Klinik for sex og sundhed i Vollsmose møder kritik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommunes egen kontaktperson for unge i Vollsmose mener, at en klinik for seksuel sundhed i Vollsmose vil stigmatisere en hel befolkningsgruppe.
Det er ikke nogen god idé at åbne en klinik for seksuel sundhed i Vollsmose.
Sådan lyder kritikken efter, at TV 2/Fyn fredag kunne fortælle, at Odense Kommune og Region Syddanmark ikke kun vil åbne en klinik i centrum af Odense, men også vil åbne en klinik i Vollsmose.
Optimisme hos fynsk rejsebureau:
- Vi så glade for, at vi kan begynde at åbne op igen
Gislev Rejser glæder sig over så småt at kunne at åbne op igen og sende rejsende på ferie. Familien Jørgensen må udskyde drømmerejsen til USA.
Der bliver ingen rejser til store dele af udlandet i denne sommer. Foreløbig har regeringen åbnet for muligheden for at rejse til Tyskland, Island og Norge.
Således må fynboerne - og ikke mindst de fynske rejsearrangører - lave alternative ferieplaner.
Udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) kom fredag eftermiddag, og reaktionen kom prompte fra rejsebranchen. Den var i chok, men hos fynske Gislev Rejser tager man den med ro.
Korrektion
De nye rejsevejledninger giver den fynske rejsearrangør mulighed for at tage hul på det store Tysklands-katalog, mens ture til Spanien, Italien, USA, Australien og så videre må skæres væk indtil foreløbig 31. august.
Fakta
Fredag meddelte regeringen, at man fra 15. juni igen kan rejse til Tyskland, Island og Norge, ligesom borgere fra de tre lande kan rejse til Danmark. Det kræver dog, at de mindst har booket seks overnatninger uden for København.
Det gør ondt på branchen, men ikke på Lombjergevej i Ringe, hvor det 74 år gamle rejseselskab har hovedkvarter.
- Selvfølgelig har det konsekvenser for et rejsebureau, når rejsevejledningen nu engang er, som den er, og vi dermed er begrænset ret meget i vores muligheder for at rejse.
- Men på den facon er vi så glade for, at vi så småt kan begynde at åbne op igen, siger direktør Poul Andersen, Gislev Rejser.
Men mens der er ro i Ringe, så kom Mette Frederiksens udmelding som en stor overraskelse for direktøren i charterarrangørernes brancheforening, Rejsearrangører i Danmark, Henrik Specht.
- Det var der ingen, der havde regnet med, siger Henrik Specht lørdag til Ritzau og tilføjer:
- Problemet er kæmpestort. Nu har vi haft knap tre måneder, hvor vi ikke har kunnet sende rejsende ud på ferie. Nu kommer højsæsonen, og det er her branchen skal tjene sine penge for at holde driften i gang, og den mulighed udelukkes nu.
Han forventer et stort antal konkurser blandt rejsearrangørerne, hvis ikke branchen fra politisk side får endnu en hjælpende hånd.
- Jeg forventer et tocifret antal konkurser. Det kan være fra 10 til 99, det er jeg klar over, men jeg vil tro, det bliver i den høje ende, siger Henrik Specht.
På Fyn er direktøren for Gislev Rejser dog rolig, men han forudser dog også konsekvenser af den ændrede sæson.
- Jeg kan ikke svare helt konkret på, hvilke konsekvenser det har haft. Hele året er ikke gået endnu, og vi har stadig forhåbninger om at komme afsted med nogle gæster i resten af sæsonen.
Marianne og familien håbede på drømmerejsen
For Marianne Jørgensen og familien var statsministerens melding også en spand iskoldt vand i hovedet.
For 31 år siden gik hun på high school i USA, og alt var klart og planlagt til, at sommeren 2020 skulle være den sommer, hvor Marianne Jørgensen skulle vise livet fra dengang frem for familien.
- Det skulle være sådan en vild once in a lifetime oplevelse, siger Marianne Jørgensen.
Planen var at tage hul på USA-eventyret i San Fransisco, tage videre til, hvor hun boede for 31 år siden, derefter videre ned langs kysten til Solvang og Santa Barbara og så til Los Angeles.
Familien Jørgensen havde dog set, hvor det bar henad, men alligevel håbede den til det sidste:
- Jeg kørte egentlig bare hjem og lagde mig på sofaen med en kold cola og tænkte: "Nej", "nej".
- Jeg gik lidt i stå inde i hovedet, fordi det var øv. Fordi der blev det definitivt.
Gensynet med high school-livet er således aflyst. Men pengene er ikke tabt. De kommer retur, og planerne er ikke smidt i skraldespanden - familien Jørgensen regner med, at rejsen til USA bliver til noget før eller siden:
- Det er helt sikkert. Det er bare et spørgsmål om hvornår, siger Marianne Jørgensen forhåbningsfuldt.
