1. nov. 2022 kl. 20:26
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) slutter den fire uger lange valgkampagne af med et besøg på Fyn.


Efter fire ugers valgkamp lakker det mod enden og stemmeurnerne, mens kandidaterne bruger de sidste timer på at overbevise vælgerne. 

Det gælder også statsminister Mette Frederiksen (S), der valgte at slutte valgkampagnen af på Fyn. 

- Det er meget meget dejligt at slutte valgkampagnen af her i Odense, sagde Mette Frederiksen efter en større selfie-seance på Albanitorv centralt i Odense. 

Der er rekordmange vælgere, der har været i tvivl om, hvad de skulle stemme til dette valg. 

Derfor fører Mette Frederiksen og Socialdemokratiet lige som mange af de andre partier valgkamp lige til det sidste. 

- Der er stadig mange danskere, der er i tvivl. Og jeg håber, der er flere, der vil overveje at gå hen og sætte deres kryds ved Socialdemokratiet i dag, forklare Mette Frederiksen. 

Ministre tager imod

På Fyn har Socialdemokratiet flere prominente kandidater opstillede, herunder ministrene Dan Jørgensen og Trine Bramsen. 

Og på valgaftenen har statsministeren kun gode ting at sige om deres valgkampagne. 

- Jeg må sige, at jeg er meget stolt af den socialdemokratiske valgkampagne, siger Mette Frederiksen, der også mener, at de i Socialdemokratiet er lykkedes med at tale pænt til, om og med deres politiske modstandere.  

Nu har du mødte en masse af fynboerne, hvad har de sagt til dig? 

- Jeg må indrømme, at i dag er det, jeg har hørt mest "held og lykke". Og så er der nogle, der også er bange for at få en borgerlig regering. Det virker ikke til, at det er det, flest fynboer ønsker sig, siger Mette Frederiksen. 

For 3 timer siden
Tophistorie

Multikriminelle familier udgør en kæmpe omkostning for landets kommuner, samtidig med at de kompromitterer trygheden i deres lokalområder. På Fyn opgjorde politiet i foråret 2024 at der bor ti af de berygtede familier.


I Odense har otte familier kostet kommunen knapt en kvart milliard kroner siden 2009.


Nu rækker borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ud til justitsministeren med et forslag til en handleplan på ti punkter, som skal føre krigen mod organiseret kriminalitet ind i næste fase.


Her er de ti punkter:


Borgmesterens forslag

1. Multikriminelle familier og klaner skal sidestilles med bander

Hvis du er en del af en kendt multikriminel familie, skal du efterforskes, sigtes og straffes fuldstændigt ligesom, hvis du var registreret bandemedlem.

2. Bevisbyrden for at opnå status som registreret bandemedlem/medlem af en multikriminel familie eller klan skal reduceres

Hvis politiet igen og igen observerer personer, der udøver grov kriminalitet sammen med kendte bandemedlemmer eller medlemmer af multikriminelle familier og klaner – skal det være mere ligetil at registre vedkommende som bandemedlem.

Dette med henblik på at åbne for anvendelse af bandeparagraffer.

3. Bandeparagraffer skal kunne bruges, også når bandemedlemmer eller multikriminelle familier og klaner begår kriminalitet mod ikke-bandemedlemmer

I dag kan bandeparagrafferne kun aktiveres, når bander begår kriminalitet mod andre bander som led i en konflikt mellem to grupperinger.

Altså en vurdering, der knytter sig til både udøveren og ofret for kriminaliteten. Sådan bør det ikke være. I stedet bør det være kriminalitetens alvor og udøveren, der er afgørende for, om noget kan straffes med bandeparagraffer.

4. Udvidet opholdsforbud

Et af de værktøjer, der ville blive tilgængeligt i kampen mod multikriminelle familier og klaner, hvis de blev sidestillet med banderne, er opholdsforbuddet. Hvor udvisning af Danmark ikke er en juridisk mulighed, er intentionen her at fjerne så mange af de hårdkogte kriminelle fra deres lokalområde som muligt.

5. Forsøg med omvendt fodlænke skal udvides til bandemedlemmer og medlemmer af multikriminelle

I dag er det i praksis meget svært for politiet at opretholde opholdsforbud, og i høj grad et spørgsmål om held og tilfældigheder. Derfor bør man udvide ordningen med omvendt fodlænke til også at kunne bruges på bandemedlemmer eller medlemmer af multikriminelle familier, der er idømt opholdsforbud.

6. Styrkede værktøjer til at ramme de multikriminelle familier og klaners pengekredsløb

Skattemyndighederne bør have samme fokus på multikriminelle familier som på bandemedlemmer.

