Nyt koncept: Bar med udearealer, aktiviteter og kendt kok klar til åbning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et nyt spisested med barer og mulighed for at hygge sig med venner, familie og aktiviteter åbner i Bolbro i Odense.
I de gamle Gasa-bygninger i Odense-bydelen Bolbro åbner senere på måneden en ny, stor bar, hvor det også vil være muligt at hygge sig forskellige sportsaktiviteter.
Vaccinationskalenderen skrider igen: Se, hvornår du kan blive vaccineret
De fleste ældre og det meste af sundhedspersonalet er vaccineret, men i de kommende måneder bliver der skruet op for tempoet. Millioner af danskere skal have første og andet stik i maj, juni og juli.
I de kommende måneder skal millioner af danskere vaccineres, og det første stik er allerede givet til over en million danskere.
På Fyn er der to regionale steder, hvor vaccinen bliver givet: på Athenevænget i Odense og på Ryttervej i Svendborg. Der findes også en række kommunale vaccinationssteder.
Fynboerne kan dog også risikere at skulle til Jylland for at få vaccinen, da Region Syddanmark også har vaccinationscentre i eksempelvis Vejle og Kolding.
Opdatering
Vaccinationskalenderen er blevet opdateret 10. maj. Flere aldersgrupper er blevet skubbet en uge tilbage. Det skyldes en nedjustering af prognoserne for den kommende Curevac-vaccine. Vaccinationskalenderen er igen blevet opdateret 1. juni. De sidste står nu til at blive færdigvaccineret i september.
Hvem er allerede blevet vaccineret?
Sundhedsmyndighederne har udarbejdet en rækkefølge for, hvornår danskerne får vaccinen.
Da vaccinen blev rullet ud i december, var det ældre på plejehjem og sundhedspersonalet, der fik de første vacciner.
Forrest i vaccinekøen har desuden stået ældre på plejehjem, ældre over 85 år, sundhedspersonale, udvalgte patienter med øget risiko, udvalgte pårørende samt borgere, der modtager personlig pleje.
Det skal du vide om vaccinerne
Godkendte vacciner
Pfizer/BioNTech blev godkendt af EU-Kommissionen 21. december, og de første danskere blev vaccineret 27. december. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Moderna blev godkendt 6. januar i EU, og Danmark fik de første doser 12. januar. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Frivillige vacciner
AstraZeneca blev godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar. 11. marts blev vaccination med AstraZeneca sat på pause. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.
Johnson & Johnson blev godkendt i EU 11. marts. De første doser ankom til Danmark tidlig morgen 14. april, men dagen forinden besluttede Johnson & Johnson at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa. Den er taget ud af det danske vaccineprogram. Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer. Vaccinen gives som en enkelt dosis.
Fra slutningen af maj er vaccinen blevet givet til de danskere, der ønsker den under en frivillig ordning. Det kræver i modsætning til vaccineprogrammet en samtale med en læge inden vaccinationen.
Kilde: Ritzau
Hvem skal ikke vaccineres?
Langt de fleste er blevet tilbudt en vaccine, og det sidste af frontpersonalet i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren vil blive tilbudt vaccinen i april, maj og juni.
Vaccinen skal gives ad to omgange, og der er skal gå mellem tre og seks uger mellem første og andet stik - afhængig af vaccinetypen. Din vaccinationsdato kan ændre sig løbende og afhænger af vaccineleveringen.
Derudover er der befolkningsgrupper, der ikke står til at modtage vaccinen. Det gælder blandt andre børn under 16 år samt gravide og ammende.
Hvilken vaccine får jeg?
Efter planen skulle der i maj have været fire forskellige vacciner i spil, men på grund af mistanke om yderst sjældne bivirkninger er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af det danske vaccineprogram.
Syv ofte stillede spørgsmål om vaccinen
Kan jeg selv vælge, hvilken vaccine jeg får?
Nej.
Hvor mange gange skal jeg vaccineres?
To gange - for at få fuld beskyttelse mod covid-19.
Hvornår får jeg besked om, at jeg kan blive vaccineret?
Du modtager en invitation fra Statens Serum Institut via e-Boks eller brev, hvis du er digitalt fritaget.
Hvad gør jeg, hvis der ikke er flere ledige tider?
Du må væbne dig med tålmodighed. Alle, der er inviteret, får mulighed for at bestille tid på et tidspunkt, så vend tilbage senere.
Hvor skal jeg vaccineres?
Langt de fleste borgere skal vaccineres på regionale eller kommunale vaccinationscentre. På Fyn ligger de store, regionale vaccinationscentre i Odense og Svendborg. Fynboerne kan dog vælge lokale centre i de enkelte kommuner eller vaccinationscentre i hele Region Syddanmark. Man kan derfor også blive vaccineret i eksempelvis Kolding eller Vejle.
Hvad skal jeg medbringe, når jeg skal vaccineres?
Dit gule sundhedskort og et mundbind.
Hvordan foregår vaccinationen?
