OB-fans dømt for voldeligt angreb på AGF-tilhængere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
19 ud af 20 OB-fans er fredag idømt 30 dages betinget fængsel ved Retten i Odense for at have angrebet AGF-fans inden en kamp mellem OB og AGF i maj 2018.
Fredag eftermiddag er 19 ud af tiltalte 20 OB-tilhængere ved Retten i Odense dømt skyldige i at have angrebet AGF-tilhængere i forbindelse med en kamp mellem de to fodboldklubber. Angrebet fandt sted på Nørregade i Odense 13. maj 2018.
OB-fans nægter sig skyldige i planlagt slagsmål mod AGF-fans
Mandag blev der taget hul på en retssag mod 22 OB-fans. De er tiltalt for at planlægge et slagsmål mod AGF-fans forud for en fodboldkamp i maj 2018.
22 OB-fans nægtede sig mandag skyldige, da de i Retten i Odense var tiltalt for at planlægge et slagsmål mod AGF-fans i Nørregade før en fodboldkamp mellem OB og AGF 13. maj 2018.
- Vi skulle vise AGF’s fans, at vi fysisk var til stede, forklarede en af de tiltalte, men nægtede, at der være tale om starten på et planlagt slagsmål.
Mandag afgav 16 af de tiltalte forklaring, og her kom det blandt andet frem, at en gruppe på mellem 20 og 30 OB-fans mødtes på en bar på Thomas B. Thriges Gade forud for kampen.
Herefter ville de slutte sig til en større gruppe OB-fans på James Dean midt i Odenses centrum.
Uroligheder i Nørregade
På vej til James Dean ville de gå forbi Nørregade for at gøre opmærksom på sig selv over for AGF’s fans. Her blev de tiltalte anholdt af politiet, efter uroligheder brød ud.
Ifølge anklageskriftet var flere maskeret og bevæbnet med flasker, mens det i retten kom frem, at der blev kastet mindst et kanonslag i Nørregade.
De tiltalte fortalte i retten, at de ikke følte, at de var en del af urolighederne, og at de forlod stedet, da det begyndte at spidse til.
- Jeg tænkte bare, at jeg skulle væk derfra, forklarede en af de tiltalte.
Messengergruppe i fokus
Retssagen kredsede den første dag blandt andet om en række beskeder i en gruppechat på Messenger, hvor flere af de tiltalte OB-fans var inviteret. De skrev her sammen forud for optøjerne, der ifølge anklageskriftet senere kom i Nørregade.
"Skal vi slås mod de bøsser?", var en af flere beskeder, der mandag blev læst højt fra gruppechatten af sagens anklager.
Flere af de tiltalte fortalte, at der i beskederne var tale om varm luft og altså ikke seriøse opfordringer til vold.
- Der er som regel en jargon i det skrevne sprog, forklarede en tiltalt.
Påstand om fængsels- og bødestraf
Ud over at de 22 OB-fans er tiltalt for at planlægge et slagsmål mod AGF’s fans, er nogle af fansene tiltalt for at være i besiddelse af elefanthuer.
Andre er tiltalt for at være i besiddelse af ulovligt fyrværkeri, mens yderligere to er tiltalt for besiddelse af henholdsvis kokain og pot.
Ifølge anklageskriftet nedlægger anklageren påstand om fængsels- og bødestraf mod de tiltalte OB-fans.
Retssagen fortsætter tirsdag og her vil de sidste tiltalte afgive forklaring, hvorefter der vil blive taget hul på vidneforklaringer.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
I retten har de dømte forklaret, at de mødtes på værtshuset Baren på Thomas B. Thriges Gade. Herfra gik de sammen mod James Dean.
På vej til James Dean ville de gå forbi Nørregade, hvor en stor gruppering af AGF-fans var samlet ved Sir Club. Her blev de tiltalte OB-tilhængere anholdt af politiet, efter uroligheder brød ud.
Idømt betinget fængsel
Ifølge anklageskriftet var flere af OB-tilhængerne maskerede og bevæbnede med flasker, mens det i retten kom frem, at der blev kastet mindst et kanonslag i Nørregade.
De 19 fodboldfans er kendt skyldige i agressiv adfærd og angreb på modstanderholdets fans, og det har resulteret i 30 dages betinget fængsel. Dermed ryger de dømte fans kun i fængsel, hvis de begår lignende kriminalitet inden for det kommende år.
Den 20. person blev frikendt, da han ikke blev anholdt i forbindelse med hændelsen, og derfor fandt retten ikke bevis nok til at dømme ham for at have deltaget i slagsmålet.
Ifølge Fyens Stiftstidende valgte alle at tage betænkningstid med hensyn til, om de vil modtage straffen eller anke til Østre Landsret.
Retssag mod 22 OB-fans efter AGF-kamp
I alt 22 fodboldfans skal for retten efter en episode, der fandt sted før en hjemmebanekamp mellem OB og AGF i 2018.
Inden kampen var den tiltalte gruppe til stede på Nørregade i Odense, hvor de mange fans blev anholdt af politiet.
Ifølge anklageskriftet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i, er alle tiltalt for at have forsøgt at deltage i slagsmål.
Optøjerne skete ved 16-tiden søndag eftermiddag den 13. maj 2018 et par timer før OB og AGF skulle i kamp på Odense Stadion.
Balladen brød ud ved Sir Club i Nørregade i Odense. Nogle af ballademagerne var i besiddelse af masker, fyrværkeri og også tandbeskyttere.
- For at undgå den vold, det kunne eskalere til, anholdt vi 30 mænd indenfor 10-15 minutter i og omkring Nørregade, fortalte vicepolitiinspektør Kim Munksgaard fra Fyns Politi dengang til TV 2/Fyn.
Alle anholdte er blev senere løsladt igen, men 22 af dem kan nu se frem til et retsligt efterspil
Anklagemyndigheden mener, at de tiltalte udviste aggressiv adfærd og angreb AGF-tilhængere, men situationen eskalerede ikke, fordi politiet var til stede.
Retssagen mod de 22 personer begynder ved Retten i Odense den 13. januar.
OB tabte i øvrigt til AGF med 3-2.