Som en del af indsatsen anbefales det også, at personer, der er registreret som bandemedlemmer fratages muligheden for at besidde og oprette CVR-numre, således at det registrerede bandemedlem ikke under dække af at drive legal virksomhed kan holde gang i illegale pengestrømme og hvidvaskning.

7. National ekspertgruppe skal kvalificere forebyggelse af rekruttering til multikriminelle familier og klaner

Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til en stærkere sammenhæng mellem det forebyggende, kriminalpræventive arbejde og indgribende indsatser.

Som en del af dét afdækkes også fordele ved rettighedsfrakendelse overfor banderegistrerede personer - herunder kriminelle i multikriminelle familier – således, at de personer ikke må være del af erhvervsmæssige og eller fritidsaktiviteter, der omfatter personer under 18 år.

8. ”Flere myndigheder – samme kamp”

Der kan med fordel etableres en arbejdsgang, hvor politi og andre relevante myndigheder koordinerer og kanaliserer særskilt opmærksomhed og prioritet over på sager, der relaterer sig til persongalleriet omkring kernen af multikriminelle familier.

Det kunne være i form af hyppigere eller fremskyndede razziaer, overvågninger og efterforskninger – målrettet at skabe maksimalt pres omkring udvalgte individer.

9. Sagsbehandling af personer med tilknytning til multikriminelle familier og klaner bør fastholdes i større kommuner

Der etableres mulighed for, at større kommuner har mulighed for at sagsbehandle banderegistrerede personer - herunder fra multikriminelle familier - på vegne af en anden hjemkommune. Foruden at være en hjælp til mindre kommuner vil forslaget være med til at sikre en ensartet sagsbehandling.

10. Øgede ressourcer til politikredse med høj andel af multikriminelle familier

Prioritering af flere midler til politikredse, der løfter en særlig opgave i forhold til håndtering af multikriminelle familier – i erkendelse af de ekstraordinære opgaver det påfører politikredsen.

Et kæmpe problem

Borgmesteren har i en årrække haft som en af sine mærkesager at få drevet bander og kriminelle på byporten. Siden er bander som Black Army og Satudarah blevet fordrevet, mens Hells Angels har mistet deres klubhus i kommunen.

Men de multikriminelle familier et lige så stort problem lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

- De kriminelle klaner er rygraden i organiseret kriminalitet i Odense. Mit udspil kommer ovenpå, at vi nu går ind i en ny fase hvor der er lukket ned for bandeklubhuse og rockerborge. Mens vi er lykkes med at høvle rocker- bandestrukturerne ned, kan vi se at den organiserede kriminalitet er struktureret i de her otte til ti kriminelle klaner.

Han fortæller, at der i de kriminelle familier bliver handlet med narko, udstedt trusler, hvidvasket penge og inddrevet dummebøder. Han oplyser at familierne har anden etnisk baggrund end dansk.

- De har interne rivaliseringer, der fører til fuldstændig vandvittig bilkørsel, skyderier og som vi så for lidt over et års tid siden, et forsøg på en bombesprængning i en boligblok. Det er ikke bare et opgør mellem nogle kriminelle, men noget der kan få fatale konsekvenser for resten af byen.

Det er årsagen til, at han nu efterlyser værktøjer fra politisk hold, til at gå efter de multikriminelle familier.

Det får han opbakning til fra sin modkandidat til borgmesterposten ved det kommende valg.

- Jeg kan bakke op om samtlige af de ti punkter. Jeg synes det er gode forslag til at komme de her såkaldte multikriminelle familier til livs, siger Lars Christian Lilleholt (V).

Minister roser krigserklæring

Det overordnede tema for borgmesterens udspil er, at han vil have sidestillet de kriminelle klaner med bandekriminelle, så de kan efterforskes og straffes på en særlig skærpet måde.

- Vi kan se at bandeparagrafferne virker. Det gør at vi kan udvise flere, straffe hårdere og udstede opholdsforbud. Det kunne jeg også godt tænke mig gælder for dømte i de multikriminelle familier, som vi desværre trækkes med.

Partikollega og justitsminister Peter Hummelgaard (S) har modtaget borgmesterens udspil og ser positivt på det, siger han til TV 2 Fyn.

- Jeg er fuldstændig enig med Peter Rahbæk Juel i, at vi har et stort problem med multikriminelle familier. De koster samfundet mange ressourcer og udgør ikke bare en trussel mod trygheden i lokalsamfundet, men også mod de børn, der vokser op i familierne, og som risikerer at følge i deres familiemedlemmers fodspor. Jeg synes det er meget positivt, at borgmesteren blæser til kamp mod de kriminelle familier i Odense, og forslagene er gode input til, hvordan indsatsen kan skærpes yderligere. For der er ingen tvivl om, at der skal sættes ind fra mange forskellige fronter, hvis vi skal problemerne til livs.

