9. apr. 2019 kl. 11:29
Claus Fisker / Ritzau Scanpix

OB kan blive straffet: Pan Idræt anmelder homofobiske råb til disciplinærinstans

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det har fået flere til at tage afstand, at fodboldfans de seneste dage har sunget homofobiske sange.

Pan Idræt har anmeldt fodboldfans' homofobiske tilråb og sange til Fodboldens Disciplinærinstans.

Det oplyser foreningens formand, Christian Bigom.

- Vi har sendt en anmeldelse til Fodboldens Disciplinærinstans, fortæller han og fortsætter:

- Vi står nu i en situation, hvor alle for første gang indrømmer, at der er foregået noget. Det er en unik situation.

Læs også: OB tager afstand fra homofobiske tilråb:
  • Det skal stoppes øjeblikkeligt
Gå tilbage Del
8. apr. 2019 kl. 10:27

OB tager afstand fra homofobiske tilråb:
  • Det skal stoppes øjeblikkeligt

Ole Holbech og Jacob Herskind - foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

OB tager officielt afstand fra de homofobiske tilråb, der lød fra en gruppe OB-fans under søndagens kamp mod FC København.

OB’s fans blev efter søndagens topkamp mod FC København udsat for heftig kritik fra FCK-angriberen Viktor Fischer, der umiddelbart efter opgøret kritiserede OB-fansene for at komme med homofobiske tilråb under kampen.

Efter kampen, som FCK endte med at vinde 1-0, gik Viktor Fischer direkte ned mod OB-fansene, hvor han bukkede og tildelte dem fingerkys, hvilket kun provokerede dem yderligere.

- Homofobi skal ikke accepteres, og det skal ses på linje med racisme. Jeg håber, at hvis ikke Superligaen gør noget ved det, så vil OB selv gøre noget ved det i forhold til deres fans. Nogen vil måske mene, at man skal holde sig for god til at råbe til fansene, men jeg valgte at gøre det. Nu håber jeg, det bliver belyst, at OB's fans synger homofobiske sange mod spillerne, sagde Viktor Fischer ifølge Ritzau til TV3+ efter kampens afslutning.

FCK-profilens ønske om handling fra OB’s side bliver allerede mandag opfyldt. Hver mandag holder OB’s ledelse møde, hvor de blandt andet evaluerer weekendens kamp og ser frem mod den uge, klubben går i møde.

På denne mandags møde var der kommet et ekstra punkt på dagsordenen.

- Der var også lige et punkt om de her ærgerlige tilråb. Vi talte om, hvordan vi tackler det. Både som klub og sammen med vores fans, hvordan vi får sat en stopper for de ting, siger Jack Jørgensen, der er kommerciel chef i OB, til TV 2/Fyn.

Møde med fanklubben

Jack Jørgensen fortæller, at der allerede er planlagt et møde med fanklubben mandag formiddag, hvor de vil forsøge at få skabt klarhed over, hvad der skete, og ikke mindst hvordan man kommer det til livs.

- Det er et problem, som vi skal tage seriøst, og som vi skal have stoppet øjeblikkeligt, siger Jack Jørgensen.

OB vil med Jack Jørgensens ord forsøge at tale til folks sunde fornuft og derved få slået helt fast, at den slags ytringer ikke er acceptable.

- Vi ved, at fodbold er store følelser. Vi ved også, at fans – ligesom os andre – har stor passion for det. Og nogle gange så flyder bægeret over. Men når det kommer til homofobi eller racistiske tilråb, så skal vi have sat en stopper for det, og det skal alle hanke op i sig selv omkring, understreger Jack Jørgensen.

Han ser det som en naturlig del af spillet, at fansene råber ad såvel modspillere som ad dommeren.

- Men de her tilråb hører bare ingen steder hjemme. Heller ikke på et fodboldstadion, og heller ikke selv om man er dybt passioneret for det hold, man holder med, siger OB’s kommercielle chef.

