En forelskelse. En besættelse. En følelse af at være fortabt uden.
OB fremkalder de helt store følelser hos de flere tusinde fans, der troligt dukker op, når holdet skal i kamp. I seneste sæson var det i snit 8.743 per kamp.
TV 2 Fyn har talt med fire af dem i forbindelse med kampagnen "Fyn fortjener et hold i Superligaen". Vi stiller os op i rækken af fans, der vil klappe og heppe, indtil holdet er tilbage, hvor det hører til. Vi skruer det kommende år op for vores dækning af Fyns bedste hold og sætter fokus på stærke analyser og store følelser.
Derfor har vi spurgt, hvornår OB for alvor stjal fansenes hjerter.
En jyde med stribet hjerte
Michael Ørris var ti år gammel, da hans hjerte begyndte at banke for OB. Han er bosat i Valsgård lidt uden for Hobro og har aldrig boet på Fyn, men det er uden betydning for en ægte OB-fan.
- Min far og jeg var på Odense Stadion for at se en træningskamp mellem OB og Manchester City i 2003. OB vandt 1-0, og jeg blev bare forelsket i striberne.
- Efterhånden er det blevet en lille besættelse, erkender 30-årige Michael Ørris.
I dag bliver ingen fødselsdage markeret, uden at OB-flaget er hejst i haven.
Barndommens minder
Modsat Michael Ørris er 42-årige Louise Jessen Jensen både fynbo og odenseaner.
Stemmen knækker, da hun mindes pokalfinalen en majdag i 2022.
Hun er født ind i en OB-familie, hvor faren var træner, og storebroren spillede fodbold. Selvom barndommens minder er stribede, var det først som voksen, at Louise Jessen Jensen ægte følte rusen.
- Den dag, ilden for alvor blev tændt, var, da OB var i pokalfinalen, og vi stod på Sydsiden ... Nu bliver jeg helt rørt, afbryder hun sig selv.
- Det startede noget inde i mig. Mit hjerte banker for de striber, og man kan se, det samme er tilfældet hele vejen rundt på stadion.
Siden den dag har hun og sønnen haft sæsonkort til OB's hjemmekampe.
Eufori i Lufthavnen
Ligafodbold havde aldrig rigtig sagt 38-årige Alex René Munch noget, da han i august 2011 lod sig overtale til at tage med til HCA Airport og modtage OB, der netop havde spillet sig videre til playoff-kampene om en plads i Champions League.
- Der var så mange fans, og først der blev jeg klar over, hvor stort det egentlig var, fortæller han.
Siden da har han været stor fan, og kampene bliver set på stadion så ofte som muligt.
- Jeg var helt oppe at køre, da jeg kom hjem. Det var så fedt, og jeg fik blod på tanden og lyst til at se mere til OB, siger fynboen.
Som at vinde i Lotto
Med 4-0 over AGF var 31-årige Olav Lundsgaard indfanget af OB's magi. Dengang var han bare syv år gammel, men dagen står stadig helt skarpt i erindringen.
- Det var den 6. august 2000, husker Olav Lundsgaard.
- Det var stemningen, fællesskabet, sammenholdet og jublen. Den jubel kan kun sammenlignes med, at man vinder i lotto. Det var på samme tid overvældende og fascinerende, og det fangede mig bare.
I dag er fynboen Olav Lundsgaard bosat på Frederiksberg, men det ændrer ikke på, at OB bor i hjertet.
- Kærligheden til klubben holder ved. Det stopper aldrig, fortæller han.
