Odense og København tørner onsdag aften sammen om en semifinaleplads i pokalturneringen, og allerede inden kampen har fynboerne overhånden.
I hvert fald hvis man kigger på statistikkerne over holdenes seneste møder. 14 sejre ud af 14 mulige lyder den på, og det var Odense-stjernen Helena Elver overhovedet ikke klar over.
Alligevel vil hun over for TV 2 Sport ikke allerede erklære sig enig i, at det ikke kan gå galt for favoritterne onsdag aften.
- Så vil jeg sige, at pokalturneringen altid har sine egne kampe. Selvom vi har vundet de sidste 14 ud af 14 kampe, tænker jeg, at vi alligevel skal være rigtig klar for at slå København.