Mor til fire har taget sine børn ud af institution:
- Det kan jeg simpelthen ikke byde dem
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mange forældre var til demonstration lørdag rundt omkring på Fyn. - Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem, lyder det fra mor til fire, som har taget sine børn ud af institution.
Forældre med børn i barnevogne, klapvogne og i armene fyldte godt lørdag i fire fynske byer.
Minimumsnormeringer - et loft over antal børn per voksen i landets daginstitutioner. Sådan lyder kravet fra de mange demonstranter.
“Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem”
Mia Bjørnfort er mor til fire børn og kommer fra Ringe. Hun var en af de lige knap 1.000 mennesker, der var mødt op i Munke Mose i Odense lørdag.
For få pædagoger i institutionerne har fået en helt klar konsekvens for hendes familie. Hun har nemlig valgt at tage hendes børn ud af institutionerne for selv at passe dem der hjemme.
- Det har jeg, fordi vilkårene er blevet så slemme, at jeg simpelthen ikke kan stå inde for at aflevere dem (hendes børn, red.) mere. Det er meget kort og konkret, men det er sådan, det er. Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem, siger hun til TV 2/Fyn lørdag til demonstrationen i Odense.
Og Mia Bjørnfort er ikke den eneste, der bekymrer sig over sine børn, når de bliver afleveret i institutionen om morgenen. Fremmødet til demonstrationerne både i Odense, Nyborg, Assens og Svendborg lørdag viste, at der uden tvivl er mange forældre, der mener, at der skal gøres noget.
Forældreopråb fylder de fynske byer: Er der plads til demonstranterne?
I fire fynske byer gør forældre klar til at råbe op. Men i Nyborg så det lørdag formiddag ud som om, at der måske ikke var plads til alle demonstranterne.
Lørdag er mange forældre i hele landet klar til at stå sammen for at kræve minimums-normeringer i daginstitutionerne - og de fynske forældre er også klar.
“Såvidt jeg har kunnet høre rundt omkring, så tager de forældre, der kommmer, bedsteforældre, børn og naboer med til demonstrationen.”
På Fyn er der arrangeret demonstrationer i fire byer klokken 13. Det drejer sig om Odense, Assens, Nyborg og Svendborg.
- Det er nu, vi skal stå sammen. Vi skal gøre op med de dårlige normeringer i daginstitutionerne, der grænser til omsorgssvigt fra kommune og stat, lyder det fra arrangørerne af de landsdækkende demonstrationer, der går under det fælles slogan "Hvor er der en voksen?".
Det er både forældre, fremtidige forældre, bedsteforældre og i princippet alle andre, der vil bakke op om flere pædagoger, der lørdag møder op til de mange demonstrationer rundt omkring i landet.
Mia Skov Jensen, der er arrangør på demonstrationen i Nyborg på Fyn, glæder sig til at se, hvor mange der møder op.
- Lige nu er der 96, der har skrevet, at de kommer inde på vores facebookside. Men jeg tror på, at der er mange flere, der dukker op. Såvidt jeg har kunnet høre rundt omkring, så tager de forældre, der kommmer, bedsteforældre, børn og naboer med til demonstrationen, fortæller hun til TV 2/Fyn.
- Så vi skal nok blive en hel masse.
Faktisk er demonstrationen i Nyborg og Assens dem, hvor der er færrest, der har tilkendegivet, at de deltager på Facebook. I Assens har omkring 60 trykket deltager, mens der i Odense og Svendborg er 520 og 440, der har tænkt sig at dukke op lørdag klokken 13.
Men alle steder på Fyn er der en forhåbning om, at der dukker mange flere op. I Assens regner man ifølge arrangørerne med, at der kommer hele fire til seks gange så mange, som dem, der har tilkendegivet det på Facebook.
HER STARTER DEMONSTRATIONERNE PÅ FYN
Odense: Munke Mose
Svendborg: Centrumpladsen
Nyborg: Lausens Grill ved havnen
Assens: Torvet
Skal dele pladsen med bilerne
I Nyborg dukkede der lørdag formiddag et uventet problem op. På pladsen foran rådhuset, hvor demonstrationen skulle ende, var der fyldt med biler - og derfor meget lidt plads til demonstranterne.
- En, der skulle holde tale til demonstrationen, sendte mig et billed i morges og sagde, at der var sket en fejl, fortæller Mia Skov Jensen, der er arrangør af demonstrationen.
