Klinik for sex og sundhed i Vollsmose møder kritik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommunes egen kontaktperson for unge i Vollsmose mener, at en klinik for seksuel sundhed i Vollsmose vil stigmatisere en hel befolkningsgruppe.
Det er ikke nogen god idé at åbne en klinik for seksuel sundhed i Vollsmose.
Sådan lyder kritikken efter, at TV 2/Fyn fredag kunne fortælle, at Odense Kommune og Region Syddanmark ikke kun vil åbne en klinik i centrum af Odense, men også vil åbne en klinik i Vollsmose.
Optimisme hos fynsk rejsebureau:
- Vi så glade for, at vi kan begynde at åbne op igen
Gislev Rejser glæder sig over så småt at kunne at åbne op igen og sende rejsende på ferie. Familien Jørgensen må udskyde drømmerejsen til USA.
Der bliver ingen rejser til store dele af udlandet i denne sommer. Foreløbig har regeringen åbnet for muligheden for at rejse til Tyskland, Island og Norge.
Således må fynboerne - og ikke mindst de fynske rejsearrangører - lave alternative ferieplaner.
Udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) kom fredag eftermiddag, og reaktionen kom prompte fra rejsebranchen. Den var i chok, men hos fynske Gislev Rejser tager man den med ro.
Korrektion
De nye rejsevejledninger giver den fynske rejsearrangør mulighed for at tage hul på det store Tysklands-katalog, mens ture til Spanien, Italien, USA, Australien og så videre må skæres væk indtil foreløbig 31. august.
Fakta
Fredag meddelte regeringen, at man fra 15. juni igen kan rejse til Tyskland, Island og Norge, ligesom borgere fra de tre lande kan rejse til Danmark. Det kræver dog, at de mindst har booket seks overnatninger uden for København.
Det gør ondt på branchen, men ikke på Lombjergevej i Ringe, hvor det 74 år gamle rejseselskab har hovedkvarter.
- Selvfølgelig har det konsekvenser for et rejsebureau, når rejsevejledningen nu engang er, som den er, og vi dermed er begrænset ret meget i vores muligheder for at rejse.
- Men på den facon er vi så glade for, at vi så småt kan begynde at åbne op igen, siger direktør Poul Andersen, Gislev Rejser.
Men mens der er ro i Ringe, så kom Mette Frederiksens udmelding som en stor overraskelse for direktøren i charterarrangørernes brancheforening, Rejsearrangører i Danmark, Henrik Specht.
- Det var der ingen, der havde regnet med, siger Henrik Specht lørdag til Ritzau og tilføjer:
- Problemet er kæmpestort. Nu har vi haft knap tre måneder, hvor vi ikke har kunnet sende rejsende ud på ferie. Nu kommer højsæsonen, og det er her branchen skal tjene sine penge for at holde driften i gang, og den mulighed udelukkes nu.
Han forventer et stort antal konkurser blandt rejsearrangørerne, hvis ikke branchen fra politisk side får endnu en hjælpende hånd.
- Jeg forventer et tocifret antal konkurser. Det kan være fra 10 til 99, det er jeg klar over, men jeg vil tro, det bliver i den høje ende, siger Henrik Specht.
På Fyn er direktøren for Gislev Rejser dog rolig, men han forudser dog også konsekvenser af den ændrede sæson.
- Jeg kan ikke svare helt konkret på, hvilke konsekvenser det har haft. Hele året er ikke gået endnu, og vi har stadig forhåbninger om at komme afsted med nogle gæster i resten af sæsonen.
Marianne og familien håbede på drømmerejsen
For Marianne Jørgensen og familien var statsministerens melding også en spand iskoldt vand i hovedet.
For 31 år siden gik hun på high school i USA, og alt var klart og planlagt til, at sommeren 2020 skulle være den sommer, hvor Marianne Jørgensen skulle vise livet fra dengang frem for familien.
- Det skulle være sådan en vild once in a lifetime oplevelse, siger Marianne Jørgensen.
Planen var at tage hul på USA-eventyret i San Fransisco, tage videre til, hvor hun boede for 31 år siden, derefter videre ned langs kysten til Solvang og Santa Barbara og så til Los Angeles.
Familien Jørgensen havde dog set, hvor det bar henad, men alligevel håbede den til det sidste:
- Jeg kørte egentlig bare hjem og lagde mig på sofaen med en kold cola og tænkte: "Nej", "nej".
- Jeg gik lidt i stå inde i hovedet, fordi det var øv. Fordi der blev det definitivt.
Gensynet med high school-livet er således aflyst. Men pengene er ikke tabt. De kommer retur, og planerne er ikke smidt i skraldespanden - familien Jørgensen regner med, at rejsen til USA bliver til noget før eller siden:
- Det er helt sikkert. Det er bare et spørgsmål om hvornår, siger Marianne Jørgensen forhåbningsfuldt.