Forslagene fra borgmesteren indgår ikke i konkrete politiske forhandlinger endnu. Han har inviteret justitsministeren til dialog og et besøg i Odense, så han ministeren blive klogere på udfordringerne.

For 2 timer siden
Martin Davidsen

OB satte punktum for mere end en uges træningslejr i Spanien med en 2-1-sejr i en træningskamp mod islandske Stjarnan søndag eftermiddag.


Men selvom fynboerne vandt kampen, var træner Søren Krogh ikke helt tilfreds med det sidste indtryk, som OB efterlod i Spanien.



  • Overordnet har vi arbejdet godt, og drengene har trænet hårdt og meget. Vi har haft godt af at være sammen. Men det slutter bøvlet, broget og usammenhængende. Det udstiller nogle af de ting, vi slås med, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.


Manglede topspillere

- Vi har været udfordret på personale hernede. Vi har haft mange ude, og vi har trænet uden de relationer, som jeg gerne vil se. I dag mod Stjarnan lykkedes vi ikke med særligt meget, selvom der skete lidt i den sidste halve time, hvor vi havde skiftet meget ud og spillede mere frit, tilføjer han.

Særligt fraværet af angrebsprofilen Luca Kjerrumgaard og de to nyindkøb Adam Sørensen og Nicolas Bürgy var mærkbart mod Stjarnan.

- Det er tre topspillere, dem kunne vi godt have brugt. Vi skal også huske, at det ikke er på fredag, det hele bliver afgjort, men vi vil gerne vinde, og lad os se, om de tre spillere er klar til træningen på onsdag, siger Søren Krogh.

Læs også: OB vinder sidste testkamp i Spanien
Gå tilbage Del

OB vinder sidste testkamp i Spanien

Martin Davidsen

Odense Boldklub har søndag eftermiddag vundet klubbens sidste testkamp under træningslejren i spanske Alicante.

Kampen var mod islandske Stjarnan, og ved slutfløjtet var stillingen 2-1 til OB.

De fynske mål blev scoret af Elias Hansborg og Bjørn Paulsen.

Odense Boldklub har været udfordret af sygdom under træningslejren i Spanien. Derfor måtte planerne ændres forud for kampen:

Sløj generalprøve - god premiere?

Selvom OB har haft en spillemæssigt sløj generalprøve, kan forårspremieren mod Hillerød i 1.division på fredag dog godt blive god, mener træneren.

- Det kan den sagtens. Det har jeg prøvet masser af gange som både træner og spiller. Nu venter nogle dage, hvor vi kan få nogle spillere tilbage og få en bredere trup igen. Vi skal nok få samlet kræfter til på fredag, men der skal justeres på vores spil, siger Søren Krogh, der også hæfter sig ved det positive i, at OB lykkedes med at vinde, selvom det spillemæssigt ikke var en optimal indsats.

Læs også: OB har flere spørgsmål med hjem fra Spanien: - Vi kører på pumperne
Gå tilbage Del
For 4 timer siden

OB har flere spørgsmål med hjem fra Spanien: - Vi kører på pumperne

Rasmus Rask

Accept. Adapt. And shut up.


De tre engelske ord står på en skærm i det interimistiske taktikrum i kælderen under Albir Garden Resort på den spanske østkyst.


Her har OB været på træningslejr i mere end en uge, og op til holdets sidste testkamp mod Stjarnan fik TV 2 Fyn eksklusiv adgang til holdmødet, hvor de sidste detaljer og peptalk blev afholdet.


Martin Davidsen
OB's mentaltræner Troels Banggaard har ordet til taktikmødet inden træningskampen mod Stjarnan.

Det er mentaltræner Troels Banggaard, der repeterer holdets mantra: ”Acceptér situationen, tilpas dig situationen og lad være med at brokke dig!” Det er der brug for, når OB tager hul på den kommende forårssæson, hvor holdet skal kæmpe for oprykning til Superligaen.

Danmarks smalleste trup?

I løbet af de seneste ni dage har OB været i Spanien, og der har også været udfordringer undervejs med skader og sygdom hos flere spillere, men alligevel mener træner Søren Krogh, at det har været en givende træningslejr.

- På trods af de udfordringer, vi har haft med særligt sygdom, og de problematikker, der ligger der, så har det været fuldstændig fantastisk. Gruppen har responderet godt på det, vi gerne vil med spillet, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.

