Ødelagt Cronhammer-skulptur ender på Stige Ø
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den skrottede skulptur "Camp Fire", lavet af Ingvar Cronhammar, bliver genopført ved Søpavillonen på Stige Ø.
Torsdag blev det besluttet, at den ødelagte Ingvar Cronhammar-skulptur "Camp Fire" skal stå ved Søpavillonen på Stige Ø. Det fortæller formanden for Odense Bys Kunstfond, Anders W. Berthelsen.
Beslutningen blev truffet på et møde i Odense Kommunes særlige adminstrationsgruppe vedrørende kunst.
- Der var to muligheder for en placering i spil, da vi drøftede det i dag. Det ene var ved havn og kanal, og den anden universitet og forskerpark. Men vi blev ret hurtigt enige om at gå videre med en placering ved kanalen ved Stige Ø, fortæller Anders W. Berthelsen.
Læserforslag: Opstil genskabt skulptur ved Stige Ø
Den ødelagte Cronhammar-skulptur bliver genskabt af helt nye materialer og under ledelse at kunstneren Ingvar Cronhammar. Men det er endnu ikke afklaret, hvor den skal stilles op. Står det til tv2fyns.dk læsere, skal den stå på Stige Ø ved Odense Fjord.
Den ødelagte Cronhammar-skulptur bliver genskabt af helt nye materialer. Det var konklusionen efter et møde mellem Syddansk Erhvervsskole, kunstneren Ingvar Cronhammar og formanden for Odense Bys Kunstfond Anders W. Berthelsen onsdag.
Torsdag den 4. maj blev Ingvar Cronhammars fem meter høje kunstværk Camp Fire skåret i stykker med skærebrændere. Ifølge Syddansk Erhvervsskole blev kunstværket ødelagt på grund af "en administrativ fejl".
Skulpturen Camp Fire blev oprindeligt bygget i 1994 for at markere Odense Teknisk Skoles 150-års jubilæum
Den genskabte skulptur vender ikke tilbage til den oprindelige placering, men hvor den så skal stå, er ikke afklaret.
Odense Bys Kunstfond drøftede torsdag forskellige mulige placeringer i Odense, og de skal nu drøftes videre med Ingvar Cronhammar.
Vi spurgte onsdag på Facebook, hvor fynboerne helst ser den opstillet, og indtil fredag morgen havde 37 givet deres mening til kende.
Der er forslag om at opstille skulpturen ved SDUs Campus, UCL Kollegiet Lillebælt, ved Odins Bro og ved HJ Hansens skrotplads på Havnegade i Odense. En del mener dog, at det er spild af penge at genopføre skulpturen.
Men flere peger på Stige Ø.
Efter planen skal parterne mødes igen inden sommerferien og drøfte den videre proces.
Nu skal der hurtigst muligt arrangeres et møde i Odense med Ingvar Cronhammar og Syddansk Erhvervsskole, hvor den nye placering skal drøftes.
Odense Kommune ejer Stige Ø, og Odense Havn ejer kanalen og bredderne. Nu skal det så afklares, hvor tæt på kanalen skulpturen kan placeres.
- Det skal være en markant og tydelig placering, og det må vi sige, at en placering her ved Stige Ø er. Den skal stå så tæt ved kanalen som muligt.
Kunstfond jagter skulptur-skrottere: Erstatningssag på vej
Hvem end der har beordret en Ingvar Cronhammar-skulptur i Odense revet ned, kan de se frem til et efterspil.
Fredag skal formanden i Odense Bys Kunstfond, Anders W. Berthelsen, på jagt. Han skal finde ud af, hvem der har givet ordre til at få revet en skulptur af Ingvar Cronhammar, som stod ved Munke Mose i Odense, ned.
- Det er helt vanvittigt. Jeg har aldrig oplevet i min tid som formand for fonden, at en af vores skulpturer er blevet revet ned og fjernet, siger han.
- Det er mig en gåde, hvordan nogen kan have givet tilladelse til det. Det tror egentlig heller ikke, at der er.
Kunstfonden ejede skulpturen, der oprindeligt blev givet til en erhvervsskole, som havde hjemme i nogle nærliggende bygninger. Skolen er siden flyttet fra bygningerne.