Branchen håber på mere hjælp
Håb er også det, som rejsebranchen må sætte dens lid til.
12. maj fik Rejsegarantifonden blandt andet et politisk indskud på 600 millioner kroner, som skal gå til at dække pakkerejser, som blev aflyst som følge af coronakrisen frem til 13. april.
Derudover blev der tilført yderligere 125 millioner til at polstre kassen.
Men ifølge Henrik Specht får rejsebranchen brug for endnu mere økonomisk hjælp fra regeringen og Folketinget.
- Vi har jo fået en hjælpepakke, og den er vi glad for. Det var i forvejen en vanskelig opgave, men det, vi står over for nu, har en helt anden karakter.
- Når man lukker en hel branche ned i et halvt år, vil det kræve en helt ekstraordinær indsats, hvis man vil holde hånden under branchen, siger Henrik Specht.
Klinikken får til opgave, at "... håndtere de problemstillinger, der forbundet med varierende kulturelle og sproglige problemstillinger, der knytter an til seksualitet" ved for eksempel at hjælpe "... kvinder, der lever med konsekvenserne af omskæring af kønsdelene".
Men klinikken risikerer at stigmatisere kvinder i Vollsmose, mener Mette Severin. Hun har i årevis arbejdet med borgere, som klinikken skal hjælpe.
Efter at have set TV 2/Fyns indslag om seksualklinikken, hvor Roya Moore, som tidligere har arbejdet med målgruppen i Vollsmose, blandt andet siger, at "mange (i Vollsmose, red.) ikke aner noget om kroppen fra navlen og nedefter".
- Man mener, at en pige skal bløde på brullypsnatten, og hvis hun ikke gør det, har hun været uren. Det vil gøre at hun bliver udstødt, og nogle steder vil hele familien blive udstødt, siger Roya Moore.
Roya Moore var som sygeplejerske for 15 år siden selv en del af lignende tiltag, og hun har selv boet i Vollsmose. På den baggrund siger hun også, at kvinderne i målgruppen ikke snakker om sexualitet.
- De taler da frit frem
Det overrasker Mette Severin. Hun har 29 års erfaring som kontaktperson for unge i Odense Kommune - blandt andet unge i Vollsmose.
- De kvinder jeg møder, de taler da frit frem, siger Mette Severin.
- Jeg er meget overrasket. Det er ikke samme indtryk jeg har. Det kan være jeg har sovet i timen. Jeg skal ikke kunne sige det.
Roya Moore fortæller også, at kvinderne i Vollsmose tit siger, at de ikke kan snakke med deres læge. Heller ikke her oplever Mette Severin det samme:
- Ja, det gør de i 2020. Der er mange, mange kvinder. Jeg ved ikke, hvad det er for en gruppe af kvinder de taler om, siger Mette Severin.
Mette Severin mener, at Roya Moores argumentation ville være gældende for 15-20 år siden, men mener ikke, at det gør sig gældende i dag.
- Jeg mangler evidens for, hvor stort er det her problem er. Og hvorfor dukker det lige pludselig op nu?
- Og så undres jeg også over, at man politisk de sidste mange år har hørt om, at der i det kære område skal rives ned, beboersammensætningen skal være anderledes. Vollsmose skal åbnes op.
- Og så giver Region Syddanmark 1,2 millioner om året til, at åbne noget der bliver stigmatiseret. Og det er kun en bestemt befolkningsgruppe, siger Mette Severin.
- Jeg forstår godt bekymringen
Rådmand Susanne Crawley (R) deler ikke mette Severins synspunkt om en stigmatisering af en specifik befolkningsgruppe.
Hun pointerer, at det er et offentligt tilbud, som regionen og kommunen driver sammen i et område, hvor der bor alle mulige slags mennesker:
- Jeg forstår godt bekymringen i forhold til den måde det er blevet beskrevet, men det er ikke det, der er meningen fra min side, siger Susanne Crawley.
Fynsk campingplads er klar til smittede turister:
- Vi vil ikke tøve
En af Fyns største campingpladser er klar til udenlandske turister. Danmark er betydeligt bedre rustet nu, end vi var tidligere, når coronasmitten begynder at blusse op igen, mener professor.
Det er ikke risikofrit, at Danmark snart åbner grænserne for turister fra Norge, Island og Tyskland. Det viser en rapport, som Statens Serum Institut (SSI) står bag.
SSI regner med, at mellem 400 og 1.500 turister smittet med coronavirus vil komme ind i landet baseret på den nuværende smitteforekomst.
- Det vil potentielt medføre, at der er flere danskere, der bliver smittede, og at vi får en acceleration af epidemien igen, lyder det fra Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet.