I løbet af ugen i Spanien har sygdom hos flere spillere samt et par mindre skader tydeliggjort, at Søren Krogh har en relativt smal trup af spillere at arbejde med. Hen over vinteren har flere spillere forladt klubben, og førsteholdstruppen rummer aktuelt kun 23 spillere. I efterårssæsonen benyttede OB kun 21 spillere, hvilket er det laveste antal i Danmarks to øverste rækker.

OB har altså den smalleste trup i dansk topfodbold, men Søren Krogh er ikke utilfreds med mandskabets størrelse.

 - Det er alt andet lige lettere at arbejde med en lidt mindre gruppe, og der kommer noget ekstraordinært fra de her drenge. Vi har manglet et par stykker, men jeg tror, at alt det, man får ud af at arbejde intensivt med en lidt mindre gruppe, kan kompensere godt for det. Så jeg synes, det fungerer fint, siger Søren Krogh.

Alligevel er der flere spørgsmålstegn ved det aktuelle OB-hold.

I forhold til efterårets idealformation har OB mistet Alsana Manneh og skadede Jakob Bonde, mens Leroy Owusu har fået en ny position på banen. Endelig er der kommet to nye spillere til i Nicolas Bürgy og Adam Sørensen. Så der er mange, der skal finde deres plads på det forandrede OB-hold.

 Flere spørgsmålstegn ved holdet

Søren Krogh medgiver også, at han har nogle spørgsmål med hjem i kufferten, når OB-truppen tager hjem mandag morgen.

- Sådan ser jeg det også. Der er jo nogle ting, hvor vi skal se, om det virker. Hvis det ikke virker, så skal vi justere og se, om vi kan strukturere det anderledes. Der er sagt farvel til en del spillere nu, og vores nye spillere døjer med sygdom og en skade. Så vi kører lidt på pumperne, men jeg tror ikke, at vi bliver udfordret mere i løbet af sæsonen. Det er i hvert fald ikke mit ønske efter en meget intensiv og hård pre-season, siger Søren Krogh.

- Nu handler det om, at jeg lige har sluppet gaspedalen en lille smule, så vi kan finde kræfter til kampen mod Hillerød fredag. Så vi er i land med det, vi gerne vil nå, rent taktisk og fysisk, tilføjer han.

Rasmus Rask

Han mener, at OB står godt rustet til forårets jagt på Superliga-oprykning og peger igen på, at han og resten af trænerstaben har arbejdet godt med holdets evne til at håndtere modgang.

- Vi arbejder med modstandskraften, for vi så det samme billede hen over efteråret. Vi har været enormt dominerende i faser af kampene, men vi har også været enormt sårbare i andre faser af kampene. Vi vil gerne gøre det mere jævnt, så vi ikke har så store modpoler i vores prsætationer. Vi skal have mere kontrol og færre udfald i vores spil, siger Søren Krogh.

OB sluttede træningslejren i Spanien af med en 2-1-sejr over islandske Stjarnan. Til denne kamp måtte OB undvære syv spillere, der enten var skadede ellers syge.

- Vi vandt kampen, og der kan godt være mange grimme sejre i løbet af de næste 14 kampe i NordicBet Ligaen. Vi vandt, selvom vi ikke havde spillet nogen god kamp. Det kan også noget, siger Søren Krogh.

Natten til mandag tager OB fra Spanien mod Danmark, og tirsdag har spillerne fri. Onsdag og torsdag er der træning hjemme i Odense, inden forårets første kamp spilles fredag den 21. februar kl. 19.00 mod Hillerød i Farum.

For 4 timer siden
Rasmus Rask

Accept. Adapt. And shut up.


De tre engelske ord står på en skærm i det interimistiske taktikrum i kælderen under Albir Garden Resort på den spanske østkyst.


Her har OB været på træningslejr i mere end en uge, og op til holdets sidste testkamp mod Stjarnan fik TV 2 Fyn eksklusiv adgang til holdmødet, hvor de sidste detaljer og peptalk blev afholdet.


Martin Davidsen
OB's mentaltræner Troels Banggaard har ordet til taktikmødet inden træningskampen mod Stjarnan.

Det er mentaltræner Troels Banggaard, der repeterer holdets mantra: ”Acceptér situationen, tilpas dig situationen og lad være med at brokke dig!” Det er der brug for, når OB tager hul på den kommende forårssæson, hvor holdet skal kæmpe for oprykning til Superligaen.

Danmarks smalleste trup?

I løbet af de seneste ni dage har OB været i Spanien, og der har også været udfordringer undervejs med skader og sygdom hos flere spillere, men alligevel mener træner Søren Krogh, at det har været en givende træningslejr.

