Arkæologen Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer, med ryggen til, diskuterer næste skridt i udgravningen sammen med palynolog Reneé Enevold fra Moesgaard Museum.
Kan du se cirklen i mudderet? Så kan du se toppen af en cirka 2.000 år gammel urne, der indeholder en af vore forfædre. Den, og mange andre, venter endnu på at blive udgravet.
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Udgravningen af en gravhøj fra bronzealderen førte til et kæmpe fund af gravurner, der i næsten 2.000 år har stået urørt i hellig jord.
"Sssccchmattt..."
Hvert skridt skal placeres med omhu i udgravningen i Odenses udkant. Flere dages regn har gjort jorden mudret, og de glatte såler fra et par gummistøvler skøjter - som en anden Bambi på glatis - gennem det lysebrune vand.
- Vi står inden for stensætningen på den 2.700-2.800 år gamle bronzehøj, der har vist sig at have en diameter på 23 meter. Manden der i over 40 år har drevet landbrug her anede ikke, at der har været en gravhøj her. Så den må være forsvundet længe inden, funderer arkæolog Kirsten Prangsgaard fra Odense Bys Museer.
Hun står, iført regnbukser der trods den oprindeligt gule farve nu er plettet og spættet med brune mudderklatter, og kigger ud over et stykke af Fyn, der indtil nu har gemt på en fantastisk historie.
Urner fra omkring Kristi fødsel
- En gang omkring år 0, altså i jernalderen, har man begyndt at nedsætte urner med resterne fra afdøde her. Jorden har jo i et eller andet omfang været hellig ved siden af gravhøjen. Indtil videre har vi fundet omkring 100 urner. Det er ganske imponerende, slår den erfarne arkæolog fast.
Arkæologerne er på stedet, fordi der snart skal bygges huse over det hele. Hverken i denne artikel, eller i tv-indslaget, bliver det røbet, præcis hvor det er.
Unikke fund på stribe: Våben og smykker dukker op af den fynske jord efter flere tusinde år
Med jævne mellemrum finder arkæologer skeletter, økser og sværd, der er flere tusinde år gamle, i den fynske jord.
Endnu en gang er der gjort et unikt fund i den fynske jord. Fritidsarkæologer har fundet 3.500 år gamle våben og smykker i jorden, og arkæologer fra Østfyns Museum er i gang med at undersøge, om der ligger flere genstande fra den ældre bronzealder gemt.
I dette tilfælde er der tale om et unikt fund, der hører til sjældenhederne, vurderer arkæolog Malene Refshauge Beck fra Østfyns Museer over for TV 2/Fyn.
Det er dog ikke lige så usædvanligt, at der bliver fundet flere tusinde år gamle ting i den fynske jord. TV 2/Fyn giver dig herunder et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende fund, der er gjort de seneste par år.
November 2018: 3.500 år gammelt sværd
Undersøgelser lavet af arkæologer fra Øhavsmuseet viser, at der har været fynboer i Årslev i mindst 3.000 år. De finder rester efter bebyggelser og gravpladser i det område, der skal huse Fremtidens Forstad.
I en gravhøj er der fundet rester af sværd og armring fra ældre bronzealder (fra mellem år 1000 til 1500 før vor tidsregning)
Desuden er der fundet urnebegravelser fra yngre bronzealder (fra mellem år 500 til 1000 før vor tidsregning).
Juni 2018: Gigantisk vikingehal
Arkæologer fra Vikingemuseet Ladby har fundet det hidtil største fynske bygningsværk fra vikingetiden på toppen af Munkebo Bakke.
En fritidsarkæolog med en metaldetektor fandt i 2015 en sølvskat på toppen af Munkebo Bakke. Det var i sig selv stort.
Det fik Østfyns Museer til at gennemføre en udgravning på stedet.
