Flygtninge og indvandrere får hjælp til NemID:
- Nu kan vi klare os selv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
25 flygtninge og indvandrere er samlet på Lærdansk Sydfyn, hvor de lærer alt om at betale regninger, tilmelde sig betalingsservice og bruge NemID.
På Lærdansk i Svendborg sidder en hel klasse klar til at modtage undervisning.
- Noget af det, vi skal tale om i dag, er, hvordan, vi kan gøre hverdagen lettere. Hvad man kan gøre, og hvor man måske kan spare nogle penge, forklarer Thorbjørn Jeppe, der er privatrådgiver i Danske Bank.
Danske Bank, Svendborg Kommune og Lærdansk er gået sammen om at uddanne flygtninge og indvandrere til lettere at klare økonomien, bruge NemID og få styr på danske bankvaner. Mandag var 25 kursister samlet på Lærdansk Sydfyn.
“Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er meget nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er meget godt for os.”
En nemmere hverdag
På tavlen i klasselokalet står der ord som "betalingsservice", "regninger" og "dagpenge". Ord som er simple for mange danskere, men som giver anledning til frustration og spørgsmål for flere af deltagerne på kurset.
Flemming Kruse, der er souschef i Danske Bank, sætter pris på, at de kan hjælpe til en bedre forståelse blandt kursisterne.
- Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandrere er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem, forklarer han.
Lærdansk Odense vandt undervisning
Lærdansk Odense skal fra januar stå for danskuddannelsen for voksne udlændinge i Odense Kommune.
Lærdansk Odense er en del af Dansk Flygtningehjælp, og det var på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde tirsdag, at de vandt tilbudsrunden.
Det betyder, at Lærdansk Odense skal stå for undervisningen fem år frem fra 1. januar 2016.
- Jeg glæder mig over resultatet af denne udbudsrunde. Vi bevarer den høje kvalitet i den vigtige danskundervisning for udlændinge, der kommer til Odense og skal ud på arbejdsmarkedet. Samtidig har vi fået et økonomisk mere fordelagtig tilbud for kommunen, som kommer til at spare 10 mio. kr om året. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde med LærDansk Odense, siger rådmand Steen Møller fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Lærdansk har fået opgaven, efter at forvaltningen har vurderet to undervisningstilbud på 27 punkter. Ud fra disse punkter om kvalitet og pris er det samlet vurderet, at LærDansk Odense bedst kan løse opgaven for Odense Kommune.
Han har oplevet, hvordan flere af indvandrerne står i kø i banken med helt simple spørgsmål, som de nemt ville kunne finde svaret på andre steder.
- Man kan spørge, hvorfor de står dernede, men man kan også vende det om og spørge, hvorfor vi ikke har givet dem uddannelse til ikke at stå i kø med de spørgsmål. Så vi håber at give dem en nemmere økonomisk hverdag, fortæller Flemming Kruse.
I klassen sidder Tewabech Adane, som bor i Svendborg og kommer fra Etiopien.
- Jeg synes, at det er rigtig fint. Vi er meget glade for, at vi kan spare penge, og det er nemt at betale på den måde. Så jeg synes, at det er rigtig godt for os, forklarer hun.
Starter fra bunden
Kursisterne går alle på Lærdansk Sydfyn, hvor de har været gennem en danskuddannelse, de startede på for lidt over to år siden. Her har de lært dansk helt fra bunden og er startet et sted, hvor de hverken kunne sige deres eget navn eller spørge efter andres på dansk.
Stor undersøgelse: Uddannelse kan få indvandrere i job
Indvandrere har nemmere ved at få et job, hvis de har gennemført en uddannelse efter grundskolen, viser nye tal fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Det er umiddelbart ikke nogen overraskelse, at indvandrere med en uddannelse har større chance for at komme i job.
Men nu sætter en ny stor undersøgelse en fed streg under antagelsen.
Det er Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistik, der har gennemført den første systematiske indsamling af data på området siden 2004.
