3. sep. 2018 kl. 13:20

Finske Taneli Törmä og Eleni Pierides har tidligere optrådt på Teater Momentum i Odense. Nu skal Odenses politikere tage stilling til om, Momentum kan få støtte til et særskilt danseteater.

Fra video af Taneli Törmä/Teater Momentum
/

Ny scene, danseteater eller opera? Nu vælger politikerne retning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengeposen ligger klar på bordet, men hvor skal Odenses kulturliv hen? Tre scenarier handler om Vollsmose, moderne dans og mere opera.


Kulturfolk vil gerne selv bestemme, hvad de laver. Og de vil helst lave boblende, sprudlende og udfordrende oplevelser til os andre, når vi mindst venter det.

Men i virkelighedens verden er man dybt afhængige af økonomisk støtte - ofte fra kommunale kasser. Og som bekendt er det dén, der betaler musikken, der bestemmer, hvad der skal spilles.

Derfor sidder Odenses By- og Kulturudvalg med en vigtig beslutning tirsdag, når man skal fordele ekstra penge til Odenses små storbyteatre.

Cirka tre millioner kroner skal over en fire-årig periode fordeles til Teater Momentum, Den Fynske Opera og børne- og ungdomsteatret Nørregaards Teater.

Pengene stammer primært fra en omfordeling fra 2016, hvor daværende kulturminister Bertel Haarder flyttede penge fra hovedstadens storbyteatre til Odense og Aalborgs. Det ekstra statstilskud er nu begyndt at lande i pengekassen hos Odense Kommune, der administrerer pengene og som for øvrigt betaler størstedelen af teatrenes tilskud.

“Mit udgangspunkt er, at vi i hvert fald skal tage imod Nørregaards Teaters tilbud om børneteater i Vollsmose. Det er en fremragende ide”

— Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand

- Det er glædeligt, at vi nu kan begynde at bruge af dén gave, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) og refererer til Bertel Haarders omfordeling.

Så er det bare spørgsmålet, hvis bankkonto pengene skal overføres til. Til et enkelt teater eller ligeligt til alle tre.

Odense Kommune har benyttet lejligheden til at bede de tre teatre komme med hver deres oplæg til, hvordan pengene kan gøre gavn hos netop dem, og hvordan det kan hjælpe Odense i den strategiske byudvikling som storby.

Ny teaterscene i Vollsmose

Nørregaards Teater har tilbudt, at de kan bruge en del af pengene til at oprette en ekstra teaterscene et nyt sted i byen, så endnu flere kan møde børne- og ungdomsteatret.

Dén ide blev politikere fra begge fløje varme på, da den blev foreslået i maj, og der blev hurtigt peget på mulighederne i det tidligere Vollsmose Kulturhus.

Stedet bliver nu administreret af Odense Bibliotekerne, men det kan i stedet gøres af teatret, der så kan fylde stedet ud med egne arrangementer og gæsteproduktioner.

“Vi har en ambition om, at alle Odenses skolebørn skal have mødt en operasanger i deres skolegang”

— Thomas Storm, operachef for den Den Fynske Opera

Embedsmændene i By- og Kulturforvaltningen har på samme måde blåstemplet idéen. Endda i en sådan grad, at udvalgets politikere slet ikke behøver tilvælge den. Den er nemlig anbefalet som et grundelement i alle tre scenarier, som politikerne skal vælge imellem.

- Mit udgangspunkt er, at vi i hvert fald skal tage imod Nørregaards Teaters tilbud om børneteater i Vollsmose. Det er en fremragende ide, siger Jane Jegind.

Og holdningen deles af socialdemokraterne.

- Det synes vi er en glimrende ide, for det falder fuldstændig i tråd med den omdannelse, vi gerne vil have i Vollsmose. Det skal være en mere integreret del af byen, siger Anders W. Berthelsen (S).

Med opbakning fra både Venstre og Socialdemokraterne lader beslutningen om en ny teaterscene i Vollsmose til at være en formalitet.

Men så mangler man stadig at pege pengestrømmen mod moderne dans eller mere opera.

Opera med faste sangere

Den Fynske Opera har ingen faste sangere, som det er nu. De bliver hyret ind fra gang til gang, men det vil operachef Thomas Storm gerne lave om på.

Læs også: Ny teaterscene kan være på vej til Vollsmose
Gå tilbage Del
18. jun. 2018 kl. 5:50

Ny teaterscene kan være på vej til Vollsmose

Teaterleder Carsten Wittrock ønsker en scene mere til Nørregaards teater.