Under udgravningerne fandt arkæologerne spor efter to 20 meter lange huse og et såkaldt grubehus. Der blev også fundet flere andre spor, der kunne tyde på, at der har været flere vikingehuse på stedet.
April 2018: Sjælden landsby fundet i Skrillinge
En sjælden form for landsby er fundet i Skrillinge ved Middelfart, hvor arkæologerne graver på livet løs, før der skal bygges villaer.
Der er fundet en landsby fra ældre jernalder. Det er omkring år nul og et par århundreder efter. I alt er der cirka 20 huse med de største og fornemste i midten og de mindre i udkanten. Keramikken, der er fundet, er 2.000 år gammel.
September 2017: Otte skeletter fra bronzealderen
Otte skeletter fra bronzealderen er fundet ved Kerteminde. Et historisk fund, som kun er gjort få gange tidligere i Danmark. To fritidsarkæologer fra Nyborg gjorde et helt usædvanligt fund på en mark mellem Ladby og Kerteminde, da de gennemsøgte marken med deres metaldetektor.
I en hidtil ukendt bronzealdergrav fandt de et næsten intakt bronzesværd. Sværdet var sandsynligvis lagt i graven sammen med en afdød høvding.
Juni 2017: Unikt fund på bunden af fjord
I Gamborg Fjord har dykkere og arkæologer gjort et unikt fund. De har fundet en 7.000 år gammel stammebåd på tre meters dybde.
Det var fritidsdykker og amatørarkæolog Mikkel Villadsen fra Kolding, der tilfældigt opdagede den enestående stammebåd fra stenalderen på bunden af Gamborg Fjord syd for Middelfart.
- Det vil vi gerne holde hemmeligt længst muligt. Vi ved jo ikke, om der er nogen, der kan finde på at grave herude. Jeg vil tro, at vi holder på hemmeligheden et par uger endnu. Så er vi færdige med at grave og overgiver området til entreprenørmaskinerne, siger Kirsten Prangsgaard.
Hun går ikke alene i mudderet. Hendes kollega fra Odense Bys Museer, Michael Borre Lundø, ligger på knæ og er - forsigtigt - ved at skrabe jorden væk rundt om en utroligt velbevaret urne. En urne på størrelse med en mellemstor gryde.
- For mig helt personligt er det her meget, meget spændende. For de her typer af lerkar ser jeg ellers kun i bøgerne. Nu har vi dem "live", så det er virkelig spændende, slår museumsinspektør Michael Borre Lundø fast.
Jagt på detaljer
Faktisk går også en tredje person rundt i de meterdybe huller i jorden. Reneé Enevold har taget turen fra Moesgaard Museum ved Aarhus til Fyn. Hun er på opgave som palynolog. Det vil sige, at hun er på jagt efter pollen og sporer i det, der en gang var gravhøjen.
- Pollen vil jo vise noget om, hvad der har været af vegetation i området, altså omkring højen. Lige præcis her vil vi kunne vise, hvor de tørv, som gravhøjen var bygget op af, stammer fra, forklarer Reneé Enevold.
3.500 år gamle smykker og våben fundet hemmeligt sted på Fyn
Der er gjort et unikt fund af våben og smykker, som stammer fra bronzealderen, på Østfyn. Arkæologer håber, at de kan finde endnu mere i muldjorden.
Historien gemmer sig tilsyneladende i jorden. På Østfyn er der i hvert fald gjort et usædvanligt fund af bronzesmykker og våben på et stykke landbrugsjord.
- Der er fundet dele af våben og kvindesmykker fra ældre bronzealder, siger arkæolog Malene Refshauge Beck fra Østfyns Museer til TV 2/Fyn.
Det vil sige, at fundene stammer fra 1400-1500 år før vores tidsregning og derfor er omkring 3.500 år gamle.
Velbevaret bronzeøkse og bronzespyd
Derudover er der fundet en hel, velbevaret økse samt stykker fra et spyd. Der er også fundet dele af en bælteplade, i stil med den som Egtvedpigen - der levede i bronzealderen omkring år 1370 før vores tidsregning - havde på sig. Alt sammen er lavet af bronze.
