Kendt finte i boligen her kaldes "lille pengemaskine" for bosted
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
”Huslejefinten” kalder ekspert en metode brugt af direktøren for Mellemstoppet og andre direktører for selskaber bag bosteder. En metode, der lovligt sender profit i deres retning.
Køb en bolig i dit ene firma med penge lånt i dit andet firma. Udlej så boligen tilbage til firmaet, du lånte pengene af til en høj husleje. Sådan fungerer den lovlige huslejefinten kort fortalt. Og den kan berige bostedsejere på kort tid.
Den metode har Raafat Jawad El Soussi, direktør for bostedet Mellemstoppet, også brugt. Et bosted for sårbare børn og unge, der - som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne afsløre - sidste år lavede et overskud på over seks millioner svarende til 20 procent af omsætningen.
Samtidig oplevede en af de unge, der havde boet på stedet, at der ikke var ressourcer til at tage vare på hende eller til at overholde kontrakten indgået med kommunen. Et ophold, som Odense Kommune i øvrigt betalte 125.000 kroner om måneden for.
Svigtet af systemet: Bolette gik i stykker, efter hun flyttede på bosted - skrev farvel hver anden dag på sms
Kommuner betaler i blinde for sårbare børn og unges ophold på bosteder. Sådan lyder kritikken fra Bolette Sørensen og hendes pårørende. Hun har boet på bosteder, hvor hun ikke mener, hun fik den hjælp, der var aftalt.
De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme.
To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.
I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.
- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.
Hvorfor fortæller vi historien
TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.
Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod.
Bolette havde brug for hjælp
Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende.
Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd.
I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode.
Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne.
Kontakt livslinien
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.
- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.
De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder.
Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her.
Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?
- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.
En kontrakt
Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.
Diagnosen
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse
Man er ængstelig, usikker og føler mindreværd i sociale situationer og er meget følsom over for kritik. Det kan betyde, at man holder sig tilbage i forhold til at udfolde sig og være aktiv socialt
Kilde: Danske Psykologer
I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.
Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.
- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.
Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.
Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:
- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:
- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).
Mellemstoppets svar på kritik
Semra Adilovic, daglig leder på Mellemstoppet, har ønsket at svare på spørgsmål sendt på mail. Hun kan ikke tale om enkeltsager som Bolette Sørensens
Det koster 125.000 kroner om måneden for Odense Kommune at have en ung i jeres tilbud. Hvad kan kommunen forvente at få for de penge?
Taksten er sat ud fra modellen “behov-indsats-takst", så vi netop sikrer, at der er sammenhæng mellem behov, indsats og takst. Kommunen kan derfor forvente, at vi giver vores unge det støttebehov, som kommunen har efterspurgt i forbindelse med deres henvendelse. Vi arbejder nøje ud fra kommunens indsatsplan/bestilling/ungeplan. Når vi modtager en forespørgsel, laver vi en grundig visitation i forhold til at sikre, at vi kan løfte opgaven med den normering, som vi er godkendt til af Socialtilsynet, samt med vores godkendte metoder og tilgange. På baggrund af dette forarbejde og denne visitation, giver vi kommunen den bedst mulige kvalitet i et anbringelsesforløb/midlertidigt ophold. Vi journaliserer løbende vores daglige observationer på hver ung, således at vi altid kan dokumentere den støtte, som de er forpligtet til at få.
Bemandingen på afdeling Thorsgade, hvor Bolette har boet, er to på vagt om dagen, en om aftenen og om natten og så en bagvagt om natten - hvordan fungerer det?
Bemandingen eller normeringen på afdelingen er sat ud fra målgruppen på Thorsgade, så beboerne kan få den støtte og hjælp, de har behov for. Pt hedder normeringen at der er to på fra klokken 8-23 og en nattevagt fra klokken 23-9.
Vi vil ikke gå ind konkret i personsager. Overordnet set, tilbyder aftenvagten altid at køre den unge. Såfremt den unge afviser kørsel, og vælger andre muligheder end personalets kørsel, er det en beslutning som vi er nødt til at respektere som personale.