De nye ejere af bygningerne, Tasfo Selskaberne, er dog ikke ejere af skulpturen. Til Fyens Stiftstidende oplyser selskabets direktør, at de ikke har haft noget at gøre med skulpturen hverken før eller efter nedrivningen. I Odense Bys Kunstfond gør man sig klar til at rejse et erstatningskrav.
- Jeg skrev i aftes rundt til de øvrige bestyrelsesmedlemmer og orienterede dem om situationen og forberedte dem på, at de nok på et tidspunkt skal forholde sig til en erstatningssag, siger Anders W. Berthelsen.
- Jeg kan ikke se andet for mig. Det er jo en kunstværk af værdi.
Det er ikke lykkedes for Odense Bys Kunstfond eller Odense Kommune at opklare, hvem der har givet ordren til at fjerne skulpturen.
Skulpturen var cirka fem meter høj og udført med seks rustfrie søjler, der i top og bund var samlet i sortlakeret pladestål.
Værket havde også lokale rødder, eftersom en del af arbejdet var udført af skoleelever i samarbejde med Odense Stålskibsværft.
BLÅ BOG: Ingvar Cronhammar
Ingvar Cronhammars skulptur Camp Fire er ved et uheld blevet skrottet. Kunstneren har en land karriere bag sig:
Navn: Ingvar Cronhammar
Alder: 69 år (f. 17/12 1947)
Søn af radioforhandler Knut Cronhammar og modist Rut Cronhammar, født Ring.
Fødested: Hässelholm, Sverige
Nationalitet: Svensk
Uddannelse: Aarhus Kunstakademi 1968-1971
Karriere: Langvarig bidragyder af kunst til en stribe museer, firmaer og udsmykker IC3 togsættet 5094. Afdelingsleder på Billedhuggerskolen, Det Fynske Kunstakademi 1990-1995.
Del af Zygo-gruppen i det aarhusianske kunstmiljø i 1970'erne.
Modtager af: Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat 1989-1991. Statens Kunstfonds arbejdslegat 1987, 1988, 1993, 1994 og 1995.
Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Ridderkors af Dannebrogsordenen.
Kendte værker, blandt andet: Elia i Birk Centerpark ved Herning, IC3 togsættet 5094, Parkbænk II i Sophienholm, Mirage ved Banegårdspladsen i Herning, Camp Fire ved Odense Tekniske Skole (nu skrottet), Parkbænk IV i Billund, Crusader i Statens Museum for Kunst, Syvende Søjle i Aros.
Civilstand: Gift med Inger Cronhammar, har tre børn.
Bopæl: Herning
Kilder: Cronhammar.dk, Lokalavisen Frederiksberg.
Skulpturen, der stod ved Syddansk Erhvervsskole i Munke Mose midt i Odense i omkring 20 år, blev ved en fejl skåret ned og skrottet i begyndelsen af maj.
Skulpturen skal nu genopføres af nye materialer under opsyn af Ingvar Cronhammar.
Anders W. Berthelsen forventer, at skulpturen kan være genopbygget og på plads i løbet af et halvt år.
BLÅ BOG: Ingvar Cronhammar
Ingvar Cronhammars skulptur Camp Fire er ved et uheld blevet skrottet. Kunstneren har en lang karriere bag sig:
- Navn: Ingvar Cronhammar
- Alder: 69 år (f. 17/12 1947)
- Søn af radioforhandler Knut Cronhammar og modist Rut Cronhammar, født Ring.
- Fødested: Hässelholm, Sverige
- Nationalitet: Svensk
- Uddannelse: Aarhus Kunstakademi 1968-1971
- Karriere: Langvarig bidragyder af kunst til en stribe museer, firmaer og udsmykker IC3 togsættet 5094. Afdelingsleder på Billedhuggerskolen, Det Fynske Kunstakademi 1990-1995.
- Del af Zygo-gruppen i det aarhusianske kunstmiljø i 1970'erne.
- Modtager af: Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat 1989-1991. Statens Kunstfonds arbejdslegat 1987, 1988, 1993, 1994 og 1995.
- Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Ridderkors af Dannebrogsordenen.
- Kendte værker, blandt andet: Elia i Birk Centerpark ved Herning, IC3 togsættet 5094, Parkbænk II i Sophienholm, Mirage ved Banegårdspladsen i Herning, Camp Fire ved Odense Tekniske Skole (nu skrottet), Parkbænk IV i Billund, Crusader i Statens Museum for Kunst, Syvende Søjle i Aros.