- Vi har fundet dele af en stor dolk. Vi skal grave efter for at se, om der ikke ligger mere derude, forklarer arkæologen.
Fakta om bronzealderen
Bronzealderen i Danmark dækker perioden 1700 – 500 før vores tidsregning.
Fra fjerne egne af Europa kom det nye metal, bronze, som afløste sten og flint. Våben, redskaber og smykker blev nu fremstillet af bronze og guld – metaller, man måtte skaffe via de europæiske forbindelser.
Egtvedpigen er en af de mest kendte personer fra bronzealderen. En sommerdag i 1370 før vores tidsregning blev hun begravet i en egekiste, der blev dækket af en gravhøj nær Egtved ved Vejle.
Kilde: Nationalmuseet
Tingene, der er fundet i muldjorden, er sandsynligvis blevet ofret til guderne for 3.500 år siden. De ældgamle ting i området, der i dag fungerer som landbrugsjord, er formentlig blevet pløjet op af landbrugsmaskiner.
- Det ser ud som om, at mange af de ting er nye. Øksen er helt nystøbt. De har simpelthen ikke brugt den. Tingene har ikke været færdige. De har ikke gjort dem færdige. Den har ikke kunnet fungere som våben, siger Malene Refshauge Beck.
- De er beregnet til de guder, der skal have dem. Det vil vi gerne vide om mere om.
Derfor holdes fundet hemmeligt
Det var almindeligt at ofre våben og smykker til guderne i bronzealderen. Det blev ofte gjort i moser og søer, men også ved et kildevæld, hvor der springer vand op af jorden, som det er tilfældet her.
Fundet blev gjort af to fritidsarkæologer mellem jul og nytår. De har brugt en detektor til at lede efter kulturgenstande i jorden. Findestedet holdes hemmeligt, da arkæologerne skal have mulighed for at undersøge, om der er flere lignende fund.
- Grunden til, at vi ikke offentliggør stedet, er, at vi gerne vil have arbejdsro til at undersøge stedet. Så skal vi nok offentliggøre mere om, hvad vi har fundet, siger Malene Refshauge Beck.
Forsvundne kranier
Samtidig frygter arkæologerne, at interesserede vil tage ud til stedet og stjæle andre unikke fund.
- Det er før set, at kranier er forsvundet fra vores udgravninger, fortæller hun.
Og der er tale om et unikt fund - allerede med de bronzesmykker og bronzevåben, der er fundet i den østfynske jord mellem jul og nytår.
- Der findes andre offerfund, men der går lang tid mellem sådan nogle fund, siger Malene Refshauge Beck.
Arkæologerne vil bruge hele torsdagen på at undersøge landbrugsjorden i området grundigt for at se, hvad der ellers gemmer sig fra bronzealderen.
Detektivarbejdet stopper ikke der. De udgravede urner skal CR-scannes på Syddansk Universitet. Faktisk er et par af dem allerede blevet det. Den ene afslører, at der nede i urnen, i det der set ovenfra ligner mørkt jord, gemmer sig en kniv og en ragekniv.
- Der har vi jo med en mand at gøre. Det har han fået med sig i graven. Havde der været tale om en kvinde, ja, så havde der været smykker, fortæller Michael Borre Lundø, der med stor begejstring har studeret de første røntgenfotos af gravurnerne.
Lang tids detektivarbejde
Mens arbejdet i den mudrede virkelighed snart nærmer sig sin afslutning, så venter der endnu lang tids arbejde, før det sidste punktum i sagen om de 100 døde forfædre kan sættes.