Hvad kan de unge forvente, når de flytter ind i jeres tilbud?
De kan forvente dedikerede og omsorgsfulde medarbejdere, der yder og giver deres bedste for, at de unge har så hjemlige forhold som muligt. De kan forvente, at vi støtter op omkring de mål, som den unge med dens myndighedsrådgiver har udarbejdet, som der skal arbejdes på. De kan forvente støtte i kontakten med offentlige instanser, så vi støtter op omkring et eventuelt samarbejde med både behandlingssektoren, beskæftigelsen, skole, uddannelsessystemet mv. De kan forvente, at vi støtter dem i de daglige praktiske gøremål, således at de trænes i disse og på sigt kan flytte i egne selvstændige boliger med fortsat støtte til start. De kan forvente omsorg, pædagogiske udviklende snakke, svære samtaler mv. I tilfælde af at vores unge for eksempel er tilknyttet behandlingssektoren/psykiatrien, kan de forvente at vi har et tæt samarbejde med disse, således at vi også får sparring derfra hvordan denne unge skal hjælpes socialpædagogisk, hvordan man skal håndtere eventuelle diagnoser omkring den unge mv. Vi er et anbringelsessted, der har fokus på udvikling. Og har vi unge, som vi observerer, ikke trives på afdelingen, og hvor vi vurderer, at den unge ikke længere tager imod vores støtte med de metoder, vi anvender på stedet, tager vi kontakt til rette myndighed med henblik på at afklare det videre forløb. Samme gælder for unge, hvor vi ser, at der nu er behov for en mindre indgribende foranstaltning, går vi også i dialog med rådgiver i forhold til en eventuel flytning til egen bolig.
Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.
Hvorfor griber kommunen ikke ind?
Mens hun boede på Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.
Odense Kommune afviser
Vi ville gerne have talt med Odense Kommune om deres praksis i forhold til bekymringshenvendelser, men de ansvarlige i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kan ikke udtale sig, når det handler om en enkeltsag.
Vi ville også gerne have talt med dem om, hvordan kommunen sikrer sig, at de får kvalitet for pengene, når de betaler for et ophold på et bosted. Hvordan de sikrer sig, at borgeren er i bedst mulig trivsel. Det har Odense Kommune afvist at svare på.
Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.
- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.
- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.
Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?
- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.
Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.
Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare.
Der er tændt et lys
I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.
Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.
- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.
Ekspert om kommunernes ansvar
Mia Kristina Hansen, formand, Landforeningen SIND:
Genkender du Bolettes situation, hvor hun og de nærmeste oplever, at kommunen ikke er god nok til at holde øje med hendes trivsel under opholdet på bostedet?
- Jeg møder både de gode og de dårlige historier. Der er unge, der bliver så udfordret på bostedet, at de får det dårligere under opholdet. Det kan være, at de får at vide, at de ikke er samarbejdsvillige, at de ikke profiterer af hjælpen og får at vide, at det er deres skyld. Det kan give dem skyldfølelse, og at de får det dårligere. Jeg har set eksempler, hvor de ender på gaden på grund af det.
Historien her kommer oven på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af et dødsfald og to unges fortælling om dårlig trivsel på bostedet "Den lille gård", der nu er lukket. Hvad er kommunernes ansvar ift. at sikre, at sårbare unge trives bedst muligt på et opholdssted?
Kommunen skal sørge for, at den unge er på et passende tilbud, der matcher dem. Men medarbejderne i kommunerne er også pressede, så det er svært at bruge den tid, der skal til, på det. Derfor er det nogle længere oppe i systemet, der skal sikre, at det arbejde kan lade sig gøre. Det handler om tid til besøg på stederne og til samtaler. Det er embedsmændene og politikerne, der skal sørge for at vilkårene er sådan, at det kan lade sig gøre.
Er opsynet med det, der foregår på de her bosteder godt nok?