- På trods af de udfordringer, vi har haft med særligt sygdom, og de problematikker, der ligger der, så har det været fuldstændig fantastisk. Gruppen har responderet godt på det, vi gerne vil med spillet, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.

I løbet af ugen i Spanien har sygdom hos flere spillere samt et par mindre skader tydeliggjort, at Søren Krogh har en relativt smal trup af spillere at arbejde med. Hen over vinteren har flere spillere forladt klubben, og førsteholdstruppen rummer aktuelt kun 23 spillere. I efterårssæsonen benyttede OB kun 21 spillere, hvilket er det laveste antal i Danmarks to øverste rækker.

Læs også: Én kvinde og 44 mænd: Bolette holder styr på det hele i OB
Gå tilbage Del
I går kl. 19:05

Én kvinde og 44 mænd: Bolette holder styr på det hele i OB

Rasmus Rask

Det kræver sin kvinde at holde styr på 44 mænd i ti dage på den spanske østkyst. Ikke desto mindre er det virkeligheden for Bolette Salomonsen, der er team manager i OB og dermed står for alt det praktiske og administrative i den fynske klub.


Det er også hende, der har arrangeret og planlagt årets træningslejr til Albir nær Alicante i Spanien, hvor i denne uge OB forbereder til forårets strabadser i 1. division.


-Troels Bech har stået for kampene, og resten har jeg sørget for. Nu har jeg prøvet et par træningslejre, og det handler om at finde en lokation, få nogle fly og tage det hele step by step. Der er rigtig mange ting, der skal falde på plads, for man skal være sikker på, at alle faciliteterne og alt udstyret er der, siger Bolette Salomonsen til TV 2 Fyn.


Rasmus Rask
Bolette Salomonsen i selskab med mentaltræner Troels Banggaard.

Tænker nogle skridt fremad

Hun kom til OB i sommeren 2022 og havde i første omgang titel af sportslig administrator. Siden har hun fået flere og større opgaver og er i dag team manager. Og hvad laver man så i den funktion?

- Ja, hvad laver jeg ikke?, siger Bolette Salomonsen med et grin.

Egentlig handler det om alt det, der ikke har med fodbold at gøre.

- Jeg prøver bare at få tingene til at sammen og prøve at hjælpe spillerne så godt, så der ikke bliver nogen frustration over, at de ikke ved, hvad der skal ske eller hvorfor vi ikke har tænkt på det ene eller andet. Jeg prøver at tænke nogle skridt fremad og hjælpe trænerne mest muligt med, at der er styr på dagsordenen, siger Bolette Salomonsen, der særligt hjælper de udenlandske spillere med at komme ind i det danske system.

- Mit vigtigste arbejde er jo, at spillerne ikke bliver frustreret over det ene eller andet. Jeg kan hjælpe dem, så de fungerer udenfor banen, for så fungerer de også bedst på banen. Og det er jo ligesom mit fornemste job at få dem til at føle sig trygge, siger Bolette Salomonsen.

OB i Spanien

OB forbereder sig i disse dage på den kommende forårssæson i 1. division ved at være på træningslejr i Albir nær Alicante i Spanien. TV 2 Fyn dækker hele træningslejren i tekst, billeder og video.

Ny i fodbold

Man kommer til at tænke på CV Jørgensen-sangen “Alle mine bagmænd”, hvor den danske sanger synger en hyldest til sine roadies og hjælpere, der “er til rådighed døgnet rundt og så flinke at det næsten gør ondt.”

Rollen som altmuligkvinde i OB rummer mange opgaver og mange spørgsmål fra mange forskellige mennesker i løbet af en dag.

- Der kommer ret mange forbi mit kontor i dagligdagen. Det handler om alt muligt. Man føler altid, at man har været hele vejen rundt, men der kommer altid et eller andet nyt. Men jeg lærer jo også noget af det. Jeg er forholdsvis ny i fodboldbranchen, så på den måde er der jo nogle ting, jeg ikke lige har prøvet før. Men så løser vi dem sammen, og nu har jeg jo heldigvis Troels Bech, som har meget erfaring i dansk fodbold, så han lærer mig rigtig meget, siger hun.

Bolette Salomonsen er midt i trediverne og har en uddannelse i sports management, og hun har tidligere været ansat i DBU’s administration, ligesom hun har en fortid som stewardesse i flybranchen. De seneste tre år har hun altså været i OB, hvor hun er en af meget få kvinder i klubbens administration.

Ene høne i hanegården

På træningslejren i Spanien er hun eneste kvinde i en delegation på 45 personer, men hun har det fint med at være eneste høne i hanegården.