- Når urnerne er røntgenfotograferet, så tømmer vi dem og udgraver dem inde på museet. Så inden vi er færdige med det, er der gået et godt stykke tid. Og så er der en efterbearbejdning af tingene, og rapporter der skal skrives, så jeg arbejder med det her et stykke tid endnu, smiler Kirsten Prangsgaard, som ikke er det mindste smule træt af mudderet.
- Jeg har også gravet i frost og sne. Det her er ganske fint, griner hun og trækker sin ene støvler op af en vandpyt og går tilbage til arbejdet.
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Datteren har ikke haft kontakt til sin far, siden hun var et år.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten i Odense har indgået et teknisk valgforbund forud for kommunalvalget den 18. november 2025.
Ved et teknisk valgforbund sikrer partierne sig mod stemmespild, så eventuelle overskydende stemmer går til de andre partier og lister i valgforbundet.
Araz Khan der er spidskandidat for Liberal Alliance i Odense understreger, at der er er tale om et teknisk valgforbund, men at de tre partier er enige om, at etape to af Odense Letbane og mobilitetsplanen i Odense skal droppes.
Liberal Alliance har et mandat i Odense Byråd, som er Araz Khan, mens hverken Dansk Folkeparti eller Lokallisten Odense er repræsenteret i Odense Byråd.
Nordsjællands Politi efterlyser 78-årige Lars, der forlod sit hjem i Ganløse i går formiddags. Den ældre mand er meget mobil, men kan have svært ved at tage vare på sig selv.
Fyns Politi har nu delt efterlysningen, da manden tidligere har taget toget til Fyn og Jylland og derfor kan være i den del af landet også.
Har du oplysninger kan politiet kontaktes på 1-1-4.
Vi hjælper lige kollegerne i Nordsjælland med at dele denne, da Lars kan være taget mod Odense #politidk https://t.co/OP8FuuP5iN
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 23, 2025
Luftprøver taget på Rosengaardskolen i Odense viser, at luften indeholder giften PCB på et niveau, hvor kommunen skal gribe ind.
Miljøgiften PCB blev først fundet i forbindelse med renoveringsarbejde på skolen. I fugemasse blev der målt høje koncentrationer af stoffet, og derfor gennemførte Odense Kommune 20 luftprøver på skolen.
- Ingen af luftprøverne viste et PCB-niveau, der ligger over Arbejdstilsynets grænseværdi for arbejdspladser. Ni ud af 20 luftprøver viste dog indhold af PCB på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sigt laver foranstaltninger for at få niveauet ned, fortæller kontorchef Dorthe Krammager i Byggeri og Vedligehold i By- og Kulturforvaltningen til TV 2 Fyn.
PCB er forbudt at bruge i dag, og ifølge Stockholm-konventionen er giften kategoriseret, som én af de tolv miljøgifte i gruppen, der bliver kaldt ”The dirty dozen” (det beskidte dusin).
PCB kan optages i kroppen både ved indtagelse, indånding og via hudkontakt. Det kan være sundhedsskadelig, hvis det ophobes i kroppen over længere tid.
Luftprøverne fra skolen viser dog ikke koncentrationer, hvor der er sundhedsfare for elever og personale, siger skolelederen.
- Det er klart, at vi har bekymret os, når der er fundet spor af noget, der i dag er forbudt at bruge.
- Jeg har i dag informeret forældre om, at der er konstateret et lavt indhold af PCB i luftmålingerne, og der er ikke umiddelbar grund til bekymring i forhold til børn og medarbejderes sundhed. Elever og medarbejdere kan fortsat have deres hverdag på skolen, siger skoleleder Maj-Britt Halle fra Rosengaardskolen.
Fakta om PCB
PCB, der står for Poly-Chlorede Biphenyler, er en miljøgift, der blev brugt i byggematerialer som for eksempel fugemasser og termoruder i perioden 1950 - 1977.
I forhold til den mængde PCB, der er fundet i bygninger på Rosengaardskolen, er det værdier i den lave ende.