Ikke første gang

Ifølge flere spillere fra både FC København og OB har der også tidligere været tilsvarende episoder med homofobiske tilråb fra OB’s fans.

- Jeg ved, at vores fanklub også forsøger at holde noget selvjustits på tribunerne. Men når der er mange mennesker samlet, er der nogen, der nogle gange går over stregen, og det er jo dybt beklageligt. Vi kan jo ikke garantere, hvad der sker fremadrettet. Men vi kan i hvert fald garantere, at vi gør alt, hvad vi kan for at tale vores fans til fornuft, siger Jack Jørgensen.

Han fortæller, at klubben endnu ikke har 100 procent overblik over, hvem der stod bag de homofobiske tilråb mod FCK-spilleren.

Fanklub tager afstand

I en officiel udmelding tager OB’s fanklub afstand fra de homofobiske tilråb mod FCK-spillerne.

- Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad der står i vores magt for, at tilråb som disse bliver stoppet fuldstændigt, da vi hverken kan eller vil acceptere dette, skriver De Stribede blandt andet i et kort statement på fanklubbens egen hjemmeside.

- Sammen med FCK’s fanklub FCKFC tager De Stribede stærkt afstand fra homofobiske og racistiske sange og andre diskriminerende tilråb. Vi håber selvfølgelig på, at Superligaens andre fanklubber vil støtte op om dette, så vi sammen kan få sat en stopper for det, skriver fanklubben videre.

De Stribede har over for TV 2/Fyn ikke ønsket at uddybe deres holdning til søndagens episoder.

Pan Idræt er en idrætsforening, som har fokus på mangfoldighed og arbejder med at kæmpe mod homofobi.

Søndag kom FCK-spilleren Viktor Fischer i fokus, da han efter kampen mod OB brokkede sig over, at OB-fans undervejs i kampen var kommet med homofobiske tilråb mod ham.

Mandag aften var der igen tilråb, da Brøndby mødte FC Nordsjælland i Farum. Efter kampen sang en gruppe Brøndby-fans sangen "Fischer, han er gay", hvilket oversat til dansk betyder, "Fischer, han er bøsse".

Det er blevet opsnappet af TV3's kameraer efter opgøret i Farum.

Pan Idræt anmeldte mandag første episode og vil tirsdag anmelde den anden episode.

Læs også: OB-boss: For sent at straffe folk bag homofobiske sange
Gå tilbage Del
8. apr. 2019 kl. 12:45

OB-boss: For sent at straffe folk bag homofobiske sange

Ole Holbech / TV 2/Fyn

De personer, der søndag sang homofobiske sange, straffes ikke, siger OB-chef Jack Jørgensen til Ekstra Bladet.

Det er for sent at straffe de personer, der søndag sang homofobiske sange rettet mod FC Københavns Viktor Fischer i superligaopgøret mellem OB og FCK.

Det siger OB's kommercielle chef, Jack Jørgensen, til Ekstra Bladet.

- Vi kigger fremad. Det løb er kørt. Det vigtigste for mig er at appellere til deres sunde fornuft. Vi skal have folk til at tænke sig om og reflektere over konsekvensen af deres gerninger. Og at det både kan få konsekvenser for dem selv og for klubben, siger han til Ekstra Bladet.

Men sker der lignende overtrædelser af stadionreglementet, vil det få konsekvenser for de involverede, bebuder OB-chefen.

- Det står jo også i stadionreglementet i Superligaen, at man ikke må ytre sig krænkende, og det, vi som klub kan gå ind og vurdere på, er, om der er nogen, der skal have nogle kampes karantæne, hvis de bliver taget i noget - som eksempelvis de her tilråb i går, siger Jack Jørgensen til avisen.

Den kommercielle chef vurderer, at 20-30 personer stod bag de homofobiske sange og tilråb.

Samtidig fortæller han, at OB tidligere har snakket med klubbens fanklub om emnet, og at søndagens sange kom fra personer, der ikke har direkte tilknytning til fanklubben.