Den viser, at blandt de ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år, der maksimalt har en grundskoleuddannelse, er blot 40 procent af dem i job.
Men hvis de har taget en lang videregående uddannelse, stiger tallet til 66 procent.
Undersøgelsen bekræfter, at længere uddannelse også fører til højere beskæftigelse, siger forfatter til undersøgelsen og seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Marie Louise Schultz-Nielsen.
- De nye tal giver os en vished om indvandreres uddannelse, som vil gøre os bedre i stand til at tilrettelægge integrationsindsatsen, siger hun.
Samtidig viser tallene, at uddannelsesniveauet varierer betragteligt, alt efter om indvandrerne kommer fra et ikke-vestligt eller vestligt land.
Men selv når indvandrere har fine eksamensbeviser med sig i bagagen, kan de alligevel have svært ved at omsætte det til gode stillinger, viser undersøgelsen.
Flere af uddannede indvandrere havner nemlig i ufaglærte job – især hvis deres uddannelse er fra udlandet.
- Som indvandrer vil det derfor være godt givet ud i forhold til beskæftigelse at supplere med noget dansk skolegang oven i det, man har i forvejen, siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
I sidste ende er det kommunerne, der står med ansvaret for at integrere de indvandrere, der kommer til Danmark.
Og det bedste kommunerne kan gøre er at få dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet, mener Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening.
- For nogle indvandrere kan det give mening at give dem nogle ekstra kompetencer. Mens det for andre mere handler om at give dem et ordinært arbejde, siger Thomas Kastrup-Larsen, som mener, at kommunerne har held med deres nuværende indsats.
- 2800 flygtninge kom i job fra januar til oktober sidste år. Så vi kan se, at vores indsats har virket.
Og nu sidder de alligevel i et klasselokale og forsøger at lære hele det digitale banksystem at kende.
- Det er meget relevant for dem alle. Det er nødvendigt, at man er selvhjulpen, at man har en indsigt i sin økonomi og har et godt overblik. Det er ikke altid, der er så mange penge at gøre godt med, og så er det rigtig vigtigt, at de ikke kommer til at betale ekstra meget for en regning eller få rykkere, som gør, at de spilder penge, de faktisk ikke har råd til at spilde, forklarer Sanne Simonsen, der er skoleleder på Lærdansk Sydfyn.
“Den primære årsag er samfundets ansvar. Flygtninge og indvandre er en væsentlig del af Svendborg Kommune efterhånden, og jeg synes, at vi har et ansvar for at integrere dem.”
I klasselokalet står Thorbjørn Jeppe foran kursisterne og fortæller om mobilbankens fordele.
- Kan man gøre andet end at betale sine regninger i mobilbanken? spørger han ud i klassen.
Kanyaarat Innok, der kommer fra Thailand og deltager på kurset, rækker hånden op.
- Jeg har automatisk betaling, siger hun og nikker med et stort smil.
For hende har det været fantastisk at være på kurset.
- De kommer og viser os, hvad vi skal lære og det er meget, meget fint, understreger hun.
En enorm udfordring
Bo Hansen (S), der er borgmester i Svendborg Kommune, mener, at det er vigtigt, at både flygtninge og indvandrer får hjælp til at forstå de mange begreber i den finansielle verden.
- Hvad end man kommer her, fordi man har fundet kærligheden, et job eller er kommet her som flygtning, så er det en enorm udfordring at tilegne sig alle de færdigheder, som man skal have for at begå sig godt i et samfund, forklarer han.
Sprogkursus i Vollsmose:
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
Hver anden borger over 18 i Vollsmose har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Et nyt tiltag fra VUC Fyn skal lære dem dansk, så borgere som 53-årige Ahmad kan få et arbejde.
- Hvad ved I om te? Hvordan laver I jeres te?
- Først varmer man vandet, lyder det forsigtigt fra en i klassen.
Susanne Maarbjerg underviser klassen i dansk. Hun sætter dem til at læse en tekst om te, og efterfølgende skal de snakke om de ord, der er i teksten.