I flere lokaler er der på nuværende tidspunkt målt værdier under 300 ng PCB/m3. De højeste værdier, der er målt på nuværende tidspunkt, er under 1000 ng PCB/m3.
Sundhedsstyrelsen har fastlagt følgende aktionsniveauer for PCB i indeluften:
Ved niveauer under 300 ng/m3: Det vurderes at der er PCB i bygningen, men udsættelsen vurderes ikke at medføre en betydende forøget helbredsrisiko.
Ved niveauer i intervallet 300 – 3000 ng/m3: Det tilrådes, at der gribes ind på sigt for at bringe koncentrationen under 300 ng/m3.
Ved niveauer over 3.000 ng/m3 luft: Det tilrådes, at der gribes ind uden unødig forsinkelse.
Skolen skal nu renoveres for at fjerne PCB i luften.
- Der vil blive taget yderligere prøver i uge 7, og vi arbejder på at lægge en udførlig plan for, hvordan vi bedst får nedbragt PCB-indholdet i luften – både på kort og på lang sigt. På den korte bane kan det dreje sig om øget udluftning og rengøring, og på den lange bane handler det om at få fjernet eller indkapslet det PCB-holdige materiale, skriver Dorthe Krammager.
Ifølge kontorchefen vil arbejdet med at fjerne PCB fortrinsvis ske i skoleferier.
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned. Det skrev DR onsdag.
Torsdag var både Nyborgs sundheds- og ældrechef, samt formand for Ældreudvalget, ude at undskylde situationen, som de kalder en menneskelig fejl.
- Vi lægger op til, at der bliver kigget på, om vores retningslinjer er, som de skal være, eller om der er andre steder i systemerne, hvor de skal snakke bedre sammen, siger Solveig Christiansen, som er sundheds- og ældrechef i kommunen.
Solveig Christiansen og formand for Ældreudvalget Kaj Refslund (V) understreger dog, at der er tale om en ren menneskelig fejl, og at det ikke er et udtryk for den samlede hjemmepleje i Nyborg Kommune.
Et stort gylleudslip er blevet opdaget i Nyborg Kommune. Det er i vandløbet Bredemoserenden ved Langå, som løber ind i den store å Stokkebækken. Det skriver kommunen i et opslag på Facebook.
Forureningen strækker sig over i hvert fald to kilometer, lyder det i opslaget, der også beskriver at der er både er tegn på forurening og døde fisk.
Kommunen oplyser at naturmedarbejdere, Fyns Politi, Beredskab Fyn, Miljøvagten og Svendborg Kommune arbejder på at begrænse skaderne.
Oplever man noget atypisk i å eller vandløb opfordrer kommunen til at man kontakter dem.
I den kommende tid bliver der taget vandprøver for at tjekke kvaliteten af vandet.
En 52-årig mand fra Middelfart Kommune er ved Retten i Odense dømt skyldig i forsøg på sextortion (afpresning, red.) og forsøg på grooming, samt skyldig i forhold, der involverer to dengang 11-årige piger på sociale medier.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Derudover er manden dømt for besiddelse af pornografisk materiale med børn, som politiet fandt under en ransagning. Den 52-årige blev sigtet for via snapchat at have krænket to 11-årige piger og herunder forsøgt at mødes med den ene.
Dommen lyder på ti måneders fængsel.
Den dømte har anket dommen.
Mange overvurderer, hvor meget plads grise i konventionelt landbrug har. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse lavet af analyseinstituttet AIM Create på vegne af Dyrenes Beskyttelse.
Her svarer 71 procent, at de tror, at et slagtesvin, der vejer omkring 100 kilo, har over én kvadratmeter plads til rådighed i staldene. Ifølge Dyrenes Beskyttelse er de kun sikret 0,65 kvadratmeter.
Samtidig viser undersøgelsen, at de fleste respondenter både tror, at en so føder færre pattegrise og færre af disse dør, end hvad der er realiteten.