Branchen håber på mere hjælp
Håb er også det, som rejsebranchen må sætte dens lid til.
12. maj fik Rejsegarantifonden blandt andet et politisk indskud på 600 millioner kroner, som skal gå til at dække pakkerejser, som blev aflyst som følge af coronakrisen frem til 13. april.
Derudover blev der tilført yderligere 125 millioner til at polstre kassen.
Men ifølge Henrik Specht får rejsebranchen brug for endnu mere økonomisk hjælp fra regeringen og Folketinget.
- Vi har jo fået en hjælpepakke, og den er vi glad for. Det var i forvejen en vanskelig opgave, men det, vi står over for nu, har en helt anden karakter.
- Når man lukker en hel branche ned i et halvt år, vil det kræve en helt ekstraordinær indsats, hvis man vil holde hånden under branchen, siger Henrik Specht.
Klinikken får til opgave, at "... håndtere de problemstillinger, der forbundet med varierende kulturelle og sproglige problemstillinger, der knytter an til seksualitet" ved for eksempel at hjælpe "... kvinder, der lever med konsekvenserne af omskæring af kønsdelene".
Men klinikken risikerer at stigmatisere kvinder i Vollsmose, mener Mette Severin. Hun har i årevis arbejdet med borgere, som klinikken skal hjælpe.
Efter at have set TV 2/Fyns indslag om seksualklinikken, hvor Roya Moore, som tidligere har arbejdet med målgruppen i Vollsmose, blandt andet siger, at "mange (i Vollsmose, red.) ikke aner noget om kroppen fra navlen og nedefter".
- Man mener, at en pige skal bløde på brullypsnatten, og hvis hun ikke gør det, har hun været uren. Det vil gøre at hun bliver udstødt, og nogle steder vil hele familien blive udstødt, siger Roya Moore.
Roya Moore var som sygeplejerske for 15 år siden selv en del af lignende tiltag, og hun har selv boet i Vollsmose. På den baggrund siger hun også, at kvinderne i målgruppen ikke snakker om sexualitet.
- De taler da frit frem
Det overrasker Mette Severin. Hun har 29 års erfaring som kontaktperson for unge i Odense Kommune - blandt andet unge i Vollsmose.
- De kvinder jeg møder, de taler da frit frem, siger Mette Severin.
- Jeg er meget overrasket. Det er ikke samme indtryk jeg har. Det kan være jeg har sovet i timen. Jeg skal ikke kunne sige det.
Roya Moore fortæller også, at kvinderne i Vollsmose tit siger, at de ikke kan snakke med deres læge. Heller ikke her oplever Mette Severin det samme:
- Ja, det gør de i 2020. Der er mange, mange kvinder. Jeg ved ikke, hvad det er for en gruppe af kvinder de taler om, siger Mette Severin.
Mette Severin mener, at Roya Moores argumentation ville være gældende for 15-20 år siden, men mener ikke, at det gør sig gældende i dag.
- Jeg mangler evidens for, hvor stort er det her problem er. Og hvorfor dukker det lige pludselig op nu?
- Og så undres jeg også over, at man politisk de sidste mange år har hørt om, at der i det kære område skal rives ned, beboersammensætningen skal være anderledes. Vollsmose skal åbnes op.
- Og så giver Region Syddanmark 1,2 millioner om året til, at åbne noget der bliver stigmatiseret. Og det er kun en bestemt befolkningsgruppe, siger Mette Severin.
- Jeg forstår godt bekymringen
Rådmand Susanne Crawley (R) deler ikke mette Severins synspunkt om en stigmatisering af en specifik befolkningsgruppe.
Hun pointerer, at det er et offentligt tilbud, som regionen og kommunen driver sammen i et område, hvor der bor alle mulige slags mennesker:
- Jeg forstår godt bekymringen i forhold til den måde det er blevet beskrevet, men det er ikke det, der er meningen fra min side, siger Susanne Crawley.
Fynsk campingplads er klar til smittede turister:
- Vi vil ikke tøve
En af Fyns største campingpladser er klar til udenlandske turister. Danmark er betydeligt bedre rustet nu, end vi var tidligere, når coronasmitten begynder at blusse op igen, mener professor.
Det er ikke risikofrit, at Danmark snart åbner grænserne for turister fra Norge, Island og Tyskland. Det viser en rapport, som Statens Serum Institut (SSI) står bag.
SSI regner med, at mellem 400 og 1.500 turister smittet med coronavirus vil komme ind i landet baseret på den nuværende smitteforekomst.
- Det vil potentielt medføre, at der er flere danskere, der bliver smittede, og at vi får en acceleration af epidemien igen, lyder det fra Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet.
