Odense placeret på prestigefyldt liste: Blandt verdens bedste destinationer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense er blandt de 100 mest interessante steder i verden at besøge - i hvert fald ifølge det verdenskendte magasin Time.
Odense er - som det eneste sted i Danmark - blevet nævnt i det anerkendte, amerikanske Time Magazine, der hvert år udpeger den 100 mest interessante steder i verden at besøge.
Det er store og velkendte destinationer, som Odense nu blander sig med. Det er blandt andet byer som Sydney, Reykjavik, Cairo og New York, der fremhæves sammen med mindre kendte steder som Odense, Accra i Ghana og Arouca i Portugal.
Odense er blevet valgt til listen ud fra et kæmpe felt af anbefalinger fra Time Magazines store netværk af korrespondenter over hele kloden. Det er den canadiske journalist Karen Burshtein, der som korrespondent for Time har indstillet Odense til listen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at Odense til fulde fortjener sin plads på top 100:
- De 100 steder, der er endt på listen, har alle fundet en måde at tilpasse sig, innovere og skabe nye ting under meget svære omstændigheder det forgangne år, skriver Karen Burshtein i en mail til TV 2 Fyn.
Danske steder på listen
I 2018 var Tivoli, restauranten Noma samt Experimentariet på Time's liste over verdens mest 100 interessante steder at besøge.
I 2019 fik Danmark også en plads på listen, da Skovtårnet på Sydsjælland blev nævnt.
I 2020 er Odense det eneste sted på listen fra Danmark. Færøerne er dog også på listen, og det samme er Islands hovedstad Reykjavik samt Gøteborg i Sverige.
Hun skriver tit om nordisk design og arkitektur og har i den forbindelse besøgt Odense adskillige gange.
- Jeg har lagt mærke til en forandring på det seneste. Med åbningen af Odeon og den måde, Odense har lavet en firesporet vej med tung trafik om til gågade og torve. Men man kan også fornemme det. Jeg har kunnet fornemme en ny, kreativ og innovativ ånd i luften. Det er en del af mit job at opsnuse den slags.
Se kortet: Her kan du komme gratis med færgen til sommer
For andet år i træk har Folketinget besluttet, at en lang række færgeruter kan gøres gratis for passagerne henover sommeren. Her får du overblikket over de gratis ruter i det fynske område.
Tusindvis af danskere tog sidste år imod tilbuddet om at kunne rejse gratis med en af de mange indenrigs færgeruter i Danmark.
Igen i år bliver det en mulighed at tage på ø-ferie uden at skulle tænke på, hvad overfarten koster.
Af de 53 ruter, der sidste år var med i ordningen, hørte hele ti af dem til i det Sydfynske Øhav, og det er endnu engang her, at broderparten af de fynske gratisruter hører til.
Færgerne er gratis for passagerne, fordi et bredt flertal i Folketinget i juni besluttede at afsætte 1,6 milliarder kroner til en erhvervs- og sommerpakke, hvori de gratis færger indgår.
Endelig godkendelse 30. juni
I modsætning til sidste år har operatørerne af færgerne i år fået muligheden for selv at bestemme, hvilke afgange der skal være gratis. Det sker for at undgå, at færgerne bliver så fyldte, at øboerne ikke selv kan komme med.
23. juni var fristen for operatørerne til at søge om at komme med i ordningen, og 30. juni meddeler Trafikstyrelsen endeligt de ruter, som er med i ordningen.
Ordningen gælder for gående, cyklister og biler med handicapparkeringskort inklusive to personer. Hvis man skal have bilen med, skal man altså stadig have tegnebogen frem.
Ansætter flere for at følge med
En af de mest populære ture sidste år var turen med Ærøfærgerne mellem Svendborg og Ærøskøbing.
Hele 180.000 passagerer tog turen i løbet af juli sidste år, hvilket var rekord.
Derfor er man også allerede nu begyndt på forberedelserne, selvom det først er 30. juni, man uigenkaldeligt ved, om man er købt eller solgt.
- Vi er nødt til at sætte mere mandskab på. Vi putter én ekstra ansat på i 12 timer på fire skibe, så det vil sige ansætter seks til otte nye til den her periode, siger Keld Møller, der er direktør for Ærøfærgerne.
På Ærø har man valgt, at det er mandage til torsdage, at det er gratis at tage færgen. Det gør man for bedre at kunne følge med efterspørgslen, fortæller direktøren.
- Der havde været flere med, hvis det var i weekenderne, men det vi fik i juli sidste år kan vi så fordele på tre måneder den her gang, siger han.
I sin beskrivelse af Odense lægger Karen Burshtein egentlig ud med at kalde Odense for en søvnig by. Men det hører fortiden til, forklarer hun:
- Fyn og Odense især har haft en tendens til at blive overset af turister i forhold til de andre danske destinationer. Og man har været for afhængig af den her maleriske eventyrhistorie der knytter sig til H.C. Andersens fødeby - og at man ikke har gjort nok for at tilføje mere. Men i de senere år er der kommet mere innovation, og det føles som om der er en stærk, kreativ bevægelse i gang.
