om at betale regninger, tilmelde sig betalingsservice og bruge NemID.
På Lærdansk i Svendborg sidder en hel klasse klar til at modtage undervisning.
- Noget af det, vi skal tale om i dag, er, hvordan, vi kan gøre hverdagen lettere. Hvad man kan gøre, og hvor man måske kan spare nogle penge, forklarer Thorbjørn Jeppe, der er privatrådgiver i Danske Bank.
Danske Bank, Svendborg Kommune og Lærdansk er gået sammen om at uddanne flygtninge og indvandrere til lettere at klare økonomien, bruge NemID og få styr på danske bankvaner. Mandag var 25 kursister samlet på Lærdansk Sydfyn.
“Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er meget nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er meget godt for os.”
En nemmere hverdag
På tavlen i klasselokalet står der ord som "betalingsservice", "regninger" og "dagpenge". Ord som er simple for mange danskere, men som giver anledning til frustration og spørgsmål for flere af deltagerne på kurset.
Flemming Kruse, der er souschef i Danske Bank, sætter pris på, at de kan hjælpe til en bedre forståelse blandt kursisterne.
- Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandrere er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem, forklarer han.
Lærdansk Odense vandt undervisning
Lærdansk Odense skal fra januar stå for danskuddannelsen for voksne udlændinge i Odense Kommune.
Lærdansk Odense er en del af Dansk Flygtningehjælp, og det var på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde tirsdag, at de vandt tilbudsrunden.
Det betyder, at Lærdansk Odense skal stå for undervisningen fem år frem fra 1. januar 2016.
- Jeg glæder mig over resultatet af denne udbudsrunde. Vi bevarer den høje kvalitet i den vigtige danskundervisning for udlændinge, der kommer til Odense og skal ud på arbejdsmarkedet. Samtidig har vi fået et økonomisk mere fordelagtig tilbud for kommunen, som kommer til at spare 10 mio. kr om året. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med LærDansk Odense, siger rådmand Steen Møller fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Lærdansk har fået opgaven, efter at forvaltningen har vurderet to undervisningstilbud på 27 punkter. Ud fra disse punkter om kvalitet og pris er det samlet vurderet, at LærDansk Odense bedst kan løse opgaven for Odense Kommune.
Han har oplevet, hvordan flere af indvandrerne står i kø i banken med helt simple spørgsmål, som de nemt ville kunne finde svaret på andre steder.
- Man kan spørge, hvorfor de står dernede, men man kan også vende det om og spørge, hvorfor vi ikke har givet dem uddannelse til ikke at stå i kø med de spørgsmål. Så vi håber at give dem en nemmere økonomisk hverdag, fortæller Flemming Kruse.
I klassen sidder Tewabech Adane, som bor i Svendborg og kommer fra Etiopien.
- Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er rigtig godt for os, forklarer hun.
Starter fra bunden
Kursisterne går alle på Lærdansk Sydfyn, hvor de har været gennem en danskuddannelse, de startede på for lidt over to år siden. Her har de lært dansk helt fra bunden og er startet et sted, hvor de hverken kunne sige deres eget navn eller spørge efter andres på dansk.
Stor undersøgelse: Uddannelse kan få indvandrere i job
Indvandrere har nemmere ved at få et job, hvis de har gennemført en uddannelse efter grundskolen, viser nye tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Det er umiddelbart ikke nogen overraskelse, at indvandrere med en uddannelse har større chance for at komme i job.
Men nu sætter en ny stor undersøgelse en fed streg under antagelsen.
Det er Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik, der har gennemført den første systematiske indsamling af data på området siden 2004.
Den viser, at blandt de ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år, der maksimalt har en grundskoleuddannelse, er blot 40 procent af dem i job.
Men hvis de har taget en lang videregående uddannelse, stiger tallet til 66 procent.
Undersøgelsen bekræfter, at længere uddannelse også fører til højere beskæftigelse, siger forfatter til undersøgelsen og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen.
- De nye tal giver os en vished om indvandreres uddannelse, som vil gøre os bedre i stand til at tilrettelægge integrationsindsatsen, siger hun.
Samtidig viser tallene, at uddannelsesniveauet varierer betragteligt, alt efter om indvandrerne kommer fra et ikke-vestligt eller vestligt land.
Men selv når indvandrere har fine eksamensbeviser med sig i bagagen, kan de alligevel have svært ved at omsætte det til gode stillinger, viser undersøgelsen.
Flere af uddannede indvandrere havner nemlig i ufaglærte job – især hvis deres uddannelse er fra udlandet.
- Som indvandrer vil det derfor være godt givet ud i forhold til beskæftigelse at supplere med noget dansk skolegang oven i det, man har i forvejen, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
I sidste ende er det kommunerne, der står med ansvaret for at integrere de indvandrere, der kommer til Danmark.