Fra flere sider er der sagt fra over for råbene, og Christan Bigom mener, at der nu bør tages stilling til sanktioner.

- Vi står i en situation, hvor både spillerne siger fra, og klubberne siger fra. OB har selv været ude og berigtige og sige, at det faktisk skete. Det samme har Brøndby, siger han og tilføjer:

- Så nu er der faktisk en mulighed for, at fodboldens egne instanser kan gøre noget ved det med de regler og love, de selv har opsat. Nu er der rent faktisk mulighed for at håndhæve dem helt praktisk, hvor der er tydelige beviser med videooptagelser.

Læs også: OB-spiller om homofobiske tilråb:
  • Vi havde også reageret
Gå tilbage Del
8. apr. 2019 kl. 13:55

OB-spiller om homofobiske tilråb:
  • Vi havde også reageret

Alex Syrik

OB's forsvarsspiller Jeppe Tverskov føler sympati med FC Københavns spillere, der blev kaldt homofobiske gloser, efter søndagens Superligakamp på Odense Stadion.

Flere OB-fans skreg homofobiske tilråb fra tilskuerrækkerne ned til FC Københavns spillere under søndagens Superligakamp på Odense Stadion. Det vil hverken spillerne eller klubben acceptere.

- Det er klart, det ikke er i orden. Det tager vi stor afstand fra både som spillere og som klub. Det er vi kede af at høre, og det er klart, at det ikke er optimalt hverken på fodboldbanen eller uden for, fortæller OB's forsvarsspiller Jeppe Tverskov.

Han hørte ikke selv de homobofiske tilråb fra fansene. Det gjorde til gengæld FC Københavns Viktor Fischer, der efter kampen i provokation sendte fingerkys til OB's fans.

- Havde det været en af vores spillere, havde vi også reageret efterfølgende, så det er forståeligt, at Viktor Fischer er oprevet bagefter, mener Jeppe Tverskov.

- Det hører ikke hjemme

Heller ikke OB's træner, Jakob Michelsen, lagde mærke til, at tilråbene fra publikum var særligt generende søndag. Alligevel tager også han afstand fra de homofobiske sange og tilråb.

- Kampen er så hektisk, at vi ikke hører alt, hvad der bliver råbt. Hvis det er sket, og det tror jeg helt sikkert, det er, tager vi selvfølgelig kæmpe afstand fra det. Den slags hører ingen steder hjemme, mener træneren.

I en officiel udmelding tager også OB’s fanklub mandag afstand fra de homofobiske tilråb mod FCK-spillerne.

Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef, Jakob Høyer, har også udtalt, at forbundet gerne ser, at sagen bliver fulgt op.

- Jeg håber, at der er nogen, der anmelder det, eller at disciplinærinstansen selv tager det op, så der kan blive fulgt op, og at det her kan få nogle konsekvenser, sagde Jakob Høyer mandag.

Alle kan anmelde til Fodboldens Disciplinærinstans. Instansen bestemmer derefter, om den vil tage sagen op.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Tophistorie
Fyn
Claus Bech/Ritzau Scanpix

Følg juletrafikken her - flere uheld påvirker hjemrejsen

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

26. dec. 2024 kl. 10:40
Tophistorie
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

26. dec. 2024 kl. 7:00

Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.

Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.

I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.

I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.

Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.

Beskatning kan regulere tjenester

I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.

- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.

Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.

- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.

Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.

Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri

Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.

- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.

Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.

Dan Jørgensen er ny EU-kommissær for energi og boliger
26. dec. 2024 kl. 6:00

Vejrtendens fortsætter 2. juledag

LYT
Del
Link
kopieret!

Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.

Den tendens fortsætter anden juledag.

I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.

- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

Anders Bøttcher

Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri

LYT
Del
Link
kopieret!

Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.

Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.

Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.

- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.

I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.

Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.

- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.

Frederik Zeuner

Person fundet livløs i havn

LYT
Del
Link
kopieret!

Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.

- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.

Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.

Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her