Odenses borgmester blandede sig direkte i kontroversiel annonce
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) havde klare holdning til udfærdigelsen af skattebetalt annonce, viser aktindsigt. Borgmesteren nægter at udtale sig i sagen, men Konservative har bedt Ankestyrelsen se på sagen, ligesom de i dag har spurgt borgmesterforvaltningen til aktindsigten.
Skattebetalt promovering af borgmesteren.
Sådan lyder dommen fra borgerlige partier i Odense over en annonce, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fyldte store dele i både tekst og billeder. Men sagen viser sig at være mere speget end som så.
Borgere i sogn med nyt smitteudbrud:
- Træls at lukke lige efter genåbning
Borgere i Assens Sogn kalder lokal nedlukning for træls. De håber, at coronasmitten hurtigt bliver indkredset og stoppet, så elever kan komme tilbage til skolerne.
Der gik ikke længe, inden et udbrud af coronavirus fik lagt en dæmper på genåbningsglæden i Assens Sogn.
Onsdag kunne restauranter og barer åbne, men allerede fredag kunne det konstateres, at coronasmitten i sognet var faretruende høj. Derfor lukker alle grundskoler, ungdomsuddannelser og SFO'er fra mandag.
Den høje smitte ærgrer Diana Henriksen, der bor tæt på nogle af de smittede.
- Jeg bor på en af de adresser, som er blevet nævnt i forhold til den høje smitte. Så var der nogen her til formiddag og ringe på og opfordre til, at vi fik taget testen, siger hun.
Derfor fik hun søndag taget en PCR-test.
- Vi kan ikke gøre andet, end bare at følge det, vi får at vide, siger hun.
Træls stigning
Det nye smitteudbrud er ifølge Jytte Petersen, der er pensionist og bor i Assens Sogn, særligt ærgerligt for skoleeleverne, der nu igen skal modtage digital undervisning.
- Det er ikke lige det sjoveste. Det giver da noget af en anden hverdag, så det er lidt træls for dem, siger hun.
Hun og hendes mand bliver ofte testet for coronavirus, og hun håber, andre i sognet vil gøre det samme.
- Jeg tænker, at der er nogle, der ikke lige hører efter, hvad man skal og ikke skal, og at det er derfor, det lige pludselig stiger sådan, siger Jytte Petersen.
Elev på Peter Willemoesskolen i Assens, Juan Semir Sinou, kan bekræfte, at det ikke er sjovt at skulle have onlineundervisning, selvom han efterhånden har vænnet sig til det.
- Det er selvfølgelig træls, at vi skal lukke lige efter, vi har åbnet. Men med al den her corona er det jo godt, fordi ingen af os gider have det, siger han.
Derfor håber han inderligt, at smitten kommer ned, så sognet igen kan åbne op.
- Især med al det dejlige vejr, vi har, tilføjer han.
Nedlukning af sogne
En lukning berører følgende institutioner og tilbud:
- Alle grundskoler
- Alle ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner
- Alle sfo'er og klubtilbud
- Alle lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter
- Alle lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter indendørs
- Bibliotekstilbud
En lukning omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud.
Dagtilbud og dagpleje er fortsat åbne. Samtidig etableres der nødpasning på skoler under nedlukningen for elever i 0. til 4. klasse, ligesom sårbare elever er undtaget.
Kriseplan skal gøre smitte kortvarig
Ifølge borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), er der en nøje plan for, hvordan kommuner skal håndtere smitteudbrud, som fører til en nedlukning.
Den har kommunen fulgt og arbejdet med, så smitten kan blive inddæmmet hurtigst muligt.
- Vi har også kræset ind præcist, hvor de ramte bor, og der bliver lavet kommunikationsplaner. Der er kontakt med nøglepersoner, der er sms-kæder, der er folk, der går rundt i områderne og kommunikerer med folk og får isoleret de mennesker, det drejer sig om, siger borgmesteren.
I alt tre kriterier gør, at et sogn skal lukkes ned. Incidenstallet skal være over 400, der skal være mere end 20 smittede og positivprocenten skal være over to. Alle kriterier er opfyldt i Assens Sogn, der har 5.676 indbyggere.
Hvis bare sognet kommer under et af de tre parametre, kan det igen åbne.
En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser nemlig, at borgmesteren havde klare holdninger til, hvordan annoncen skulle være, inden den blev trykt i et tillæg til Fyens Stiftstidende 17. april.
Indtil videre har det ellers lydt, at det var borgmesterens embedsfolk alene, som bar ansvaret for annoncen. En juridisk redegørelse, som konkluderer, at dele af annoncen ikke i tilstrækkelig grad markerer, at det Odense Kommune og ikke borgmesteren, som er afsender, skriver juristerne i kommunen ellers, at borgmesteren ikke kan bebrejdes annoncen, da han alene er blevet forelagt annonceteksten.
