Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense Zoo har fået krokodiller

Tre krokodiller er landet i Odense Zoo. I parkens nye anlæg Oceanium kan man fra på lørdag se de bredsnudede kaimaner, hvor de gør dovendyrene, søkøerne og pingvinerne selskab.

Krokodillerne, der normalt lever i sump- og mangroveområderne i Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay og Uruguay, har i Odense fået eget bassin og ovenlysvindue, som de kan ligge og varme sig under.

Kaimanen kan blive op til 2,5 meter lang og vejer typisk mellem 23 og 65 kilo. Det er den af alle krokodiller med den bredeste snude, og med dens stærke kæber kan den nemt knuse skjoldet på en skildpadde.