- Hvis I har brug for hjælp til nogle ord, så spørger I bare, siger Susanne.
Dansk er svært
Det er ikke hvilken som helst klasse, der skal fortælle om deres te-vaner og snakke om ord i den udleverede tekst. I en måned har Susanne Maarbjerg undervist voksne i Vollsmose som en del af projektet ”Dansk for voksne i Vollsmose”. 14 borgere fra bydelen skal blive bedre til at begå sig på dansk, og det hjælper Susanne Maarbjerg med. Hun er underviser på VUC i Odense i dansk som både første og andet sprog.
“Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk”
- Det er meget givende at arbejde med den her gruppe. Hvis jeg kan give dem et bedre dansk, og det kan jeg, så de er i stand til at klare sig bedre i hverdagen, så tror jeg på, at det er med til at øge deres livskvalitet, fortæller Susanne Maarbjerg.
Dansk for voksne i Vollsmose
For dig, der vil lære at:
- hjælpe dine børn med lektier
- tale med lægen, skolen og andre uden tolk
- blive klar til mere uddannelse
Dansk for voksne i Vollsmose handler om at blive bedre til at begå sig i det danske samfund uden tolk og få en nemmere hverdag.
Der er 5 timers undervisning om ugen i 3 måneder på FVU-start.
FVU-start står for Forberedende Voksenundervisning for personer med dansk som andetsprog. Der er ikke tale om sprogundervisning.
Optagelseskrav
Før du starter, skal du til en optagelsessamtale.
Økonomi
Undervisningen er gratis.
Start og sted
Vi optager løbende nye kursister efter samtale. Vi starter nyt hold hver måned.
Undervisningen foregår på VIVO - ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
Kilde: vucfyn.dk
I klasselokalet står hun foran et whiteboard med en bog i hænderne. På bordene ligger der gule postmapper, stakkevis af papir, hæfter og blyanter.
- Hvis I lige prøver at kigge på det store, runde billede. Prøv lige at se på billedet. Hvad ser I der? Spørger Susanne Maarbjerg.
Hun holder lærebogen op foran klassen. De kigger ned i deres bøger, men det er svært at forklare, hvad der er på billedet, når dansk ikke er førstesprog.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke
En af eleverne er 53-årige Ahmad. Han hviler hovedet på sin højre hånd og kigger koncentreret ned i sin tekst om te, mens han forsøger at få det hele til at give mening.
- Jeg forstår, men jeg kan ikke snakke, siger Ahmad og fører hånden væk fra munden.
Ahmad kommer fra Kroatien og flyttede til Danmark for fire år siden. I Kroatien havde han en lille butik, hvor han solgte smykker. Nu går han og drømmer om måske også at få arbejde i en dansk butik, men for at han kan komme til det, skal han have forbedret sit danske sprog.
Hver anden borger i Vollsmose over 18 år har ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, og danskkurset kan være afgørende for, at de kan komme videre. Både så de kan komme videre med en uddannelse, finde sig et arbejde eller blot være i stand til at tale med lægen eller børnenes skole.
Ahmads drømme om et butiksarbejde er vigtigt for, at han kan lære at tale dansk. Sådan ser Helle Lykke Nielsen, lektor hos Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, på det.
- Motivation er en af de afgørende faktorer for at lære dansk, understreger hun.
Livslang læring
Det var hos HF og VUC Fyn, at snakken faldt på at lave kurset for de voksne i Vollsmose.
- Vi mødte meget en holdning om, at det er svært at få borgere afsted til undervisningen. Men nu oplever vi, at de faktisk gerne vil komme og er glade for at være til undervisning, siger Sune Pihl, der er afdelingsleder hos HF og VUC Fyn.
Undervisningen foregår på VIVO ved siden af biblioteket på Vollsmose Torv.
- Vi tror på, at vi skal give uddannelse hvor borgeren er både fagligt og placeringsmæssigt. Vi vil gerne sikre, at de her borgere kan blive ved med at komme videre i deres uddannelse og få en livslang læring, uddyber Sune Pihl.