Morten Albek
/

Børne- og ungdomsteatret Nørregaards Teater vil gerne oprette en ekstra scene et nyt sted i byen. By- og Kulturrådmanden er med på ideen og peger på Vollsmose.


Der er ganske vist højt til loftet, hvor lamperne hænger på Nørregaards Teater. Men teatret savner albuerum.

- Vi drømmer om at få et ekstra spillested et sted i byen, siger teaterleder Carsten Wittrock.

Siden teatret blev etableret i 2011 er publikumstallet blevet fordoblet på det lille teater, der producerer og viser forestillinger for børn og unge.

Dermed er det årlige publikumstal nu oppe på 8000, men da teatersalen er lille, kan der kun være få publikummer ad gangen. For øjeblikket er teatret ved at forberede forestillingen 'Charles - Kære far, findes der Nutella i Afghanistan', der har premiere til september. Men der er kun plads til 50 publikummer ved hver forestilling, og prøverne lægger beslag på salen i lang tid, så der ikke er plads til gæstespil imens.

- Når vi har et lokale, som dét vi står i, så når man på et tidspunkt et kapacitetsmaksimum. Og Odense er jo en storby, der har et stort potentiale i publikum, siger Carsten Wittrock.

“For mig er det oplagt, at vi har Vollsmose Kulturhus med gode faciliteter og ikke så meget indhold. At få en kulturaktivitet derud, der er der for kulturens skyld - ikke som socialprojekt, det ville jeg gerne drøfte med dem”

— Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, Odense, Venstre.

Nørregaards Teater er et af byens tre små storbyteatre, der netop har præsenteret deres visioner for den kommende fireårige tilskudsperiode for By- og Kulturudvalget. Den nuværende aftaleperiode udløber 30. juni 2019, og da kommunens budget for 2019 skal lægges i de kommende måneder, er det nu, aftalerne for de små storbyteatre skal lægges.

Børne- og ungdomsteatret har altså ønsket en ekstra scene at spille på, og det ønske bliver godt modtaget hos By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V).

- Det er en rigtig spændende ide. De trækker fulde huse, og derfor har de heller ikke mulighed for at udvide så meget mere, der hvor de er. Så det er absolut værd at indgå i en dialog omkring, siger Jane Jegind.

Hun har også et bud på, hvor man kunne placere en ekstra teaterscene i byen.

- For mig er det oplagt, at vi har Vollsmose Kulturhus med gode faciliteter og ikke så meget indhold. At få en kulturaktivitet derud, der er der for kulturens skyld - ikke som socialprojekt, det ville jeg gerne drøfte med dem.

Jane Jegind arbejdede tidligere på året for at flytte Det Fynske Kunstakademi til Vollsmose, men et flertal i udvalget besluttede at lade akademiet flytte ind i den gamle kunstmuseumsbygning i Jernbanegade.

Vollsmose Kulturhus har tidligere haft et selvstændigt aktivitetsliv, men huset mistede fra 1. januar 2018 sit kommunale tilskud og har siden da været administreret af Odense Bibliotekerne.

Carsten Wittrock er helt med på Jeginds tanker om Vollsmose som placering for en ekstra scene.

- Jeg synes, det kunne være en fantastisk ide, fordi der er mange perspektiver i at inddrage Vollsmose i vores aktiviteter, siger han.

Vilje til at finde pengene

Det vil ikke være gratis at oprette en ekstra scene. Carsten Wittrock mener, at der årligt vil være merudgifter for 3-400.000 kroner forbundet med det, afhængig af lokalernes stand.

Men det skræmmer ikke Jane Jegind, hvis teatret skal have flere penge. Tilskudsmidlerne kommer fra både staten og kommunen, og den tidligere kulturminister Bertel Haarder (V), gennemførte i 2016 en omfordeling, så der i de kommende år vil tilflyde flere penge til provinsens små storbyteatre. Det er blandt andet disse midler, Jegind læner sig op af, når støttekronerne for den kommende fireårige periode skal fordeles mellem byens tre små storbyteatre. Men placeringen i Vollsmose kan også blive en del af et andet politisk puslespil.

- Vi sidder i nogle Vollsmoseforhandlinger, hvor vi snakker om, hvad vi kan gøre for at Vollsmose bliver til en normal bydel. Og dér er det min overbevisning, at både kunsten, kulturen og biblioteket er en del af svaret på det spørgsmål.

Carsten Wittrock håber, det vil lykkes at etablere en ekstra scene i forbindelse med de kommende forhandlinger.

- Man skal selvfølgelig vænne publikum til at gå to forskellige steder hen, men det er en tilvænning, som vil medføre flere teateroplevelser. Og så er det jo vores mål at nå ethvert barn i Odense Kommune mindst én gang om året med en scenekunstnerisk oplevelse, siger han.

