Milliondyre familier: Det løser ikke noget at fjerne bandefolks børn, mener ekspert
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Otte kriminelle familier bosiddende i Odense har kostet kommunen 226,8 millioner kroner siden 2009. Regeringen vil nu fremsætte et lovforslag, så det i langt højere grad bliver muligt for myndighederne at tvangsfjerne børn af bandemedlemmer. Et forslag, der møder kritik.
Det er en dårlig idé at gøre det lettere at tvangsfjerne børn af bandemedlemmer, sådan som beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V) foreslår.
I hvert fald hvis man spørger Line Lerche Mørck, der er professor i forebyggelse af radikalisering og bandeinvolvering. Det kan nemlig have den direkte modsatte effekt at fjerne børnene, da de blandt andet er en del af løsningen på at få personer væk fra bandemiljøet.
- Man fjerner de menneskelige aspekter, som er med til at gøre, at vi gerne vil tilpasse os det her samfund og leve i det sammen med andre. Børnene skader man også ved, at de ikke har mor og far og en familie at vokse op i, men ganske tidligt kommer ud på alle mulige institutioner, siger hun.
Debatten om tvangsfjernelse af børn af bandemedlemmer er blusset op efter TV 2 Fyn kunne afsløre, at otte kriminelle familier har kostet Odense Kommune 226 millioner kroner de seneste 15 år. Beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V) ser derfor gerne, at børn kan blive tvangsfjernet fra forældrene alene af den årsag, at de er bandekriminelle.
Vigtigt at kigge på barnet, ikke forældrene
Men det argument møder kritik hos Børns Vilkår.
- Man går fra at kigge på barnet, og barnet alene, til at bruge det som et incitament til at straffe kriminelle forældre og straffe bander. Det, synes vi, er helt forkert, siger Anne Kappelgaard, der er specialkonsulent ved Børns Vilkår.
I stedet er det vigtigt at kigge på det enkelte barns situation, før man kan vurdere, om et barn mistrives. Fordi en forælder er bandekriminel, betyder det nemlig ikke nødvendigvis, at barnet mistrives eller har en dårlig udvikling.
- Man er nødt til at kigge på barnet og rundt om barnet, hvad er der i øvrigt af voksne og andre ressourcepersoner i barnets netværk, og hvordan formår de her forældre faktisk at varetage omsorgen for barnet, siger Anne Kappelgaard.
Løsningen skal findes i familien
Og det er vigtigt at kigge på hele familien, mener også professor Line Lerche Mørck.
I de fleste familier er der nemlig en mor, søster eller et andet familiemedlem, som ikke er en del af bandemiljøet, og som i stedet forebygger, at børnene bliver det.
- I hver en familie er der også nogle, der har uddannelse, som har lovligt arbejde, og som bidrager positivt. Man skal tage fat i alle de her positive ressourcer og styrke dem i familien, så man hiver den anden vej i stedet for at stemple hele familien som kriminel, siger professor Line Lerche Mørck.
Christoffer Lilleholts forslag bliver bakket op af flere folketingspolitikere. Ifølge den socialdemokratiske retsordfører, Bjørn Brandenborg, skal et nyt lovforslag nemlig i højere grad gøre det muligt at tvangsfjerne børn af bandemedlemmer. I regeringens lovforslag er det ikke alene nok, at en forælder er bandemedlem, men det skal indgå som et tungtvejende element, når kommunen vurderer en eventuel tvangsfjernelsessag.