- Jeg tænker egentlig ikke så meget over det. Jeg er blevet spurgt om det mange gange, men jeg er bare en del af holdet, og jeg føler i hvert fald ikke, at der er noget anderledes ved, at jeg er en kvinde på nogen måder. Jeg ved ikke, hvad spillerne synes, men jeg føler, at jeg er en del af holdet, og bliver accepteret ligesom alle andre. Så det er faktisk ikke noget, jeg tænker over, siger Bolette Salomonsen, der medgiver, at det nok er meget godt, at de mange mænd på OB-holdet også har en kvinde med på turen.

- Det tror jeg bestemt, det er. Jeg tror, det er meget fint for arbejdsmiljøet, at der ikke er for meget testosteron. Jeg ved det ikke, men det hjælper da måske lidt, at der er en kvinde, så man lige kan dæmpe det lidt en gang imellem, siger hun med et smil.

OB har været i Spanien på træningslejr siden lørdag den 8. februar og tager hjem igen mandag den 17. februar.

OB har altså den smalleste trup i dansk topfodbold, men Søren Krogh er ikke utilfreds med mandskabets størrelse.

 - Det er alt andet lige lettere at arbejde med en lidt mindre gruppe, og der kommer noget ekstraordinært fra de her drenge. Vi har manglet et par stykker, men jeg tror, at alt det, man får ud af at arbejde intensivt med en lidt mindre gruppe, kan kompensere godt for det. Så jeg synes, det fungerer fint, siger Søren Krogh.

Alligevel er der flere spørgsmålstegn ved det aktuelle OB-hold.

I forhold til efterårets idealformation har OB mistet Alsana Manneh og skadede Jakob Bonde, mens Leroy Owusu har fået en ny position på banen. Endelig er der kommet to nye spillere til i Nicolas Bürgy og Adam Sørensen. Så der er mange, der skal finde deres plads på det forandrede OB-hold.

 Flere spørgsmålstegn ved holdet

Søren Krogh medgiver også, at han har nogle spørgsmål med hjem i kufferten, når OB-truppen tager hjem mandag morgen.

- Sådan ser jeg det også. Der er jo nogle ting, hvor vi skal se, om det virker. Hvis det ikke virker, så skal vi justere og se, om vi kan strukturere det anderledes. Der er sagt farvel til en del spillere nu, og vores nye spillere døjer med sygdom og en skade. Så vi kører lidt på pumperne, men jeg tror ikke, at vi bliver udfordret mere i løbet af sæsonen. Det er i hvert fald ikke mit ønske efter en meget intensiv og hård pre-season, siger Søren Krogh.

- Nu handler det om, at jeg lige har sluppet gaspedalen en lille smule, så vi kan finde kræfter til kampen mod Hillerød fredag. Så vi er i land med det, vi gerne vil nå, rent taktisk og fysisk, tilføjer han.

Rasmus Rask

Han mener, at OB står godt rustet til forårets jagt på Superliga-oprykning og peger igen på, at han og resten af trænerstaben har arbejdet godt med holdets evne til at håndtere modgang.

- Vi arbejder med modstandskraften, for vi så det samme billede hen over efteråret. Vi har været enormt dominerende i faser af kampene, men vi har også været enormt sårbare i andre faser af kampene. Vi vil gerne gøre det mere jævnt, så vi ikke har så store modpoler i vores prsætationer. Vi skal have mere kontrol og færre udfald i vores spil, siger Søren Krogh.

OB sluttede træningslejren i Spanien af med en 2-1-sejr over islandske Stjarnan. Til denne kamp måtte OB undvære syv spillere, der enten var skadede ellers syge.

Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

For fire dage siden led Team Esbjerg et grumt nederlag på hele ni mål til Odense i den hjemlige liga.

Men rollerne var byttet totalt om, da holdene søndag stod over for hinanden i Champions League-gruppespillet.

Team Esbjerg leverede en helstøbt indsats fra start til slut og vandt med de overbevisende cifre 32-23.

Med sejren distancerede Team Esbjerg sin danske konkurrent i Champions Leagues gruppe B. Nu er Team Esbjerg sikker på at slutte i top-2 og gå direkte videre til turneringens kvartfinaler.

Team Esbjerg har på andenpladsen 21 point efter 13 kampe. Odense kan dermed ikke længere hente Team Esbjerg med sine 18 point på tredjepladsen.

Martin Davidsen

Odense Boldklub har søndag eftermiddag vundet klubbens sidste testkamp under træningslejren i spanske Alicante.