Det nye og længe ventede H.C. Andersen museum bliver i artiklen i Time Magazine fremhævet som en af byens attraktioner. Og her har Odense fået noget helt unikt ifølge Karen Burshtein:
- Den seneste tilføjelse med det nye HCA-hus er en attraktion, der kommer til at tiltrække virkelig mange gæster. Det er eksperimenterende og fantasifuldt, og det er lykkedes med noget meget svært; at få et eventyrmuseum til at være ligeså attraktivt for voksne som for børn, skriver hun.
- Noget vi kan markedsføre Odense på
Hos Destination Fyn har man også haft hænderne over hovedet lige siden nyheden tikkede ind i går aftes.
- Det er jo fantastisk, og den branding du kan få der, er jo med til at booste hele Odense. I og med at du booster Odense, booster du også resten af Fyn, siger Sofia Wulff, der er chef for marketing i Destination Fyn.
- Det er rimeligt stort, og det er perfekt timing nu her, hvor coronaen er ved at gå lidt på hæld, forklarer Sofia Wulff.
- Det er en ny fortælling om Odense og en ny synlighed. Det er jo noget, vi kan markedsføre Odense på.
Bente fandt Jakobs stjålne veteranbil på gåtur
Jakob Skak Nielsen havde arvet veteranbilen af sin farmor. Først blev den stjålet - få dage senere fandt Bente Rasmussen den på sin gåtur.
- Det er jo fantastisk, den er kommet tilbage.
Sådan lyder meldingen som det første, da TV 2 Fyn får fat i Jakob Skak Nielsen over telefonen.
Glædesudbruddet kommer, efter han natten til tirsdag den 29. juni fik stjålet sin veteranbil fra en aflåst garage uden for Middelfart.
Bilen - en metalblå Volkswagen 1302 fra 1972 - havde han arvet fra sin farmor, og veteranbilen har derfor stor affektionsværdi for ham.
Så da han torsdag fik at vide, at bilen var fundet ikke langt fra, hvor den blev stjålet, blev han naturligvis glad.
Og det gode nyhed skyldes Bente Rasmussen, der ejer Røjle Klint Camping ved Middelfart,
Torsdag aften var hun ude at gå en aftentur som så mange andre gange. Her gik hun en rute, hun har gået mange gange, som blandt andet går forbi en ejendom på Kristiansmindevej nord for Middelfart.
Ifølge Bente Rasmussen er der nogle, som render rundt og laver hærværk på ejendommen, og torsdag aften var der sket noget nyt.
- Jeg kunne se, der var smadret et par ruder, så jeg gik en tur rundt omkring bygningen, og der kan jeg se bilen igennem en rude, siger Bente Rasmussen.
Hun undrede sig, og da hun samme aften så efterlysningen af bilen i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse blev hun klar over, hvad det var, hun havde set.
- Så jeg tager min cykel og kigger derhen igen. Så passede nummerpladen med efterlysningen, og så ringede jeg til politiet.
Ingen skader eller skrammer
Politiet ringede efterfølgende til Jakob Skak Nielsen. Fordi han er på arbejde på Nordsøen, har han ikke selv mulighed for at hente bilen.
- Så kørte min mor og en nabo ud og hentede bilen. De kunne sætte nøglen lige i, og køre derfra uden problemer, fortæller han.
Jakob Skak Nielsens mor fortæller, at den ikke har tegn på ridser eller skader.
På Facebook havde Jakob Skak Nielsen efterlyst bilen og udlovet en dusør. Den er nu udbetalt til Bente Rasmussen.
- Men vi har aftalt at holde beløbets størrelse hemmeligt, siger Jakob Skak Nielsen.
Bente Rasmussen er bare glad for, at hun kunne hjælpe med at få den flotte veteranbil tilbage, hvor den hører til.
- Jeg er da rigtig glad for at kunne hjælpe ham. Men jeg synes, det er mystisk, at den lige pludselig holder der, siger Bente Rasmussen.
Fyns Politi bekræfter overfor TV 2 Fyn, at man har været på adressen, hvor bilen blev fundet, og samlet spor med henblik på videre efterforskning.
Udover det nye museum nævner Time Magazine også streetfood-markedet Storms Pakhus, om fremhæver omdannelsen og den moderne udnyttelse af det godt 80 år gamle pakhus, som nu serverer mad fra alle verdenshjørner.
- Odense har jo blødt rigtig meget under coronaen, så nu kan vi booste Odense som storby, siger Sofia Wulff.
- Alle de tiltag, som Odense har gjort de seneste år, har jo givet pote nu.
Ifølge Karen Burshtein er det kun begyndelsen for Odense:
- Der er taget hul på et nyt, spændende kapitel i Odense. Jeg har besøgt andre danske byer, men Odense har en unik blanding af gammelt på den maleriske måde og en håndgribelig, intens ånd af noget nyt og moderne.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her