"Sssccchmattt..."
Hvert skridt skal placeres med omhu i udgravningen i Odenses udkant. Flere dages regn har gjort jorden mudret, og de glatte såler fra et par gummistøvler skøjter - som en anden Bambi på glatis - gennem det lysebrune vand.
- Vi står inden for stensætningen på den 2.700-2.800 år gamle bronzehøj, der har vist sig at have en diameter på 23 meter. Manden der i over 40 år har drevet landbrug her anede ikke, at der har været en gravhøj her. Så den må være forsvundet længe inden, funderer arkæolog Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer.
Hun står, iført regnbukser der trods den oprindeligt gule farve nu er plettet og spættet med brune mudderklatter, og kigger ud over et stykke af Fyn, der indtil nu har gemt på en fantastisk historie.
Urner fra omkring Kristi fødsel
- En gang omkring år 0, altså i jernalderen, har man begyndt at nedsætte urner med resterne fra afdøde her. Jorden har jo i et eller andet omfang været hellig ved siden af gravhøjen. Indtil videre har vi fundet omkring 100 urner. Det er ganske imponerende, slår den erfarne arkæolog fast.
Arkæologerne er på stedet, fordi der snart skal bygges huse over det hele. Hverken i denne artikel, eller i tv-indslaget, bliver det røbet, præcis hvor det er.
- Det vil vi gerne holde hemmeligt længst muligt. Vi ved jo ikke, om der er nogen, der kan finde på at grave herude. Jeg vil tro, at vi holder på hemmeligheden et par uger endnu. Så er vi færdige med at grave og overgiver området til entreprenørmaskinerne, siger Kirsten Prangsgaard.
Hun går ikke alene i mudderet. Hendes kollega fra Odense Bys Museer, Michael Borre Lundø, ligger på knæ og er - forsigtigt - ved at skrabe jorden væk rundt om en utroligt velbevaret urne. En urne på størrelse med en mellemstor gryde.
- For mig helt personligt er det her meget, meget spændende. For de her typer af lerkar ser jeg ellers kun i bøgerne. Nu har vi dem "live", så det er virkelig spændende, slår museumsinspektør Michael Borre Lundø fast.
Jagt på detaljer
Faktisk går også en tredje person rundt i de meterdybe huller i jorden. Reneé Enevold har taget turen fra Moesgaard Museum ved Aarhus til Fyn. Hun er på opgave som palynolog. Det vil sige, at hun er på jagt efter pollen og sporer i det, der en gang var gravhøjen.
- Pollen vil jo vise noget om, hvad der har været af vegetation i området, altså omkring højen. Lige præcis her vil vi kunne vise, hvor de tørv, som gravhøjen var bygget op af, stammer fra, forklarer Reneé Enevold.
Detektivarbejdet stopper ikke der. De udgravede urner skal CR-scannes på Syddansk Universitet. Faktisk er et par af dem allerede blevet det. Den ene afslører, at der nede i urnen, i det der set ovenfra ligner mørkt jord, gemmer sig en kniv og en ragekniv.
- Der har vi jo med en mand at gøre. Det har han fået med sig i graven. Havde der været tale om en kvinde, ja, så havde der været smykker, fortæller Michael Borre Lundø, der med stor begejstring har studeret de første røntgenfotos af gravurnerne.
Lang tids detektivarbejde
Mens arbejdet i den mudrede virkelighed snart nærmer sig sin afslutning, så venter der endnu lang tids arbejde, før det sidste punktum i sagen om de 100 døde forfædre kan sættes.
- Når urnerne er røntgenfotograferet, så tømmer vi dem og udgraver dem inde på museet. Så inden vi er færdige med det, er der gået et godt stykke tid. Og så er der en efterbearbejdning af tingene, og rapporter der skal skrives, så jeg arbejder med det her et stykke tid endnu, smiler Kirsten Prangsgaard, som ikke er det mindste smule træt af mudderet.
- Jeg har også gravet i frost og sne. Det her er ganske fint, griner hun og trækker sin ene støvler op af en vandpyt og går tilbage til arbejdet.