Kampen var mod islandske Stjarnan, og ved slutfløjtet var stillingen 2-1 til OB.

De fynske mål blev scoret af Elias Hansborg og Bjørn Paulsen.

Odense Boldklub har været udfordret af sygdom under træningslejren i Spanien. Derfor måtte planerne ændres forud for kampen:

Læs også: OB ændrer planer for testkamp på grund af sygdom og skader
Gå tilbage Del
I går kl. 13:23

OB ændrer planer for testkamp på grund af sygdom og skader

OB skulle have spillet tre halvlege á 45 minutter mod islandske Stjarnan i den sidste testkamp på træningslejren i Spanien, men det er nu ændret. På grund af sygdom og diverse skavanker har træner Søren Krogh besluttet, at kampen mod islændingene skal afvikles som en normal fodboldkamp - 2×45 minutter.


OB har været ramt af sygdom og småskader i Spanien, og mod Stjarnan ser det ud til, at hverken Luca Kjerrumgaard eller de to nyindkøb Adam Sørensen og Nicolas Bürgy kommer til at spille. Til gengæld er Don Deedson og William Martin med efter overstået sygdom.


Passer på Kjerrumgaard

- Det lysner lidt, men jeg har ventet med at give holdet til drengene. Jeg plejer altid at offentliggøre holdet dagen inden kamp, men nu venter jeg lige jeg for at se, hvordan de reagerer henover natten. Der kan ske mange ting i løbet af sådan en nat i Alicante, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.

Som TV 2 Fyn har beskrevet, er Luca Kjerrumgaard ude af kampen mod Stjarnan på grund af problemer med det baglår, der også holdt ham ude af noge af efteråets kampe i 1. division.

- Vi skal lige passe på ham . Han var lidt tight i sit baglår. Det er for at få ham home safe; for at få ham godt med med flyveren, og at han ikke træner i dag. Derfor spiller han ikke i morgen, siger Søren Krogh.

TV 2 Fyn vurderer, at OB stiller op på denne måde i den sidste testkamp:

Viljar Myhra - Nico Mickelson, Mihajlo Ivancevic, James Gomez, Marcus McCoy - Tom Trybull, Gustav Grubbe, Leeroy Owusu, Max Ejdum - Don Deedson, Markus Jensen

Søndagens kamp mod Stjarnan er OB’s sidste test, inden det går løs i forårets 1. division. Her venter 14 kampe for OB i jagten på en oprykning til Superligaen. Modstanderen i første kamp er Hillerød.

Foto: Privatfoto

Per Gilfelt er gået bort i en alder af 67. Det oplyser hans niece Frederikke Jørløv til TV 2 Fyn.

I 2002 blev han den første til at drive cykeltaxa i Odense, og er på den måde blevet et kendt ansigt i bybilledet.

- Per var sin helt egen person, han snakkede med alle han mødte på gaderne i Odense og var enormt omsorgsfuld. Hans største hobby var at cykle. Han elskede at cykle, og havde mange dejlige minder fra sin tid som selvstændig cykeltaxa-mand i Odense, siger Frederikke Jørløv.

I et opslag på Facebook efterlyser hun minder fra de kunder som Per har transporteret gennem årene.

Grafik TV 2 Vejr

Mange fynboer vender tilbage på arbejde eller i skole i morgen, og det kan blive en noget kold omgang at tage afsted mandag morgen.

Landet over forventes temperaturen at falde til mellem 5 og 10 graders frost.

Koldest ser det ud til at blive i Syd- og Sønderjylland og på det centrale Fyn, hvor der lokalt kan komme tocifrede minusgrader, skriver TV 2 Vejret.

Dermed vil der også være pletvis glatte veje til morgentrafikken.

Et nyt værktøj skabt af kunstig intelligens skal hjælpe Energinet med at sikre, at der altid er strøm i stikkontakterne.

Også når det blæser lidt mindre end forudset i vejrudsigten, og vindmøllerne leverer mindre el end ventet.

Værktøjet blev taget i brug for tre uger siden og har ifølge afdelingsleder Thomas Dalgas Fechtenburg allerede vist sit værd:

- Vi kan se, at vi indtil nu opnår en besparelse på cirka én million kroner om ugen, i forhold til hvad vi ville have haft af omkostninger uden det her værktøj.

Alle elforbrugere betaler en såkaldt transmissionstarif til Energinet, der har til opgave at sørge for balance mellem elproduktion og elforbrug.

I dag kl. 12:10
August Mylenberg Sandberg

Glimtende guldkæder, breakdance og hurtige håndtegn fylder rummet. Hiphoppen lever i bedste velgående på Rytterkasernen i Odense en tilfældig torsdag formiddag. I et af husets lokaler vibrerer det med tunge beats, energiske håndtegn og dansetrin, leveret af en særlig gruppe musikere.