På billedet kunne man se, at kommunen havde opsat et skilt, hvor der stod, at man ikke måtte parkere på pladsen fredag mellem 13 og 15. Men der skulle egentlig have stået lørdag.
Derfor var pladsen fyldt med biler lørdag formiddag.
- Jeg tog der ind for at se, om jeg kunne pille dagen af skiltet. Men det kunne jeg ikke, fortæller arrangøren.
Omkring klokken 12 fik Mia Skov Jensen dog den glædelige nyhed, at der nu ville blive sendt én fra kommunen, der kunne guide bilerne væk, så der i hvert fald ikke kom flere biler og parkerede på pladsen.
- Men de biler, der holder der allerede, må vi jo bare stå iblandt og håbe på, at vi kan være der, lyder det fra hende.
Opråb startede som dokumentar
Baggrunden for demonstrationerne er et forældreopråb baseret på DR-dokumentaren "Hvem passer børnene?", der skildrede de pressede forhold i daginstitutionerne.
Ifølge arrangørerne er pædagogernes hverdag for travl, og det går ud over børnene. Folketinget har for nylig nedstemt et forslag om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, der skal sikre, at en pædagog ikke sidder alene med 20 børn, der skal have mad og skiftes ble på.
Folkene bag demonstrationerne ønsker at gøre politikerne opmærksomme på situationen inden det kommende folketingsvalg.
Du kan få flere informationer omkring demonstrationen på "Hvor er der en voksen?"-hjemmesiden.
Børnene ville ikke afsted
For Mia Bjørnfort var det ikke én specifik episode, der fik hende til at tage beslutningen om at hjemmepasse hendes børn. Faktisk var det flere ting, der gjorde, at hun og hendes børn fik nok.
“Det gør jo, at der ikke er flere timer til børnene, og det virker ikke for mig, og det virker ikke for mine børn, og det er jeg nødt til at tage konsekvensen af, fordi ultimativt er det jo mit ansvar, at mine børn har det godt.”
- Jeg ville et eller andet sted ønske, at jeg kunne sige, at det var en enkel lille ting, der gjorde, at jeg mistede tilliden, men det var det desværre ikke. Jeg har børn fra 0 til 11 år, og det er i mange år, at bægeret simpelthen er blevet mere og mere fyldt, fordi jeg har kunnet se, at vilkårene er blevet værre og værre, fortæller moderen til fire og fortsætter:
- Det gør jo, at der ikke er flere timer til børnene, og det virker ikke for mig, og det virker ikke for mine børn, og det er jeg nødt til at tage konsekvensen af, fordi ultimativt er det jo mit ansvar, at mine børn har det godt.
Faktisk stod det så galt til hos Mia Bjørnfort, at børnene til sidst slet ikke ville i institution - de havde simpelthen ikke lyst.
Pædagoger bakker op om demonstration: Så mange voksne bør der - som minimum - være i børnehaven
BUPL Fyn støtter forældre, der ønsker flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Kun ganske få kommuner overholder BUPL’s anbefalinger til minimumsnormeringer.
Forældre er klar til at demonstrere i en række byer, heriblandt Odense, Assens, Nyborg og Svendborg. De mener, at der er for få pædagoger i børnehaver og vuggestuer, og de vil derfor gøre politikerne på Christiansborg opmærksomme på problemet, og hvad det betyder i daginstitutionerne.
Initiativet møder fuld opbakning hos Pædagogernes Landsforening, BUPL. Det forsikrer BUPL Fyns formand, Rikke Hunsdahl.
- Vi bakker fuldstændig op om forældrenes initiativ, siger Rikke Hunsdahl til TV 2/Fyn.
Alle mangler pædagoger
Forældrene bag demonstrationerne håber, at politikerne vil indføre minimumsnormeringer, så én pædagog eksempelvis ikke skal sidde alene med alle børnene i en børnehave.
Som det er nu, lever de færreste kommuner op til BUPL’s anbefalinger.
- Det er de færreste institutioner, der kan få det til at ligne vores minimumsnormeringer. Der mangler pædagoger i alle institutioner for at leve op til de krav, der er, siger Rikke Hunsdahl.
Louise Møller er pædagog i Odense og hun kender til den travle hverdag.
- Man kan især mærke, hvis der er sygdom, når der afholdes ferier, når kollegaer er på kursus. Hvis vi er heldige, kommer der en vikar ind, men det er ikke altid der er penge på vikarbudgettet. Så vi kan godt have rigtig travlt, fortæller Louise Møller.
Så mange pædagoger skal der til
BUPL har et forslag til, hvordan minimumsnormeringerne skal være i daginstitutionerne.