Og det bedste kommunerne kan gøre er at få dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet, mener Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.
- For nogle indvandrere kan det give mening at give dem nogle ekstra kompetencer. Mens det for andre mere handler om at give dem et ordinært arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen, som mener, at kommunerne har held med deres nuværende indsats.
- 2800 flygtninge kom i job fra januar til oktober sidste år. Så vi kan se, at vores indsats har virket.
Og nu sidder de alligevel i et klasselokale og forsøger at lære hele det digitale banksystem at kende.
- Det er meget relevant for dem alle. Det er nødvendigt, at man er selvhjulpen, at man har en indsigt i sin økonomi og har et godt overblik. Det er ikke altid, der er så mange penge at gøre godt med, og så er det rigtig vigtigt, at de ikke kommer til at betale ekstra meget for en regning eller få rykkere, som gør, at de spilder penge, de faktisk ikke har råd til at spilde, forklarer Sanne Simonsen, der er skoleleder på Lærdansk Sydfyn.
“Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandre er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem.”
I klasselokalet står Thorbjørn Jeppe foran kursisterne og fortæller om mobilbankens fordele.
- Kan man gøre andet end at betale sine regninger i mobilbanken? spørger han ud i klassen.
Kanyaarat Innok, der kommer fra Thailand og deltager på kurset, rækker hånden op.
- Jeg har automatisk betaling, siger hun og nikker med et stort smil.
For hende har det været fantastisk at være på kurset.
- De kommer og viser os, hvad vi skal lære og det er meget, meget fint, understreger hun.
En enorm udfordring
Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg Kommune, mener, at det er vigtigt, at både flygtninge og indvandrer får hjælp til at forstå de mange begreber i den finansielle verden.
- Hvad end man kommer her, fordi man har fundet kærligheden, et job eller er kommet her som flygtning, så er det en enorm udfordring at tilegne sig alle de færdigheder, som man skal have for at begå sig godt i et samfund, forklarer han.
Sprogkursus i Vollsmose:
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
Hver anden borger over 18 i Vollsmose har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Et nyt tiltag fra VUC Fyn skal lære dem dansk, så borgere som 53-årige Ahmad kan få et arbejde.
- Hvad ved I om te? Hvordan laver I jeres te?
- Først varmer man vandet, lyder det forsigtigt fra en i klassen.
Susanne Maarbjerg underviser klassen i dansk. Hun sætter dem til at læse en tekst om te, og efterfølgende skal de snakke om de ord, der er i teksten.
- Hvis I har brug for hjælp til nogle ord, så spørger I bare, siger Susanne.
Dansk er svært
Det er ikke hvilken som helst klasse, der skal fortælle om deres te-vaner og snakke om ord i den udleverede tekst. I en måned har Susanne Maarbjerg undervist voksne i Vollsmose som en del af projektet ”Dansk for voksne i Vollsmose”. 14 borgere fra bydelen skal blive bedre til at begå sig på dansk, og det hjælper Susanne Maarbjerg med. Hun er underviser på VUC i Odense i dansk som både første og andet sprog.
“Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk”
- Det er meget givende at arbejde med den her gruppe. Hvis jeg kan give dem et bedre dansk, og det kan jeg, så de er i stand til at klare sig bedre i hverdagen, så tror jeg på, at det er med til at øge deres livskvalitet, fortæller Susanne Maarbjerg.
Dansk for voksne i Vollsmose
For dig, der vil lære at:
- hjælpe dine børn med lektier
- tale med lægen, skolen og andre uden tolk
- blive klar til mere uddannelse
Dansk for voksne i Vollsmose handler om at blive bedre til at begå sig i det danske samfund uden tolk og få en nemmere hverdag.
Der er 5 timers undervisning om ugen i 3 måneder på FVU-start.
FVU-start står for Forberedende Voksenundervisning for personer med dansk som andetsprog. Der er ikke tale om sprogundervisning.
Optagelseskrav
Før du starter, skal du til en optagelsessamtale.
Økonomi
Undervisningen er gratis.
Start og sted
Vi optager løbende nye kursister efter samtale. Vi starter nyt hold hver måned.
Undervisningen foregår på VIVO - ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
Kilde: vucfyn.dk
I klasselokalet står hun foran et whiteboard med en bog i hænderne. På bordene ligger der gule postmapper, stakkevis af papir, hæfter og blyanter.
- Hvis I lige prøver at kigge på det store, runde billede. Prøv lige at se på billedet. Hvad ser I der? Spørger Susanne Maarbjerg.