Der er plads til forbedringer. Der skal kigges på sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne skal have mere tid til at følge op på, hvordan det går med den unge ude på opholdsstedet. Tilsynene kan også gøre det anderledes, end de gør i dag, og de kan gøre mere. For eksempel komme på flere uanmeldte besøg. Der er politikernes ansvar at få ændret på de forhold.
Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense.
Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.
- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.
Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.
- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.
Hvorfor fortæller vi historien?
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Politikere i Odense vil rydde op efter svigt på bosteder
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Flere selskaber
For at benytte sig af huslejefinten, når man driver bosted, er det nødvendigt at eje flere selskaber. Det gør Raafat Jawad El-Soussi. Han ejer Mellemstoppet Aps, Koordinator-Teamet ApS og et holdingselskab i eget navn. Og det er Koordinator-Teamet ApS, der ejer en række ejendomme, deriblandt adresser, som Mellemstoppet lejer sig ind på.
Det er en kendt metode, som bostedsejere bruger, og den er ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, kendt som huslejefinten.
- Det er en lille pengemaskine gemt i den store, siger han og uddyber:
- Når han køber en bolig i sit ene selskab og ved, at han kan leje det ud til sit andet selskab nemlig bostedet, er det en god pengeanbringelse. For han er sikret et godt afkast på sin investering i boligen, fordi han ved, at han udlejer til et stabil lejer – nemlig sig selv.
Billige huse i udkanten
Finten rummer et andet træk, som Raafat Jawad El-Soussi også bruger. Den handler om interne lån.
Sådan har vi gjort
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i Mellemstoppets budget og regnskab. Det er muligt, fordi bosteder er underlagt Socialtilsyn Midt i modsætning til Raafat Jawad El-Soussis holdingselskab og Koordinator-Teamet.
For at kunne købe ejendommene har Koordinator-Teamet nemlig lånt i alt fire millioner kroner af de to andre selskaber i hans koncern. Mellemstoppet har udlånt 1,6 millioner kroner, resten kommer fra direktørens holdingselskab. Og herefter betaler Mellemstoppet altså løbende husleje for at bo i den bolig, det selv har lånt Koordinator-Teamet penge til at købe.
I vores aktindsigt i regnskaberne kan vi se, at Mellemstoppet betaler Koordinator-Teamet i alt 84.719 kroner om måneden i husleje for at bo på tre adresser. Tilsyneladende en høj husleje, når vi kigger på salgsprisen for de to største boliger, der er på henholdsvis 2,2 og to millioner kroner.
Per Nikolaj Bukh peger på, at huslejefinten her ikke er ulovlig.
- Det er dog overraskende, at huslejen er så relativt høj. Hvis nu bare Mellemstoppet selv havde købt bygningerne, kunne de måske sidde til en billigere husleje. Og Mellemstoppet har pengene til det. Det kan vi se på deres overskud. Det tyder altså på, at han får et betragteligt afkast på sin investering, siger professoren.
Koordinator-Teamets ejendomme
Koordinator-Teamet ApS købte i november 2021 en ejendom i Ravnebjerg i den vestligste del af Odense for 2,3 millioner kroner. Den har et boligareal på 330 kvadratmeter og er bolig for del af de unge på institutionen Mellemstoppet.
I landsbyen Ejlskov i nærheden af Hårslev på Nordfyn købte samme selskab i august 2022 en ejendom på 410 kvadratmeter for to millioner kroner. Også her har Mellemstoppet adresse.
Derudover købte selskabet i oktober 2023 en ejendom i Seden, der er opdelt i fem ejerlejligheder på hver 35 kvadratmeter. Lejlighederne, der i alt kostede 2,1 millioner kroner, bruges også til udsatte unge, men er ikke en del af Mellemstoppet.
Koordinator-Teamet købte også en ejerlejlighed på 45 kvadratmeter i Næsbyhoved-Broby i januar 2020 for 600.000 kroner.