Nu viser en aktindsigt i samarbejdet mellem Borgmesterforvaltningen og det bureau, som har lavet annoncen, at Peter Rahbæk Juel udtrykte klare holdninger til tekstindholdet og foreslog deciderede rettelser, inden borgmesteren blev interviewet til annoncen.
Konservative har bedt Ankestyrelsen vurdere, om den konkrete annonce er tilladt, ligesom de også mandag har stillet byrådsspørgsmål om det, aktindsigten afslørede:
- Hvorfor er der i den juridiske vurdering angivet at 'Borgmesteren har alene været forelagt tekst'?, lyder spørgsmålet som Konservatives Tommy Hummelmose har sendt i et byrådsspørgsmål til borgmesterforvaltningen.
Nævnt seks gange
I den juridiske rapport lavet af jurister i Odense Kommune, vurderer man, at annoncen har overskredet rammerne for, hvordan kommunen skal kommunikere med offentligheden.
Ifølge rapporten, er det det samlede udtryk i annoncen med to store billeder af borgmesteren, samt en tekst, der indeholder hans navn seks gange, som giver anledning til vurderingen.
Til sammenligning er Odense Kommune kun nævnt to gange i brødteksten, og byrådet nul gange.
431 biler kontrolleret under stor aktion mod vanvidskørsel
På tværs af Fyn gennemførte Fyns Politi lørdag aften en aktion på baggrund af et stort biltræf. Blandt andet blev en BMW beslaglagt i forbindelse med væddeløbskørsel.
Allerede inden, 300 biler lørdag aften kørte mod Fioniavej i det sydøstlige Odense, var Fyns Politi klar til at sætte stort ind.
Biltræffet var blandt andet arrangeret på Facebook, og da nogle af førerne ved tidligere træf har set stort på færdselsloven, tiltrak begivenheden politiets opmærksomhed.
Derudover er der tidligere blevet kørt ræs forskellige steder på Fyn, og det kombineret med de skærpede regler om vanvidskørsel gjorde, at Fyns Politi igangsatte en indsats mod den type lovovertrædelser på tværs af Fyn lørdag aften.
Under indsatsen blev i alt 431 køretøjer kontrolleret. En BMW blev beslaglagt i Ringe i forbindelse med væddeløbskørsel, hvor også en anden deltagende bil bliver efterforsket, så den eventuelt kan beslaglægges.
Også arrangøren af ræset efterforskes.
Coronaregler og kørsel på cykelsti
Forsamligen af omkring 300 biler blev klokken 21 lørdag aften opløst med henvisning til Covid-19. Ingen blev dog sigtet, da de fleste opholdt sig i bilerne.
Under politiets indsats fik tre biler nummerpladerne inddraget, og i alt blev der registreret 56 tilfælde af hastighedsovertrædelser. Blandt andet var der kørsel på cykelsti, forkert lygteføring og kørsel frem mod rødt lys.
I 61 tilfælde havde bilen fejl og mangler, og 35 biler blev indkaldt til syn.
Stor indsats ved biltræf
Resultatet af indsatsen på Fyn lørdag aften blev:
431 kontrollerede køretøjer.
61 sager vedr. fejl og mangler.
35 biler indkaldt til syn.
3 biler fik nummerplader inddraget.
56 sager vedr. hastighed – kørsel på cykelsti – forkert lygteføring – manøvre i trafikken – kørsel frem mod rødt lys.
Kilde: Fyns Politi
I den juridiske rapport kan man også læse, at Venstres Claus Houden sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget borgmesteren havde fingre i tilblivelsen af annoncen, som skulle formidle klimamål vedtaget af byråd.
- Du skriver, at borgmesteren ikke har været inddraget i annoncen, men der er alligevel taget billeder og lavet interview. Hvilken kommunikation har der været med borgmesteren om annoncen?, lyder Houdens spørgsmål, som han stiller til stadsdirektøren, der tidligere har udtalt sig i sagen.
Har sat rammen
Nu viser aktindsigten, at borgmesteren er kommet med klare forslag til, hvordan det endelige udtryk i annoncen skulle være. I en mail til den person i Borgmesterforvaltningen, som har arbejdet med annoncen, skriver borgmesterens presserådgiver blandt andet:
"… Peter ønsker i hvert fald, at fortællingen om CO2-målet også er en fortælling om årsagerne bag alle de grønne tiltag," lyder det blandt andet fra Peter Rahbæk Juels presserådgiver i en mail til folkene, der sad med annoncen.
"...Men det er omtanken for hinanden og for vores børn, der styrer retningen – og den del, altså årsagerne bag, ønsker Peter også inddraget i fortællingen fremfor en fortælling, der er mere fokuseret på fakta," står der endvidere i mailen.
TV 2 Fyn har flere gange forsøgt at få borgmester Peter Rahbæk Juel til at forholde sig til sagen og for at få ham til at forklare, hvor meget han har været involveret i tilblivelsen af annoncen. Borgmesteren ønsker ikke at udtale sig om sagen, men henviser via sin presserådgiver til stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen.
