Nu er der to skovsøer i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Om sommeren er Skovsøen i Fruens Bøge i Odense et yndet udflugtsmål, og nu er der faktisk to søer ved siden af hinanden.
Massivt regnvejr på vej: Se, om dit hus er i risiko for oversvømmelser
Et massivt regnvejr rammer Fyn efter et rekordvådt år, og der er allerede oversvømmelser flere steder, hvor jorden er mættet, og åerne er fyldt op.
Mens andre dele af landet kæmper med snestorm, bliver Fyn ramt af et massivt regnvejr.
Det giver allerede oversvømmelser flere steder, hvor jorden er mættet, og åerne er fyldt op, og med den massive mængde regn kan det ikke undgås med flere oversvømmelser nye steder.
Men hvor rammer de? Og er der risiko for oversvømmelser i dit hus?
På kortet herunder kan du zoome ind og ud på de områder, du gerne vil undersøge. Du begynder ved Odense Banegård Center.
Kilde: DinGeo
Regnen kan ramme alle steder
Når der er forhøjet vandstand, som eksempelvis i forbindelse med stormen Ulla i december, er det som regel kystnære områder, der er i farezonen, men når regnen falder i ekstreme mængder, kan de ramme alle steder.
DinGeo har udarbejdet et kort, hvor du på specifikke adresser kan se, om der er risiko for oversvømmelser. Kortet tager højde for lavninger og overfladevand, der kan have svært ved at sive ned i jorden.
De blå områder viser den potentielt maksimale udbredelse af vandet i forbindelse med skybrud eller kraftig regn, hvis alle lavninger bliver helt fyldt op med vand.
På DinGeo kan du ved at taste din adresse, vælge “skybrud” og derefter lavningskort finde endnu flere oplysninger om din adresse, grundvand og potentielle oversvømmelser.
Der er massive mængder regn på vej. Danmarks Meterologiske Institut har varslet mellem 30 og 50 millimeter regn på Fyn i løbet af onsdag og torsdag.
De massive regnmængder den seneste tid har ført til oversvømmelser i området, især på Engen ved siden af, der nu er en ny, stor sø. De to søer er delt af Skovalléen.
Der er også godt tryk på den nærliggende Odense Å, som er fyldt godt op af regnvand.
Om der også er to skovsøer, når fynboerne til sommer flokkes til området for at købe vaffelis eller holde sankthans, vil tiden vise. Lige nu er der ikke fare for sankthans aflyses på Engen på grund af tørke. Tørkeindekset er på 0,0.