Mellemstoppet betaler Koordinator-Teamet 84.719 kroner om måneden for at leje sig ind på de to førstnævnte adresse og på en adresse i Thorsgade.
Kilde: Socialtilsyn Midt
MellemStoppet har indtægterne
I Raafat Jawad El-Soussis koncern fungerer Mellemstoppet nu som den betydelige indtægtskilde. Egenkapitalen var ved nytår på 8,5 millioner kroner efter skat. Det gode resultat stammer fra kommuner, der køber ophold til sårbare børn og unge på stedet. Indtægterne nåede i 2023 op på i alt 31,6 millioner kroner, og overskuddet var 6,3 millioner kroner efter skat.
Mellemstoppet kan altså bruge det overskud til at investere i de to andre selskaber ved at udlåne penge. Det overskud er i øvrigt udover den husleje, som Mellemstoppet betaler til Koordinator-Teamet.
Ingen udbytte
Mellemstoppet har til gengæld aldrig betalt udbytte af sin formue, som ledelsen forklarede medierne i sidste uge. Men det har Koordinator-Teamet ApS, der over fire år har betalt 2,8 millioner kroner til holdingselskabet. Og Raafat Jawad El-Soussi har trukket mindre udbytter ud til sin personlige økonomi - i alt cirka 400.000 kroner over seks år.
Kritiseret bosted tjener kassen: - Det er rigtig, rigtig usædvanligt, siger ekspert
Professor i økonomistyring kalder overskud på privat bosted i Odense usædvanlig stort. Sidste år var det på 6,27 millioner kroner - 20 procent af omsætningen. Penge, der have kunne være brugt på de sårbare unge, der bor på bostedet.
Det kan være indbringende at være bosted med kommunale kunder. Bostedet Mellemstoppet i Odense havde sidste år et overskud på 6,27 millioner kroner. Det svarer til tæt på 20 procent efter skat af deres omsætning. Det viser et kig i stedets regnskaber.
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet har kun få gange i sin karriere set så stort et overskud på et bosted.
- Det er rigtig, rigtig usædvanligt. Det er 200.000 kroner for hver million kroner, de har i omsætning, der er endt som overskud, siger han.
Hvorfor fortæller vi historien
TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.
Onsdag kunne TV 2 Fyn fortælle om 21-årige Bolette Sørensen, der boede i 14 måneder på bostedet Mellemstoppet, hvor hun oplevede, at personalet på stedet ikke havde tid til at hjælpe hende. Et ophold der kostede Odense Kommune 125.000 kroner hver måned. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger, Bolette Sørensen og hendes nærmeste havde.
- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, siger Bolette Sørensen, der undrer sig over, at bostedet kunne tjene så mange penge.
Også i det forrige regnskabsår tjente Mellemstoppet mange penge. I 2022 var overskuddet på på 16 procent af omsætningen. Det var dog mere forventeligt, da virksomheden var af nyere dato og havde brug for penge på kontoen til uforudsete udgifter.
Ingen regler
Der er ingen regler for, hvor stort et overskud private bosteder må have. Havde det derimod været et kommunalt eller regionalt bosted, ville andre regler gøre sig gældende. De offentlige bosteder må ikke have et overskud på mere end fem procent. Lander deres overskud på mere end det, skal det indgå i næste års budget.
Mellemstoppet havde imidlertid ikke, i det budget, de afleverede til socialtilsynet, budgetteret med mere end fem procent i overskud. Når private bosteder som Mellemstoppet så får større overskud, end budgettet viste og Socialtilsynet godkendte, er der ifølge Per Nikolaj Bukh få ting, der kan gøre sig gældende.
- Stedet kan have budgetteret med færre fyldte pladser, men så blev de fyldt op alligevel, og så voksede indtægterne. På den anden side er det næsten kun omkostninger til det borgervendte personale, de kan regulere. Så når overskuddet er så stort i forhold til det budget, de har afleveret til tilsynet, så er der typisk, fordi der har været færre medarbejdere til at tage sig af beboerne, forklarer professoren.