De øvrige små storbyteatre i Odense er Teater Momentum og Den Fynske Opera. De holder alle til i forskellige dele af Teaterhuset på Filosofgangen.

Morten Albek
Teaterhuset på Filosofgangen i Odense er delt mellem Teater Momentum, Den Fynske Opera og Nørregaards Teater.
Thomas Storm vil gerne kunne ansætte et ensemble med faste operasangere.

- Vi vil gerne fastansætte et hold af sangere til at skabe en klar kunstnerisk profil på Den Fynske Opera. Så vil vi skabe nogle kunstneriske jobs her i Odense, som vil være med til at udvikle operaen til et højere kunstnerisk niveau og en højere synlighed i bybilledet, siger han.

Operachefen fremhæver, at man med fastansatte sangere kan besøge skoler og plejehjem, udover at synge til koncerter.

- Vi har en ambition om, at alle Odenses skolebørn skal have mødt en operasanger i deres skolegang, siger Thomas Storm.

Dans på Momentum-måden

Hos Teater Momentum vil man oprette et særskilt danseteater.

- Odense har i mange år haft en spirende undergrund med danseuddannelser og skoler. Så vil vi simpelthen tage alle de ambitioner og drømme og sætte op på et højere niveau. Byen skal præsenteres for moderne dans, siger producent Anders Skovgaard fra Teater Momentum.

Anders Skovgaard vil som producent overføre Teater Momentums erfaringer fra teaterområdet til et nyt danseteater.

Teatret producerer ikke dans i dag, men har tidligere samarbejdet med dansekompagnier, der har optrådt med gæstespil.

Teatret vil overføre erfaringerne fra deres teatermetode til danseprojektet, så man ansætter dansere for en begrænset periode.

- Det er dans på Momentum-måden. Vi vil ansætte en ny kunstnerisk profil hvert år, som kan tage dansen til nye højder og som kan se dansen på nye måder. Så står man ikke står fast på en bestemt måde at se dansen på, siger Anders Skovgaard.

Politisk retning

Embedsmændene i By- og Kulturforvaltningen overlader det nu til politikerne at vælge.

I hvilken retning skal kulturen i Odense bevæge sig?

Udvalget skal tirsdag vælge mellem tre scenarier, hvor Vollsmose-scenen altså indgår i alle tre.

I scenarie et bliver de øvrige penge fordelt ligeligt mellem de tre teatre, i scenarie to gives restpuljen til Den Fynske Opera og i scenarie tre til Momentum Dans.

Forvaltningen har anbefalet By- og Kulturudvalget at pege på Momentum Dans, blandt andet fordi dans i gadebilledet vil tilføre noget nyt til Odense og understøtte det kulturpolitiske indsatsområde om "urban stemning".

Men det er ikke dén retning, By- og Kulturrådmand Jane Jegind trækker. Hun er forud for mødet positivt indstillet overfor operascenariet.

Jane Jegind vil gerne styrke Den Fynske Opera.

- Jeg er optaget af, at vi kigger på at hæve niveauet for Den Fynske Opera. Jeg synes, de fortjener en chance for at vise, at opera kan noget andet og mere end, hvad det hidtil har kunnet i byen. Også fordi det var Teater Momentum, der fik, dem, sidste gang, der var ledige penge. Og det har de jo fået enormt meget ud af, siger Jane Jegind.

Brian Skov Nielsen fra Enhedslisten er ligesom Jegind positivt indstillet overfor operaen og er begejstret for scenen i Vollsmose.

- Jeg er glad for, at Nørregaards Teater har mod på en scene i Vollsmose. Vollsmose-indsatsen ligger os meget på sinde. Hvad restpuljen angår, er jeg umiddelbart positiv overfor et øget tilskud til Den Fynske Opera, ud fra den betragtning, at Momentum har fået øget støtte for nylig. Men jeg går ind til forhandlingerne med åbent sind, og jeg er heller ikke afvisende over for at dele restpuljen mellem Momentum og Den Fynske Opera, siger Brian Skov Nielsen.

Anders W. Berthelsen fra socialdemokraterne holder kortene tættere til kroppen.

Anders W. Berthelsen vil ikke på forhånd lægge sig fast på en fordeling af pengene.

- Det kan være opgradering af dans, eller det kan være opgradering af operaen. Det har de budt ind med de forskellige, og så tager vi stilling til på tirsdag, om det lige skal flyde lidt mere hen til den ene end til den anden, siger Anders W. Berthelsen.