- Civilstand: Gift med Inger Cronhammar, har tre børn.
- Bopæl: Herning
Han "følte sig sikker" for otte måneder siden - men Fyn fik lang næse
kopieret!
I maj sidste år landede et forsvarsforlig, der blandt andet lød på, at op mod 300 værnepligtige skulle lande på Fyn i et beredskabscenter i fremtiden.
Onsdag blev en ny beredskabsaftale så præsenteret, og her lander et nyt beredskabscenter ikke på Fyn - i denne omgang.
Og selvom det ærgrer fynskvalgte Lars Christian Lilleholt (V), peger han på, at den nye aftale er en akutaftale, og at der nu venter et arbejde for en større samlet aftale, der stadig kan ende med et beredskabscenter på Fyn.
Skuffet politiker
I maj sidste år sagde Lars Christian Lilleholt sådan her.
- Udrykningstiden til Fyn er simpelthen for lang, og når 300 af de 450 nye værnepligtige skal placeres i et nyt beredskabscenter, vil det ikke give mening at placere det andre steder end på Fyn. Gerne i Odense.
Dengang pegede han på, at et beredskabscenter på Fyn vil øge trygheden på øen markant.
Derfor er det også en ærgerlig Lars Christian Lilleholt, da TV 2 Fyn spørger ham, om han er skuffet over, at aftalen ikke tilgodeser Fyn.
- Jeg havde håbet og havde arbejdet for det. Den her aftale håndterer udfordringerne her og nu. Nu skal der laves en analyse af det yderligere behov, og der håber jeg, at der vil komme et større fokus på beredskabet på Fyn, siger han.
Den del er hans kollega hos Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, enig i. Han har siddet med ved forhandlingsbordet til aftalen og understreger ordet akut.
- Det her er en akutpakke, der sender penge til eksisterende indsatser. Beredskabscenter var slet ikke på bordet i denne omgang, siger han.
Dermed er han på ingen måde skuffet over aftalen, der afsætter i alt 608 millioner kroner i 2025 og 2026. Dertil afsættes der 183 millioner kroner årligt frem til og med 2033.
Det fremgår ikke, hvor mange nye medarbejdere der skal ansættes i Beredskabsstyrelsen. Men der er afsat 145 millioner kroner til mere uniformeret personel samt udbedring af akutte udfordringer i styrelsens bygninger og faciliteter.
En forsvarsmæssig ørken
I forliget fra foråret sidste år lød det, at antallet af værnepligtige skulle øges med 7.500 i forsvaret og 450 i beredskabet.
Når det kommer til flere værnepligtige på beredskabsområdet, tilføres der fra 2027 yderligere 50 værnepligtige for at øge den operative kapacitet til blandt andet at assistere kommunale redningsberedskaber. En del af aftalen lægger op til en yderligere analyse af behovet.
Og selvom Lars Christian Lilleholt ærgrer sig, så mener han, at det giver god mening.
- Det er god fornuft at lave en analyse af området for at kende behovet fremadrettet. Min forventning er, at det vil tage godt et år. Der er et behov for det, også på Fyn, så det er min forventning, at der kommer et fokus på det.
Alex Ahrendtsen peger på, at han ligesom Lars Christian Lilleholt vil lægge tryk på for at sikre et øget beredskab på Fyn.
- Det vil være oplagt, da Fyn er en ørken på forsvarsområdet. Jeg vil gøre mit for, at det bliver til virkelighed. Afstand betyder noget. Det statslige beredskab skal hjælpe kommunerne, når de ikke kan håndtere det og jo tættere på det er, desto hurtigere kan hjælpen komme til, siger han.
Ifølge den nye beredskabsaftale skal Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i foråret "iværksætte en analyse af civilbeskyttelsesområdet, herunder i relation til beskyttelsesrum".
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen kan ikke garantere, at det kommende analysearbejde bliver færdiggjort i år.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd. Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
- Det kan lyde sindssygt, men jeg ønsker at få det angstanfald
Den tidligere politibetjent Claus Fey og tre andre har sat sig selv på en vanvittig mission. De vil krydse Atlanterhavet i en robåd.
