12. maj. 2021 kl. 11:55
Julie Tilsted

Nu kan du springe testkøen over: Privat firma tilbyder hurtigtest i køen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Er du villig til at betale 195 kroner, kan du droppe de lange testkøer og blive spyttestet af fynsk virksomhed.

Fra onsdag middag sender den fynske virksomhed Pentabase en testbil rundt i Odense til forskellige offentlige testcentre for at tilbyde en PCR-baseret spyttest til de odenseanere, der står i kø for at blive kviktestet.

Læs også: Ramt af sygemeldinger: Fynboer venter i timer på test fredag
Gå tilbage Del
7. maj. 2021 kl. 10:20

Ramt af sygemeldinger: Fynboer venter i timer på test fredag

Hvis man tager sig en gåtur i Odense centrum fredag morgen, møder man en kø af mennesker, der venter på test, helt fra rådhuset til Magasin. I Glamsbjerg var ventetiden fredag morgen én time.

Fredag morgen er der mange mennesker, som må væbne sig med tålmodighed, hvis de vil have en kviktest ved rådhuset i Odense.

Køen er nemlig rigtig lang, og en af dem, der har ventet længe, fortæller, at det var et nedslående syn, da man kommer ind.

- Jeg var her tyve i otte, og da de åbnede klokken otte, var der kun to podere, og jeg endte med at stå i kø i cirka en time, siger Niels Thuelund.

Indenfor kunne Niels Thuelund tælle mere end ti testbåse, men kun to af dem var i brug.

Ikke det eneste sted

Thuelund er frustreret over, at der ikke er bedre styr på tingene. Han er nemlig nødt til at få sin test.

- Du kan jo ikke gøre noget. Jeg skal ud at spise i morgen aften, så jeg var tvunget til det. Men at man ikke er mere forberedt, og at de først åbner klokken otte, er helt hen i vejret.

Hos Region Syddanmark er man klar over problemerne i Odense, og regionen er i dialog med Carelink, som varetager opgaven med kviktestene.

- Vi har haft rigtig mange sygemeldinger her fredag morgen. I alt 17 podere har meldt sig syg, og det har betydet meget lange køer i blandt andet Odense centrum, siger Gitte Jørgensen, der er præhospital leder i Region Syddanmark.

Hun oplyser, at Carelink er i gang med at indkalde afløsere, og at testkapaciteten skulle komme op på normalt niveau i løbet af fredagen. 

-  Men vi kan ikke helt undgå lange ventetider på spidsbelastningstidspunkter, siger Gitte Jørgensen, der er præhospital leder i Region Syddanmark. 

- Måske kan man også bygge testcenteret på Flakhaven anderledes op, tilføjer Gitte Jørgensen, der fortæller, at hun nu vil gå i dialog med Carelink.

Testcenteret ved Odense Rådhus er dog ikke det eneste, der har lang ventetid.

Også ved testcenteret ved Rismarksvej i Odense og ved Glamsbjerg i Assens Kommune oplever man problemer fredag på grund af sygemeldinger. I Glamsbjerg var fredag formiddag en times ventetid. 

Peter Bergman

- Vi ved, at der er stor efterspørgsel efter test op til en weekend og især om morgenen. Vi kan ikke undgå kø, og vi opfordrer borgerne til at lade sig teste på andre tidspunkter end morgen og eftermiddag, siger Gitte Jørgensen. 

Fra torsdag blev der lempet for reglerne, så danskerne igen kunne nyde at være sammen i andre og større sociale sammenhænge.

Coronapasset er dog stadig en realitet, og derfor er der mange, der skal testes i disse dage.

- Carelink er operatør på teststederne og vi har dialog om bemandingen med dem, men vi skal også sikre ordentlige arbejdsforhold for vores podere, så vi kan ikke bare indsætte mere arbejdskraft i få timer om morgenen, forklarer Gitte Jørgensen. 

Ifølge Gitte Jørgensen bliver der i øjeblikket testet 50.000 syddanskere i døgnet. 

Følgende åbnede 6. maj:

  • Alle elever i grundskolerne kan vende tilbage på fuld tid.
  • Alle elever på erhvervsuddannelser over hele landet kan vende tilbage.
  • Alle afgangselever på ungdoms- og voksenuddannelser over hele landet kan vende tilbage.
  • Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.
  • Spillesteder, teatre, biografer og lignende åbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner af 500.
  • Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål åbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner af 500 personer.
  • Den omstridte 30-minuttersregel om booking på barer og restauranter udfases som planlagt.
  • Kravet om, at private fester skal slutte senest klokken 23, sløjfes. Der må samtidig serveres alkohol til private fester fra klokken 22 til 05.


Pentabase forsikrer, at testen er sikker, og resultatet vil kunne bruges i coronapasset - på lige fod med test fra det offentlige. Pris: 195 kroner.

- Vi har en ekstern databehandler, som er koblet op til Statens Serum Institut og godkendt til at sende data til deres systemer, siger marketing- og kommunikationskonsulent Christian Klingenberg Jessen til TV 2 Fyn.