Tirsdag tager udvalget stilling til pengestrømmens retning.

For 21 minutter siden
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sygehus efterlyser folk med coronavirus

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom dagene med nedlukninger for længst er bag os, bliver nogle stadig så syge af coronavirussen, at de må indlægges. Nu søger Odense Universitetshospital forsøgspersoner til at teste en ny slags medicin.

Kravet for at blive forsøgsperson er, at man indenfor de seneste fem dage har testet sig positiv for covid-19 med en hjemmetest. Desuden skal man være over 55 år gammel, eller lide af en sygdom som giver øget risiko for et svært sygdomsforløb. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Forsøgsmedicinen gives i drop. Man skal også være klar på seks efterfølgende konsultationer, hvoraf de to sker fysisk på sygehuset. to blodprøver, to næsepodninger og to spytprøver er også med i forsøgspakken.

Ny beredskabsaftale møder kritik fra kommunale beredskaber

LYT
Del
Link
kopieret!

Pengene i den nye beredskabsaftale skal gå til blandt andet mere klimamateriel i form af højkapacitetspumper samt bedre uddannelse af beredskabspersonalet. Desuden tilføres 50 værnepligtige til beredskabet.

Men planen imponerer bestemt ikke formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, skriver TV 2.

Danske Beredskaber repræsenterer nemlig de kommunale beredskaber, og her kan man ikke se, at der er kommet flere midler.

- Nu får statens beredskab (altså Beredskabsstyrelsen, red.) flere muskler. Det er ganske fint. Men vi har en statsminister, der siger, at vi ikke er i fredstid. Og så har vi et beredskab, der ikke får tilført penge. Det er lidt specielt, siger Jarl Vagn Hansen.

For 1 time siden
Arla/PR

Odenseaner vinder prominent kokkekonkurrence

LYT
Del
Link
kopieret!

Guldmedaljen ved årets udgave af Danmarks største kokkekonkurrence gik til den fynsk-fødte kok Kristoffer Madsen.


Onsdag blev Melstedgård på Bornholm forvandlet til epicentret for dansk gastronomi, hvor fire unge kokketalenter dystede om titlen som Rising Star 2025.


Og efter flere timers hårdt arbejde, var den der imponerede mest netop Kristoffer Madsen, som er født i Odense.


Rising star

Kristoffer leverede imponerende præstationer i to discipliner: en hovedret baseret på ingredienser fra en “Mystery Box” og en dessert, der udfordrede deres kreativitet med råvarer fra Arla, der er hovedsponsor for konkurrencen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kristoffer Madsen har været på Bornholm siden søndag, hvor han har sanket urter og besøgt forskellige producenter af bornholmske fødevarer. 

Det viste sig tydeligt i pointene, hvor han fik 77 point ud af 80 mulige for netop at inddrage Bornholm i sine retter, skriver TV 2 Bornholm.

For 3 timer siden
Anton Kranf

Kunstværk til 40.000 kroner stjålet - mistænker politisk motiv

LYT
Del
Link
kopieret!

Et kunstværk er forsvundet fra et mikrogalleri på Odense Havn. 40.000 kroner er beløbet, kunstneren ville have solgt det for.


Kunstværket forestillede en miniatureudgave af en tank og var lavet som en kritik af militæret og vindindustrien. Kunstneren mistænker, at indbruddet kunne have haft noget med dét at gøre, siger han med et smil.


Men selvom kunstneren Dylan Cawthorne ærgrer sig over ikke at have fået penge for det, har han tænkt sig at blive ved med at udstille kunst i sine mikrogallerier.



  • Jeg dømmer ikke alle for én persons handlinger, Dylan Cawthorne.


Privat

Før

Privat

Efter

Og selvom han ved, det er risikabelt, er det lykkedes ham at have kunstværker udstillet i mikrogalleriet ved Odense Havn i et par år, før nogen har taget det.

- Da vi satte galleriet op første gang i oktober for et par år siden, var vi sådan "det kommer til at holde i to dage". Men jeg synes, det er vigtigt at være naiv nogle gange. Og de fleste gjorde ikke noget, siger han.

Galleriet hedder Mikro Kunsthal og var i sin tid en popcornmaskine, som Dylan Cawthorne fandt i en container.

Hele formålet med at udstille kunst i galleriet, er at få kunsten ud i offentligheden, hvor folk kommer forbi, fortæller han.

Hvis nogen har set noget eller ved, hvor kunstværket befinder sig, kan kunstneren kontaktes per mail. Du finder den nederst på hans hjemmeside.

Kristian Ditlev Jensen er blevet fårehyrde: - Det er en kærlighedshistorie

LYT
Del
Link
kopieret!

