OUH-overlæge kalder færre akutte hjertepatienter bekymrende
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det kan skyldes misforstået hensyntagen til sundhedsvæsenet, siger hjertelæge om færre akutte hjertepatienter.
Antallet af danskere, der henvender sig med akutte brystsmerter, er faldet med 20 procent i marts sammenlignet med samme periode sidste år.
Det vækker bekymring hos overlæge Jens Flensted Lassen. Han er professor ved Odense Universitetshospital og formand for Dansk Hjerteregister.
OUH er klar: Corona-pres forventes først at toppe om fire uger
Odense Universitetshospital er klar med en plan, der kan tage imod en forventet stigning af corona-syge patienter. 20 corona-patienter er udskrevet fra OUH.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 580.000 danskere - cirka ti procent af befolkningen - vil blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.
I dansk corona-tid er vi inde i uge tre, og i første omgang opererer OUH med ni faser, eller uger, hvor antallet af indlæggelser tager til i styrke.
Med de tal, som den lægelige direktør på OUH, Michael Dall, har, er han optimist omkring situationen.
- Men det er meget, meget svært at sige noget konkret om det. I næste uge kan det være meget anderledes.
- Det at der ikke er en voldsom stigning (tre nye indlagte på OUH, red.) lige nu, gør at vi bliver en lille smule beroliget. Men jeg tror ikke, vi skal lade os snyde.
Michael Dall arbejder med, at det største pres på OUH vil ligge i uge syv og uge otte i corona-tidsregning. Og vi er altså i uge tre nu.
- Så vi kan nok sige noget meget mere begavet om, hvor vi står på anden side af påske, siger den lægelige direktør.
Eskaleringsplanen
Sygehuset er forberedt på den kommende tid og har lavet en såkaldt eskaleringsplan. Sygehuset er inddelt i afdelinger, som tager hensyn til en beregnet, stigende udvikling i både antallet af indlagte og patienter på intensiv, forklarer Michael Dall.
I øjeblikket er der taget fire afdelinger i brug i højhuset på OUH i Odense. Samtidig er man begyndt at indlægge covid-19-patienter på Svendborg Sygehus.
- Det er den udvikling, vi har i andre af regionens sygehuse, at for nogle patienters vedkommende går de fra at have haft det rimeligt til, at de ganske få timer efter er så dårlige, at man ender på an intensivafdeling.
- Derfor giver det rigtig god mening, at vi også skaber nogle pladser i Svendborg, så vi kan tage imod patienter i Svendborg uden at skulle flytte dem alle sammen til Odense. Og fordi det kan være uforsvarligt at flytte dem, hvis de er så dårlige, at de skal på intensiv, siger Michael Dall.
Svært at spå om fremtiden
OUH har en kapacitet på op mod 1.000 senge - lige nu er der 14 patienter på intensiv og 57 indlagte i hele Region Syddanmark, og dermed færre på OUH.
- Hele idéen er, at vi skal kunne følge med, og vi skal regne med, at 25 procent af de indlagte skal på intensiv.
- Hvis det skulle blive værre, end vi har kunnet forestille os, så kan jeg betrygge borgerne med, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skaffe den nødvendige sengekapacitet.
Michael Dall oplyser også, at 20 patienter smittet mod coronavirus nu er blevet udskrevet fra Odense Universitetshospital.
Med de tal, som Michael Dall har, er han optimist omkring situationen.
- Men det er meget, meget svært at sige noget konkret om det. I næste uge kan det være meget anderledes.
- Det, at der ikke er en voldsom stigning (tre nye indlagte på OUH, red.) lige nu, gør at vi bliver en lige smule beroliget. Men jeg tror ikke vi skal lade os snyde.
- Det er stærkt bekymrende og kan være en afledt konsekvens af det massive fokus på Covid-19-epidemien, de massive ændringer i danskernes dagligdag og den massive fokus på ikke at overbelaste sundhedssystemet, siger han.
De patienter, der kommer ind på hjerteafdelinger, venter typisk lidt længere med at slå alarm, er overlægens erfaring.
- Det ser ud til, at de, der henvender sig, går lidt længere tid, før de ringer 1-1-2. Det er altså borgere, der bremser sig selv - måske fordi de ikke ønsker at overbelaste systemet.
- Men det er misforstået. Det er vigtigt, at man bliver behandlet for potentielt livstruende sygdomme - også selv om vi har en coronaepidemi kørende, siger Jens Flensted Lassen.
I lande som Italien, der er særligt hårdt ramt med mange coronapatienter, har man ifølge hjertelægen set samme mønster.
Men det kan være livsfarligt at vente med at kontakte sundhedsvæsenet, hvis man har brystsmerter eller hjerteproblemer.
- I værste fald kan det slå folk ihjel, hvis vi ikke får behandlet de store blodpropper i tide.
- Hvis folk kommer ind for sent, kan det ende med, at man får hjertesvigt, fordi man får ødelagt hjertemusklen på grund af blodproppen, siger Jens Flensted Lassen.
En del af forklaringen på de færre akutte henvendelser kan ifølge hjertelægen også være, at der er færre, som bliver henvist fra lokale sygehuse.
Måske fordi man løser problemet her og nu. For eksempel med blodfortyndende behandling.
- Så kan det godt være, at man lokalt siger, at nu er smerten gået over og lader være med at henvise til behandling, fordi man ikke vil overbelaste systemet i disse tider, siger han.
- Vi vil på det kraftigste opfordre til, at befolkningen altid - også under Covid-19-epidemien - ringer 1-1-2 ved akutte brystsmerter, der ikke umiddelbart går over og i øvrigt altid kontakter læge ved hjerteproblemer, siger Jens Flensted Lassen.