Hvad er Socialtilsynet?
I hver region er én kommune ansvarlig for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier omfattet af lov om socialtilsyn. Socialtilsynet er placeret i fem kommuner:
Socialtilsynene skal sikre et højt fagligt niveau, ensartethed og uvildighed i opgavevaretagelsen.
Socialtilsynet skal arbejde risikobaseret og dialogbaseret i deres arbejde med kontrol og udvikling af plejefamilier og sociale tilbud
Socialtilsynene skal vurdere kvaliteten af sociale tilbud og plejefamilier ud fra den eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne via brug af en obligatorisk kvalitetsmodel
Socialtilsynene skal udstede sanktioner og tilbagekalde godkendelser af plejefamilier og sociale tilbud, hvis de ikke har den fornødne kvalitet
Kilde: Social- og Boligstyrelsen
Kan de få penge tilbage?
Kommuner, der betaler for at have borgere boende på bosteder, kan ikke kræve at få del i bostedets overskud, fortæller Per Nikolaj Bukh. Det er op til bostedet at beslutte det.
- Formelt set har kommunen ikke ret til at få penge tilbage, men de kan gå i dialog med stedet om det. Der findes enkelte tilbud i Danmark, som betaler tilbage til kommunerne, hvis overskuddet er større, end de regnede med, siger Per Nikolaj Bukh.
Hvad kan ejeren gøre med den egenkapital, der nu er i hans private firma?
- Han kan i princippet udlodde pengene til sig selv, eller han kan lade dem stå og bruge dem til at investere i udvidelse af tilbuddet. Det er vanskeligt for tilsynet at forhindre ejeren af et privat opholdssted at tage penge ud som udbytte. Tilsynet kan påtale det i næste års tilsynsrapport og skrive, at de i stedet kunne have været brugt til noget socialfagligt, der kom beboerne til gode.
Mellemstoppets daglige leder Semra Adilovic understreger i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at der ikke er trukket en enestre krone ud i udbytte gennem årene, og hun understreger, at lønningerne på både personale- og ledelsesomkostninger er godkendt af tilsynet uden anmærkninger.
- Socialtilsynet har lige godkendt vores seneste regnskab. Vi vil i samarbejde med vores bestyrelse tage en dialog i forhold til, hvordan overskuddet bedst muligt fortsat bruges på de unge samtidig med, at vi sammen med vores revisor og tilsynet løbende vil kigge på, at stabilisere vores budget og regnskab, skriver hun.
Socialtilsyn Midts rapporter fra deres besøg på Mellemstoppet har alle stemplet "Godkendt".
Odense Kommune har afvist at svare på, hvordan de sikrer sig, at de får den kvalitet, de betaler for, når de placerer et barn eller en ung på et bosted.
Mellemstoppets svar
Ejer af Mellemstoppet er Raafat Jawad El-Soussi. Det er Semra Adilovic, daglig leder af Mellemstoppet har skriftligt svaret på vores spørgsmål.
Sidste år havde I et overskud på godt 6,5 millioner kr. Vi har talt med en ekspert, der kalder det et usædvanligt stort overskud. Er det en pengemaskine?
- Såfremt det var en pengemaskine, havde man ikke trukket 0 kroner i udbytte igennem årene. Lønningerne på både personale- og ledelsesomkostningerne er godkendt uden anmærkninger, idet at det er sammenlignelige tal med andre steder.
Burde pengene ikke være brugt på de unge?
- Som I kan se, er en stor udgift på Mellemstoppet aktiviteter og udgifter til de unge. Vi har ugentlige ungemøder med vores unge mennesker, hvor man netop drøfter sammen med dem, hvad der går godt, hvad der skal gøres mere eller mindre af, samt om de unge har tanker, ideer og ønsker til, hvad de mangler eller ønsker mere af. De bliver hørt, set og inddraget. Vi er af den overbevisning, at vores unge mennesker er under gode og sunde forhold, som andre jævnaldrende unge også har.