Du får vaccinen i musklen på overgangen mellem skulder og overarm. Det er en læge, der har ansvaret for vaccinationen, men det kan være en anden sundhedsperson, der vaccinerer dig.
Kilde: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, vacciner.dk
De skrottede vacciner er blevet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur og kan blive givet til danskere, der ønsker det. Planen for det ligger ikke klar.
Hvornår bliver jeg indkaldt?
Du vil modtage en invitation til vaccination via e-Boks eller et brev med posten, hvis du er digitalt fritaget. Hvem der skal vaccines, vælges ud fra dit cpr-nr. Vaccination er naturligvis frivillig.
Når du har modtaget invitationen, skal du selv bestille tid - både til dit første og andet stik - på www.vacciner.dk.
Når du bestiller tid, kan du også se, hvor du skal vaccineres.
Ifølge Region Syddanmark vil det inden for de enkelte aldersgrupper være de ældste, der får tilbud om vaccinen først. Det vil sige, at en 64-årig som udgangspunkt vil få tilbuddet før en 63-årig. Hvis man er digitalt fritaget og får et brev med posten, kan der gå længere tid end sammenlignet med dem, der får invitationen med e-Boks.
Sådan går det med vaccinerne i Region Syddanmark
Der bor cirka 1,2 millioner mennesker i Region Syddanmark. Status per 3. maj 2021 er:
• 290.479 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 23,7 procent af regionens befolkning.
• 135.052 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede.
• Region Syddanmark har modtaget i alt 467.150 doser covid-19-vaccine.
Kilde: Statens Serum Institut
De sidste i det danske vaccinationsprogram forventes færdigvaccineret 29. august, men datoen er flere gange blevet rykket.
Navnet er Gasa - Petanque & Shuffle Bar, og her kan man spille petanque, mens man nyder mad eller drikke.
- Det er det vildeste projekt, vi har skudt i gang - og i en vild tid, siger direktør Stig Berthelsen.
Kendt kok i spidsen for køkken
Det bliver Stig Berthelsen, der kommer til at stå for den daglige drift, mens Per Hallundbæk, tidligere kok på Falsled Kro, bliver gastronomisk chef i det nye køkken.
Folkene bag er ved at lægge sidste hånd på lokalerne, og allerede 21. maj, vil man kunne få indblik i, hvilket slags sted det er. Den officielle åbning er dog først 26. maj.
De første dage vil den nye kæmpebar så småt åbne for offentligheden. Der er blandt andet et stort udendørsareal, hvor man vil kunne nyde vejret.
- Vi krydser da fingre for, at solen skinner, så vores store udeareal kan få sin store debut. Men heldigvis har vi 800 kvadratmeter overdækket terrasse, som folk kan hygge under, hvis nu det danske vejr er på spil til åbningen, siger Stig Berthelsen.
Koncerter på vej
Vil man konkurrere mod hinanden i spil, er der mulighed for at booke baner til petanque eller floorshuffle. Booker man bane, får man sit eget siddeområde, hvor man kan nyde både mad og drikke.
Det er også planen, at arrangere koncerter og andre begivenheder for gæsterne på Gasa - Petanque & Shuffle.
Ingen konkrete planer om rutefly fra Odense
Du får ikke i den nærmeste fremtid mulighed for at flyve til London eller Barcelona med fly fra Odense - men på længere sigt kan det godt blive muligt.
Drømmer du om at kunne flyve til europæiske storbyer som London og Barcelona fra lufthavnen i Odense, bliver du slemt skuffet. Der er fortsat ingen konkrete planer om rutefly fra Odense.
I 2017 fik lufthavnen Hans Okholm Vejrup som ny direktør, og i den forbindelse meldte han ud, at det skulle være muligt at flyve med rutefly til europæiske storbyer.
Lufthavnen, der officielt hedder Hans Christian Andersen Airport, har dog fortsat på længere sigt drømme om at kunne tilbyde rutefly fra Odense. Det oplyser lufthavnen til TV 2 Fyn.
- Det er fortsat ambitionen, at der på et tidspunkt flyves rute til og fra Hans Christian Andersen Airport, siger Hans Okholm Vejrup.
Rettelse
Af denne artikel fremgik det tidligere, at lufthavnen i Odense helt har droppet planerne om rutefly. Det er ikke korrekt. Ifølge lufthavnen er det fortsat planen - på længere sigt. Der er dog ingen konkrete planer om rutefly, når pandemien er overstået.
Lufthavnens historie
I 1943 under Besættelsen begyndte tyskerne at anlægge en flyveplads i Beldringe i området omkring Lunde, Allesø, Næsbyhoved-Broby og Lumby. Flere gårde blev fjernet, så Tyskland kunne lande og lette med fly.
I 1945 tog tyskerne flyvepladsen i brug. Der arbejdede cirka 800 tyskere på flyvepladsen. Da Anden Verdenskrig sluttede, overtog staten lufthavnen i Odense.