Den risiko er destinationschef Dorthe Ejlskov Christensen på First Camp Hasmark Strand fuldt ud bevidst om.
- Vi er klar. Vi vil ikke tøve, hvis vi får mistanke om, at en gæst er smittet, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Campingpladsen har siden genåbningen 3. april haft en beredskabsplan, som gælder alle gæster og er således klar, når tyskere og nordmænd begynder at krydse den danske grænse for at holde ferie i Danmark.
- Vi er opmærksomme på, at de kommer. Men jeg tror på, at nordmændene har det som en del af deres hverdag. Der kommer folk til som også har levet med corona, og som er gode til at leve med det, som vi også er gode til at leve med, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Beredskabsplanen går i sin korthed ud på, at hvis gæsten er i stand til at rejse bliver vedkommende sendt hjem og det kortlægges, hvor gæstens har været på campingpladsen.
- Hvis gæsten er så dårlig, at de ikke kan rejse, så tilkalder vi en læge. Det gælder iøvrigt alle gæster - også danskere, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
First Camp Hasmark Strand har 550 pladser, og der vil være i omegenen af et par tusind gæster, når der er fuldt booket.
I pinsen er der lidt færre gæster, end der plejer, og Dorthe Ejlskov Christensen vurderer, at gæster fra Island, Tysklad og Norge begynder at ankomme efter åbningen af grænserne 15. juni vil omkring 15 procent af gæsterne være fra de tre lande.
Svenskerne er med i beregningerne
SSI's beregninger er lavet på baggrund af en grænseåbning for nordmænd, tyskere og svenskere, og vel at mærke udelukkende på baggrund af turister, der holder ferie i danske sommerhuse.
Regeringen har dog besluttet, at svenskerne ikke er en del af den første grænseåbning.
Tror Danmark kan håndtere turistbesøg
Trods risikoen for øget smittespredning, mener Jens Lundgren dog, at vi godt kan håndtere at få besøg fra nogle af vores nabolande.
- Vi vil formentlig være i stand til meget hurtigt at få identificeret de smittekæder, der kunne opstå, fordi danskerne er gode til at holde fysisk afstand og de andre forholdsregler.
Men det kræver, at danskerne er opmærksomme på, om der opstår smittespredning.
Statens Serum Instituts beregninger er lavet på baggrund af asymptomatiske smittede – altså personer, som er smittet med virussen, men ikke udviser symptomer. Der henvises til et islandsk studie, der viser, at halvdelen af alle smittede med covid-19 ikke udviser symptomer.
- Vi skal alle sammen fortsætte med at leve efter de her lidt besværlige sociale måder at være sammen på i nogle måneder og måske også – og det er jeg ked af at sige – et år eller to endnu, siger professoren.
Mere overvågning af virussen i dag
Selv hvis det skulle ende med, at Danmark får besøg af 1.500 smittede personer som følge af grænseåbningen, vil det udgøre et mindre problem for smittespredningen i dag, end det ville have gjort i februar, da epidemien begyndte at vise sig.
Det skyldes, at vi ved væsentligt mere om sygdommen, fortæller Jens Lundgren og peger på, at der dengang for eksempel ikke var nogen overvågning af virussen.
- Vi står betydeligt bedre rustet nu grundet alle de læringer fra de seneste par måneder, til når smittespredningen begynder at opstå igen, siger Jens Lundgren.
Også mere dystre tal
Statens Serum Institut har også regnet på et scenarie, hvor smitteforekomsten i de forskellige lande er steget til det dobbelte.
Sker det, regner man med, at mellem 750 og 1.500 personer smittet med coronavirus kan komme til Danmark. Også i dette tilfælde regner man med, at de er symptomfri.
Beregningerne blev offentliggjort fredag. Samme dag som regeringen afholdt pressemøde og fortalte, at udvalgte turister igen er velkomne i Danmark fra 15. juni.
Kommunen baserer behovet på fagpersoners vurderinger, og ud fra det vil Region Syddanmark årligt altså tilføje 1,2 millioner kroner til projektet.
- Der er ikke en tung evidens som siger, at vi kan fange målgruppen. Til gengæld sætter vi en evaluering ind, som skal afklare om vi får de rigtige ind i klinikkerne, siger Bo Libergren (V). Han er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Mette Severin så hellere, at man fik åbnet en almen lægepraksis i Vollsmose.
- En læge kan jo så henvise til andre, siger Mette Severin.
Den nye klinik for seksuel sundhed i Vollsmose ventes vedtaget i regionen i næste uge og bliver i første omgang på prøve. Afprøvningsperioden løber fra 1. september i år og tre år frem.
TV 2/Fyn har forsøgt at få kvinder fra Vollsmose i tale. Kvinderne anerkender behovet, men vil ikke stille op.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.