Det er ikke for sent
I det lille undervisningslokale arbejder alle kursets deltagere videre med teksten om te. Mellem dem går Susanne Maarbjerg rundt og hjælper med svære ord. For selvom de har været i gang i en måned, driller de danske ord stadig.
“Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk”
- Jeg oplever en forbedring. Jeg oplever, at nogle af kursisterne åbner sig mere og tør sige mere. Jeg havde en kursist, der stillede sig op foran de andre og forklarede, hvad der var på et billede, forklarer Susanne Maarbjerg.
Indimellem kan man høre hende udbryde et opmuntrende ja, der blander sig med lyden af borgere, der hvisker ordene fra teksten højt. Med en blyant holder flere af dem øje med, hvor de er nået til. For 53-årige Ahmad gør det en stor forskel at være med til undervisningen.
- Det hjælper med, at jeg kan komme til at tale dansk, siger han.
Og så nikker Ahmad. Han er blevet bedre til dansk, mens han har gået på kurset. Ikke så meget bedre endnu, siger han, men bedre.
- Jeg tror bestemt ikke, at det er for sent. Jeg tror altid, man kan lære noget og blive bedre til dansk, siger Susanne Maarbjerg.
Ahmad kan for nu lægge teksten om te væk indtil han i næste uge vender tilbage til undervisningn. For han bliver ved. Nu vil han lære for alvor at tale dansk.
- Nu er jeg her, jeg bor i Danmark, siger han.
Han forstår godt, at det kan være svært at håndtere NemID, e-boks og homebanking, når de kun lige har lært sproget. Derfor er han glad for, at Danske Bank kan hjælpe kursisterne godt på vej.
- Det betyder enormt meget. Et er, at de kommer her i Lærdansk og lærer sproget, men de møder også en masse nye mennesker og støder på Danske Bank, som skal coache dem i at gebærde sig i vores finansielle system. Og jeg vil også sige, at når man netop har en smal økonoi, som mange af de her borgere har, så er det utrolig vigtigt, at man ved, hvordan man håndterer det.
- Jeg er blevet klogere
Tilbage i klasselokalet er der godt gang i kurset. Thorbjørn Jeppe hjælper på skift de kursister, som har brug for at få noget fra mobilbanken forklaret. Og det glæder Flemming Kruse, at de får vejledning fra kyndige fagpersoner.
- Jeg har oplevet, at de har stået ved mig i banken og betalt gebyr for et girokort, og det er helt unødvendigt. Så jeg håber, at de går hjem med en forståelse for, hvordan man er digital i Danmark og hvorfor vi er på vej mod et kontantløst Danmark, forklarer han.
For både Tewabech Adane og Kanyaarat Innok har det fire timer lange kursus mandag været meget givende.
- Jeg kan det 100 procent nu. Jeg er blevet klogere i hvert fald, fortæller Kanyaarat Innok.
- Det er svært, men det hjælper at have undervisning her. Nu kan vi klare os selv, bakker Tewabech Adane op.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
kopieret!
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Tinka-gris populær som aldrig før - men Gitte Øffesen lever ikke længere
kopieret!
Kan du huske for et par år siden, da den karakteristiske nissehue fra Tinka-julekalenderen blev flået ned fra butikkernes hylder?
I år er det grisen Øffert, som alle børn bare må have, og er meldt udsolgt overalt.
Kælegrisen Gitte Øffesen, som den i virkeligheden hed, blev som et-årig tv-stjerne i TV 2-julekalenderen Tinka, men levede sit liv nær vestfynske Vissenbjerg.
Øffert er desværre ikke i live mere. Hun blev syg og måtte aflives, men hun lever videre i Else Marie Kristensens minder - og i tv-optagelser som i disse dage ruller over skærmen i bedste sendetid.
Kold men solrig dag i vente
kopieret!