I de enkelte kommuner skal der være mindst én fuldtidsansat pædagog til tre indskrevne børn i vuggestue og mindst én fuldtidsansat pædagog til seks indskrevne børn i børnehave.
Hvis politikerne vedtager BUPL’s foreslåede minimumsnormeringer, vil man kunne undgå, at én pædagog ikke står alene med alle børnene i en børnehave eller vuggestue.
- Hvis vi skal løfte kvaliteten, er det pinedød nødvendigt, at der bliver tilført penge, fastslår Rikke Hunsdahl.
Der mangler ifølge BUPL 4.000 uddannede pædagoger på landsplan. Det kræver cirka 2,1 milliarder kroner, hvis det skal kunne lade sig gøre at få nok pædagoger til børnene i alle danske kommuner, så alle børnehaver og vuggestuer lever op til BUPL's anbefalinger.
Sådan ser det ud på Fyn
Ifølge BUPL er der kun få kommuner, der lever op til BUPL’s egne mininumsnormeringer på nuværende tidspunkt.
Fyn klarer sig generelt bedre end resten af landet, når det gælder forholdet mellem antal børn og uddannede pædagoger.
For vuggestuer lever Nordfyns Kommune, Assens Kommune samt Ærø og Langeland op til BUPL’s anbefalinger. Til gengæld gør seks fynske kommuner ikke: Odense, Nyborg, Middelfart, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn og Svendborg.
Når det gælder børnehaver, lever Odense, Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Svendborg heller ikke op til BUPL’s anbefalinger.
Præcisering
-
BUPL's udregninger er baseret ud fra uddannede pædagoger og tæller ikke pædagogmedhjælpere. Det betyder, at pædadogmedhjælpere ikke tæller med i minimumsnormeringerne. Der kan med andre ord være voksne nok til stede i børnehaver og vuggestuer i de enkelte kommuner, men det er ikke nødvendigvis uddannede pædagoger, som BUPL anbefaler.
Problemet er dog ifølge BUPL langt værre uden for Fyn, hvor ganske få kommuner lever op til landsforeningens anbefalinger.
- Det er ikke godt nok langt de fleste steder, konkluderer Rikke Hunsdahl.
Minister: Det vil jeg gøre nu
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har på sin facebookprofil kommenteret problematikken og vil undersøge, om der skal gøres mere.
- Selv om regeringen de seneste to år har prioriteret to milliarder kroner ekstra til dagtilbudsområder, heraf en milliard kroner alene til mere pædagogisk personale, har det hele tiden stået klart for mig, at vi skal mere, skriver Mai Mercado.
- For at sikre, at vi rent faktisk ved og mærker, hvad sker der ude i landets dagtilbud, har jeg bedt om, at vi får lavet en undersøgelse af forholdene her og nu. Undersøgelsen skal sikre, at vi får et tilbundsgående og realistisk billede af forholdene i landets dagtilbud, fortæller ministeren.
Formand: To milliarder kroner er ingenting
Rikke Hunsdahl giver dog ikke meget for, at den nuværende regering har givet to milliarder ekstra til området.
- To milliarder er ingenting. Det er slet, slet ikke nok, siger Rikke Hunsdahl.
BUPL er i øvrigt i gang med at lave sin egen undersøgelse af, hvordan forældre og pædagoger oplever dagligdagen, så foreningen bedre kan danne sig et overblik over, hvordan situationen står til i daginstitutionerne. Rikke Hunsdahl forventer, at den ligger klar i løbet af de næste par uger.
Hun understreger derudover, at den demografiske udvikling gør, at der i fremtiden kommer endnu flere børn, og derfor vil udfordringen med for få voksne til børnene kun blive større fremover.
Hun frygter, at det går ud over børnenes trivsel, læring, leg, omsorg og udvikling, hvis der ikke findes en løsning.
Demonstrationerne vil finde sted lørdag klokken 13. Efter planen vil der blive demonstreret i mindst 57 byer landet over.
Her begynder demonstrationerne
Odense: Munke Mose
Svendborg: Centrumpladsen
Assens: Torvet
Nyborg: Lauses Grill ved havnen
- Det kan jeg ikke byde den lille
“Han har aldrig været ude og kommer heller ikke til at komme det. Det kan jeg simpelthen ikke byde den lille. Det kan jeg bare ikke.”
Selvom moderen til fire fra Ringe har oplevet, at der var alt for få hænder til hendes børn i institutionerne, så slår hun dog fast, at det ikke er en kritik af pædagogerne.