Den risiko er destinationschef Dorthe Ejlskov Christensen på First Camp Hasmark Strand fuldt ud bevidst om.
- Vi er klar. Vi vil ikke tøve, hvis vi får mistanke om, at en gæst er smittet, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Campingpladsen har siden genåbningen 3. april haft en beredskabsplan, som gælder alle gæster og er således klar, når tyskere og nordmænd begynder at krydse den danske grænse for at holde ferie i Danmark.
- Vi er opmærksomme på, at de kommer. Men jeg tror på, at nordmændene har det som en del af deres hverdag. Der kommer folk til som også har levet med corona, og som er gode til at leve med det, som vi også er gode til at leve med, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Beredskabsplanen går i sin korthed ud på, at hvis gæsten er i stand til at rejse bliver vedkommende sendt hjem og det kortlægges, hvor gæstens har været på campingpladsen.
- Hvis gæsten er så dårlig, at de ikke kan rejse, så tilkalder vi en læge. Det gælder iøvrigt alle gæster - også danskere, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
First Camp Hasmark Strand har 550 pladser, og der vil være i omegenen af et par tusind gæster, når der er fuldt booket.
I pinsen er der lidt færre gæster, end der plejer, og Dorthe Ejlskov Christensen vurderer, at gæster fra Island, Tysklad og Norge begynder at ankomme efter åbningen af grænserne 15. juni vil omkring 15 procent af gæsterne være fra de tre lande.
Svenskerne er med i beregningerne
SSI's beregninger er lavet på baggrund af en grænseåbning for nordmænd, tyskere og svenskere, og vel at mærke udelukkende på baggrund af turister, der holder ferie i danske sommerhuse.
Regeringen har dog besluttet, at svenskerne ikke er en del af den første grænseåbning.
Tror Danmark kan håndtere turistbesøg
Trods risikoen for øget smittespredning, mener Jens Lundgren dog, at vi godt kan håndtere at få besøg fra nogle af vores nabolande.
- Vi vil formentlig være i stand til meget hurtigt at få identificeret de smittekæder, der kunne opstå, fordi danskerne er gode til at holde fysisk afstand og de andre forholdsregler.
Men det kræver, at danskerne er opmærksomme på, om der opstår smittespredning.
Statens Serum Instituts beregninger er lavet på baggrund af asymptomatiske smittede – altså personer, som er smittet med virussen, men ikke udviser symptomer. Der henvises til et islandsk studie, der viser, at halvdelen af alle smittede med covid-19 ikke udviser symptomer.
- Vi skal alle sammen fortsætte med at leve efter de her lidt besværlige sociale måder at være sammen på i nogle måneder og måske også – og det er jeg ked af at sige – et år eller to endnu, siger professoren.
Mere overvågning af virussen i dag
Selv hvis det skulle ende med, at Danmark får besøg af 1.500 smittede personer som følge af grænseåbningen, vil det udgøre et mindre problem for smittespredningen i dag, end det ville have gjort i februar, da epidemien begyndte at vise sig.
Det skyldes, at vi ved væsentligt mere om sygdommen, fortæller Jens Lundgren og peger på, at der dengang for eksempel ikke var nogen overvågning af virussen.
- Vi står betydeligt bedre rustet nu grundet alle de læringer fra de seneste par måneder, til når smittespredningen begynder at opstå igen, siger Jens Lundgren.
Også mere dystre tal
Statens Serum Institut har også regnet på et scenarie, hvor smitteforekomsten i de forskellige lande er steget til det dobbelte.
Sker det, regner man med, at mellem 750 og 1.500 personer smittet med coronavirus kan komme til Danmark. Også i dette tilfælde regner man med, at de er symptomfri.
Beregningerne blev offentliggjort fredag. Samme dag som regeringen afholdt pressemøde og fortalte, at udvalgte turister igen er velkomne i Danmark fra 15. juni.
Kommunen baserer behovet på fagpersoners vurderinger, og ud fra det vil Region Syddanmark årligt altså tilføje 1,2 millioner kroner til projektet.
- Der er ikke en tung evidens som siger, at vi kan fange målgruppen. Til gengæld sætter vi en evaluering ind, som skal afklare om vi får de rigtige ind i klinikkerne, siger Bo Libergren (V). Han er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Mette Severin så hellere, at man fik åbnet en almen lægepraksis i Vollsmose.
- En læge kan jo så henvise til andre, siger Mette Severin.
Den nye klinik for seksuel sundhed i Vollsmose ventes vedtaget i regionen i næste uge og bliver i første omgang på prøve. Afprøvningsperioden løber fra 1. september i år og tre år frem.
TV 2/Fyn har forsøgt at få kvinder fra Vollsmose i tale. Kvinderne anerkender behovet, men vil ikke stille op.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.