Danmarks største POWER butik er nu officielt åbnet.
Så hvis du kørte forbi Rosengårdcentret tidligt til morges og bemærkede høj musik, lysshow og mange mennesker - så er det altså ikke en musikfestival, som du er stødt på.
Men i stedet den nye elektronikbutik, der åbnede sine døre klokken 06 i dag 4. oktober.
Power politianmelder ærkerival i fynsk nabokrig
Power har netop politianmeldt ærkerivalen Elgiganten. Det sker som den seneste udvikling i en nabokrig som udspiller sig ved Rosengårdcentret i Odense.
Ifølge Power har Elgiganten fusket med førpriser i mindst 92 tilfælde i en kampagne ved navn "Advarsel! Prisfald i Odense", oplyser de i en pressemeddelelse.
- Vi har kigget Elgigantens tilbudsmateriale igennem og har indtil videre fundet fejl i over 30 procent af deres tilbud, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
Elgiganten er i 2007 dømt i en lignende sag, hvor kæden fik en bøde på 300.000 kroner for at markedsføre førpriser som ikke havde hold i virkeligheden.
TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Elgiganten.
300 medarbejdere er kaldt ind til åbningsdagen, og foran butikken er der opsat et opvarmet kø-telt, som i høj grad bliver benyttet.
I butikken er der lige nu over 300 kunder.