Lars Høgh tager en time ad gangen: Giver plads til lærlinge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kim Christensen supplerer Lars Høgh som landsholdets målmandstræner. I fremtiden får andre lærlinge chancen.
Den fynske målmandslegende og målmandstræner Lars Høgh er mandag tilbage i lejren hos det danske fodboldlandshold, men det er ikke sikkert, at holdets mangeårige målmandstræner kommer på træningsbanen hver dag.
Fynboen, der missede den seneste landsholdssamling i september på grund af et tilbagefald efter sin kræftsygdom, tager en time ad gangen og mærker efter, hvad han fysisk og mentalt kan kapere.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Det siger landstræner Kasper Hjulmand mandag eftermiddag forud for landsholdets træning i Helsingør.
- Status er, at han er tilbage, og vi tager en time ad gangen. Han har gode tider og lidt svære tider. Han er en del af os, og han tager det, han kan.
- Hvis han på et tidspunkt slider med det, så er han her ikke, og det er ikke sikkert, at han er med hver dag, siger Kasper Hjulmand.
Landstræneren udtrykker samtidig stor glæde over gensynet med Lars Høgh.
- Det er super fedt, at han er tilbage. Vi er glade for at se Lars, for han er et tapet i landsholdsregi. Han har en lang historie på og omkring landsholdet, og vi nyder at have ham omkring holdet, siger Hjulmand.
Ved den seneste landsholdssamling var det FC Københavns målmandstræner, Kim Christensen, der stod for træningen af Kasper Schmeichel og co.
Det bliver også tilfældet ved den igangværende landsholdssamling. Men i fremtiden kan det også være andre målmandstrænere, som skal supplere Lars Høgh, fortæller Kasper Hjulmand.
- Kim Christensen er her også, og det havde han også været, uanset om Lars havde været topfrisk.
- Vi har hele tiden tænkt på at få suppleret målmandsteamet med en ung dansk målmandstræner sammen med Lars under en landsholdsperiode - både for at se det an og for at give trænerne noget, de kan tage med hjem.
- Nu er det Kim igen denne gang, og det kan være, at det er en anden, vi ser næste gang, siger Kasper Hjulmand.
62-årige Lars Høgh spillede fra 1977 til 2000 817 kampe for OB, og har været målmandstræner på landsholdet siden 2007. Han er også tilknyttet danmarksmesteren Brøndby i samme rolle.
Flere hundrede personer har været på kontanthjælp i årevis
Personer med ikke-vestlig baggrund udgør en forholdsmæssig stor del af kontanthjælpsmodtagere i Odense. Hundredvis har været på kontanthjælp i mere end ti år.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at knap 600 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Af dem har 206 personer fået kontanthjælp i mere end 15 år.
Blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere er hovedparten af ikke-vestlig herkomst. Af de 206 personer er to ud af tre med ikke-vestlig baggrund. Og det til trods for, at den gruppe kun udgør 13 procent af Odenses befolkning mellem 18 og 66 år.
- Tallene kommer ikke bag på mig. Det er derfor, at jeg i årevis har råbt vagt i gevær. Jeg har forsøgt at vække politikerne for at de kan få øje på problemstillingen. Så jeg er da glad for, at der begynder at komme hul på problemstillingen nu, men det her er blevet for meget en diskussion om tal og statistik, siger Mark Grossmann, der medlem af byrådet i Odense for Venstre.
For venstrepolitikeren skal der gøres meget mere på området, end der bliver gjort i dag. Én ting er at se på, hvad man kan gøre inden for den eksisterende lovgivning. Noget andet er at ændre lovgivningen.
- Udfordringen er, at vi skal ind og tage fat på lovgivningen. Lokalpolitikerne skal være meget mere sultne i forhold til at skrue på knapper i lovgivningen, så vi kan få folk i arbejde. Folk skal ikke løbe om hjørner med Odense Kommune, fortæller Mark Grossmann.
Han ville for eksempel gerne have, at der blev oprettet omkring 400 nyttejobs, men henviser til, at man ikke måtte på grund af konkurrencehensyn.
Men nyttejob er ifølge den ansvarlige rådmand Brian Dybro (SF) ikke vejen frem.
- Vi er fuldstændigt enige om, at vi skal have folk i gang. Jeg står bare på, at vi skal gøre det, som vi ved virker, og som andre byer har vist virker. Får vi noget for pengene ved at lave nyttejob. Det gør vi ikke. Så skal vi ikke bruge skatteborgernes surt tjente penge på projekter, der ikke virker. Selv regeringen har erkendt, at det kun er en ud af hundrede, der kommer i job ved at sætte dem i nyttejob, siger Brian Dybro.
Kvinder er overrepræsenteret
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år. Hun er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
- Jeg er optaget af hvordan vi får dem, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af sprog og uddannelse og måske sygdom, tættere på arbejdsmarkedet. Man har i hvert fald ikke gjort noget, som har fået dem på arbejdsmarkedet, fortæller Brian Dybro.
- Det, der virker, er et lavt sagsantal hos sagsbehandlerne, tæt kontakt, og en helhedstilgang. Så skal der være nogle virksomheder i den anden ende, som også er villige til at slå dørene op og tage folk ind, selvom de ikke kan arbejde 37 timer om ugen fra starten af.
Kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, men selvom en person uafbrudt har været på kontanthjælp i mange år, så er det ikke lovligt at flytte personen over på førtidspension. Førtidspension kan kun tildeles, hvis man opfylder kravene til pension og ikke har mulighed for at arbejde.
- Jeg tænker, at der er noget helt galt i systemet. Jeg er lidt bekymret for, at systemet går efter de lavthængende frugter og får dem i arbejde, som er etnisk danske, og som er nemme at få i job, men udfordringen er, at hvis vi som politikere ikke er på forkant, så har vi ikke passet vores job, siger Mark Grossmann.