Kunne I finde på at betale nogle af dem tilbage til kommunerne?
- Socialtilsynet har lige godkendt vores seneste regnskab. Vi vil i samarbejde med vores bestyrelse tage en dialog i forhold til, hvordan overskuddet bedst muligt fortsat bruges på de unge samtidig med, at vi sammen med vores revisor og tilsynet løbende vil kigge på at stabilisere vores budget og regnskab. Slutteligt er det vigtigt for os, at understrege, at der ikke har eller vil blive trukket udbytte af vores overskud, da overskuddet alene bruges på vores nuværende og fremtidige unge.
De penge kommer oveni hans løn i. Vi kan se, at en leder og stedfortræder i Mellemstoppet ApS i 2023 fik 917.793 kroner.
Vi ville gerne have haft et interview med Raafat Jawad El-Soussi. Han ønsker dog kun at svare på spørgsmål på skrift.
Til spørgsmål om, hvorvidt han kunne have valgt en model, hvor Mellemstoppet købte sine egne bygninger, svarer han:
- Mellemstoppet har kun kunnet opstå ved hjælp af Koordinator-Teamet ApS. Da Mellemstoppet blev godkendt, skulle vi have en godkendt matrikel før opstart. Denne blev købt af Koordinator-Teamet, da Mellemstoppet på daværende tidspunkt ikke var i drift.
Se hele svaret fra direktøren
Her får du hele Raafat Jawad El-Soussis svar på de tilsendte spørgsmål her:
Hvorfor køber du ejendomme i Koordinator-Teamet med penge, du låner af Mellemstoppet for så at leje boligerne tilbage til Mellemstoppet?
Hvad nu hvis Mellemstoppet købte de ejendomme selv?
Hvor har du hentet inspiration fra til den opbygning af dit firma?
Hvilken type virksomhed er Koordinator-Teamet egentlig?
Mellemstoppet havde sidste år et overskud på 6,3 millioner kroner, hvorfor blev pengene, der kommer fra kommunerne, der anbringer sårbare børn og unge her, ikke brugt på de unge?
Hvad mener du om, at en ekspert kalder den her metode "huslejefinten"?
Hvad siger du til, at en ekspert på området ikke har set et overskud på linje med dit?
Du ejer nu Holdingselskabet med en egenkapital på 12,2 millioner kroner, hvad er dine planer med de penge?
- Mellemstoppet har kun kunnet opstå ved hjælp af Koordinator-Teamet ApS. Da Mellemstoppet blev godkendt, skulle vi have en godkendt matrikel før opstart. Denne blev købt af Koordinator Teamet, da Mellemstoppet på daværende tidspunkt ikke var i drift.
- For mig at se er der ikke tale om nogen “huslejefinte”, idet huslejen på boligerne er vurderet via en valuar, og huslejen følger den aktuelle markedsværdi.
- Det er helt almindelig praksis, at udleje boliger til sig selv, så længe man sørger for, at lejen bliver sat efter markedspris ved hjælp af en valuarvurdering. Derudover godkendes det jo også af Socialtilsynet.
- Koordinator-Teamet, som du selv kunne har læst dig frem til, tilbyder sociale ydelser til kommunerne i form af kontaktpersonstøtte, bostøtte , familiebehandling, støttet samvær mv.
- Som nævnt i tidligere indslag og i de svar, vil jeg igen understrege, at der på ingen tidspunkt er trukket udbytte. Pengene bruges alene på vores unge mennesker.
- Planerne med egenkapitalen er at skabe endnu flere varme og trygge hjem, for de mest sårbar, udvikle virksomheden i form af nye matrikler, og på et tidspunkt nye målgrupper, alt afhængigt af efterspørgslen fra kommunerne landet over.
Slutteligt vil jeg igen igen understrege, at jeg ingen hensigt har i at trække udbytte af egenkapitalen, som jeg i princippet juridisk godt må.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her