Båden Blue Phoenix er det den drøm, som skal hjælpe dem videre efter alle at være blevet syge i tjenesten. Ifølge en større redegørelse fra VIVE i 2020 har tre ud af fire ansatte i politiet oplevet mindst én livstruende hændelse. Næsten fem procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som stress, angst, depression eller PTSD.
LYD
DEL
LYD
DEL
Trafikkaos efter uheld i eftermiddagstrafikken
kopieret!
Onsdag eftermiddag er der sket et trafikuheld i krydset mellem Niels Bohrs Allé og Skovsbovænget i Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck.
- Vi fik anmeldelsen klokken 16.23, om at der var et færdselsuheld med to implicerede biler og fire personer. Der blev sendt patruljer og ambulancer til stedet. Umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen er kommet alvorligt til skade, siger han.
Til gengæld har uheldet ført til store trafikale udfordringer. Blandt andet fordi man har været nødt til at spærre begge spor i den ene retning, mens bilerne bliver læsset på bjærgningskøretøjer.
- Jeg regner ikke med der går så lang tid, før vi er helt færdige med oprydningsarbejdet, siger han.
Advarsel om risiko for tæt tåge
kopieret!
Der er tåge og dis over Fyn med sigtbarheder sidst på eftermiddagen på ned mellem 200 og 300 meter.
I løbet af aften og natten kommer der mere tåge, og der er en tiltagende risiko for, at sigtbarheden kommer ned under 100 meter.
Det svarer til afstanden mellem to kantpæle, som er de reflekspinde, der står langs vejene. Kommer sigtbarheden under denne afstand, kaldes det tæt tåge.
I tæt tåge bør billister sænke farten betragteligt og tænde tågelygterne. Læs gode råd til kørsel i tåge fra Rådet for Sikker Trafik.
Far dømt for at udsætte søn for livsfarlig vold
kopieret!
En lille dreng kom i livsfare og har en betydelig risiko for varige mén, efter at hans far sidste år udsatte ham for kraftig ruskevold.
Onsdag har Retten i Odense idømt faren en straf på fire års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.
Anklager Maria Blomsterberg fortæller, at den lille dreng var i livsfare.
Under sagen har farens forklaring og retsmedicinske rapporter været centrale.
Ifølge anklageskriftet fik drengen et uopretteligt hjernesvind. Han har en betydelig risiko for varige mén og kan forvente nedsat syn, nedsat bevægeevne og nedsatte mentale evner.
Volden fandt sted ved to episoder, fortæller anklageren. Den 36-årige far har erkendt at have udsat drengen for ruskevold den ene gang i september 2024. Dengang var drengen knap fire måneder gammel.
Ved episoden i september holdt faren ifølge anklageskriftet drengen ud fra sin krop med begge hænder og ruskede drengen flere gange kraftigt.
Derefter tog han drengen ind til sig, og til sidst kastede han drengen ned på en seng og/eller slog ham.
- Det, han siger, er, at det er en form for frustration for en forælder, at man ikke kan få barnet til at stoppe med at græde, siger Maria Blomsterberg.
Faren har dog nægtet at have udsat drengen for vold før episoden i september og har anket til landsretten for at blive frifundet i det omfang, som han ikke erkendt.
Omrejsende svindler blev taget med fingrene i kagedåsen
kopieret!
Retten i Odense har tirsdag idømt en 47-årig mand et års ubetinget fængsel, efter han var blevet afsløret i flere forhold om bedrageri.
Han blev taget på fersk gerning, da han var i gang med et bedrageri i Odense den 19. november 2024, men en lang række bedragerier bag sig på Nordsjælland og i Køge-området, oplyser anklager Vimalendiran Kailasanathan fra Fyns Politi.
Manden, som er fra Sjælland, tilstod bedrageriet, der var foregået ved at hæve 200.000 kroner på betalingsskort, som han havde fået udleveret ved at påstå han kom fra banken.
Anklageren er tilfreds med straffens længde, oplyser han til TV 2 Fyn. Manden fik en smule rabat fra den almindelige straflængde, da han selv tilstod.
Utilfreds minister kalder borgmester til samtale
kopieret!
Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.
Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.
Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj
kopieret!
- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.
Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.
- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.
Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.
Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering
kopieret!
Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.
Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.
Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.
Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.
I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.
Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.
TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.
Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.
Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.
Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.
Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.
Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.
Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.
Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland i gennemsnit stiger med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.