- Når jeg kunne komme til frokost, og der sad én pædagog til en hel stue, og gik ind på den næste stue, fordi jeg havde to børn i samme institution, og der sad sørme også én pædagog. De gjorde det godt og gjorde, hvad de kunne for at holde børnene i ro, men det er jo ikke sådan, at det skal være. For én voksen til 22 børn er simpelthen ikke ansvarligt, siger Mia Bjørnfort.
Hun endte med at tage to af hendes børn ud af institutionen, mens den yngste på halvandet aldrig har sat sine fødder i en.
- Han har aldrig været ude og kommer heller ikke til at komme det. Det kan jeg simpelthen ikke byde den lille. Det kan jeg bare ikke, siger hun.
Slut med at aflevere børn om morgenen - I Odense kommer dagplejen og henter
En ny forsøgsordning skal give forældre i Odense Kommune roligere morgener og spare bilture.
Indtil i mandags sad Vivi Rasmussen hjemme hver morgen og ventede på, at de børn, hun passer som dagplejer, kom til hende.
Nu er hun i stedet i gang med en forsøgsordning, hvor hun i ladcykel henter børnene hos forældrene.
Det er Odense Kommune, der står bag forsøgsordningen, som i første omgang varer to måneder. De har stillet en overdækket el-ladcykel til rådighed, så Vivi Rasmussen kan komme hurtigt frem, og børnene kan holde sig varme og tørre.
Idémanden bag de trillende dagplejemødre er Svend Besser Degn, som er dagplejeleder i Odense Kommune.
- Vi slår flere fluer med et smæk. Der er sundhed i det for den enkelte medarbejder, og børnene får noget begyndende trafikforståelse. Samtidig er der nogle klimamæssige gevinster ved at hente børnene på cykel, i stedet for at de bliver bragt i bil, siger han og understreger, at den nye ordning også kan give børnene en mere rolig morgen derhjemme.
“Det ville være spændende, hvis det er noget, der spreder sig til resten af landet.”
Sparer 40 minutter i bil
I Vivi Rasmussens dagpleje i Odenseforstaden Bolbro sparer cykelhentningen forældregruppen for flere timer bag rattet hver uge.
- Normalt bruger jeg 40 minutter om morgenen på at køre frem og tilbage i bil, fortæller Lykke Ottosen Eghøj, der er mor til Estan, om Vivi Rasmussen passer.
Deres hus er andet stop på Vivi Rasmussens morgenrute, og selvom Estan på den måde bliver afleveret tidligere, end han ellers ville gøre, mener moren ikke, at det kommer til at gå udover deres morgen sammen.
- Normalt sidder han jo bag i bilen, så der når jeg heller ikke at se ham så meget. Jeg synes, det er fantastisk, at han skal ud at cykle i stedet for, siger Lykke Ottosen Eghøj.
Stor interesse
Hos Odense Kommune håber man, at forsøgsordningen bliver permanent.
Vi håber, det bliver en ren succes, så vi kan skalere op. Der er mange dagplejere, der gerne vil være trilledagplejer, fortæller dagplejeleder Svend Besser Degn.
Han oplever interesse fra sine kolleger i andre fynske kommuner, men håber også, at idéen vil sprede sig over bælterne.
Se hele indslaget om dagplejer Vivi Rasmussen og hendes tur på ladcyklen om morgenen her under:
Finder andre pasningsløsninger
Mia Bjørnfort er ikke den eneste, der ikke vil have sit barn i institution. Fie Due, der er mor til to og bor i Odense, har valgt at sende sin yngste i dagpleje til juni i stedet for vuggestue.
- Det er et bevidst valg, fordi jeg ikke synes, der er personale nok, der ville kunne holde øje med ham, i de kommunale vuggestuer, siger hun til TV 2/Fyn.
Også hun er ligesom Mia Bjørnfort og mange andre mødt op til demonstrationen lørdag for at få politikerne til at give flere penge og dermed flere pædagoger til institutionerne rundt omkring i landet.
- Jo flere der er her og bakker op, jo hurtigere kommer budskabet ud, lyder det fra Fie Due.
- Jeg bevarer håbet om, at der nok er nogen, der skal lytte. Man kan jo ikke blive ved med at feje det af. Vores børn kan ikke vente. Mine børn kunne ikke vente, så jeg tog ansvaret og tog dem ud, men jeg kæmper stadig, slår Mia Bjørnfort fast.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her