Lærere kritiserer besparelser: Frygt for skolerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Lærerne i Odense kritiserer i et åbent brev, at der skal spares 44 millioner kroner i Børne- og ungeforvaltningen. Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne vil økonomien være på samme niveau som før kommunen satte skatten op, mener de.
Tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense. I brevet kritiserer de, at der skal spares 44 millioner kroner på budgetterne i Børne- og ungeforvaltningen.
Hvis bare halvdelen af besparelserne rammer skolerne, mener lærerne, at det vil bringe folkeskolerne på samme niveau som før et flertal af politikerne valgte at sætte skatten op.
En af politikernes begrundelser for at sætte skatten op var, at den såkaldte velfærdsprocent skulle bruges til bedre folkeskoler og flere lærere. Formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen er bekymret for, at der skolerne vil blive ramt af besparelser.
- Det er næsten ikke til at bære. Hvordan skal man ud af besparelser på 44 millioner kroner finde besparelser andre steder end på folkeskolerne. Hvis man finder besparelserne på folkeskolerne får det nogle alvorlige konsekvenser, siger Anne-Mette Kæseker Jensen.
Odense bruger færre penge på folkeskoler
Ifølge det åbne brev fra lærernes tillidsrepræsentanter bruger Odense Kommune meget færre penge på folkeskolerne end både Aarhus og Aalborg kommuner gør. Hvis Odense Kommune brugte lige så mange penge pr. elev, som de to kommuner gør, ville der ifølge lærerne være mellem 76 og 145 millioner kroner mere til folkeskolerne i Odense.
- Vi ligger i forvejen i bunden i forhold til de andre storbyer med hensyn til, hvad man bruger på folkeskolerne. I forvejen er folkeskolerne under pres, fordi flere og flere forældre vælger fri- og privatskoler. Vi kan risikere, at vi igen skal have højere klassekvotienter, færre lærere, og at kvaliteten af undervisningen vil falde, hvis der skal spares, siger Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening.
Magnus lider af svær separationsangst: Kommunen vurderer, at han bør fjernes fra sin mor
17-årige Magnus er infantil autist og lider af svær separationsangst. Han er ifølge eksperter dybt afhængig af sin mor. Alligevel vurderer Odense Kommune - stik imod eksperternes anbefalinger - at han vil have det bedst på et bosted.
Panikanfald, rysteture og mavesmerter.
Det er virkeligheden for 17-årige Magnus, hver gang hans mor forlader ham.
- Når filmen knækker, græder han voldsomt og i flere dage. Og når det er allerværst, siger han til mig: hvis det her er livet mor, så har jeg simpelthen ikke lyst til at leve mere, siger Karen Elmquist, der er mor til Magnus.
Magnus er autist og lider blandt flere angstformer af svær social angst og separationsangst. Det betyder, at bare den mindste adskillelse fra sin mor, er en stor belastning for ham.
Alligevel vurderer Odense Kommune i en børnefaglig undersøgelse i september 2018, at det vil være bedst for Magnus at blive anbragt udenfor hjemmet - på et bosted.
Psykolog: Adskillelse vil være livstruende
Kommunens vurdering står i skærende kontrast til anerkendte fagfolks vurderinger.
Psykolog med særlig viden om autisme, Christian Stewart-Ferrer, har gennem flere år haft kontakt med Magnus. Blandt andet i kraft af en tidligere stilling i Odense Kommune.
Han har flere gange på det kraftigste frarådet, at man fjerner Magnus fra sin mor.
Christian Stewart-Ferrer forklarer, at særligt autister har brug for tryghed og forudsigelighed. Ligesom autister er i øget risiko for at ende med selvmodstanker.
- Jo længere, der bliver ved med ikke at være ro på, jo større bliver det spørgsmålstegn, Magnus risikerer at stille ved livet, fortæller Christian Stewart-Ferrer.
Permanent angsttilstand
Magnus’ hverdag er da heller ikke som de flestes.
- Alting skal være fuldstændig detaljeret beskrevet. Han skal have struktur, ro og forudsigelighed. Han vågner op hver eneste dag med følelsen af, at en ny dag truer. Og det er min opgave, at gøre den så god som mulig, fortæller Karen Elmquist.
Magnus er løbende blevet mere og mere isoleret i hjemmet. Hans angst er de senere år blevet gradvist forværret.
- For Magnus er verden hård. Han er en ganske kvik dreng, der kan se de dårlige ting. For ham føles det som en gyserfortælling, hvor man er inde i et rum og væggene kommer tættere og tættere på, jo flere dårlige ting, han oplever, forklarer Christian Stewart-Ferrer om Magnus.
- Det er trusler
Selvom kommunens vurdering endnu ikke har ført til, at der er truffet afgørelse om at anbringe Magnus, har den vakt både frustration og vrede hos Karen Elmquist.
Hun føler, at kommunen med sin vurdering forsøger at presse hende til ikke fortsat at bede om den hjælp, som hun selv mener, at familien er berettiget til.
- Det er trusler. Men det er stadigvæk grove trusler. De fjerner fokus fra det, de burde arbejde på, fortæller Karen.
Kan du forstå, hvis nogen tænker, at han skal ud af den her isolation?
- Det kan jeg sagtens forstå. Men for mig er det mangel på forståelse og indsigt, der gør, at man kan tænke sådan, forklarer Karen Elmquist.
Karen Elmquist har blandt andet efterspurgt at få bevilliget en fast støtteperson til Magnus, som han over tid kan opnå tillid til, og som forstår hans handicap.
Odense Kommune: Vi vil ikke stille op til interview
Odense Kommunes sagsbehandler har ikke i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse talt med Magnus, da hans tilstand har været for skrøbelig.
TV 2/Fyn har tilbudt Odense Kommune at stille op til interview om sagen.
Det har kommunen afvist.
Hverken chefen for Familie- og Velfærdsafdelingen i Odense Kommune, Morten Madsen - eller den radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen har ønsket at medvirke.
Odense Kommune har dog sendt os dette skriftlige svar.
- Vi kan på grund af vores tavshedspligt ikke stille op til interview.
- Vi ønsker, at dialogen foregår med familien og ikke i pressen.
- Generelt kan jeg dog sige, at det ikke er usædvanligt, at der kan være forskellige faglige opfattelser af, hvad der er det rigtige i komplicerede personsager, men der skal ikke herske tvivl om, at Odense Kommune altid forsøger at sætte barnets tarv i centrum, skriver Morten Madsen, chef for Familie og Velfærd i Odense Kommune.
Besparelser er ikke udmøntet
Det er endnu ikke besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes, da børne- og ungeudvalget endnu ikke har behandlet sagen. Børne- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen vil ikke interviewes til denne artikel, men skriver i en mail til TV 2/Fyn:
”For mig er det vigtigt, at de syv mennesker, der i sidste ende skal træffe en beslutning, har muligheden for at drøfte sagen med hinanden først i fortrolige og trygge rammer, hvilket sker den 13. november”.
Selvom det endnu ikke er udmøntet, hvordan besparelserne skal findes, så frygter Anne-Mette Kæseler for, at besparelserne rammer skoleområdet hårdt.
Tager I ikke sorgerne på forskud, når det endnu ikke er besluttet, hvordan besparelserne skal udmøntes?
- Det man kan sige er, at 44 millioner kroner, som skal findes på børne- og ungeområdet, så har det typisk været sådan, at skolerne har betalt halvdelen, fordi folkeskolerne fylder halvdelen i budget. Derfor er vi meget, meget bekymrede for, at der bliver fundet en løsning, som rammer skolerne med afskedigelser og fyringer til følge.