Kan man elske får? Måske endda have brug for dem? Det bliver et ja herfra, i hvert fald for Kristan Ditlev Jensen, præst og forfatter.



  • Jeg manglede nogen at tage mig af. Jeg var meget alene i verden på det tidspunkt og ville gerne have nogen at passe på.


På det tidspunkt, i foråret 2021, havde Kristian Ditlev Jensen som relativt nybagt præst fået et embede på den isolerede ø Anholt langt ude i Kattegat. Der er ikke mange fastboende på øen, så et fårehold gav selskab og god mening.


Kristian Ditlev Jensen er nu hyrde for både får og menighed i Kværndrup, hvor han er sognepræst og med inderlig glæde røgter sine ti Ertebøllefår hver evige eneste dag.


Der er nemlig noget særligt ved netop får:

- For mig er det en kærlighedshistorie. Jeg kan lide får. Af flere grunde. De kan ikke så meget. De kan stå og gå og sige mæh. De kan ikke jage noget, man kan ikke ride på dem, de kan ikke trække noget. De er der bare. I en rå eksistens som spejler, at vi andre faktisk er i samme situation. Vi kan godt bilde os ind, at vi er præster og alt muligt andet, men egentlig er vi her bare som mennesker og lever. Det får jeg spejlet, når jeg står med mine får, siger Kristian Ditlev Jensen.

Kærligheden til fåreflokken er blevet til essaysamlingen “Hyrde”, som for nylig udkom på forlaget Gyldendal.

To gange hyrde

Netop som præst giver et fårehold mening i mere end én forstand. For ordet “pastor” betyder hyrde på latin, og en præst passer på sin menighed, sin flok, på samme måde som en hyrde passer på sine får. Blot med omsorg og åndelig føde frem for med hø og korn og ormekur.

Desuden er hyrden, fåret og lammet nogle af de mest kendte symboler i kristendommen for Gud og Jesus, og i langt de fleste kirker kan man finde et lille lam et sted. Også på altertavlen i Kværndrup Kirke, hvor Kristian Ditlev Jensen hver søndag kan få øjenkontakt med et lille, guldbelagt lam balancerende på en guldbibel samtidig med, at han kan høre den velkendte mæhen fra hans egne får lige ude på marken.

Blod, sved og en lille tåre

At være fårehyrde i gummistøvler og støvregn giver god balance til at være præst iført ord og åndelighed. For der er en fast cyklus året igennem.

- Det er nogle rytmer, der passer godt til mit temperament, for der meget intense perioder, hvor fårene lemmer. Det er meget voldsomt og cowboyagtigt med blod over det hele. Så er der perioden, hvor man har lam på marken og er omsorgsfuld. Det er nok den tid, de fleste bedst kan lide. Den værste dag er slagtedagen, men den er en naturlig del af at have får. Man bringer dem til verden, og man sætter dem ud af spillet igen, siger Kristian Ditlev Jensen.

Daglige meditation

Livet som hyrde med får og præstegerning giver hverdagen rammer og rytme. Både den den faste gudstjeneste om søndagen, og den daglige fordring af flokken giver ro, stabilitet og nærvær til hyrden i Kværndrup.

- Der er så mange stunder med fårene, hvor jeg stopper op og bare ér. Det er meditativt. Og man glemmer nogen gange, at man gerne må meditere i kristent regi. Det er jo bare et udtryk, der dækker over nærvær og tilstedeværelse, og det kan man opleve med får.

Kristian Ditlev Jensen

Kristian Ditlev Jensen, født 1971, er forfatter, journalist, præst og fårehyrde. Han er uddannet fra Forfatterskolen og har studeret Litteraturvidenskab og teologi.

Han har udgivet en række romaner, essays og rejsebeskrivelser. Senest bogen Hyrde, en samling essays om livet som fårehyrde.

Han er i dag sognepræst i Kværndrup.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.

Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.

- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.

For 5 timer siden

Advarsel om risiko for tæt tåge

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.

I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.

Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.

I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.

I dag kl. 16:20
Robert Wengler/Ritzau Scanpix

Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold

LYT
Del
Link
kopieret!

En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.


Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.


Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.


Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.

Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.

Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.

Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.

Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.

- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.

Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.

Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.

Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.

Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.

Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.

I dag kl. 15:18
Fyn
Camilla Feldt Andersen

Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse

LYT
Del
Link
kopieret!

I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.


Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.


Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.


Skuffet politiker

I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.

- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.

Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.

Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.

- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.

Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.

- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.

Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.

Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.

En forsvarsmæssig ørken

I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.

Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.

Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.

-  Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.

Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.

- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.

Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her