Midt i lokalet står en mand, hvis mund er en maskinpistol af rim – 38-årige Mathias Hastrup. Han er en del af rapgruppen "Sækken med Hiphoppere" - Odenses helt eget rapkollektiv.


Mathias Hastrup er født med Downs syndrom, men det har aldrig været en hindring for hans kærlighed til hiphop. Tværtimod.


Rim uden grænser

Hos Sækken med Hiphoppere har Mathias rollen som freestyler. Det betyder han opfinder sine rim, mens han rapper.

- Jeg elsker hiphop. Jeg vil gerne vise verden, hvem jeg er. Når man står på en scene, bliver man glad, fortæller Mathias Hastrup.

Til daglig arbejder han en time om ugen i Rema 1000 i Seden, hvor han hjælper med at fylde frostvarer op. Men når han træder ind i øvelokalet og ifører sig sin store guldkæde over hovedet, bliver han en anden.

- Jeg er ikke hiphopper, når jeg er i Rema 1000, men når man er på Rytterkasernen, så er man.

Mathias Hastrup er sammen med Sækken med Hiphoppere tilknyttet Værkstedet Rytterkasernen i Odense - et samværstilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Gruppen har eksisteret siden 2012, og de har flere numre, som de turnerer rundt med, når de spiller koncerter.

Gruppen tæller alt fra korsangere, dansere, keyboardspillere og trommeslager - og selvfølgelig freestylere som Mathias.

August Mylenberg Sandberg
38-årige Mathias Hastrup er en af gruppens freestylere.

Hiphop-stjerner og Grand Prix-vindere

En af dem, som har været med på rejsen siden begyndelsen, er pædagogen Stanislav Donev. Han støtter gruppens medlemmer og hjælper med at sætte musikken på under øveseancerne. For ham er rapgruppen et projekt, der er større end blot musik.

- Det er et stort relationsarbejde, og det betyder virkelig meget. Vi har nogle, der ikke har været på arbejdsmarkedet i flere år, men så prøver de at komme her. De siger “det skal nok lykkes”. Det er fantastisk, og det er jeg virkelig stolt af, fortæller Stanislav Donev.

August Mylenberg Sandberg
Stanislav Donev og resten af Sækken med Hiphoppere øver to gange om ugen.

For Mathias Hastrup og resten af Sækken med Hiphoppere kulminerede mange timers øvelse og hårdt arbejde sidste år, da de deltog i Handicap Melodi Grand Prix – også kaldet HGP.  Her løb de med førstepladsen, og dermed skal dette års HGP 2025 afholdes i Odense til september.

- Man er jo rigtig glad, og man kommer let til at fælde en enkelt tåre, siger Mathias Hastrup.

For Stanislav er succesen et bevis på gruppens unikke styrke.

- Der er mange bands, der går i opløsning. Sækken med Hiphoppere har alligevel eksisteret i 14 år. Det er en succes i sig selv, griner Stanislav Donev.

Den danske nat har været præget af sne og kolde temperaturer. Flere steder i landet har der været ned mod 14 graders frost.

Og det er altså endt med at være den koldeste nat denne vinter. Det siger Klaus Larsen, der er vagthavende ved DMI.

Ifølge ham er det ikke usædvanligt at nå ned omkring lignende kuldegrader, når vejret er som i øjeblikket.

- Når vi bliver ramt af et højtryk som nu med stille vejr og sneklædt landskab, så daler temperaturerne.

Sæsonens indtil i nat laveste temperatur blev målt tilbage i november, hvor den nåede ned omkring 12 minusgrader, lyder det.

Daniel Glad

En 16-årig dreng stak en jævnaldrende seks gange med kniv kort før klokken 03.26 natten til søndag. Sådan lyder sigtelsen mod ham ved et grundlovsforhør søndag eftermiddag i Odense.

Den knivstukne er udenfor livsfare, men modtager behandling på sygehuset, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Steen Nyland.

Politiet efterforsker motivet, men den anholdte teenager har søndag nægtet sig skyldig i drabsforsøg ved et grundlovsforhør bag lukkede døre.

Knivstikkeriet skete på Bakkevej i Assens. Det er uvist hvad der gik forud for episoden.

Den sigtede havde ved grundlovsforhøret sin arm lagt i gips, og havde i løbet af natten besøgt sygehuset.

Sigtede er blevet varetægtsfængslet til 12. marts.

Grundlovsforhør

Følg opdateringerne herunder

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her