Dagen starter blæsende, men op af formiddagen bryder solen gennem skyerne og giver en smule varme og lys.
Specielt høje varmegrader skal vi dog ikke forvente. Temperaturen ventes at toppe på seks grader først på eftermiddagen, mens dagens laveste temperatur bliver fire grader.
Prognoserne lover tørvejr hele dagen, men det er anbefalelsesværdigt at iklæde sig en vindjakke og et halstørklæde fra morgenstunden.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Fodbold var ikke lykken – nu jagter tidligere OB-spiller noget helt andet
kopieret!
- Elitesport er ingen dans på roser.
Det er nærmest de første ord, der kommer ud af munden på Osvald Klokker Grønning på telefonlinjen fra Ridnaun i Norditalien på grænsen til Østrig.
Den 21-årige odenseaner har taget turen til Alperne for at deltage i IBU Junior Cuppen i skiskydning. På den måde er han en del af en lille eksklusiv skare af danskere, der forsøger at sætte et land uden is, sne og bjerge på landkortet i en sport, der domineres af klassiske vintersportsnationer.
Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.
Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.
- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.
Var omkring OB
Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.
I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.
- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.
Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.
Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.
Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.
Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.
Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.
Baldret og tidligt i seng
Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.
Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.
- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.
Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.
Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.
- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.
Drømmer om OL
Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.
- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.
Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.
Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.
- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.
- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.
På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.
Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:
- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.
Fynsk-ejet firma har serviceret mistænkt skyggeflådeskib
kopieret!
Tre danske selskaber har serviceret flere af de russiske tankskibe, som mistænkes for at være en del af den såkaldte skyggeflåde.
Det skriver Danwatch og Dagbladet Information.
De to af selskaberne er nordjyske Saga Shipping og L&N Supply Ships. Det sidste - SDK Shipping - er ejet af Torben Østergaard-Nielsens selskab USTC Group.
Torben Østergaard-Nielsen og USTC Group har tidligere fået kritik i sagerne om Dan-Bunkering og Nordic Waste.
Ifølge Dagbladet Information og Danwatch har de tre virksomheder tilsammen handlet med mindst 59 skibe, som mistænkes for at være en del af skyggeflåden, i 2024 i Skagen.
Det bygger de to medier på tal fra tjenesterne Kpler og MarineTraffic, hvor man kan overvåge skibe.
Den såkaldte skyggeflåde er skibe, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.
Et eksempel er, at SDK Shipping ifølge de to medier, i mindst et tilfælde har serviceret skibet "Main", som tidligere var ejet af et rederi, der blev sanktioneret af Storbritannien.
SDK Shipping afviser at forholde sig til det konkrete skib, men oplyser til Danwatch og Dagbladet Information, at de ikke har kundeforhold til sanktionerede skibe eller virksomheder.
Billede af diktator fik Mohamad indkaldt til samtale i Folketinget
kopieret!
Torsdag fik 37-årige Mohamad og et par tusinde andre grønt lys til et dansk statsborgerskab fra Folketinget. Og selvom vejen til statsborgerskabet nok ikke har været specielt lige for nogen, dukkede en uventet hindring op på Mohamads vej på faldrebet.
Han blev nemlig som den første nogensinde indkaldt til en sindelagssamtale i Folketinget, da et billede på sociale medier havde gjort dem i tvivl om hans demokratiske sindelag.
Diktator i vejen
Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.
- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.
Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.
Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.
- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.
Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.
Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.
OB køber venstreback for flere millioner
kopieret!
Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.
Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.
TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.
Opdatering: OB har bekræftet salget, og skriver at Kontrakten mellem Adam Sørensen og Odense Boldklub løber frem til den 30. juni 2029.
Transfer-snask:
— Martin Davidsen (@mpbdavidsen) December 19, 2024
OB henter 24-årige Adam Sørensen i Bodø/Glimt. Der er tale om en transfer. Handlen skulle være på plads, efter hvad jeg hører. Han skifter til OB når 2024 bliver til 2025. #obdk #sldk
Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer
kopieret!
Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.
Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.
Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.
Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.