Hun holder lærebogen op foran klassen. De kigger ned i deres bøger, men det er svært at forklare, hvad der er på billedet, når dansk ikke er førstesprog.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
En af eleverne er 53-årige Ahmad. Han hviler hovedet på sin højre hånd og kigger koncentreret ned i sin tekst om te, mens han forsøger at få det hele til at give mening.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke, siger Ahmad og fører hånden væk fra munden.
Ahmad kommer fra Kroatien og flyttede til Danmark for fire år siden. I Kroatien havde han en lille butik, hvor han solgte smykker. Nu går han og drømmer om måske også at få arbejde i en dansk butik, men for at han kan komme til det, skal han have forbedret sit danske sprog.
Hver anden borger i Vollsmose over 18 år har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, og danskkurset kan være afgørende for, at de kan komme videre. Både så de kan komme videre med en uddannelse, finde sig et arbejde eller blot være i stand til at tale med lægen eller børnenes skole.
Ahmads drømme om et butiksarbejde er vigtigt for, at han kan lære at tale dansk. Sådan ser Helle Lykke Nielsen, lektor hos Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, på det.
- Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk, understreger hun.
Livslang læring
Det var hos HF og VUC Fyn, at snakken faldt på at lave kurset for de voksne i Vollsmose.
- Vi mødte meget en holdning om, at det er svært at få borgere afsted til undervisningen. Men nu oplever vi, at de faktisk gerne vil komme og er glade for at være til undervisning, siger Sune Pihl, der er afdelingsleder hos HF og VUC Fyn.
Undervisningen foregår på VIVO ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
- Vi tror på, at vi skal give uddannelse hvor borgeren er både fagligt og placeringsmæssigt. Vi vil gerne sikre, at de her borgere kan blive ved med at komme videre i deres uddannelse og få en livslang læring, uddyber Sune Pihl.
Det er ikke for sent
I det lille undervisningslokale arbejder alle kursets deltagere videre med teksten om te. Mellem dem går Susanne Maarbjerg rundt og hjælper med svære ord. For selvom de har været i gang i en måned, driller de danske ord stadig.
“Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk”
- Jeg oplever en forbedring. Jeg oplever, at nogle af kursisterne åbner sig mere og tør sige mere. Jeg havde en kursist, der stillede sig op foran de andre og forklarede, hvad der var på et billede, forklarer Susanne Maarbjerg.
Indimellem kan man høre hende udbryde et opmuntrende ja, der blander sig med lyden af borgere, der hvisker ordene fra teksten højt. Med en blyant holder flere af dem øje med, hvor de er nået til. For 53-årige Ahmad gør det en stor forskel at være med til undervisningen.
- Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk, siger han.
Og så nikker Ahmad. Han er blevet bedre til dansk, mens han har gået på kurset. Ikke så meget bedre endnu, siger han, men bedre.
- Jeg tror bestemt ikke, at det er for sent. Jeg tror altid, man kan lære noget og blive bedre til dansk, siger Susanne Maarbjerg.
Ahmad kan for nu lægge teksten om te væk indtil han i næste uge vender tilbage til undervisningn. For han bliver ved. Nu vil han lære for alvor at tale dansk.
- Nu er jeg her, jeg bor i Danmark, siger han.
Han forstår godt, at det kan være svært at håndtere NemID, e-boks og homebanking, når de kun lige har lært sproget. Derfor er han glad for, at Danske Bank kan hjælpe kursisterne godt på vej.
- Det betyder enormt meget. Et er, at de kommer her i Lærdansk og lærer sproget, men de møder også en masse nye mennesker og støder på Danske Bank, som skal coache dem i at gebærde sig i vores finansielle system. Og jeg vil også sige, at når man netop har en smal økonoi, som mange af de her borgere har, så er det utrolig vigtigt, at man ved, hvordan man håndterer det.
- Jeg er blevet klogere
Tilbage i klasselokalet er der godt gang i kurset. Thorbjørn Jeppe hjælper på skift de kursister, som har brug for at få noget fra mobilbanken forklaret. Og det glæder Flemming Kruse, at de får vejledning fra kyndige fagpersoner.
- Jeg har oplevet, at de har stået ved mig i banken og betalt gebyr for et girokort, og det er helt unødvendigt. Så jeg håber, at de går hjem med en forståelse for, hvordan man er digital i Danmark og hvorfor vi er på vej mod et kontantløst Danmark, forklarer han.
For både Tewabech Adane og Kanyaarat Innok har det fire timer lange kursus mandag været meget givende.
- Jeg kan det 100 procent nu. Jeg er blevet klogere i hvert fald, fortæller Kanyaarat Innok.
- Det er svært, men det hjælper at have undervisning her. Nu kan vi klare os selv, bakker Tewabech Adane op.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Datteren har ikke haft kontakt til sin far, siden hun var et år.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire, uden nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuld overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, vi sikre os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemenerne, de skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her