Hurtigt svar

Testen vil give et svar samme dag, og derved kan odenseanerne - hvis de vil betale - undgå at stå flere timer i kø for at blive kviktestet.

Bliver du pcr-testet på de offentlige testcentre, får du ofte først svaret dagen efter. 

I modsætning til podningerne i næse eller hals på regionens testcentre, vil man i Pentabases test skulle spytte ned i en tragt. Man vil skulle registrere sig, inden man tager testen.

Andreas Jarvel
Testbilen holder på Flakhaven onsdag middag.

Statens Serum Institut har gennemgået Pentabases forsøgsdata og konkluderer, at PCR-baserede spyttest kan sidestilles med de andre testtyper. 

Alternativ til lange testkøer

I løbet af onsdag vil testbilen fra Pentabase også dele flyers ud, hvor man kan være heldig at få et tilbud på 50 procent for testen.

Fra onsdag middag er planen, at testbilen vil starte på Flakhaven i Odense. Her har der i travle perioder været timelange køer for at blive testet.

Andreas Jarvel
Testen foregår som spyttest.

Utålmodige odenseanere kan derfor “springe køen over” og få en hurtig test mod betaling. Testen fra Pentabase er en selvprøvetagning, men hvis man har problemer med at tage den, kan man få hjælp af en sygeplejerske eller andet sundhedspersonale.  

6. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
Morten Albek

24 tons træ skåret med motorsav reddede brødre fra konkurs

LYT
Del
Link
kopieret!

De har været ved at gå konkurs. Endda flere gange. Ikke fordi kreditorerne stod og rykkede i dem, langt fra, men fordi de tog chancer.

- Altså, det kan jeg vel godt fortælle, spørger Simon Pagh sin tvillingebror, Peter, der nikker, så han kan fortsætte.

- Vi stod ved en skillevej, og vidste ikke, om vi skulle fortsætte. Men så kom erhvervsmanden Thomas Wiberg, der var ved at indrette Work2gether kontorfællesskabet i det gamle tinghus i Svendborg og gav os en chance med at lave inventar. Det fik stor betydning for vores udvikling, indrømmer Simon Pagh.

Peter og Simon Pagh har skabt virksomheden Brødrene Pagh Furniture. Placeret i erhvervsbygninger lidt vest for Svendborg, produceres møbler og inventar til alt fra private bygninger og til udstillinger. Til det sidste hører kommende udstillinger for erhvervsvirksomheden Marius Pedersen samt Planetariet i København. Allerede afsluttet er en stor bænk, der i dag indgår i Utzon Center i Aalborg.

- Hvis ikke vi havde løst den opgave, så var vi helt sikkert gået konkurs. Vi havde fået 24 tons træ hjem, som vi i løbet af 14 dage savede til i dele, der i sidste ende skulle passe sammen med millimeters nøjagtighed. Var det ikke lykkedes, så…

De to brødre holder en pause, før de samtidig bryder ud i grin, og Simon Pagh fortsætter med at fortælle.

- Vi måtte købe motorsave til at skære i træet, for det kunne vore maskiner ikke klare. Vi stod i et par uger og skar og skar. Til sidst var vi så gode til det, at jeg tror, at vi kunne have skåret en ugle ud af træ med en motorsav, smiler Simon Pagh.

Begge er de udlært smede, hvilket både deres far og farfar også er. Oven i smede-titlen kan Peter Pagh også kalde sig snedker.

- 14 dage efter jeg var udlært smed, gik jeg i gang med snedker-uddannelsen. Vi havde aftalt, at en af os skulle tage den uddannelse, og jeg har altid syntes, at arbejdet med træ er spændende, siger Peter Pagh, der som eksamensopgave lavede et par lænestole, som gav ham rene 12-taller i karakter og udløste fagets højeste anerkendelse - sølvmedaljen - som varigt bevis.

Når man besøger de to brødre, står det hurtigt klart, at her hersker orden frem for alt. Brødrene og de to-tre ansatte, der går rundt i de store haller, roder ikke. Fejede gulve og materialer lagt i sirlig orden præger virksomheden overalt. Den samme orden hersker i de to brødres planer for fremtiden.

- Vi skal nok ikke være flere end ti ansatte. På den måde kan vi være en del af processen hele tiden. Vi egner os ikke til at sidde på kontor i månedsvis. Vi er håndværkere og har det bedst herude i produktionen, slår Peter Pagh fast.

Hans bror tøver lidt, før han åbner for en anden fremtidsvision for Brødrene Pagh Furniture.

- Hvis det går helt galt, og vi får stor succes, så bygger vi en ny virksomhed ude i industriområdet og ansætter en direktør og en salgsafdeling. Så kan de være der. Vi to kan så gå her og arbejde og udvikle og passe os selv, griner Simon Pagh.

6. jan. 2025 kl. 7:59
Tophistorie

Voldsomt vejr truer tirsdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Knap er mandagens våde snevejr og blæst ovre, før det selvsamme lavtryk skal til at samle kræfterne og gøre sig endnu mere væsen af sig.

Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig nemlig landet og Fyn. Det betyder, at der bliver skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk vind til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.

Vindstødene kan i løbet af natten komme op og ramme 24-26 m/s på Fyn, ifølge DMI.

Grafik / DMI
Natten til tirsdag kan vindstødene blive kraftige - også på Fyn.
6. jan. 2025 kl. 9:58
Tophistorie
Natacha Djervad

Voldsomt gaderøveri - slag og spark haglede ned over offer

LYT
Del
Link
kopieret!

Det gik hårdt for sig på gaden i Svendborg natten til søndag. Her blev en 28-årig mand udsat for et voldsomt gaderøveri i Gerritsgade i de sene nattetimer.

Ifølge Politiets døgnrapport blev manden jagtet af tre gerningsmænd, hvor han blev væltet omkuld. Herefter haglede både spark og slag nedover den 28-årige. Efterfølgende fik han stjålet både sin jakke og telefon.

Fyns Politi oplyser, at der var vidner til stede, og efterlyser nu både gerningsmænd og videoovervågning, der kan være med til at klarlægge forløbet.

Gerningsmændene beskrives som være mellem 20-25 år, alle iklædt mørkt tøj og talte dansk.

6. jan. 2025 kl. 11:58
Anders Høgh

Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift

LYT
Del
Link
kopieret!

Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.

Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bervang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet “Danmarks Største Hotdog”.

I februar 2023 bragte TV 2 Fyn dette indslag om de lange hotdogs.

6. jan. 2025 kl. 11:14

Privatansatte får flere penge mellem hænderne

LYT
Del
Link
kopieret!

Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.

Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.

Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.

- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.

Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.

6. jan. 2025 kl. 6:53

Pludselig nævnte Golden Globe-værten Novo Nordisk vidundermiddel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den amerikanske komiker Nikki Glaser nævnte det danske diabetesmiddel Ozempic, da hun natten til mandag dansk tid bød velkommen til Golden Globe-prisuddelingen i Los Angeles.

Det skete under den traditionsrige monolog, hvor Golden Globe-værten typisk både roser og gør grin med Hollywoods største skuespillere.

- Velkommen til den 82. udgave af Golden Globe-uddelingen: Ozempics største aften, sagde den 40-årige komiker.

Ozempic er udviklet af den danske medicinalgigant Novo Nordisk. Det er et diabetesmiddel, men det medvirker også til vægttab.

Novo Nordisk har fornyligt gjort sit indtog på Fyn med en megafabrik i området Tietgen Nord uden for Odense.

6. jan. 2025 kl. 6:13
Fyn
Joachim Næshave

Sneen smelter - traktor tabte sandvogn og endte i uheld

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er i løbet af natten faldet godt med sne flere steder på Fyn. TV 2 Fyn følger vejret og trafikken her.

Snevejr 6. januar

Følg opdateringerne herunder

6. jan. 2025 kl. 5:00

Vinteren slutter mandag - men regnen kan give nye problemer

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter en søndag med sne og stedvis isglatte veje bliver mandag en overskyet dag med enkelte regnbyger og temperaturer op mellem fem og otte grader.

Samtidig bliver det en blæsende dag med jævn til hård vind mellem syd og sydvest.

Regnen kan give trafikale udfordringer i løbet af dagen, da den kan samle sig i store vandpytter på vejene, der kan forårsage akvaplaning.

5. jan. 2025 kl. 23:49
Local Eyes

Kvinde død efter brand i rækkehus

LYT
Del
Link
kopieret!

En 76-årig kvinde er søndag aften død, efter en brand brød ud i hendes hjem på Kirkendrupmarken i det nordvestlige Odense.

Det oplyser Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.

- Vi fik anmeldelsen klokken 19.57, og ved ankomst kunne man konstatere at den 76-årige var omkommet i branden, siger han.

Politiet har færdiggjort de indledende undersøgelser på stedet, og vil fortsætte med en brandundersøgelse mandag morgen. Undersøgelsen foretages ifølge vagtchefen altid, når man ikke er helt sikre på årsagen til en brand.

- Det tyder lige nu mere på, at dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, end at der ligger noget kriminelt bag. Jeg vil dog ikke konkludere på noget, før vi har resultatet af undersøgelsen, siger vagtchefen.

Kun kvinden var på adressen, da redningsmandskab kom frem. Politiet har underrettet kvindens pårørende om det tragiske dødsfald.

5. jan. 2025 kl. 19:55
Mikkel Skov Svendsen

Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.

Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.

Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.

Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.

5. jan. 2025 kl. 19:13

Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.

Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.

Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.

Se mere i videoen ovenover.

5. jan. 2025 kl. 18:56
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen

LYT
Del
Link
kopieret!

Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.

Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.

Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.

- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.

TV 2 Fyns ledende nyhedsfotograf Jonathan Malat udnyttede snevejret til at tage ungerne med på en kælketur.

Farligt vejrfænomen

Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.

- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.

- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.

Travl dag i vente

Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.

- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.

Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.

- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.

På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.

5. jan. 2025 kl. 18:18

Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.

Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.

Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.

- Ikke godt nok

De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.

- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.

Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.

Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her