I 1970 blev den nuværende terminalbygning og det nuværende tårn opført i Odense Lufthavn. Trafikken steg i 1970’erne - blandt andet med rutefly mellem Odense og København hver morgen og aften. Landingsbanen blev forstærket, så den også kunne modtage charterfly.
I starten af 1998 blev lufthavnen efter flere årtier med stabil trafik overdraget fra staten til Fyn - et samarbejde mellem det daværende Fyns Amt og kommunerne Odense, Søndersø, Otterup, Bogense og Munkebo.
I slutningen af 1998 - efter åbningen af Storebæltsforbindelsen - ophørte ruteflyvningen fra Odense Lufthavn. Efter en kort periode begyndte chartertrafikken igen fra lufthavnen.
I 2007 i forlængelse af kommunalreformen overgik ejerskabet af lufthavnen til Odense Kommune og Nordfyns Kommune. Lufthavnen ligger med de nye kommunegrænser i Nordfyns Kommune tæt på grænsen til Odense.
I 2013 skiftede lufthavnen navn til Hans Christian Andersen Airport. Arbejdet med at gøre lufthavnen i Beldringe til en af verdens førende testcentre for droner bliver indledt.
I 2017 fik lufthavnen ny direktør, der dengang håbede på igen at få rutefly mellem Odense og europæiske storbyer. Det er endnu ikke sket.
Kilde: Hans Christian Andersen Airport
Satser på droner
Der har i årtier været charterfly fra Odense til et udvalg af feriedestinationer i Sydeuropa. Der har dog ikke været rutefly, siden Storebæltsforbindelsen blev indviet i 1998. Dengang kunne man blandt andet flyve mellem Odense og København.
I 2000 var der igen planer om rutefly mellem Odense til London, men de blev også droppet.
- At lykkes med ruteforbindelser ud i Europa kræver en meget stor indsats, der dels indebærer store investeringer i tiltrækning af luftfartsselskaber og dels mange års tæt dialog med branchen. Med en lille lufthavn som vores, hvor vi også har fokus på andre store og ressourcekrævende indsatsområder, handler det om prioriteringer, forklarer lufthavnsdirektøren.
- Drømmen er helt sikkert at kunne tilbyde de fynske rejsende ruteforbindelser til europæiske storbyer, men udover rutefly gør vi her i lufthavnen også en kæmpe indsats for at tiltrække charterfly og udbygge vores dronetestcenter, forklarer han.
Fly og droner side om side
I stedet for at satse på rutefly vil Hans Christian Andersen Airport, der blev opkaldt efter den fynske eventyrforfatter for at blive mere kendt i verden, satse på ubemandede luftfartøjer.
- Ambitionen er at opbygge et økosystem omkring droner med arbejdspladser, forskning og uddannelse i lufthavnen. Vi er allerede godt på vej sammen med blandt andre SDU og andre aktører inden for dronebranchen og den omkringliggende industri. Den skærpede droneindsats bliver ikke på bekostning af bemandet trafik i lufthavnen, da bemandet og ubemandet luftfart inden for overskuelig fremtid kommer til at flyve side om side, siger Hans Okholm Vejrup.
Lufthavnen har i det seneste årti intensiveret arbejdet med at blive et af Europas førende drone-testcentre.
Selv om den nye bar umiddelbart virker som en konkurrent til Storms Pakhus, er det blandt andre folkene bag Storms Pakhus, der er med i det nye koncept.
Bjørn Hentze, der er partner i Bargroup, som driver Storms Pakhus, er med i seks barer og restauranter i Odense, heriblandt også Viggos, Blomsten & Bien og Ryan’s.
- Det er overhovedet ikke en konkurrent til Storms. I Storms Pakhus er der rigtig meget fokus på de mange forskellige køkkener. Her har vi meget mere fokus på spillene, siger Bjørn Hentze.
For stille i den vestlige del af byen
Han mener, at begge steder kan eksistere i Odense, men det er ikke tilfældigt, at de slår sig ned i Bolbro.
- Odense har manglet et sted, hvor man komme hen og bare være sig selv og koble fra, siger Bjørn Hentze.
- I den vestlige del af Odense har der været lidt for stille. Der sker ikke så meget, så vi håber på at kunne binde byen sammen, forklarer han.
Opkaldt efter blomstervirksomhed
Området omkring de gamle Gasa-bygninger har de seneste år været igennem en massiv forandring.
Den nye bydel i Bolbro hedder Gartnerbyen, og der er blandt andet bygget over 1.000 nye lejligheder i området. Derudover er letbanen ved at blive etableret i området.
Den nye bar ligger i de gamle Gasa-bygninger , der har holdt til i bygningerne. Herfra solgte virksomheden blomster og planter fra sit hovedsæde i Odense.
Gasa - Petanque & Shuffle Bar åbner officielt 26. maj og vil være åbent fra onsdag til lørdag fra klokken 11 til 23 - og senere til klokken 01.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Læs eller genlæs liveblog - sådan forløb julens travleste trafikdag
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her