- Naturligvis har borgmesteren været bekendt med indholdet. Sådan må det naturligvis være, når man deltager i et interview, siger Stefan Birkebjerg Andersen.
- Det, borgmesteren ikke har, er at kende annoncerne i deres helhed, ligesom han ikke har set billeder og billedtekst.
Landmand fortvivlet over lov:
- Det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug
En lov fra 1992 gør, at landmænd skal genetablere jorddiger på deres marker på samme sted, som de tidligere har ligget. Det giver problemer for flere landmænd.
På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på.
Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret.
En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.
- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.
Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.
Slut med at være økolandmand
Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.
- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.
Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.
Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.
- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.
Naturhegn som erstatning
Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.
Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.
- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.
Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå.
- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.
- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.
Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt.
De konservatives Tommy Hummelmose efterlyser en undskyldning fra borgmesteren. Hummelmose mener, at borgmesteren eller Socialdemokratiet bør betale udgiften til annoncen på knap 25.000 kroner.
Han er overrasket over, at en aktindsigt afslører, at borgmesteren har blandet sig direkte i annoncens udformning.
- I den juridiske vurdering lyder det, at borgmesteren alene var forelagt teksten, men det viser det sig nu ikke at passe, siger Hummelmose.
- Aktindsigten viser jo, at Peter Rahbæk Juel har været med til at sætte hele rammen for, hvordan annoncen skulle være.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.
Skaderamt klub skifter gammel kending ind
kopieret!
Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.
Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.
- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.
- Føles fantastisk
Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.
- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.
Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.
- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.
Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død
kopieret!
Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.
Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.
Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.
Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.
Kriminelle har fundet nye veje til at snyde dig i julen
kopieret!
På ti år er antallet af indbrud i julen faldet med 80 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens antallet af anmeldte indbrud i juledagene lå på 1.776 i 2013, blev der sidste år blot anmeldt 362 indbrud.
Ifølge Rigspolitiet ligger niveauet i år på samme lave niveau om end en smule højere. Politiet har indtil videre fået omkring 20 anmeldelser mere end i 2023 på samme tidspunkt, siger Christian Berthelsen, kommunikationsmedarbejder i Rigspolitiet, til TV 2.
Under corona-pandemien faldt antallet af indbrud drastisk, og det er samme lave niveau vi endnu oplever. Det skylds blandt andet at de kriminelle i højere grad begår digitale forbrydelser.
Efter massive overtrædelser af kontrakter for Nyt OUH - fagboss vil bruge den store hammer
kopieret!
De fynske bygningsarbejdere er godt og grundigt trætte af løndumping og dårlige arbejdsforhold på Nyt OUH.
Formanden for 3F's bygningsarbejdere i Odense, Torben Knudsen, vil have meget mere konsekvens. Og han er dybt frustreret.
Opsangen fra formanden kommer efter TV 2 Fyns oplysninger om massive overtrædelser af de kontrakter, som underleverandører selv har skrevet under på, at ville overholde.
Men som TV 2 Fyn har oplyst, viser en aktindsigt, at BDO har fundet både kritiske og yderst kritiske forhold i flere firmaer.
Det drejer sig blandt andet om underbetaling, skatteforhold og rod i lønsedler og timeafregning.
3F-formand Torben Knudsen mener, at firmaerne slipper for let.
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er givet nogle bøder, selv om firmaerne overtræder regler og overenskomster. Det er ikke godt nok, siger han.
Torben Knudsen er også dybt frustreret over, at fagforeningen skal kæmpe med Region Syddanmark for at få lov til at udføre kontrol på arbejdspladsen.
- Vi må ikke mere få adgang til de login- og logud-filer, der findes ved hovedporten. Det er et redskab, vi bruger til at tjekke om arbejdssedler stemmer med den tid, de ansatte reelt har været på byggepladsen. Nu mener regionen, at GDPR-reglerne bliver overtrådt, siger Torben Knudsen.
Striden har betydet, at både 3F og regionen har hyret advokater, der er kommet frem til forskellige konklussioner.
Sagen har været forbi 3Fs forbundssæde, der har hyret juraprofessor Jens Kristiansen, der lige som 3F mener, at Nyt OUH roligt kan fortsætte med at udlevere oplysningerne uden at komme i konflikt med GDPR-reglerne.
Torben Knudsen mener, at regionspolitikerne er alt for fraværende i debatten om problemerne på Nyt OUH.
Socialdemokraten Karsten Uno Petersen er formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling, og han mener, at regionen har svært ved at agere anderledes.
- Vi har vedtaget nogle spilleregler, som firmaerne skal rette sig efter. Hvis ikke, de gør det, bliver sagerne taget op af byggeledelsen, siger Karsten Uno Petersen.
Han understreger, at politikerne og byggeledelsen allerede har besluttet at følge byggeriet endnu tættere.
- Vi har desuden bedt om, at kontrollen skærpes. Det sker blandt andet på baggrund af sagen med Tekno Fire. Og så har vi jo jævntligt møder med 3F. Og her taler vi da sammen i en rimelig fri tone, siger Karsten Uno Petersen.