Hvert år fødes cirka 40 millioner pattegrise i Danmark. I 2023 døde mere end ni millioner smågrise. Kun syv procent har svaret rigtig på det spørgsmål.
Elbilernes salgskurve er de seneste år gået stejlt opad, og mere end hver anden solgte nye bil er nu en elbil.
Det mærker man nu også ude i landets synshaller, hvor elbiler ikke længere er et særsyn. Lige Godt 28.000 elbiler var i de første 11 måneder af 2024 til periodisk syn.
Det er dog langtfra alle elbiler, der klarer turen på liften lige godt. Især én model falder igennem, skriver FDM.
Tesla Model 3. Den populære elbil, som der kører i alt 35.000 af på de danske veje, blev lanceret i 2019, og dermed har den første store årgang været til sit første periodiske bilsyn i det forgangne år. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.
Af de 4.668 Tesla Model 3 årgang 2020, som mellem 1. januar og 21. november sidste år var til syn, dumpede de 1.051. Det svarer til 23 procent. Til sammenligning dumpede ’kun’ 9 procent af de øvrige elbiler, der var til syn i 2024, viser tal fra Færdselsstyrelsen, som FDM Test & Bilsyn har analyseret.
Bremser, lygter og styretøj
- Det er en rasende høj dumpeprocent for Tesla Model 3, som Færdselsstyrelsens synsdata afslører, men det er desværre ikke noget, som overrasker os. Tallene indikerer, at kvaliteten og holdbarheden af Tesla Model 3, i hvert fald de første årgange, ikke er på niveau med andre bilmærker. Det er noget, vi også oplever, og som vi holder øje med, siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
Der blev i alt fundet 1.392 fejl på de Tesla Model 3 årgang 2020. Dermed blev der fundet tre gange så mange fejl i forhold til de øvrige elbiler, som blev synet sidste år.
Ifølge FDM er det særligt fejlgrupperne “bremseudstyr“, “lygteudstyr“, “aksler, hjul og dæk“ samt “styretøj“, som bilerne dumper på. Noget man i FDMs tekniske rådgivning kan nikke genkendende til.
– Elbiler bremser på en anden måde, og derfor er problemer med bremserne velkendt. Men det er kritisk, at problemer med hjulophæng og ratslør er så udtalt på en bil, der ikke er ældre end Tesla Model 3. Det ser vi ikke på andre biler. Det samme gælder Teslas overrepræsentation af fejl på lygter, som ofte enten er løse, eller som blænder, siger Lone Otto
Fire års garanti
I løbet af 2025 skal 62.000 elbiler til syn herhjemme – 45.000 af dem for første gang. Heriblandt Tesla Model 3 årgang 2021 og ikke mindst den første årgang af Tesla Model Y, der er den mest solgte elbil i Danmark.
- Vi har ingen grund til at tro, at yngre årgange af Tesla Model 3 vil adskille sig væsentligt fra årgang 2020, når det gælder fejl og dermed også dumpeprocent. Mere spændende bliver det at se, hvordan Tesla Model Y vil klare sig, siger Lone Otto i pressemeddelelsen og tilføjer:
- Tesla har fire års garanti på sine biler. Det passer med deres første syn. Et godt råd er derfor at få bilen gennemgået af en uvildig, inden man når skæringsdatoen. I det hele taget anbefaler vi, at man løbende servicerer sin bil og får gennemgået bilens bremser og generelle stand. Gerne en gang om året. Det gælder uanset bilmærke, eller om bilen overhovedet har et fast serviceinterval, siger hun.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdest ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen Sara Nørgaard Søgaard helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2.000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Antallet af både smittetilfælde og indlæggelser på grund af influenza er på et højt niveau og stigende. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut ifølge TV 2.
Også antallet af tilfælde med RS-virus er på et højt niveau og stigende, mens antallet af tilfælde med covid-19 er på middel niveau og faldende.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her